Hop til indhold

Hjælp til spørgeskema om hunden


Bailey_f1
 Share

Recommended Posts

Ja :evil:

 

Og de spurgte faktisk ikke rigtig om noget - men jeg har jo også indsendt et 3 siders brev, med 17 bilag :slem:, hvor jeg afviser alt.

 

 

damn bare tanken om s meget papir ville gøre at jeg sagde god for hunden :mrgreen:

 

 

Jeg ænker lidt om de ER imod hunden, eller om det bare er skræmmende at der bliver gøet af en? :hmm::hmm:

Link til indlæg
Del på andre sites

damn bare tanken om s meget papir ville gøre at jeg sagde god for hunden :mrgreen:

 

Jep - det er altid en god ide at have sit hjemmearbejde i orden :blink:

 

Jeg ænker lidt om de ER imod hunden, eller om det bare er skræmmende at der bliver gøet af en? :hmm::hmm:

 

Udover at jeg ikke mener, man kan tillade sig at sende folk med antiparti ud til en sag der bl.a. drejer sig om hund :fyfy: er jeg ret ligeglad :slem:

 

Da hunden ikke larmer unormalt eller er aggresiv, mener jeg slet ikke de kan sige noget :vedikke:

Jeg har jo dokumentation for begge dele - lige nu kan jeg f.eks. se på videoovervågningen at hun ligger i sofaen og sover, sammen med den mindste knægt, der er blevet hjemme (han var oppe og få strammet bøjlen op i går)

 

Og vi stiller gerne op til en vurdering - af en professionel adfærdsekspert - hvis de skulle ønske.

Hun ville gå ind som et rent hit, er jeg ret sikker på :vinder:

 

Men jeg afventer alligevel spændt deres response :blink: som vi forventer sidst på ugen eller først i næste uge.

Link til indlæg
Del på andre sites

  • 3 weeks later...

Ja, jeg var lige en uges tid om at komme mig....

Vi har så fået Beboerklagenævnets afgørelse :stupid:

Lejemålet er gjort betinget det næste år, af at hunden ikke gør af naboer og forbigående.

 

Afgørelsen ankes til Boligretten. Al hjælp modtages selvfølgelig med kyshånd !

 

Afgørelsen lyder som følger:

 

Problemet med gevækster fra nr. X ind imod nr. Y anses for løst.

(det var min klage over naboens bevoksning der voksede ind over vores stuevindue og hoveddør)

 

Hækken såvel mellem nr. X/Y og nr. Y/Z kunne ikke konstateres at være gået endelig ud, ligesom Beboerklagenævnet ikke kunne konstatere, hvad årsagen er til, at hækkene tilsyneladende vokser dårligere end i tidligere vækstår. Nævnet finder også, at det i boligforeningsregi må åfgøres, hvorledes man tackler fællesudgift til en ny hæk alt efter, om ønsket kommer fra to parter, kun den ene eller ved, at hækken går ud. I sidstnævnte situation vil i mangel af enighed mellem parterne udgangspunktet være ny tilsvarende beplantning som oprindeligt - med mindre husordenen har vedtaget andre retningslinier.

 

Så langt så godt :5up:

MEN nu kommer så resten af afgørelsen :skraek:

 

 

Ud fra, at beboerne i nr. X og Z forklarer samstemende om, hvordan hunden i nr. Y gør, lægger Beboerklagenævnet til grund, at hunden er til så væsentligt gene for de nærmeste naboer ved gøen og frygtfremkaldelse, at der er tale om overtrædelse af bestemmelsen i Almenlejelovens § 81 stk.1 nr. 8. Vurderingen er bestyrket af, at Beboerklagenævnet ved besøget i nr. Y selv oplevede at hunden umotiveret begyndte at gø kraftigt, og herefter gøende sprang frem mod Nævnets medlemmer, som familien havde lukket in i hjemmet.

 

Uagtet at lejer har dokumenteret hundens evner til at klare 71 hundekommandoer, finder Beboerklagenævnet, at de nærmeste naboer, som hunden ser ofte, skal kunne færdes ud og ind samt kunne opholde sig i haven, uden at hunden gør af dem. Når det ikke er tilfældet, er det ud over gener også berettiget at opleve hundens gøen som frygtfremkaldende.

 

Således besluttede Beboerklagenævnet at gøre lejemålet i nr. Y betinget i 1 år jfr. Almenlejelovens §82 stk.1 nr.1 jf. §81 stk.1 nr. 8

betinget af, at hunden ikke må gø af naboer i området og/eller af almindelig færden udenfor adresserne, ligesom hunden i sin adfærd heller ikke må give anledning til frygt for de personer, der naturligt har sin gang omkring adresserne. Overtrædelse af betingelserne kan jfr. Almenlejelovens §82 stk.2 nr. 1 betyde, at lejemålet kan opsiges eller ophæves.

