Jeg har lige læst denne artikkel af Morten Egtved, og jeg skal da ærlig indrømme at jeg følte mig lidt ramt

 

Så nu vil jeg ind i mellem stille mig foran mit spejl og sige " Argh, Luna har ikke lært det godt nok endnu" :blink:

 

-----------------------------------------------------------------------

 

Cecilies hund, Tia, stilte til sin først konkurranse i lydighet kl. 1. På fellesdekken lå hun til å begynne med pent og pyntelig, men etter ca. 30 sekunder reiste hun seg opp, forlot plassen sin og travet bort til mor (noen som har opplevd det før…?). Noen andre hundefolk som stod utenfor ringen spurte etterpå Cecilie hvorfor Tia hadde reist seg. "Hun kan ikke øvelsen godt nok ennå", svarte Cecilie. De kikket rart på henne. "Men hvorfor ble hun ikke liggende?", spurte de igjen. "Hun har ikke lært øvelsen godt nok ennå, sa Cecilie på nytt. "Jammen, det må jo være en grunn til at hun reiste seg". De var tydeligvis på ingen måte fornøyd med svaret. Cecilie kastet et oppgitt blikk bort på meg før hun sa "Vel, hannhunden som lå ved siden av stirret på henne, og hun er jo litt utrygg på andre hunder. I tillegg var hun sikkert litt sliten etter den lange bilturen på morgenen også". "Å ja, det var derfor". De virket endelig fornøyd med svaret.

 

Vi diskuterte dette fenomenet litt i etterkant. Ikke selve fellesdekken, for vi var fullt klar over hvorfor Tia ikke ble liggende. Feilen skyldtes etter vårt syn på ingen måte en lang biltur eller den ivrige hannhunden som lå ved siden av henne. Derimot hadde vi å gjøre med en 14 måneder gammel tispe med lopper i blodet, som ikke har trent fellesdekk særlig lenge, på et nytt sted med nye ukjente hunder… Vi var på forhånd rimelig klar over at dette fort kunne skje. Tia var rett og slett ikke "gjennomtrent" på øvelsen fellesdekk, ikke halvveis en gang. Enkelt og greit, hun hadde ikke lært øvelsen godt nok ennå. Så hvorfor ville ingen godta den forklaringen? Når vi tenkte etter kom vi fort til at dette er et fenomen som er meget utbredt blant hundeeiere som trener et eller annet med hunden sin. Det å innrømme at hunden ikke kan øvelsen godt nok ennå er noe man veldig sjelden hører fra hundeeiere. Derimot hører man rett som det er mange andre forklaringer (les: bortforklaringer) når ting går galt. Her er et lite utvalg:

 

" Det må ha vært bærplukkere i sporet"

"Det var så vått på bakken"

"Hun var så ukonsentrert idag"

"Han skjønner at det er konkurranse"

"Noen har strødd godbiter på bakken"

"Det må ha vært tisper med løpetid her"

"Han er jo midt i den fysiske kjønnsmodningen"

"Han prøver å teste lederskapet"

"Jeg oppfører meg helt annerledes når jeg er inne i konkurranseringen"

"Jeg blir så nervøs når andre ser på"

"Hun vet egentlig hva hun skal gjøre men gidder ikke"

"Han prøver å snike seg unna"

"Det var for varmt idag"

"Det var for kaldt idag"

.....osv. (legg til flere på egen hånd!)

 

Hvis vi ser nærmere på alle disse bortforklaringene på hvorfor det gikk galt, kunne vi faktisk byttet ut hver eneste en av dem med en atskillig mer fruktbar forklaring: "Hunden min kan det ikke godt nok ennå."

 

Hunden er jo ikke ferdigtrent før den kan følge et spor over moltemyra på en søndag i august. Den skal kunne gå fri ved foten uten å bry seg om tispeflekker og godbitlukt på bakken. Den skal villig legge seg midt i søledammen når du sier ligg. Den skal være så sikker på øvelsene at den ikke bryr seg om du oppfører deg litt annerledes eller skjelver litt mer i stemmen enn vanlig (man kan trene på det óg!). Den skal tåle at det er varmt eller kaldt (innenfor rimelighetens grenser).

