Hop til indhold

Lidt spørgsmål omkring hvalpetræning :) (langt indlæg)


Hewlett
 Share

Recommended Posts

Hejsa :)

 

Min kæreste og jeg er stille og roligt begyndt at træne de mest basale ting med Nike, og undervejs er der opstået lidt spørgsmål om hvordan man gør det bedst, og om vi gør det rigtige.

 

Indtil videre forstår hun "sæt dig", indkald mens man sætter sig på hug(når hun ikke lige har snuden i et eller andet) og reagerer meget fint på sit navn ved at kigge opmærksomt op på en.

 

Idag prøvede jeg så at træne "nej" med hende. Jeg lagde en godbid på gulvet og tog hånden over den med et bestemt "Nej" da hun prøvede at tage den.

Hun forstod det ikke helt og hver gang jeg fjernede hånden styrtede hun igen frem for at tage den.

Til sidst blev hun simpelthen så gal på mig at hun begyndte at gø og té sig utrolig meget. Jeg holdt dog fast, og først da hun lagde sig ned og kiggede på den (mens hun stadig engang imellem kom med beklagende bjæf) sagde jeg "jaaaa" og gav hende den.

Er det den rigtige måde at gøre det på ? Altså ignorere hendes små anfald af irritation ?

 

 

Nogle gange om aftenen farer hun gennem lejligheden. Hun har en helt bestemt rute og hidser sig fuldstændigt op - det ender som oftest med en tissetår på gulvet af hendes "vilde" leg.

Igår besluttede vi så at lukke nogle af dørene så hendes rute blev afspærret - og så ellers ignorere hende.

Det fik hende til at kigge uforstående på os, for derefter at

lægge sig i sin kurv.

Vores spørgsmål er om man skal lade hende fare rundt på den måde, eller om vi gjorde det rigtige for at køle hende lidt af ? (det var lige før sengetid)

 

Når vi er ude at gå tur trækker hun lidt. Vi stopper så op. For det meste sætter hun sig bare, og andre gange både sætter hun sig og kigger tilbage på os. (hvor vi så giver ros + godbid)

Skal vi vente til hun søger kontakt, eller er det fint nok at hun bare sætter sig (så linen bliver slap igen) inden vi går videre ?

 

Møder vi hunde eller andre mennesker er hun næsten ved at blive kvalt, så meget trækker hun, og stopper man så op bliver hun oftest helt hysterisk og hoppe rundt, mens hun piver. Hvad gør man bedst her ?

 

Vi har prøvet at træne dæk med hende, men hun gør det på en meget mærkværdig måde. Hun søger om bag hånden med godbiden, sådan at hun altså kommer til at dække ovenpå ens fødder, og altså ikke foran en. Nogen der har et godt trick ?

 

Ligeledes har jeg prøvet at træne "plads" med hende. Fører hånden om bag mig, over til den anden hånd og op ved siden af mit venstre ben - når hun sætter sig siger jeg "Plads" og giver godbid.

Men det ser ikke ud til at hun lægger mærke til at jeg gerne vil have hende på mit venstre ben - tror egentlig bare hun tænker at det er "sit" øvelsen om igen. Skal jeg bare klø på med denne metode, eller er der en bedre træningsmetode til plads ?

 

Og så lige et spørgsmål jeg længe har tænkt over:

Hvor længe varer den hvalpeperiode hvor indlæring af kommandoer foregår nemmest ?

 

I kan lige få et par billeder med af hende :hjerte:

 

o5nrjk.jpg

 

2ujhw03.jpg

Link til indlæg
Del på andre sites

ang ja og nej øvelse.

 

I skal belønne lige straks hun kigger væk, i starten er det nok bare øjnene forlader hånden/godbidden. stille og roligt bygger i på hvor meget hun skal kigge væk.

Vi trænede det ved at holde en godbid i hånden, vise ham den, lukke hånden og vende hånden rundt (knoerne oppe) og lige straks han fjernede blikekt fik han et ja + godbid.