 

 

Den er helt gal ! Hunden er ikke aggressiv, naboen er ikke bange for hunden, han kan bare ikke lige hunde, børn - og en masse andet.

Naboen er i området kendt for at klage over alt og alle.

Naboen cykler på stierne (er forbudt)

Naboen kan finde på at stille sig op og glo ondskabsfuldt på områdets børn (og vores hund) ligesom han kan finde på at overfuse dem.

Hunden gøede ikke umotiveret - det skal den gøre når 5 ukendte personer ringer på/kommer ind.

Hunden bliver - og er altid blevet bedt om at stoppe/komme ind hvis den gør.

 

Jeg er i fuld gang med at skrive anken, og sætter den ind lidt senere. (så langt som jeg nu er kommet)

Link til indlæg
Del på andre sites

Her er så anken (så langt jeg nu er nået) i anonymiseret form.

Jeg mangler stadig at få rettet lidt på ordlyden, samt indsætte nogle bemærkninger som f.eks.

 

Glor aggressivt og nedstirrer ondskabsfuldt børn og hunden. (bl.a. 30/3)

BP’s datter spillede horn i Vedbæk Garden. TM klagede over at dette larmede og gjorde deres skilpadde bange.

Cyklede 29/3 15:10

Alle andre der har deres gang her har ingen problemer med hunden, tværtimod. (post- og avisbud, skraldemænd, håndværkere, forbipasserende etc.)

 

Vedr.: Anke over Beboerklagenævnets afgørelse i sagsnr.: BKN 2009-28 / Lm 712-02-1074-10, samt klage over lejeren Mvej 129

 

 

Vi anker hermed Beboerklagenævnets afgørelse af 22. marts 2010 i sag BKN 2009-28 / Lm 712-02-1074-10.

 

Vi mener bestemt ikke det styrker retssikkerheden, at Beboerklagenævnet kan komme frem til en afgørelse, hvor de, helt uden nogen form for beviser (vi har derimod fremkommet med indtil flere beviser, for at det modsatte er tilfældet), pålægger os sanktioner pba. falske anklager, fremsat af en nabo der klager fordi han er fortørnet over at han – der er vant til at klage over alle andre – har fået en klage fra os, over at hans bevoksning vokser ind over vores lejemål.

 

Naboerne påstår at hunden gør uforholdsmæssigt meget og er aggressiv, og derfor skulle fremkalde frygt.

Naboerne viser bestemt ikke tegn på frygt for vores hund, Bailey, tværtimod.

 

Naboen i nr. Z har ofte givet Bailey kiks, hvis hun har gøet af hende, hvilket ikke just er et tegn på frygt for hunden, men et forsøg på at blive gode venner med hende.

Dette mener jeg er et godt initiativ, og det har da også hjulpet, og Bailey gør nu yderst sjældent af RJ. RJ har da heller ikke udtrykt, at hun skulle være bange for hunden – hun har jo gentagne gange givet den kiks og snakket med hende.

 

Naboerne i nr. X udviser heller ikke frygt, men derimod ofte aggresiv adfærd overfor Bailey, hvorfor der jo ikke er noget at sige til at hunden føler sig truet af dem, og kan finde på at gø.

Den første gang den så TM, var på P-pladsen, 4 måneder gammel, og den gav helt naturligt et lille bjæf, hvorefter TM begyndte at råbe ”hold kæft” til hunden – så der er jo ikke noget at sige til at den er bange for ham.

 

Bailey bliver altid, og er naturligvis altid blevet, bedt om at stoppe hvis hun gør, og hjælper dette ikke er hun blevet taget ind. Dette vil naturligvis fortsætte i fremtiden.

 

Beboerklagenævnet, der møder op med en meget tydelig attitude der signalerer antiparti mod hunden, (det første nævnet, med truende attitude mod hunden, sagde var: ”Tag DEN hund ind”) vurderer at hunden umotiveret begyndte at gø kraftigt. Dette er jo ikke tilfældet, og viser tydeligt nævnets forudindtagelse og mangel på viden om hunde.

Hunden SKAL gø når der er 5 ukendte der ringer på/kommer ind. Det er bestemt ikke umotiveret !

Bailey sprang endvidere ikke gøende frem, men gik nysgerrigt frem for at snuse til et af nævnets medlemmer.

Hun sagde dog stadig lyde, da hun endnu ikke (efter mindre end 1 minut) følte sig helt tryg med nævnets tilstædeværelse.