 

OK, jeg vet at alt dette krever MYE trening. Men før du har trent hunden din så mye har du faktisk ingen rett til å forvente at alt skal fungere knirkefritt på en konkurranse. Hvis du ikke har trent så mye må du rett og slett forvente at ting av og til går galt. Og da er IKKE årsaken at hunden er teit eller at omgivelsene er bråkete - årsaken er at hunden ikke kan det godt nok ennå. Punktum.

 

Hvorfor har hundeeiere så utrolig vanskelig for å si denne setningen? Noe av årsaken ligger sannsynligvis i at denne forklaringen flytter ansvaret fra hunden eller noe i omgivelsene og over på oss selv. VI har ikke trent hunden vår godt nok ennå… Men er dette egentlig noe å skamme seg over? Jeg synes ikke det. Så lenge man innser dette viser det at man har forståelse for hva som er den egentlige årsaken til at hunden ikke bestandig gjør som vi vil. Man innser at hunden er tidlig i læringsprosessen ennå, og da er løsningen på problemet også åpenbar: Man må trene mer i mange forskjellige situasjoner. Og gradvis får man en sikrere og sikrere hund. Det er det god hundetrening dreier seg om.

 

Hvis man derimot begynner å skylde på faktorer i omgivelsene blir "løsningen" ofte å fjerne disse uønskede forstyrrelsene fra treningen. Hundeeieren blir veldig fokusert på å passe på at det ikke er andre hunder i nærheten når han skal trene, han må passe på å bestandig finne den tørreste flekken på bakken når han skal trene ligg, han må for enhver pris forsikre seg om at det ikke er bærplukkere i mils omkrets når han skal trene spor osv. På denne måten kan hundeeiere på en elegant måte kamuflere det de ikke vil innse: Hunden kan ikke øvelsen godt nok ennå… Og resultatet er at hunden etter all sannsynlighet aldri blir gitt sjansen til å lære noe godt nok noen gang.

 

Med slike hunder vil man oppleve at de av og til (under optimale forhold) kan prestere veldig bra, men andre ganger ikke fungere i det hele tatt. Enda verre blir det hvis man begynner å skylde på "den ukonsentrerte hunden". Da er veien kort til gammeldagse harde metoder som egentlig bare er nok en måte å kamuflere at man ikke er flink nok til å gå gradvis fram i treningen. Selvsagt kan og bør man begynne treningen på nye øvelser uten flere forstyrrelser enn nødvendig, men før eller siden må man komme seg videre. Hvis ikke blir hunden aldri bra nok trent til at vi skal kunne stole på den. Veldig ofte kompliserer man hundetreningen mer enn nødvendig. På de fleste spørsmål jeg får om hvorfor ting gikk galt er svaret rett og slett at hunden ikke har lært det godt nok ennå. Jeg vil gå så langt som å si at hvis en hund ikke gjør det du vil har den PR. DEFINISJON ikke lært det godt nok ennå. Hunden er jo ikke "ferdigtrent" før den kan utføre en øvelse i de fleste tenkelige situasjoner, er den vel?

 

Og glem forklaringer som at "hunden EGENTLIG vet hva den skal gjøre". Bullshit! Det er fullstendig uinteressant hva du innbiller deg at hunden din "vet" eller ikke ! Så lenge den faktisk ikke GJØR det, kan den det fortsatt ikke godt nok etter mitt syn.

 

Hvis du vil bli en bedre hundetrener foreslår jeg at du stiller deg foran speilet og kjører litt "personlig momenttrening" en gang iblant. Se deg inn i speilet og si med største selvfølgelighet: "Nnggh... - hunden min har ikke lært det godt nok ennå". Prøv så å gjenta det samme et par ganger til. Det bruker å bli lettere etterhvert...

 

"Nnggh…- hunden min kan det ikke godt nok ennå!"

Har læst artiklen før.