Så kan man stille og roligt øve afstanden/tiden som tiden går.

 

kontakt er lige så godt at øve, hvergang i siger hendes navn og hun kigger på jer, ros.

 

Men husk hun er en bette hvalp :blink: så korte trænings sessioner og ud og oplev verden også.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Ninjamor

Hejsa :)

 

Min kæreste og jeg er stille og roligt begyndt at træne de mest basale ting med Nike, og undervejs er der opstået lidt spørgsmål om hvordan man gør det bedst, og om vi gør det rigtige.

 

Indtil videre forstår hun "sæt dig", indkald mens man sætter sig på hug(når hun ikke lige har snuden i et eller andet) og reagerer meget fint på sit navn ved at kigge opmærksomt op på en.

 

Idag prøvede jeg så at træne "nej" med hende. Jeg lagde en godbid på gulvet og tog hånden over den med et bestemt "Nej" da hun prøvede at tage den.

Hun forstod det ikke helt og hver gang jeg fjernede hånden styrtede hun igen frem for at tage den.

Til sidst blev hun simpelthen så gal på mig at hun begyndte at gø og té sig utrolig meget. Jeg holdt dog fast, og først da hun lagde sig ned og kiggede på den (mens hun stadig engang imellem kom med beklagende bjæf) sagde jeg "jaaaa" og gav hende den.

 

Hun blev sikkert ikke gal, men frustreret over ikke at kunne forstå hvordan hun skulle få dig til at udlevere den godbid :-D

 

Det du lærer hende hvis du fortsætter som du har beskrevet er at hun skal lægge sig ned, kikke på godbidden og gø for at få den. Var det hvad du ønskede? :lol:

 

Er det den rigtige måde at gøre det på ? Altså ignorere hendes små anfald af irritation ?

 

Hvis du vil have at forståelsen skal komme hurtigt, skal du sætte situationen op til succes. Det vil sige at du skal gøre det meget nemmere for smuksakken at opleve at hun kan få dig til at gøre det hun vil - give sig godbidden. Det er jo hvad samarbejde drejer sig om. Du gør det så gør jeg det og så får vi begge to det vi ønsker.

 

Derfor: Vis hende godbidden i din åbne hånd uden at sige noget. Straks hun viser hun vil tage den, lukker du hånden og du kan sige nej en gang.

Straks hun ser på dig eller bakker lidt væk fra hånden eller bare ser væk, det der kommer nemmest til hende får hun godbidden.

Det må ikke tage mere end få sekunder for længere kan hun ikke holde fokus og så er det hun bliver frustreret og irrationel.

 

Nogle gange om aftenen farer hun gennem lejligheden. Hun har en helt bestemt rute og hidser sig fuldstændigt op - det ender som oftest med en tissetår på gulvet af hendes "vilde" leg.

Igår besluttede vi så at lukke nogle af dørene så hendes rute blev afspærret - og så ellers ignorere hende.

Det fik hende til at kigge uforstående på os, for derefter at

lægge sig i sin kurv.

Vores spørgsmål er om man skal lade hende fare rundt på den måde, eller om vi gjorde det rigtige for at køle hende lidt af ? (det var lige før sengetid)

 

I tog styring med situationen og forhindrede hende i den uønskede adfærd. FINT :5up:

 

Husk bare på at hun har denne energi som hun skal af med. Det plejer at komme tidligere på aftenen mednindre I går tidligt i sen.

 

Hvor sover hun?

 

 

Når vi er ude at gå tur trækker hun lidt. Vi stopper så op. For det meste sætter hun sig bare, og andre gange både sætter hun sig og kigger tilbage på os. (hvor vi så giver ros + godbid)

Skal vi vente til hun søger kontakt, eller er det fint nok at hun bare sætter sig (så linen bliver slap igen) inden vi går videre ?