Igen ikke et udtryg for en aggressiv hund, men derimod en nervøs og nysgerrig hund.

Hvordan kan nævnet tillade sig at møde op med 5 mennesker, der tydeligt signalerer antiparti mod hunde, i en sag der bl.a. drejer sig om hund ?

 

Da hunden fik besked på at gå hen at lægge sig, gjorde den dette, og nævnet så ikke mere til hunden. Igen et tydeligt tegn på en meget velopdraget hund.

 

Vi har endvidere dokumenteret de omkringboendes almene opfattelse af hunden, der bestemt ikke opfattes som aggresiv, snarere tværtimod, ved at have udsendt spørgeskema til de omkringboende beboere.

 

Vi har vedlagt svarene på disse spørgeskemaer, som klart viser at Bailey, af de øvrige beboere, betragtes som meget velopdragen og bestemt ikke aggressiv, og i øvrigt ikke generer beboerne. (se bilag x til y)

 

Vi stiller i øvrigt gladeligt op til en PROFFESSIONEL hundepsykologs vurdering af Bailey, der uden tvivl vil vurdere hunden som hendes træner: Legesyg, nysgerrig, ivrig og bestemt ikke aggressiv, snarere en smule sky og bange, og formentlig meget klog, da hun kan langt flere kommandoer end de fleste familiehunde.

Vi mener selv hun er tæt på at være på niveau med en told- og narkohund (hun er af samme race som disse)

 

Det skal endvidere nævnes at Bailey er min 7. – og hidtil dygtigste hund, samt at jeg tidligere er blevet tilbudt at være hundetræner, hvorfor jeg mener at have rimeligt styr på hundeopdragelse.

 

Derudover har vi videoovervågning (af stuen, haven og gården), med +10 dages historik, af Bailey, der viser at hun ligger og sover hele dagen i sofaen, når vi ikke er hjemme, og altså ikke gør unormalt meget - tværtimod.

 

Der er altså absolut ikke belæg for at påstå at almenlejelovens §81 stk. 1 nr. 8 overtrædes, da Bailey af proffessionelle hundesagkyndige og alle andre omkringboende end TM, betegnes som en yderst velopdragen hund.

 

 

Naboerne i nr. X overtræder endvidere almenlejelovens §80 stk. 2, samt §81 stk. 1 nr. 3.

 

§80 stk. 2 ved at overtræde de almindelige ordensregler, der gælder for ejendommen, da de cykler på stierne. Siden Beboerklagenævnets besøg d. 11. marts 2010, har jeg personligt observeret dem gøre det 3 gange. Den ene gang kommer vi gående rundt om hjørnet og er ved at blive kørt ned af AM der kommer cyklende på stien. Senest har jeg observeret TMadsen, d. 27. marts 2010, kl. 11:15 komme cyklende på stien.

 

Og § 81 stk. 1 nr. 3 ved at chikanere beboerne med gentagne gange at fremkomme med ubegrundede klager og at henvende sig til børnene på en truende og aggressiv måde, og derved skabe generel utryghed.

 

Vi har talt med de 3 seneste tidligere beboere af lejligheden, som TM alle har klaget over.

 

F.eks. BP, Svej 280a – der beboede lejemålet før os, og som gerne stiller op som vidne i sagen.

Her har TM f.eks. klaget over, at der ofte blev spillet for høj musik, og det kunne deres skilpadde ikke tåle.

Han har ligeledes klaget over at BP’s datter kørte på knallert på stierne, hvilket iflg. BP ikke er korrekt.

Ligesom han gentagne gange har henvendt sig til BP’s datter og klaget til hende i stedet for at gå til de voksne. Dette på en meget aggressiv og truende måde.

 

Dette skaber selvfølgelig frygt for TM blandt børnene i området, hvilket vi, og flere af de omkringboende, bla. beboerne i nr. 137 og 141, også har oplevet gentagne gange.

Beboerne i nr. 137, havde en længere periode, hvor de næsten ikke turde gå udenfor lejligheden, grundet TMs adfærd, hvor han aggressivt truede beboerens handicappede søn for at køre på hans tre-hjulede handicap cykel på stierne.

 

Beboeren i dette lejemål før BP, var PO og A (Mvej 21 1. tv.)

Her har TM f.eks. klaget over xxxxxxxxxx

 

Før dette beboede NE, Mvej 125, lejligheden. Her klagede TM over både deres hund og deres børn, ligesom NE fortæller at TM også klagede over de tidligere beboere af lejligheden.

 

Ovenstående viser tydeligt at TM klager over alt og alle, og gerne selv finder på noget, som f.eks. at påstå at vores hund, Bailey er aggressiv, hvilket klart er dokumenteret ikke er tilfældet.