 

Og jeg hader at gi' Morten ret, men vi hundeejere har desværre (fået?) en tendens til at ville overanalysere alt, istedet for at gribe ved sagens rod - "kan min hund øvelsen eller ej" eller mere præcist "har jeg gjort mit arbejde godt nok"

 

Jeg vil da også hjertens gerne kunne forklare Jackis manglende fokus og impulskontrol i forbindelse med hunde og mennesker med ydre faktorer, så ansvaret kommer bort fra hvor det retteligt høre hjemme - nemlig hos mig :damn:

 

Faktisk, er jeg ret sur på Morten for artiklen for nu er det ikke længere muligt at unddrage mig ansvaret for min hunds performance under træning og senere prøver

Jeg kender artiklen og kan kun sige :klap2:

 

Jeg kan tydligt genkende hvad han beskriver i mange, særligt i en del kursister der bruger: 'Jamen, den KAN altså godt hjemme!!!' og arbejder selv på det der med at kigge mig selv i spejlet.

Det går ok synes jeg, og med Asta bortforklarer jeg ikke ting som jeg gjorde dengang jeg var ny hundeejer. Jeg har det ok med at sige ting som, ja min hund hopper op fordi jeg ikke har formået at lære hende at lade være

Har læst artiklen før.

 

Og jeg hader at gi' Morten ret, men vi hundeejere har desværre (fået?) en tendens til at ville overanalysere alt, istedet for at gribe ved sagens rod - "kan min hund øvelsen eller ej" eller mere præcist "har jeg gjort mit arbejde godt nok"

 

Jeg vil da også hjertens gerne kunne forklare Jackis manglende fokus og impulskontrol i forbindelse med hunde og mennesker med ydre faktorer, så ansvaret kommer bort fra hvor det retteligt høre hjemme - nemlig hos mig :damn:

 

Faktisk, er jeg ret sur på Morten for artiklen for nu er det ikke længere muligt at unddrage mig ansvaret for min hunds performance under træning og senere prøver

 

Jeg kender artiklen og kan kun sige :klap2:

 

Jeg kan tydligt genkende hvad han beskriver i mange, og arbejder selv på det der med at kigge mig selv i spejlet.

Det går ok synes jeg, og med Asta bortforklarer jeg ikke ting som jeg gjorde dengang jeg var ny hundeejer. Jeg har det ok med at sige ting som, ja min hund hopper op fordi jeg ikke har formået at lære hende at lade være

 

Jeg tror ikke at det er bevidst at man prøver at skubbe ansvaret fra sig, jeg tror bare at det er en menneskelig refleks

 

Og jeg mente rent faktisk at jeg selv var ret god til at erkende mine egne fejl, lige indtil jeg en dag fik skrevet herinde "jamen, hun kan i alle andre situationer, bare ikke lige i den...", og fik noget så frygteligt på puklen, fordi at så kunne jeg jo bare have indlært øvelsen ordentlig.

Og helt ærligt, jeg blev sgu lidt fornærmet lige til at starte med, meéeen efter et par timer væk fra tastaturet og lidt tænketid, så måtte jeg jo give vedkommende ret

Uden at ville pudse glorien -jeg kan også finde på at komme med dårlige undskyldninger Så er jeg sådan set ganske enig :5up:

 

Jeg oprettede på et tidspunkt en tråd herinde vedr. forstyrrelser ved LP prøver, efter en episode med nogle elitehundeførere der øffede over (hvad jeg syntes) var minimale forstyrrelser og hvor jeg netop ville frem til at det burde hundene skulle kunne klare, og ellers brude de måske ikke være i eliteklassen -og sjovt nok er det oftets fra elitehundeføreren man høre brok, hvor jeg netop tit har tænkt, at det buder de (elitehundene) squ kunne klare, ellers brude de ikke være i den klasse...

 

Det er da ikke fordi jeg selv ikke nemt kan komme ud for siturationer og forstyrrelser, der kan påvirke min hund, men det betyder jo også bare at jeg ikke har trænet godt nok, på diverse forstyrrelser og så ved jeg det, til næste gang...