 

 

Der er ingen facitliste. Det er fuldstændigt op til dig. Du skal bare vide at jo mindre hun skal gøre des større er muligheden for at hun faktisk gør det og dermed større mulighed for succes i træningen.

 

Der er dog en lille finte i det at hun sætter sig du skal være opmærksom på og det er, at hun kan lære sig at turen skal se sådan ud: 10 skridt frem, ned at sidde, 10 skridt frem, ned at sidde. Da du belønner hende for sit lærer hun at sit giver pote. Det vil tage en rum tid før hun forbinder dette med at gå pænt.

Derfor ville jeg hellere belønne umiddelbart inden hun skal til at sætte sig for da slapper hun linen og det er det du vil have. Slap line er direkte adgang til de næste skridt fremad

 

Møder vi hunde eller andre mennesker er hun næsten ved at blive kvalt, så meget trækker hun, og stopper man så op bliver hun oftest helt hysterisk og hoppe rundt, mens hun piver. Hvad gør man bedst her ?

 

Større afstand og gå den anden vej straks hun begynder at køre op og aldrig, ALDRIG nogensinde lade hende møde andre hunde i denne tilstand som hvalp, da det så vil være den tilstand hun lærer hører til hilsesituationen.

 

Vi har prøvet at træne dæk med hende, men hun gør det på en meget mærkværdig måde. Hun søger om bag hånden med godbiden, sådan at hun altså kommer til at dække ovenpå ens fødder, og altså ikke foran en. Nogen der har et godt trick ?

 

Synes du det er vigtigt hvor hun lægger sig?

 

Ligeledes har jeg prøvet at træne "plads" med hende. Fører hånden om bag mig, over til den anden hånd og op ved siden af mit venstre ben - når hun sætter sig siger jeg "Plads" og giver godbid.

Men det ser ikke ud til at hun lægger mærke til at jeg gerne vil have hende på mit venstre ben - tror egentlig bare hun tænker at det er "sit" øvelsen om igen. Skal jeg bare klø på med denne metode, eller er der en bedre træningsmetode til plads ?

 

 

Umiddelbart lyder det rigtig nok. DU kan også prøve det "omvendte e" altså at du har hende på venstre side og fører godbidshånden som dette e hvor din position en lige under slutstregen på e'et. Du fører hånden fren, i en lille bue til venstre, bagud og tæt forbi dit venstre lår.

 

Og så lige et spørgsmål jeg længe har tænkt over:

Hvor længe varer den hvalpeperiode hvor indlæring af kommandoer foregår nemmest ?

 

Det er lidt firkantet sat op. Hvalpe er uhyre lærenemme og træner du positivt gennem hvalpeperioden får din hvalp for vane at blive dygtig til at lære - også nye signaler (som jeg kalder dem) hele sit liv. Så det gælder ikke bare om at lære sin hvalp en masse som hvalp men at lære den at det betaler sig at samarbejde :-D

 

Og dette fører mig videre. Du har skrevet om en del øvelser her, øvelser som alle er hæmmende for hunde. Det man også kalder lydighedsøvelser men som sjovt nok ikke lærer hunde lydighed som sådan.

 

Pas på! Det bliver nemt for meget lydighed for en hvalp.

 

Det synes vigtigt, og det er det da også, men langt det vigtigste er at din hvalp bliver socialiseret og miljøtrænet. "Socialiseringsvinduet" lukker ved 12. - 16. uge og den tid kommer aldrig tilbage.

 

"Træningsvinduet" derimod står åbent resten af hvalpens liv :lol:

 

 

I kan lige få et par billeder med af hende :hjerte:

 

Dejlig :lol:

Link til indlæg
Del på andre sites

Idag prøvede jeg så at træne "nej" med hende. Jeg lagde en godbid på gulvet og tog hånden over den med et bestemt "Nej" da hun prøvede at tage den.

Hun forstod det ikke helt og hver gang jeg fjernede hånden styrtede hun igen frem for at tage den.

