Måske er det fordi jeg faktisk ikke er særlig god til at træne mine hunde, så de er motiveret nok, men ...

 

Jeg har efterhånden trænet lidt over en håndfuld Aussier til LP og selvom de alle har været super glade for at arbejde, så kniber det gevaldigt med at få den høje (løft af forpart), koncentrerede og tætte (på benet) kontakt under fri ved fod som jeg gerne ville have.

De går fint ved min siden og går faktisk som de skal det meste af tiden (ifølge programreglerne), men især på udebane så lader de ofte lige blikket hurtigt glide rundt på omgivelserne, for så igen at tage kontakt.

Jeg har set dette hos rigtig rigtig mange Aussier: selv om de går en flot line føring, så skal de lige have styr på omgivelserne samtidig.

 

Hos BC ses dette også, men færre gange.

 

Jeg har tænkt om det kan hænge sammen med deres hyrdestil og oprindelige arbejde.

 

BC styre fårene med deres blik og får at bevare kontrollen med fårene bliver de derfor nøden til at holde fokus på fårene hele tiden med blikket. Det er yderst vanskeligt at styre alle fårene på engang med blikket, så en god BC udpeger gerne førerfåret og styre dette (så følger resten gerne med)

 

En Aussie styre fårene med deres tilstedeværelse, om nødvendigt med deres krop (snapper eller bodyslammer). De holder selvfølgelig øje med fårene, men flankere omkring flokken for at lægge pres på hele flokken og bevare kontrollen med dem.

 

En BC må sikkert være træt af "det er også fordi du har en BC (at man opnå så gode resultater i LP og indlæring går så let)", men kan det tænkes at der faktisk er noget om snakken?

At den større koncentration og fokus hos BC under LP arbejde, simpelthen stammer fra at de er avlet til at holde fokus med øjene?

Mens Aussien der er lavet som et mere levende og mobilt hegn har sværre ved dette fordi den ikke er avlet til at bruge fokus på samme måde?

Det tror jeg du har ret i. Nu træner jeg i en klub hvor der kommer mange forskellige racer og også blandinger, og jeg er helt overbevist om, at racerne og deres genetiske egenskaber har langt større indflydelse på den enkelte hunds evner og adfærd, end folk almindeligvis antager.

Samtidig kan man dog også se, at de virkelig gode hundeførere når langt med deres hunde uanset hvilken race hund de får.

Så jo, det kunne meget vel tænkes at de genetiske egenskaber mht. fokus på et enkelt får, gør at BC er så god som den er, i lydighed. (Selv kunne jeg ikke finde på, at skifte fra BC til Aussie, netop fordi jeg mener at hvis man skal give sig selv det bedste materiale at arbejde med, så skal man have en BC. Så har man fået det bedste udgangspunkt, resten er op til hundeføreren. :blink:)

Dermed ikke være sagt, at man skal give op hvis man ikke har den optimale race, til et eller andet man gerne vil træne, for som sagt, så når de gode hundeførere langt med deres hunde uanset race.

Jeg tror, at de fleste der træner på topniveau har erkendt racens betydning, derfor er de ganske få racer som er repræsenteret på VM-holdene i de forskellige discipliner.

Pkt. 1 - dine hunde går virkeligt flot fri ved fod! I hvert fald dem, jeg har set - de går tæt, i rigtig og konstant position og med fin præcision.

 

Jeg kan dog sagtens genkende dine tanker om, forskellen på (nogle) border collier og aussier. Har en aussie på mit hold lige for tiden og én af de ting, jeg har tænkt i forbindelse med hende er, hvordan hun rent faktisk kan kigge ganske meget rundt, mens hun stadig går præcist fri ved fod. Her oplever jeg, at BC'erne hurtigt bliver upræcise, hvis fokus flyttes fra føreren - de udfører måske stadig øvelsen, men kun "halvhjertet". Jeg tror du har helt ret mht. racernes oprindelige funktion - jeg ser slet ikke aussierne søge den samme intense øjenkontakt, som nogle BC'ere ligger for dagen.

 

Forbensløftet (som jeg eeeeelsker og synes ser super stylish ud ) tror jeg mere hænger sammen med hundens "tyngde" - aussier er bare bygget lidt anderledes. Min Terrier gjorde det også, men han var også en lille fiks størrelse. Indrømmet, jeg gør så også en del ud af, at lære dem det - har arbejdet med target stick og høj intensitet i indlæringen af dette. Nogen gør det dog mere eller mindre af sig selv, Splint f.eks., hvorimod Vilya er mere sådan jordvindende

Åh ja.... og så sammenligner jeg meget med bæring hos en dressurhest! Hunden skal opbygge en form, der gør det muligt for den at udføre dette, derudover skal den arbejde med sine bagben på en måde, der gør det muligt for at løfte forparten.