Uden at ville pudse glorien -jeg kan også finde på at komme med dårlige undskyldninger Så er jeg sådan set ganske enig :5up:

 

Jeg oprettede på et tidspunkt en tråd herinde vedr. forstyrrelser ved LP prøver, efter en episode med nogle elitehundeførere der øffede over (hvad jeg syntes) var minimale forstyrrelser og hvor jeg netop ville frem til at det burde hundene skulle kunne klare, og ellers brude de måske ikke være i eliteklassen -og sjovt nok er det oftets fra elitehundeføreren man høre brok, hvor jeg netop tit har tænkt, at det buder de (elitehundene) squ kunne klare, ellers brude de ikke være i den klasse...

 

Det er da ikke fordi jeg selv ikke nemt kan komme ud for siturationer og forstyrrelser, der kan påvirke min hund, men det betyder jo også bare at jeg ikke har trænet godt nok, på diverse forstyrrelser og så ved jeg det, til næste gang...

 

Jeg giver dig helt ret, at tilhører eliten betyder vel at du og din hund kan mere end de fleste andre, og så bør den også kunne øvelserne selvom der er forstyrrelser.

 

Ellers kan alle jo melde sig til, og derefter undskylde den dårlige performance med at publikum forstyrrede

Jeg giver dig helt ret, at tilhører eliten betyder vel at du og din hund kan mere end de fleste andre, og så bør den også kunne øvelserne selvom der er forstyrrelser.

 

Ellers kan alle jo melde sig til, og derefter undskylde den dårlige performance med at publikum forstyrrede

 

Det er jo det jeg syntes :5up:

 

Og derfor syntes jeg at det er SÅ løjerligt at nok MINDST 85% af alt den, brok, øffen eller muggen jeg har hørt på prøvebanerne i tidens løb, har været fra elite folket!

 

Jeg ved godt at eliteklassen er en konkurrenceklasse, det er en meget svær klasse og den kræver meget af hunden, meeen, man har jo altså selv valgt at stille i eliteklassen og så skal det squ ikke gå ud over alle andre, at man har dårlige nerver, eller at en øvelse eller lign. kiksede, på grund af det ene eller det andet...

 

Selvfølgelig er der tilfælde hvor forstyrrelserne kan være lidt over hvad man kan forvente og det er da bare sur røv og rigtig træls, men størstedelen af de forstyrrelser jeg har hørt om eller oplevet, dem burde en veltrænet hund kunne klare, og det kræver jo trods alt en hvis grad af veltrænethed, for overhovedet at kvalificere sig til at stille i eliteklassen.

 

Jeg har da også flere gange stået i en situration, med uventede forstyrrelser, hvor jeg har tænkt; gu' ve' om min hund kan abstrahere fra det? Som fx. når der lige pludselig udbryder fodboldkamp med 22 højtråbende teenage drenge, klods op af ringen, når en anden hund pludselig står med næsen begravet langt oppe i r*ven på min hund midt under fællesafdækningen eller når andre hunde begynder at lege i ringen, lige ved siden af min hund, og jeg ovenikøbet står i skjul, lige de tre eksempler er alle gået godt, men alle epesoderne har da fået mig til at tænke over hvad jeg bør træne på, for at ruste min hund bedst muligt.

 

Jeg har så også et eksempel hvor det gik galt, en gang jeg var oppe med Cody i LP2, og dommeren kom til at nyse under fællesafdækningen, Cody er bange for nys, rejste sig fra afdækningen og fik dermed 0 i fællesafdækningen og det kostede hans LP2 titel, det var da drøn ærgeligt, men helt og holdent min egen skyld, for jeg ved jo godt at Cody er bange for nys og derfor burde jeg have trænet på det, men det var bare ikke faldet mig ind at folk selvfølgelig kunne komme til at nyse under en prøve :blink:

Det er jo det jeg syntes :5up:

 

Og derfor syntes jeg at det er SÅ løjerligt at nok MINDST 85% af alt den, brok, øffen eller muggen jeg har hørt på prøvebanerne i tidens løb, har været fra elite folket!

 

Jeg ved godt at eliteklassen er en konkurrenceklasse, det er en meget svær klasse og den kræver meget af hunden, meeen, man har jo altså selv valgt at stille i eliteklassen og så skal det squ ikke gå ud over alle andre, at man har dårlige nerver, eller at en øvelse eller lign. kiksede, på grund af det ene eller det andet...