Til sidst blev hun simpelthen så gal på mig at hun begyndte at gø og té sig utrolig meget. Jeg holdt dog fast, og først da hun lagde sig ned og kiggede på den (mens hun stadig engang imellem kom med beklagende bjæf) sagde jeg "jaaaa" og gav hende den.

Er det den rigtige måde at gøre det på ? Altså ignorere hendes små anfald af irritation ?

Jeg tror det bare er et udtryk for frustration over ikke at kunne forstå hvordan hun skal få fat i godbidden. Det vil gå over af sig selv når hun fanger hvad der udløser den, men du kunne have hende i snor så du har bedre styr på hende, hvis du bliver for engageret. ;-) Sommetider bliver ejers forsøg på at forhindre hvalpen i at tage en forbudt godbid, lidt panikagtig og det kan snoren afhjælpe.

 

Øvelsen skal bygges op langsomt og jeg tror du måske har taget et for stort skridt. I starten er det nok at hvalpen bliver præsenteret for en lukket hånd foran næsen, der åbner sig i det øjeblik hvalpen lader være med at manipulere hånden (husk at nej`et skal falde mens hvalpen er passiv og ikke mens den forsøger at tygge i dine fingre). Senere øges kravet ved at godbidden er synlig og på længere sigt kan man smide den på gulvet.

 

Nogle gange om aftenen farer hun gennem lejligheden. Hun har en helt bestemt rute og hidser sig fuldstændigt op - det ender som oftest med en tissetår på gulvet af hendes "vilde" leg.

Igår besluttede vi så at lukke nogle af dørene så hendes rute blev afspærret - og så ellers ignorere hende.

Det fik hende til at kigge uforstående på os, for derefter at

lægge sig i sin kurv.

Vores spørgsmål er om man skal lade hende fare rundt på den måde, eller om vi gjorde det rigtige for at køle hende lidt af ? (det var lige før sengetid)

Svært at sige, måske ville jeg lige lave et lille fodersøg på gulvet og gå udenfor med hende.

Når vi er ude at gå tur trækker hun lidt. Vi stopper så op. For det meste sætter hun sig bare, og andre gange både sætter hun sig og kigger tilbage på os. (hvor vi så giver ros + godbid)

Skal vi vente til hun søger kontakt, eller er det fint nok at hun bare sætter sig (så linen bliver slap igen) inden vi går videre ?

Jeg synes det er nok at hun bare slækker på sit træk. Men jeg ville nok mere rose og give godbider inden hun begynder at trække og så vænne hende til at høre f.eks. "gå pænt" mens hun går pænt.

Møder vi hunde eller andre mennesker er hun næsten ved at blive kvalt, så meget trækker hun, og stopper man så op bliver hun oftest helt hysterisk og hoppe rundt, mens hun piver. Hvad gør man bedst her ?

Væn hende til at se dig i øjnene når du siger hendes navn (hjemme på stuegulvet først, og senere også på gaden hvor der ikke er forstyrrende elementer). Når I så kan det, siger du hendes navn inden hun begynder at blive for opmærksom på dem der kommer imod jer, og når de er helt tæt på (og du er sikker på at de ønsker at hilse) siger du: "hilse".

 

Det er også en god idè ikke at lade hende hilse hver gang, da der så opstår en forventning om at der skal hilses.

 

Ligeledes har jeg prøvet at træne "plads" med hende. Fører hånden om bag mig, over til den anden hånd og op ved siden af mit venstre ben - når hun sætter sig siger jeg "Plads" og giver godbid.

Men det ser ikke ud til at hun lægger mærke til at jeg gerne vil have hende på mit venstre ben - tror egentlig bare hun tænker at det er "sit" øvelsen om igen. Skal jeg bare klø på med denne metode, eller er der en bedre træningsmetode til plads ?

Sidder hun ikke hvor du vil have hende, så skal du kigge på hvor din hånd bevæger sig hen, i forhold til Nike. Du kan evt. træne op ad en væg, der forhindrer hende i at slå numsen ud til siden.

 

Og så lige et spørgsmål jeg længe har tænkt over:

Hvor længe varer den hvalpeperiode hvor indlæring af kommandoer foregår nemmest ?

Man siger godt nok at det er i hvalpetiden hunden lærer bedst men jeg ville bruge den tid til at Nike kan lære verden at kende. Når hun bliver 4-5 måneder bliver det sværere for hende at lære at forholde sig til nye ting, hvorimod hun stadigvæk sagtens kan lære træningsøvelser. Min 10-årige lærer stort set ligeså hurtigt nu, som da han var 3 mdr.

 

Desuden er der en fare ved at man putter for meget ind i hjernen på hvalpen, så jeg ville bruge tid på indkald, gå pænt i snor og ellers bare lade hende suge erfaringer til sig i sit nye miljø.

 

God arbejdslyst, og tillykke med jeres smukke hvaps.

Link til indlæg
Del på andre sites

Tak for nogle super svar :)

 

Ja, vi har nok ikke trænet nok med at sige hendes navn, og så få hendes opsmærksomhed - så det er nok derhen vi skal.

 

Vi ville meget meget gerne socialisere hende - men alle de voksne hunde i nabolaget gider hende sjældent - et par af dem er faktisk bange for hendes "hvalpe"- lugt ... Det er så ærgeligt for tror ikke hun kan klare turen ned til parken hvor der er et område hundene må rende løs/lege - og dér er altid masser af vovser om dagen - sikkert også nogle på hendes egen alder.

 

Men det må blive en ny cykelkurv, og så må hun op i den når hendes små fusser ikke kan gå længere :)

 

Til det med dæk : jo det er vel i bund og grund ligemeget hvor hun lægger sig - Det er bare lidt upraktisk hvis hun som voksen også mener at dæk foregår på ens fødder :roll:

 

Ang. det med at hun farer rundt og hidser sig selv op - gjorde en lille opdagelse idag efter en god tur. Lyder det helt hen i vejret at hun simpelthen er så overtræt at hun ikk kan finde ud af hvor hun skalgøre af sig selv ? Lukkede nemlig dørene igen, så vi befandt os i køkkenet, og så snakkede jeg lidt beroligende til hende og BANG - så lå hun pludselig på gulvet og sov !?

 

Lige et tillægsspørgsmål : hvornår må hun gå på trapper ? Hun er 10 uger og vejer efterhånden de 6-7kg (hun er svær at veje - vægten kan vi ikke li'!!) :fornaermet:

 

Men tusind tak for de gode svar :)

Link til indlæg
Del på andre sites

 

Vi ville meget meget gerne socialisere hende - men alle de voksne hunde i nabolaget gider hende sjældent - et par af dem er faktisk bange for hendes "hvalpe"- lugt ... Det er så ærgeligt for tror ikke hun kan klare turen ned til parken hvor der er et område hundene må rende løs/lege - og dér er altid masser af vovser om dagen - sikkert også nogle på hendes egen alder.

Kender godt den følelse, at man synes det er lidt synd at voksne ikke gider en glad lille hvalp der bare gør alt for at komme i kontakt, men det er jo socialisering bare at se hvordan voksne hunde signalerer/opfører sig, og dem de skal lære af. Personligt ville jeg ikke undgå at lade Nike evt. gå en lille tur med en voksen hund.... selvom hun var sat på ignorèr. Vælg gerne hunde der er velballancerede i forhold til deres omgivelser, så Nike lærer at det er sådan en hund opfører sig.

 

Var det muligt at tage bussen hen til parken, så lærer hun jo også at køre i sådan en.