 

Nu er dette billede i løb, så det snyder lidt - men man kan se, at Splint rigtig nok løfter forbenene, men bagbenene er ikke inde og hun "bærer" ikke sig selv.

 

 

Kimmi her ser anderledes ud - hun bærer ligesom sig selv på en anden måde, hvilket giver det der fiiiine høje forbensarbejde.

 

 

Det her billede viser tydeligt forskellen i kropsbygning og bevægelse. Men også forskellen på, hvor fokus ligger (belønner du med højre hånd? )

Begge dele er jo korrekt fri ved fod - din er faktisk bedre, fordi Sirius bliver mindre "flyvsk" og går i korrekt, tæt position hele tiden. Det ser bare anderledes ud.... (bare sig til, hvis jeg skal fjerne billedet, der i øvrigt er taget af Dogue1)

 

Jacki går som Kimmi, ikke "fremelsket" eller nowet, hun går bare automatisk så'n, når hun er i den rigtige "spænding" - hvilket faktisk er typisk for schæfere

Jeg syntes det er sjældent jeg taber kontakten og intensiteten hos hunden, selvom det er aussies jeg har, nogle dage er selvfølgelig bedre end andre, men sådan samlet set, syntes jeg endnu ikke jeg har oplevet det som et stort problem.

 

For eksempel så har jeg jo det problem med Chivas i fri ved fod, at han går og især, sætter sig for langt fremme, hvilket skyldes at han søger øjenkontakten med mig, næsten konstant og hvis han er hvor han egentlig skulle være, kan han ikke få den øjenkontakt, da han så ikke kan se op over min øvre halvdel

Problemet med at han søger så meget øjenkontakt, er så også at hvis han ikke får den, så kan jeg godt tabe ham en smule ind i mellem, men det kan jeg sådan set ikke fortænke ham i, han kan jo ikke gøre for at eliteprogammet er skrevet så føren ikke må kigge på hunden i fri ved fod

 

Jeg kan heller ikke mindes at jeg har haft de store problemer af den art med Cody, med ham har der også generelt været god kontakt og intensitet.

Jeg kan dog mindes én episode under Cody's første LP3 prøve, hvor han overhovdet ikke var med, det var under stillingsskift, men det stillingsskift blev mere til "positioner under gang", han udførte i princippet skiftende, men hans opmærksomhed var fuldt ud rettet mod ringen ved siden af, hvor en hund var i gang med apportering -én af Cody's absolutte favorit øvelser og det forgik meget tæt på. Jeg er ret sikker på at vi fik et 0 for den øvelse, fordi Cody rykkede temmelig meget under skiftende :blink:

Men Cody's stressniveau og forkærlighed for apportøvelsen, taget i betragtning, var jeg sådan set ganske godt tilfreds med at han overhovdet blev i ringen og ikke løb ind i den anden ring efter apporten

 

Jeg har kun én gang oplevet at Chivas var meget ukoncenteret under en hel prøve, hans sidste LP3 prøve, dét var virkelig en prøvelse, næsten alt hvad han lavede, kørte han stortset kun på rutinen, for det var squ ikke fordi han koncenterede sig særligt meget om det

 

Men ud over den ene gange, kan jeg kunne mindes små episoder, hvor der har været noget der forstyrrede ham, under en øvelse -og hvor jeg så altid har været imponeret over hans evne til at huske hvad han var i gang med og gøre det færdigt uden hjælp!

 

Som fx. den gang på anden dagen af Chivas' første to-dags prøve, hvor Åsa og Jamie kommer gående fordi ringen lige ud for hvor jeg lige har sendt Chivas ud til apporten, og Chivas løber ud til apporten, stopper op og får øje på Åsa og Jamie og står så ellers i hvad der føles som enormt lang tid og bare står og kigge på dem, alt i mens jeg står spændt som en fjerder og er klar til at kalde i samme øjeblik han bevæge sig bare et skridt længere, men så bedst som jeg står der og er ved at besvime af åndenød, dykker han ned, tager apporten og kommer ind med den unden svingerninger og uden jeg har sagte én eneste ekstra kommando af nogen art :hjerte:

 

Men omvendt, så beretter én af mine hvalpekøbere at hun oplever dét der med at hunden også lige skal holde øje med hvad alle andre laver, det er dog primært et problem i lydighedstræningen og da ejeren ikke er erfaren med så meget andet en 'familiehundelydighed' og vist heller ikke har interessen for konkurence lydighed, plus at hunden heller ikke er voldsomt madglad, så tænker jeg lidt at det et stykke hen af vejen nok mere skyldes manglende motivation for hunden til at holde 100% fokus på føre og arbejde.

(bare sig til, hvis jeg skal fjerne billedet, der i øvrigt er taget af Dogue1)

 

Niks, det er bare slet ikke i orden at du bruger de billeder

... ikke uden at jeg får dem ialtfald :slem:

 

Be be ... vil du ikke sende dem til mig? Jeg har ikke rigtig nogle af os arbejde.