 

Selvfølgelig er der tilfælde hvor forstyrrelserne kan være lidt over hvad man kan forvente og det er da bare sur røv og rigtig træls, men størstedelen af de forstyrrelser jeg har hørt om eller oplevet, dem burde en veltrænet hund kunne klare, og det kræver jo trods alt en hvis grad af veltrænethed, for overhovedet at kvalificere sig til at stille i eliteklassen.

 

Jeg har da også flere gange stået i en situration, med uventede forstyrrelser, hvor jeg har tænkt; gu' ve' om min hund kan abstrahere fra det? Som fx. når der lige pludselig udbryder fodboldkamp med 22 højtråbende teenage drenge, klods op af ringen, når en anden hund pludselig står med næsen begravet langt oppe i r*ven på min hund midt under fællesafdækningen eller når andre hunde begynder at lege i ringen, lige ved siden af min hund, og jeg ovenikøbet står i skjul, lige de tre eksempler er alle gået godt, men alle epesoderne har da fået mig til at tænke over hvad jeg bør træne på, for at ruste min hund bedst muligt.

 

Jeg har så også et eksempel hvor det gik galt, en gang jeg var oppe med Cody i LP2, og dommeren kom til at nyse under fællesafdækningen, Cody er bange for nys, rejste sig fra afdækningen og fik dermed 0 i fællesafdækningen og det kostede hans LP2 titel, det var da drøn ærgeligt, men helt og holdent min egen skyld, for jeg ved jo godt at Cody er bange for nys og derfor burde jeg have trænet på det, men det var bare ikke faldet mig ind at folk selvfølgelig kunne komme til at nyse under en prøve :blink:

 

Hvordan træner man så nys, putter man peber i næsen imens man træner noget andet eller...

 

Men vi er helt enige.

Jeg kommer aldrig med dårlige undskyldninger for Laikas fejl

for som jeg siger til mine hundefører er det ikke hunden der er noget galt med men hundeføreren

lige et lille eksempel ved en stå, sid dæk og indkald i C prøve

stå, sid, dæk perfekt, dækkede så Laika af og gik ud til markeret område, hvor jeg så skulle kalde Laika ind

dommeren sagde værsgo, og jeg spankulerede lydigt ind til Laika :damn:

dommeren takkede af og kommenterede hvorfor gjorde du det, jo jeg syntes Laika så så træt ud

dommeren ja jeg må sige at det er den bedste indkald jeg har set Laika gørre

og efter en aport skulle jeg have spring, hvad gjorde fjolset, smed lige aportgenstanden hen i frifeltet

og udførte spring som Laika udførte, gav så komandoen tilbage spring, men Laika kom så lige efter den aport

der blev smidt hen i frifeltet, så hun løb lige uden om springbrættet og hentede aporten som hun kom glad med

så min mening om at hunden kan eller ikke kan, vil jeg overdrage til hundeføren og ikke hunden

 

mange gange er det hundeførens kropssprog der giver en misfortolkning af hvad hunden skal gørre

Hvordan træner man så nys, putter man peber i næsen imens man træner noget andet eller...

 

Men vi er helt enige.

 

Eller finder en flok forkølede mennesker at træne op ad :blink:

 

Ej, jeg kunne jo have startet med at forsøge at vænne ham til det når vi selv nyser herhjemme, det er han nemlig også bange for..

Jamen jeg er så den minoritet som kommer med dårlige undskyldninger - det bliver jeg ialt fald riiiigeligt gjort opmærksom på "bare er dårlige undskyldninger og det byrde din hund sgu kunne klare".

 

Men jeg er sgu ligeglad: Sirius er træt, uoplagt og irritabel i pollen sæconen og mister deraf hurtigt koncentration og gejst - og er noget gnaven over for andre hunde ... også ligemeget hvor meget folk bræger over "at det byrde ikke påvirke ham" - og han er sgu lettere hjernedød når der er løbske tæver i huset - også selv om vi er på ude bane - og kan deraf komme til at "glemme" øvelser.

Jamen jeg er så den minoritet som kommer med dårlige undskyldninger - det bliver jeg ialt fald riiiigeligt gjort opmærksom på "bare er dårlige undskyldninger og det byrde din hund sgu kunne klare".