 

Endelig vil jeg sige at adfærd læres af hvad hvalpen oplever. Også det uheldige. Lad ikke din hvalp lege med andre hunde der mobber eller er for grove i deres omgang og stop din hvalp (ved afledning med f.eks. godbidder smidt i græsset) hvis du ser at hun gør andre hunde utrygge. Bliver Nike selv utryg, så sæt dig på hug så hun kan søge tryghed under dig og hold de andre hunde væk på så rolig en facon, som du kan.

 

Til det med dæk : jo det er vel i bund og grund ligemeget hvor hun lægger sig - Det er bare lidt upraktisk hvis hun som voksen også mener at dæk foregår på ens fødder :roll:

Man kan altid ændre kriterierne for en øvelse senere, så bare at hun lærer at "dæk" betyder at maven skal ned og røre et eller andet, synes jeg er godt nok for en hund i hendes alder.

 

Og igen vil jeg lige sige, at din hund bevæger sig efter hvordan du bevæger din hånd med godbidderne. Sommetider kan det være godt at træne sin "manipulation" uden hund, så man kan tænke lidt over hvordan man skal bevæge godbidden uden at blive distraheret af en hvalp.

 

Ang. det med at hun farer rundt og hidser sig selv op - gjorde en lille opdagelse idag efter en god tur. Lyder det helt hen i vejret at hun simpelthen er så overtræt at hun ikk kan finde ud af hvor hun skalgøre af sig selv ? Lukkede nemlig dørene igen, så vi befandt os i køkkenet, og så snakkede jeg lidt beroligende til hende og BANG - så lå hun pludselig på gulvet og sov !?

Det kan sagtens være sådan det hænger sammen. Godt fanget. :5up:

 

Lige et tillægsspørgsmål : hvornår må hun gå på trapper ? Hun er 10 uger og vejer efterhånden de 6-7kg (hun er svær at veje - vægten kan vi ikke li'!!) :fornaermet:

 

Jeg vejer altid mine hunde ved at stille mig op på min vægt med hunden i armene, og trække min egen vægt fra bagefter.

 

Jeg ville lade hende gå op og ned af nogle trin hver dag, så hun bliver fortrolig med det. Ellers risikerer du at hun ikke tør når hun endelig godt må selv.

 

Personligt har jeg passet meget på indtil de har været ca. 6 mdr. og så gradvist øget de gange de har gået op og ned, indtil ca. 1-årsalderen (mine har vejet ml. 25 og 35 kg som voksne).

Link til indlæg
Del på andre sites

Det blvier lidt en rodet affære, men håber det går!

 

Jeg har haft lidt af de samme spørgsmål med Maddox. Han er 11 uger og 5 dage.

 

Mht. "nej" træning, begyndte vi med en godbid i hånden, og så en lukket hånd når han kom hen, og så et kontant "nej".

 

Når han så ikke slikkede fingre, og prøvede at bide hånden af mig, åbnede jeg hånden og sagde "ja". Det lærte han relativt hurtigt. Efter det lærte vi ham at når man sætter madskålen ned, så spiser man ikke før der bliver sagt "værsgo", og den træning har bare forstærket hans forståelse af nej.

Husk på at gå meget langsomt frem, sænk madskålen meget stille og roligt i starten, ros ham for at sidde stille. Når den når ned i hans hovedhøjde, så vær klar på at sige nej, og hæv skålen en smule igen.

Ikke tro I kommer i mål første gang, men sæt små del mål, hvis du stresser ham for meget, glemmer han det hele igen.

 

En lille sjov historie, jeg havde sat hans madskål ned (sker bare i en bevægelse nu), og gik derefter ind i stuen for at ordne nogle ting mens han spiser, inden vi skal ud. Da jeg kom ud i køkkenet 2-3 minutter efter, sad han stadig og ventede på mit "værsgo", som jeg havde glemt - og da jeg endelig sagde værsgo, forstod han det slet ikke fordi der var gået så lang tid, jeg ved nødt til at skubbe madskålen hen under snuden på ham, før han begyndte at spise, meget dygtig. :)

 

Jeg kan nu kaste en godbid, og sige "nej" i det jeg kaster den, så venter han med at gå hen og ta' den til jeg siger "værsgo". Men hvis jeg bare kaster den uden lyd, så får han også lov at spise den. Det sker nogen gange at han bare sidder og kigger, når man kaster den, og så skal han lige startes med et værsgo. Men generelt set er han blevet ret god til det.

