Jeg hæfter mig naturligvis ved dette:
Jeg har med særlig interesse noteret mig, at udvalgets delbetænkning også indeholder en model for, hvordan et egentligt forbud mod visse hunderacer kan skrues sammen. Den foreslåede model, der er inspireret af den ordning, der findes i Norge, indebærer bl.a., at det er besidderen af en hund, der i tvivlstilfælde skal dokumentere, at hans hund ikke tilhører én af de forbudte hunderacer.
Jeg er naturligvis opmærksom på, at et flertal i udvalget anfører, at indførelsen af et forbud mod visse hunderacer vil være forbundet med en række vanskeligheder, og flertallet kan derfor ikke anbefale, at der gennemføres et sådant forbud.