 

Men jeg er sgu ligeglad: Sirius er træt, uoplagt og irritabel i pollen sæconen og mister deraf hurtigt koncentration og gejst - og er noget gnaven over for andre hunde ... også ligemeget hvor meget folk bræger over "at det byrde ikke påvirke ham" - og han er sgu lettere hjernedød når der er løbske tæver i huset - også selv om vi er på ude bane - og kan deraf komme til at "glemme" øvelser.

 

Ahh okay, det går nok lidt over hvad jeg udelukkende vil kalde dårlige undskyldninger, i hvert fald, det med pollen, når hunden lider af pollenallergi, syntes jeg squ det er fair nok at den lader så påvirke af det, det kan man jo ligsom ikke rigtig træne sig ud af, sååå...

 

Men selvføligelig skal man nok passe lidt på at det ikke går hen og bliver lidt af en sovepude, så det ender med at pollensæsonnen vare hele året :blink:

Ahh okay, det går nok lidt over hvad jeg udelukkende vil kalde dårlige undskyldninger, i hvert fald, det med pollen, når hunden lider af pollenallergi, syntes jeg squ det er fair nok at den lader så påvirke af det, det kan man jo ligsom ikke rigtig træne sig ud af, sååå...

 

Men selvføligelig skal man nok passe lidt på at det ikke går hen og bliver lidt af en sovepude, så det ender med at pollensæsonnen vare hele året :blink:

håber jeg SQ ikke, tænk på alle den der er overfølsomme for pollen :damn::damn:

håber jeg SQ ikke, tænk på alle den der er overfølsomme for pollen :damn::damn:

 

Nej puha da

 

Men nu var det jo også ment som i at man hele året kommer til at bruge pollenallergi som undskyldning for evt. dårlige præstationer, selvom der ikke er pollen hele året :blink:

Jeg er for så vidt enig med artilen (og jer andre). MEN i princippet kan det jo være ganske rigtigt at hunden rejste sig pga en anden hund eller what ever.

Den anden hund kan sagtens have været lige netop DEN forstyrrelse, der gjorde det for svært for hunden.

Så forklaringen/undskyldningen er måske et eller andet sted korrekt -men havde hunden kunnet øvelsen tilstrækkeligt godt, så havde den self osse lært at ignorere andre hunde mm.

 

Så måske folk bare har en tendens til at fokusere på symptomet (hunden rejser sig når en anden hund stirrer), istedet for problemet (hunden kan ikke øvelsen godt nok endnu)

Det ser man jo osse indenfor så meget andet. Som rytter gennem mange år, har jeg maaaange gange fået unervisning og f.eks. fået at vide at hesten går skævt eller hvad det nu måtte være... Og ja det gjorde den da ganske rigtigt -men var det ikke bedre at rette fejlen som lå hos mig (jeg SAD nemlig skævt og lavede derved en vægtforskydning der resulterede i at hesten gik skævt), istedet for at knokle på for at få kræet til at gå lige uden at rette min fejl?

 

Og det samme ser jeg på nogen træningspladser -men fokuserer vældigt på at hunden gør det ene eller det andet, istedet for at træne øvelsen så hunden netop IKKE gør den forkert/afbryder den osv.

Istedet for at lære hunden at den ikke må rejse sig fra dæk, ikke må sætte sig under stå osv, ved feks. at irettesætte og/eller blive frustreret når den gør det og forklare det med alle mulige ting og sager, kunne man jo lære hunden øvelsen så grundigt at den har forstået den, og derfor udfører den korrekt

Istedet for at lære hunden at den ikke må rejse sig fra dæk, ikke må sætte sig under stå osv, ved feks. at irettesætte og/eller blive frustreret når den gør det og forklare det med alle mulige ting og sager, kunne man jo lære hunden øvelsen så grundigt at den har forstået den, og derfor udfører den korrekt

 

Præcist :5up:

Jeg er for så vidt enig med artilen (og jer andre). MEN i princippet kan det jo være ganske rigtigt at hunden rejste sig pga en anden hund eller what ever.

Den anden hund kan sagtens have været lige netop DEN forstyrrelse, der gjorde det for svært for hunden.