 

Vi mener grundet ovenstående ikke der er belæg for at pålægge for at gøre vores lejemål betinget, samt at lejemålet i nr. 129 bør gøres betinget grundet overtrædelse af almenlejelovens §80 stk. 2, og §81 stk. 1 nr. 3.

 

 

 

Med venlig hilsen

Link til indlæg
Del på andre sites

  • 9 months later...

Update !

 

Vi har i dag vundet sagen mod Boligkontoret :vinder:

 

Det betyder at Beboerklagenævnets pålagte betingelse af vores lejemål er ugyldig.

De var blevet bedt om en udtalelse, og så kan de jf. almenlejelovens §83 stk1, ikke sætte en betingelse på lejemålet. (De kan ikke pålægge strengere sanktion end de er blevet bedt om)

  • Like 1
Link til indlæg
Del på andre sites

Update !

 

Vi har i dag vundet sagen mod Boligkontoret :vinder:

 

Det betyder at Beboerklagenævnets pålagte betingelse af vores lejemål er ugyldig.

De var blevet bedt om en udtalelse, og så kan de jf. almenlejelovens §83 stk1, ikke sætte en betingelse på lejemålet. (De kan ikke pålægge strengere sanktion end de er blevet bedt om)

 

 

 

Hvor total over fedt, tillykke :klap2:

Link til indlæg
Del på andre sites

Sikke en træls sag, tillykke med i har vundet!!

Og tak for tråden der er mange gode idéer i, som er gode til hvis man skulle ende i samme situation engang (bor selv i lejlighed uden noget forhold til naboerne, så man ved jo aldrig), f.eks. det med at videofilme hunden så kan man da bevise at det ikke passer hvis nogen skulle påstå at den gøer:-D

 

 

(

Her har TM f.eks. klaget over, at der ofte blev spillet for høj musik, og det kunne deres skilpadde ikke tåle.

 

:roll::lol::roll::lol:)

Link til indlæg
Del på andre sites

Vi takker :lol:

 

Jeg havde dog hellere set, at vi havde vundet, fordi hunden blev erklæret "ikke aggressiv". Det havde ligesom helt lukket for fremtidige klager.

I stedet vandt vi på en formalitets/procedurefejl. Men så kan de jo køre sagen igen, hvis de altså nu kan finde ud af at gøre det rigigt :roll:

 

Tror desværre ikke en hund kan erklæres for varigt ikke-aggressiv, for det kan jo altid ændre sig.

Men mon ikke I havde vundet sagen alligevel, jeg synes da du har fået samlet nogen gode agumenter sammen. Om ikke andet, så bliver det jo nemmere for dig næste gang, nu du har udtalelser fra de andre lejere, tidligere lejere og så videre...

 

Kan du forklare hvad grunden var til at de afviste sagen, forstår det ikke helt:oops:

Link til indlæg
Del på andre sites

Tror desværre ikke en hund kan erklæres for varigt ikke-aggressiv, for det kan jo altid ændre sig.

 

Det har du nok helt ret i, men jeg vil formode der skulle mere til for at acceptere en klage, hvis der tidligere var dom for, at hunden var fredelig.

 

Men mon ikke I havde vundet sagen alligevel, jeg synes da du har fået samlet nogen gode agumenter sammen. Om ikke andet, så bliver det jo nemmere for dig næste gang, nu du har udtalelser fra de andre lejere, tidligere lejere og så videre...

Jep - jeg er heller ikke helt så nervøs længere :blink:

 

Kan du forklare hvad grunden var til at de afviste sagen, forstår det ikke helt:oops:

 

1: Boligkontorets klage til os skal, for at de kan pålægge sanktioner til lejemålet, indeholde en påmindelse.

(En påmindelse betyder, at de skal skrive, hvilke følger det kan have, ikke at ophøre med det, der er blevet klaget over)

Det gjorde den ikke - der stod ikke noget om, at lejemålet kunne gøres betinget.

 

2: Boligselskabet havde bedt Beboerklagenævnet (der kan pålægge advarsel eller betingelse på lejemålet) om deres stillingtagen til sagen. (Ikke om at pålægge vores lejemål en betingelse (hunden måtte det næste år ikke gø ad naboer og fremmede))

Beboerklagenævnet kan iflg. almenlejelovens §83 stk. 1 ikke pålægge strengere sanktion end de er blevet bedt om.

 

Beboerklagenævnet kan, når de kun er blevet bedt om en stillingtagen i sagen, ikke give lejemålet en advarsel eller betingelse.

 

Som dommeren sagde: Der et en ommer.

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...