 

Han bider slet ikke i fingre længere, det har vi også afvænnet ham helt med via "nej".

 

Udover det kan han "sit", "bliv" (er vi ved at lære, men det begynder at tage form), "dæk", "pote" (delvist, også ved at lære).

 

Han er også MEGET ivrig når der kommer andre hunde, men more often than not så gider de ham heller ikke. Han har dog fået et par venner, men jeg føler personligt ikke han er blevet socialiseret nok med andre hunde (specielt andre hvalpe).

Vi har haft muligheden for at slippe ham løs med en Labrador tæve på 1½ år, og de leger fint sammen - så satser på han med alderen bliver mere rolig omkring andre hunde.

 

Nogen gange er det så små hunde at jeg simpelthen bliver nødt til helt at holde ham tilbage, igen med et "nej", men som sjældent stopper ham - han bliver ved med at prøve. :)

 

Når vi går tur trækker han efterhånden kun når der er noget interessant han skal hen til (skide, tisse, mennesker han vil hilse på eller andre hunde), ellers går han pænt. Jeg stopper konsekvent op når han trækker - uden at sige noget, og venter til det sekund snoren bliver slap med at gå videre, og så får han et "dygtii" hvis han følger efter. Det er blevet meget bedre, end i starten.

Udover det så lyder det som om i bruger halsbånd, og ikke sele. Jeg vil klart anbefale jer en sele.

 

Mht. at hun fiser rundt i lejligheden som en anden 100m champ, så tror jeg hun er blevet overstimuleret, han har simpelthen fået for mange indtryk i løbet af for kort tid. Jeg oplevede det samme med Maddox, og har skruet lidt ned for hvor meget tid vi er udenfor, og hvor længe vi leger, og det har hjulpet meget på det. Når han begynder at blive vild, så stopper alt leg, og så går vi ind. Han plejer at falde til ro kort tid efter, hvor vi i starten havde et hyr uden lige at få ham til at slappe af.

 

Maddox kan godt li' at gå på trapper, jeg bor kun i stuen, og der er vel 5 trappetrin op til min lejlighed, han får lov at gå op og ned 1-2 gange om dagen når vi skal ud, resten af tiden bærer jeg ham. Om det er smart? Det ved jeg ikke, men kan være nogen kan svare på det herinde!

 

Den blev lang, og rodet, håber det giver mening! Held og lykke med hende. Hvis I kommer til Nordvest (tag 21'eren), så kan hundene lege på en sportsplads tæt på hvor jeg bor. :)

Link til indlæg
Del på andre sites

Hun forstår godt et "nej'", for som oftest bakker hun væk fra det hun er i gang med (æde en plante, fortærre en uheldig sko osv.), og så får hun et "dygtig" med på vejen ligeså snart hun holder op.

 

Ja, vi har haft hende i halsbånd indtil videre, men idag kom vores sele med posten :) Hun har lige været nede med den første gang - og det gik ret fint .. Hun var lidt vild efter at bide i den men det blev hurtigt uinteressant.

 

Det med madskålen er vi også ved at træne. Hun forstår at maden kommer ned når hun sidder pænt og giver os sin opmærksomhed, men hun kan ikke vente på at man siger værsgo - det skal nok komme.

 

 

Åh ja - der er så mange spørgsmål med sådan en lille hvalp og

derfor er det bare ekstra rart at kunne spørge andre til råds ! :hjerte:

 

Måske vi skulle lave et "hvalpe-gathering ?" :)

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...