Så forklaringen/undskyldningen er måske et eller andet sted korrekt -men havde hunden kunnet øvelsen tilstrækkeligt godt, så havde den self osse lært at ignorere andre hunde mm.

 

Jeg er så vidt enig.

 

Det med at skyde skylden på forstyrrelser og alle andre ting end det simple faktum at hunden ikke kan øvelsen ordentligt, er en let måde at komme uden om at jeg simpelthen ikke har gjort mit forarbejde godt nok, meeen ...

 

At sige at alle fejl skyldes dette, det er også for let - bare den anden vej, og for mig en misforståelse af hundens natur.

Hunden er et selvstændigt tænkende væsen. Uanset om den er klikkertrænet til kryds og bolle og uanset hvor fast en øvelse sidder (med korrekt klikkertræning), så er den stadig ikke en trænet robot.

Hvis motivationen og koncentrationen for øvelsen lige i et lille øjeblik sænkes en smule og nabohunden i en fællesdæk (specielt hvis man ikke fiksere dem) udviser en skummel adfærd og tilmed stirre på den, så er det - for mig - tænkeligt at hunden simpelthen "tænker" "det er det ikke værd" og skrider.

 

Jeg synes det er misforstået "godhed" og en smule "sætte hunden på en pedistal" at sige alle fejl, det er min skuld - som et selvstændigt væsen kan hunden kan hunden vel også lave fejl, være "teenager" fræk mv.?

Jeg er så vidt enig.

 

Det med at skyde skylden på forstyrrelser og alle andre ting end det simple faktum at hunden ikke kan øvelsen ordentligt, er en let måde at komme uden om at jeg simpelthen ikke har gjort mit forarbejde godt nok, meeen ...

 

At sige at alle fejl skyldes dette, det er også for let - bare den anden vej, og for mig en misforståelse af hundens natur.

Hunden er et selvstændigt tænkende væsen. Uanset om den er klikkertrænet til kryds og bolle og uanset hvor fast en øvelse sidder (med korrekt klikkertræning), så er den stadig ikke en trænet robot.

Hvis motivationen og koncentrationen for øvelsen lige i et lille øjeblik sænkes en smule og nabohunden i en fællesdæk (specielt hvis man ikke fiksere dem) udviser en skummel adfærd og tilmed stirre på den, så er det - for mig - tænkeligt at hunden simpelthen "tænker" "det er det ikke værd" og skrider.

 

Jeg synes det er misforstået "godhed" og en smule "sætte hunden på en pedistal" at sige alle fejl, det er min skuld - som et selvstændigt væsen kan hunden kan hunden vel også lave fejl, være "teenager" fræk mv.?

 

Det kan godt være, men hvordan vil du arbejde med det hvis det er hundens fejl? Problemet med at give hunden "skylden" er, at man skyder ansvaret fra sig, og det ligesom kommer til at ligge i luften, at det her kan der ikke gøres noget ved, da det jo bare er fordi at Fido er xxxxx

Det kan godt være, men hvordan vil du arbejde med det hvis det er hundens fejl?

 

Bare erkende at shit happens og prøve igen :blink:

 

Problemet med at give hunden "skylden" er, at man skyder ansvaret fra sig, og det ligesom kommer til at ligge i luften, at det her kan der ikke gøres noget ved, da det jo bare er fordi at Fido er xxxxx

 

Jeg har jo ikke på noget tidspunkt sagt at det altid er hundens fejl, snare tvært om. Dette er hvad jeg skrev:

 

Det med at skyde skylden på forstyrrelser og alle andre ting end det simple faktum at hunden ikke kan øvelsen ordentligt, er en let måde at komme uden om at jeg simpelthen ikke har gjort mit forarbejde godt nok

 

Jeg siger bare at jeg ikke forstår den holdning, at hunde laver aldrig fejl - det er kun føreren der laver fejl (enten ved ikke at kommunikere ordentligt til hunden eller som artiklen siger ved ikke at sørge for at hunden at sikker nok i øvelsen).

 

Jeg synes det er helliggøre hunden.

 

Hunden og mennesket er ikke super tætbeslæget, men vi er trods alt begge pattedyr.

Hvis mennesket er i stand til at fejle (og det gør det som art temmelig tit), men hunden er en fejlfri skabning, så må der være sket et eller andet temmelig drastigt i løbet af evolutionens histore.

Rent teologisk byrde himlen så være forbeholdt dyrene - og de særlig udvalgte mennesker (som diverse udgaver biblen mv. jo også siger)

 

Ej OK, spøg til side. Selvfølgelig er hunde i stand til at lave fejl, også i øvelser som de kan på rygraden.

 

Prøv selv at se nogle konkurrencer i eliten.

Jeg har mange gange set en bestemt landsholdshund (vil ikke offenliggøre navnet, for der er sikkert nogle som vil bøje dette, så det ser ud som om jeg sviner vedkommende til ) klare sprang apportering til UG, men pludselig en dag i ølstykke fejler han den.

Allerede før øvelsen gik igang var han påvirket af to hunde som stod og stirrede på ham uden for ringen (og springet stod lige op af ringsiden), påvirket i den forstand at han holder lettere øje med disse hunde. Han indleder øvelsen fint, men idet han springer over får han øjenkontakt med hunden, som stadig stirre på ham, han ser kort på apporten og springer så tilbage.

Iifølge artiklen er dette bare en dårlig undskuldning for at øvelsen ikke er ordentlig indlært - men hoved på blokken hvad synes I?

Jeg selv er ikke i tvivl.

Bare erkende at shit happens og prøve igen :blink:

 

 

 

Jeg har jo ikke på noget tidspunkt sagt at det altid er hundens fejl, snare tvært om. Dette er hvad jeg skrev:

 

 

 

Jeg siger bare at jeg ikke forstår den holdning, at hunde laver aldrig fejl - det er kun føreren der laver fejl (enten ved ikke at kommunikere ordentligt til hunden eller som artiklen siger ved ikke at sørge for at hunden at sikker nok i øvelsen).

 

Jeg synes det er helliggøre hunden.

 

Hunden og mennesket er ikke super tætbeslæget, men vi er trods alt begge pattedyr.

Hvis mennesket er i stand til at fejle (og det gør det som art temmelig tit), men hunden er en fejlfri skabning, så må der være sket et eller andet temmelig drastigt i løbet af evolutionens histore.

Rent teologisk byrde himlen så være forbeholdt dyrene - og de særlig udvalgte mennesker (som diverse udgaver biblen mv. jo også siger)

 

Ej OK, spøg til side. Selvfølgelig er hunde i stand til at lave fejl, også i øvelser som de kan på rygraden.

 

Prøv selv at se nogle konkurrencer i eliten.

Jeg har mange gange set en bestemt landsholdshund (vil ikke offenliggøre navnet, for der er sikkert nogle som vil bøje dette, så det ser ud som om jeg sviner vedkommende til ) klare sprang apportering til UG, men pludselig en dag i ølstykke fejler han den.

Allerede før øvelsen gik igang var han påvirket af to hunde som stod og stirrede på ham uden for ringen (og springet stod lige op af ringsiden), påvirket i den forstand at han holder lettere øje med disse hunde. Han indleder øvelsen fint, men idet han springer over får han øjenkontakt med hunden, som stadig stirre på ham, han ser kort på apporten og springer så tilbage.

Iifølge artiklen er dette bare en dårlig undskuldning for at øvelsen ikke er ordentlig indlært - men hoved på blokken hvad synes I?

Jeg selv er ikke i tvivl.

 

Selvfølgelig kan hunde lave fejl, og de kan have en dårlig dag osv. Men jeg tror ofte at man for at gøre sin mening klart og især for at forklare det til folk der ikke har hørt det før, vælger at gøre tingene mere sort/hvide end de er i virkeligheden.

 

Problemet er jo, at hvis du siger det du siger til en nybegynder, så vil denne nybegynder ofte ende i den grøft der hedder "det er hundens fejl", simpelthen fordi de får muligheden, og fordi det er menneskeligt at forsøge at finden fejlen et andet sted end hos en selv. Defor er det lettere at fratage dem muligheden ved at gøre tingene så simple så muligt :blink:

 

Giver det mening?