 

Det her billede viser tydeligt forskellen i kropsbygning og bevægelse. Men også forskellen på, hvor fokus ligger. Begge dele er jo korrekt fri ved fod - din er faktisk bedre, fordi Sirius bliver mindre "flyvsk" og går i korrekt, tæt position hele tiden. Det ser bare anderledes ud....

Jeg har haft snakket med flere trænere omkring den lineføring jeg ønsker og de mener heller ikke det er muligt pga. hans bygning. Han er også stor, selv for racen.

Jeg vil gerne have en lettere type Aussie og har forsøgt at prøve at finde en til mit kuld. Vil så prøve at jeg kan få trænet noget mere løft og bæring ind fra hvalpestadiet. Har bare svært ved at se hvordan, uden at bruge håndtarget?

 

Men også forskellen på, hvor fokus ligger (belønner du med højre hånd? )

Det har jeg haft gjort, men gør det ikke længere. Mine hunde har dog aldrig fået noget for at tage fokus på min hånd (håndtarget), kun når de så på mint ansigt.

Jeg synes det er generelt for sirius at han sænker hovedet og drejer det skråt ind mod mig - muligvis fordi han går på forparten

 

Åh ja.... og så sammenligner jeg meget med bæring hos en dressurhest! Hunden skal opbygge en form, der gør det muligt for den at udføre dette, derudover skal den arbejde med sine bagben på en måde, der gør det muligt for at løfte forparten.

 

Nu er dette billede i løb, så det snyder lidt - men man kan se, at Splint rigtig nok løfter forbenene, men bagbenene er ikke inde og hun "bærer" ikke sig selv.

Kimmi her ser anderledes ud - hun bærer ligesom sig selv på en anden måde, hvilket giver det der fiiiine høje forbensarbejde.

 

Jeg ved godt at det er OK sådan som Sirius går, men jeg kan altså bedst lide det løft og den bæring en BC har. Jeg synes sgu det ser smukt ud når de går som Kimmi.

 

Jeg byrde måske købe en BC, som flere har sagt at jeg skal, "køb en BC hvis du vil ditten og datten", det har jeg hørt såååå mange gange, men Aussien passer bare så godt til mig på andre områder også. Ingen tvivl der kommer en BC på et tidspunkt, jeg har bare pt. ikke energi til at sætte mig ind i en ny race.

 

... Problemet med at han søger så meget øjenkontakt, er så også at hvis han ikke får den, så kan jeg godt tabe ham en smule ind i mellem...

 

Jeg har kun én gang oplevet at Chivas var meget ukoncenteret under en hel prøve ...

Det er ikke at være ukoncenteret jeg snakke om. Det handler om at hunden kortvarigt lader blikket glide ud på omgivelserne, for derefter at give fuldt kontakt igen - en hurtigt pejlen af om alt er OK i omgivelser - præcis som du skriver at Chivas gør i det øverste.

Det er ikke at være ukoncenteret jeg snakke om. Det handler om at hunden kortvarigt lader blikket glide ud på omgivelserne, for derefter at give fuldt kontakt igen - en hurtigt pejlen af om alt er OK i omgivelser - præcis som du skriver at Chivas gør i det øverste.

 

Jo, men det sker jo kun når jeg ikke kan give ham øjenkontakt retur, det må jeg jo ikke.. Hvis jeg kigger på ham og giver ham øjenkontakt tilbage, vil jeg sige at det er yderst, yderst sjældent, at han ikke selv holder kontakten også.

 

Men jeg må jo ikke kigge på ham og så kan jeg sådan set ikke fortænke ham i at blive momentært træt af at blive ved med at forsøge at give øjenkontakt, når det ikke 'besvares'..

Jo, men det sker jo kun når jeg ikke kan give ham øjenkontakt retur, det må jeg jo ikke.. Hvis jeg kigger på ham og giver ham øjenkontakt tilbage, vil jeg sige at det er yderst, yderst sjældent, at han ikke selv holder kontakten også.

 

Men jeg må jo ikke kigge på ham og så kan jeg sådan set ikke fortænke ham i at blive momentært træt af at blive ved med at forsøge at give øjenkontakt, når det ikke 'besvares'..

 

Forøvrigt kigger ham meget sjældent ud på omgivelserne, hvis han slipper øjenkontakten, så kigger han som regel ned i jorden i stedet for..

Der er også en anden mulighed udover teorien med hvordan hundene arbejder med får, fin teori i øvrigt, og det er, at det at gå fri ved fod kræver så lidt mentalt af en veltrænet hund at den har "tid" til at rette sit fokus andre steder også.

 

Især hvis du øver det færdige program så hundene kender det, behøver de ikke koncentrere sig fuldt ud, en traditionel fri ved fod er ingen sag for sådan en hund.

 

Kan dette have noget med sagen at gøre tror du?