Grækenland, som jeg kender det..

[Gæst MariePylaia]

Inspireret af en anden tråd om udenlandske internater, får jeg nu lyst til at fortælle jer om og vise jer det internat jeg arbejder på i Grækenland! Denne gang dog ikke for at kaste gadehunde i nakken på jer - men blot for at vise hvorfor jég er så hundetosset som jeg nu er.

 

Først og fremmest er det jo en helt anden oplevelse end et dansk internat.

Vi har ca. 50 hunde og ca. 70 katte. Alle dyr bor under åben himmel, men har selvfølgelig adgang til ly og læ - enten i form at et hundehuse eller tag. Én enkelt flok har dog læ i form af en gammel varevogn uden bagklap, og fyldt med tæpper.

 

Hundenes bure varierer enormt meget. Enkelte hunde bor i enebure - de syge og de svageste. Ellers går hundene i flokke i en slags hunde-gård. Nogle går kun 3 sammen, andre i en stor flok på 15 hunde. Det er ret logistisk svært at placere en nyankommmet hund - man ved aldrig hvor den passer bedst ind, når man nu ikke kender den nye hund og dens reaktioner. Det gør det også en del mere svært, når nu vi bliver nødt til at introducere en ny hund - direkte inde i buret - altså på de gamle hundes hjemmebane.

 

De fleste hunde på internatet er simpelthen de dejligste, mest omgænglige hunde - og de gør det til en fryd for mig at være der!

Men da det jo er gadehunde, er der også i ny og næ en menneskesky hund eller som da jeg var dernede sidst - et kuld store sorte hundehvalpe på ca. 3 mdr. der aldrig var blevet rørt af mennesker.

Og når jeg så holder min pause fra arbejdet, foregår det med netop sådanne tilfælde. Siddende stille og roligt hos de hunde, der først nu skal til at lære at mennesker også kan være gode.

I de fleste tilfælde overrasker det mig hvor hurtigt de tør nærme sig mig, hvor hurtigt de overgiver sig og hvor kærlige de viser sig at være, inde under angsten.

 

 

Jeg arbejder primært med hundene, og er klart mest et hunde-menneske - men jeg skal da ikke undlade at fotælle om kattenes liv på internatet. De 70 katte går stort set alle sammen - foruden vores killingebur, hvor der desuden også bor 3

voksne og tolerante misser, der lærer killingerne at gebærde sig.

Kattene bor også under åben himmel, men med hønsenet som loft. De kan gå indenfor, hvor der er indrettet et par rum med senge, lænestole og kommoder. Det nyder kattene godt af!

Desuden er kattene det sted hvor hundehvalpe bliver socialiseret, indtil de er store nok til at møde hundene. Så man kan vist roligt sige at kattene er hundevante! :klap:

 

 

I det store hele er det ret hektisk at være dernede. Adreanalinen kommer op og pumpe mange gange i løbet af en dag, og dagene ligner sjældent hinanden.

Der er ALTID noget der skal laves, og ALTID et dyr der har brug for dig.

Udover de dér tilfælde som man alle frygter, med en stærkt såret hund - fysisk som psykisk - er det hårdeste for mig nok, at rammerne bestemt ikke er ideelle.

Et af mine største ømme punkter er, ingen af dyrene kommer ud. Med 3 medarbejdere, og ikke flere penge til ansættelser - er der desværre ikke noget der hedder daglige gåture. Heldigvis er der stort nok til at hundene kan få løbet lidt - og det gør de bestemt også - men det er langt fra den perfekte verden.

Mit andet støre ømme punkt, er internatets no-kill policy kombineret med en græsk lov om at det er ulovligt at aflive hunde, med mindre de er under 8 uger eller rigtigt syge eller rigtigt aggressive. Jeg har mødt mange hunde, som burde have været aflivet - og det gør selvfølgelig ondt helt indtil benet når det sker.

 

Men det er en beslutning jeg tog for flere år siden - jeg vil være der, jeg vil gøre noget. Og med en lidt mindre græsk holdning til tingene, har vi nået store ændringer allerede.

 

Her er lidt billeder - nogle er skamfuldt dårligt fotograferet, men er de eneste jeg lige har her, af selve internatet. Og så er det altså heller ikke let at fotografere, med 8 stks 30 kilos hunde der hopper op..

[Gæst MariePylaia]

Og lidt til.

[Nollike]

Hvor er det flot at du gør så stort et stykke arbejde for gadehundene :kys:

 

Er I udelukket støttet af private donationer eller får I støtte fra den græske regering eller andet?

[Gæst MariePylaia]

Hvor er det flot at du gør så stort et stykke arbejde for gadehundene :kys:

 

Er I udelukket støttet af private donationer eller får I støtte fra den græske regering eller andet?

 

Tak, men jeg ved ikke om jeg bør takkkes, når jeg grov-nyder det så meget!

 

Det er en gammelt græsk ægtepar der ejer stedet, så det er privatejet - og de bruger alle deres pensionspenge på projektet (..nok nærmere dem jeg skal give takken videre til.) Hidtil har vi haft støtte fra kommunen, men de har netop frafaldet støtten - og derfor er der exeptionelt kaos. Og selvfølgelig som du skriver, private donationer.