Til minde om Tudse

[Colapophår]

Jeg miste min højt elsket Pekingeser tudse, efter ca. 14 dags sygdom, han blev kun 5½ år gammel. han blev syg d. 29/9-09 måtte aflives d. 12/10-09. Jeg savner ham så meget og kan ikke fatte at jeg miste ham. Er ret så meget ked af det, selvom jeg har fået en ny Pekingeser hvalp. Tudse var min 4 pekingeser jeg har haft. Han var mit et og alt, jeg elske ham over alt på jorden. Det gør så ondt lang inde i mig. R.I.P søde Tudse

 

Døden er aldrig større end kærligheden. Kærligheden overvindes aldrig af døden, men slår sig ned i sorgen, og savnet lever videre med smerten hos hvert eneste menneske. Dette fatter fornuften ikke, og den spøger igen og igen. "kender du den inderste mening med sygdom og død med smerte og savn?" NEJ siger kærligheden, "men jeg er der". Er de klar over det, de der lider og dør og de der savner og sørger? " jeg ved det ikke altid, men jeg er der siger kærligheden. "Får de levende deres døde iegn? spøger fornuften. "NEJ men jeg er der siger kærligheden.

Så spørger kærligheden fornuften. " ved du hvorfor mennesker lider og sørger og savner med smerte? " JA siger fornuften "det gør de forbi de mister "NEJ" siger kærligheden " de gør fordi de elsker.

Kærligheden bliver stille lidt og tænker, at det hele måske er deres skyld. Den tænker hvis kærligheden ikke var til, gjorden døden ikke så ondt. Hvis kærligheden ikke var til, gjorde det slet ingen ting. Så var alt tomhed, men kærligheden ophører aldrig og man vil altid savne og elske dem man har miste. Mine 4 pekingeser Anton, Futte, Kasper og Tudse de vil altid hver

langt inden i mit hjerte og jeg vil aldrig glemme dem, jeg elsker dem så højt.

[Gæst mariannaa]

Det er frygteligt at miste sin hund. RIP Tudse (sikke et skønt navn)

[Gæst Zarina]

Det gør mig meget ondt for dig. Jeg kan forestille mig, at det er forfærdeligt. :ae:

[Gæst Marie Svane]

R.i.p dejlige Tudse

 

 

Han venter på dig ved regnbuebroen :hjerte: