Træner jeres hunde jer?

[Gæst anne-marie]

Jeg har kopieret dette indlæg over fra småsnaktråden

 

Jeg tænkte om nogen af jer også oplever at jeres hunde træner jer?

 

Susi er noget for sig selv

 

Jeg har aldrig haft en hund der så tydeligt prøvede at træne mig før

 

Hun var, da hun var enehund, meget dygtig til at træne mig

 

Fx gemte jeg bolde og godbidder for hende hun så skulle finde.

 

En dag bemærkede jeg at hun lå og stirrede meget intens på mig, jeg spurte, hvad vil Susi?

 

Og hun kiggede i en bestemt retning, intenst

 

Jeg gik efter blikket, og fandt bolden og kastede til hende

 

Og hun viste tydeligt med kropssproget at jeg var dygtig og at hun var tilfreds (dog fik jeg ikke godbidder)

 

Det blev den første gang af mange hvor hun satte mig på opgave

 

Da hun så fik hvalpe og der kom en hund mere i huset, fik hun nok andet at gøre, ikke tid til min træning mere

 

Men her igår var hun åbenbart parat igen

 

Vi leger med hendes tøjpindsvin i sofaen, rigtigt dejligt ruske og trække leg, med gensidig knur (det bliver ikke voldsomt, er ret kontrolleret, det er en leg hun elsker, den kan indbefatte både legeknur og samtidig nus på mave ).

På et tidspunkt skubber hun tøjpinsvinet ned fra sofaen og kigger skævt på mig (sådan med et glimt i øjet) og ned på pindsvinet

 

Jeg dygtige trænbare menneske er straks klar over at nu skal der trænes, jeg tager pinsvinet op og kaster til hende hende, og hun roser mig meget

Vi leger videre, og lidt efter holder hun inde, kigger op på mig, skubber pinsvinet ned igen, kigger skævt op på mig, ned på pindsvinet, og jeg dygtige menneske skynder mig at samle op igen og kaste til hende

 

Hun var meget tilfreds med mig, det føles dejligt at være dygtig

[Trei]

Hvor er det sjovt at læse om dine fremskridt Anne Marie. Susi er en dygtig træner når hun sådan kan få dig til at samle alle mulige ting op.

 

Ozzie er også en dygtig træner, det ses især når hun gerne vil have nyt vand. Hun har en idé om at når det er ikke så meget vand tilbage i hendes skål så skal der gerne noget nyt i. (den skal helst stå heeeelt fuld)

 

Hun går hun hen til skålen og drikker lidt, og tjekker lige om jeg nu også kikker...hvis jeg ikke ser på hende med det samme begynder hun at larme en hel del med skålen. Når jeg ser på hende kikker hun på mig på en helt bestemt måde, det ligner fuldstændig at hun siger "Kan du lige hjælpe mig her". Så må jeg jo rejse mig og fylde skålen op.

 

Når skålen er fyldt går hun hen - tager en slurk og ser meget vurderende ud og ser på mig som om hun synes jeg er meeeeeget dygtig. Hvis jeg har været så ond ikke at fylde skålen nok op får jeg efter prøveslurken det der blik - "mere vand i tak".

[Gæst anne-marie]

Hvor er det sjovt at læse om dine fremskridt Anne Marie. Susi er en dygtig træner når hun sådan kan få dig til at samle alle mulige ting op.

 

Ozzie er også en dygtig træner, det ses især når hun gerne vil have nyt vand. Hun har en idé om at når det er ikke så meget vand tilbage i hendes skål så skal der gerne noget nyt i. (den skal helst stå heeeelt fuld)

 

Hun går hun hen til skålen og drikker lidt, og tjekker lige om jeg nu også kikker...hvis jeg ikke ser på hende med det samme begynder hun at larme en hel del med skålen. Når jeg ser på hende kikker hun på mig på en helt bestemt måde, det ligner fuldstændig at hun siger "Kan du lige hjælpe mig her". Så må jeg jo rejse mig og fylde skålen op.

 

Når skålen er fyldt går hun hen - tager en slurk og ser meget vurderende ud og ser på mig som om hun synes jeg er meeeeeget dygtig. Hvis jeg har været så ond ikke at fylde skålen nok op får jeg efter prøveslurken det der blik - "mere vand i tak".

 

Ja, det føles dejligt at være et rost hundeejet menneske

 

Jeg kan tydeligt huske min schæfers blikke til mig, dejligt, det minder nok en del om de blikke du får

Ozzie har styr på det med træningen, dejligt

Schæfere er så skønne

 

Jeg er også trænet til at give godbidder, tørfisk ,mad, kødben og alt hvad der vigtigt

 

For mennesker er altså ikke altid bedst til at se hvornår de rigtige tidspunkter for vigtige begivenheder er, vel?

[Trei]

Ja, det føles dejligt at være et rost hundeejet menneske

 

Jeg kan tydeligt huske min schæfers blikke til mig, dejligt, det minder nok en del om de blikke du får

Ozzie har styr på det med træningen, dejligt

Schæfere er så skønne

 

Jeg er også trænet til at give godbidder, tørfisk ,mad, kødben og alt hvad der vigtigt

 

For mennesker er altså ikke altid bedst til at se hvornår de rigtige tidspunkter for vigtige begivenheder er, vel?

 

Nej, det kan godt være at vi tror vi ved hvornår det er mest passende med et marvben e.l. men hundene er altså nogle gange af en anden mening. Godt at vi mennesker er forholdsvis trænbare så.

 

Ja, de har nogle sjove blikke sådan nogle schæfer-dyr. Især synes jeg de ser sjove ud hvis man gør noget andet end de havde tænkt på, som fx hvis jeg er rigtig ond og udsender signaler om at ville uddele lækkerier og så bliver den stakkels hund snydt, så ser hun altså sjov ud... sådan helt perpleks - "hov, hvad sker der, hvor bliver maden af".

[Gæst anne-marie]

Nej, det kan godt være at vi tror vi ved hvornår det er mest passende med et marvben e.l. men hundene er altså nogle gange af en anden mening. Godt at vi mennesker er forholdsvis trænbare så.

 

Ja, de har nogle sjove blikke sådan nogle schæfer-dyr. Især synes jeg de ser sjove ud hvis man gør noget andet end de havde tænkt på, som fx hvis jeg er rigtig ond og udsender signaler om at ville uddele lækkerier og så bliver den stakkels hund snydt, så ser hun altså sjov ud... sådan helt perpleks - "hov, hvad sker der, hvor bliver maden af".

 

:shock:Så ville du osse få blikke af mig

 

Hvor blev min varme schokolade af

 

Jeg tror det er vigtigt at være et trænbart menneske :hmm:

[Gæst Vivi]

Jeg har kopieret dette indlæg over fra småsnaktråden

 

Jeg tænkte om nogen af jer også oplever at jeres hunde træner jer?

 

Susi er noget for sig selv

 

Jeg har aldrig haft en hund der så tydeligt prøvede at træne mig før

 

Hun var, da hun var enehund, meget dygtig til at træne mig

 

Fx gemte jeg bolde og godbidder for hende hun så skulle finde.

 

En dag bemærkede jeg at hun lå og stirrede meget intens på mig, jeg spurte, hvad vil Susi?

 

Og hun kiggede i en bestemt retning, intenst

 

Jeg gik efter blikket, og fandt bolden og kastede til hende

 

Og hun viste tydeligt med kropssproget at jeg var dygtig og at hun var tilfreds (dog fik jeg ikke godbidder)

 

Det blev den første gang af mange hvor hun satte mig på opgave

 

Da hun så fik hvalpe og der kom en hund mere i huset, fik hun nok andet at gøre, ikke tid til min træning mere

 

Men her igår var hun åbenbart parat igen

 

Vi leger med hendes tøjpindsvin i sofaen, rigtigt dejligt ruske og trække leg, med gensidig knur (det bliver ikke voldsomt, er ret kontrolleret, det er en leg hun elsker, den kan indbefatte både legeknur og samtidig nus på mave ).

På et tidspunkt skubber hun tøjpinsvinet ned fra sofaen og kigger skævt på mig (sådan med et glimt i øjet) og ned på pindsvinet

 

Jeg dygtige trænbare menneske er straks klar over at nu skal der trænes, jeg tager pinsvinet op og kaster til hende hende, og hun roser mig meget

Vi leger videre, og lidt efter holder hun inde, kigger op på mig, skubber pinsvinet ned igen, kigger skævt op på mig, ned på pindsvinet, og jeg dygtige menneske skynder mig at samle op igen og kaste til hende

 

Hun var meget tilfreds med mig, det føles dejligt at være dygtig

 

Hvor er det hyggeligt at læse om, det her

Jeg kender godt det der med at kigge skævt, jeg synes Toffi oser af humor og spillopper når hun gør det

[Gæst anne-marie]

Hvor er det hyggeligt at læse om, det her

Jeg kender godt det der med at kigge skævt, jeg synes Toffi oser af humor og spillopper når hun gør det

 

Ja, det er så dejligt det blik, hunden oser af liv og af at være frisk og fræk

[luckyluna]

Fnis, sådanne historier er hyggelige. De vidner om hunde der bliver "set" i familen:blink:

 

Sheila har trænet mig til mange ting... At få nyt vand/mere vand, samle ting op hun ikke kan nå, filtre hendes snor ud, komme når hun kalder, at blive ved med at klø hende indtil hun ikke gider mere, at sætte mig ned på gulvet, så hun kan få sofaen, give hende noget lækkert i sin tørfoder, og at gå den vej hun vil..

 

Og det er bare det hun hyppigst opfordre mig til. Nogle ting er hun god til at rose for. Indkald, nyt vand og god mad er nok det hun er bedst til at rose for:mrgreen:

[Gæst anne-marie]

Fnis, sådanne historier er hyggelige. De vidner om hunde der bliver "set" i familen:blink:

 

Sheila har trænet mig til mange ting... At få nyt vand/mere vand, samle ting op hun ikke kan nå, filtre hendes snor ud, komme når hun kalder, at blive ved med at klø hende indtil hun ikke gider mere, at sætte mig ned på gulvet, så hun kan få sofaen, give hende noget lækkert i sin tørfoder, og at gå den vej hun vil..

 

Og det er bare det hun hyppigst opfordre mig til. Nogle ting er hun god til at rose for. Indkald, nyt vand og god mad er nok det hun er bedst til at rose for:mrgreen:

Jeg tænkte nok at du er veltrænet

 

Hun er dygtig hende Sheila

 

Og, ja det er også min opfattelse at det vidner om hundene bliver set, at deres ejer ikke er bange for miste ''magten'', og at hundene tør være frie og selvstændige, er vant til at være individer, med et individs rettigheder

 

Jeg elsker det, også når de vil en anden vej, som Sheila, har ideer der egentlig er anderledes end mine, men så følger vi dem fordi de faktisk er bedre osv..

 

Det er også en form for selvudvikling

[Gæst Sitto]

Kency og sitto prøver også på at "træne" mig - så godt det nu kan lade sig gøre..

 

Her er lidt af hvad de indtil nu har lært mig;

- når vandskålen er tom, tager kency skålen og vender den med bunden i vejret, opdager jeg det ikke, så kommer hun ind til mig med skålen, som har bunden i vejret, og smider den foran mig og kigger med sådan et blik der nærmest siger "Hey - vi har ikke mere vand! Kan du ikke fylde skålen op?"

 

- når hundene får en foderbold, kan hullet hvor gufferne kommer ud, engang i mellem godt lukke til, når de triller med bolden. Sitto ved udemærket godt at det burde fungere, altså at der burde komme guffer ud når hun triller med bolden, og hvis der ikke gør det efter nogle forsøg, så ved hun der er noget galt.. og så kommer hun og henter mig og kigger med det blik der siger "Kom lige med mig" og så går jeg efter hende og hun viser mig ind til foderbolden og kigger på mig for derefter at stirre intenst på foderbolden. Det samme gør hun hvis bolden er trillet under sofaen.

 

- når hundene synes det er ved at være på tide at vi kommer ud og går en tur, så kommer de hen til mig, dutter mig på benet, og går hen til døren. Hvis jeg ikke lige fanger den med det samme, så fortsætter de og går hen til døren lige så mange gange det skal til for, før at jeg reagere. De gør det ikke på samme tid, men begge hunde gør det, sådan skiftevis.

 

Det er nogen af de største tricks de har lært mig :blink: der er flere, men nu fik i bare lige et par eksempler. Men jeg synes det er utrolig hvor kloge sådan nogle hunde er!

[luckyluna]

Jeg tænkte nok at du er veltrænet

 

Hun er dygtig hende Sheila

 

Og, ja det er også min opfattelse at det vidner om hundene bliver set, at deres ejer ikke er bange for miste ''magten'', og at hundene tør være frie og selvstændige, er vant til at være individer, med et individs rettigheder

 

Jeg elsker det, også når de vil en anden vej, som Sheila, har ideer der egentlig er anderledes end mine, men så følger vi dem fordi de faktisk er bedre osv..

 

Det er også en form for selvudvikling

 

Ja det er sjovt. Det er jo personlighed. Jeg møder mange der synes sheila og tidligere Futte er/var nogle fantastiske kloge hunde, netop fordi de kan "fortælle" ting, komunikere. Og hvis man ikke er vandt til at reagere på hunden, så får man jo ikke en hund der kan dette. Mysla er feks ikke ret god til det, sørgeligt. Hun er ikke blevet prioriteret nok.. Hun kan dog bede om vand, få en til at flytte bradepanden (den er hun bange for) få en til at gøre plads i sofaen/sengen og pege på noget hun vil have;)

 

Sheila er faktisk temmelig stædig:lol: Feks nu her da vi havde påsketræf og vi lige skulle samles og alle hundene skulle hilse. Der holdte jeg sheila lidt i kort snor, så mysla kunne hilse i ro og mag, også fordi sheila ikke altid er så god til den der første hilsen, så jeg skulle lige sikre mig jeg havde styr på hende.

Men jeg ender så med, uden at tænke over det, med at have en meget kort snor, så hun nærmest ikke kan bevæge sig og det passer altså ikke damen! Jeg mærker det ikke lige, for hun står jo lige ved siden af mig, men da vi så skal til at gå kommer jeg pludselig bare ingen vejne:shock:

For der står sheila og giver mig blikket:evil: "nu kan du godt se at løsne den snor der moster, før rokker jeg mig ikke!" Så løs snor fik hun og undskyld i tillæg:lol:

 

Hun kan blive rigtig tøsefornærmet hvis hun føler sig tvunget til noget eller bliver styret for meget og hun er ikke bleg for at fortælle en at nu er man dum! Til gengæld er hun jo også god til at give udtryk for hvornår det er godt;)

[Gæst Zarina]

Stasia har trænet hele familien til UG. Hun har to gange fået min far til at flytte en reol, der går fra gulv til loft og er fuld af bøger, fordi hun mente, der var en mus inde bagved. :klap2: Musen må så have været under gulvet, for der var ingen mus at se....

[Gæst anne-marie]

Ja det er sjovt. Det er jo personlighed. Jeg møder mange der synes sheila og tidligere Futte er/var nogle fantastiske kloge hunde, netop fordi de kan "fortælle" ting, komunikere. Og hvis man ikke er vandt til at reagere på hunden, så får man jo ikke en hund der kan dette. Mysla er feks ikke ret god til det, sørgeligt. Hun er ikke blevet prioriteret nok.. Hun kan dog bede om vand, få en til at flytte bradepanden (den er hun bange for) få en til at gøre plads i sofaen/sengen og pege på noget hun vil have;)

 

Sheila er faktisk temmelig stædig:lol: Feks nu her da vi havde påsketræf og vi lige skulle samles og alle hundene skulle hilse. Der holdte jeg sheila lidt i kort snor, så mysla kunne hilse i ro og mag, også fordi sheila ikke altid er så god til den der første hilsen, så jeg skulle lige sikre mig jeg havde styr på hende.

Men jeg ender så med, uden at tænke over det, med at have en meget kort snor, så hun nærmest ikke kan bevæge sig og det passer altså ikke damen! Jeg mærker det ikke lige, for hun står jo lige ved siden af mig, men da vi så skal til at gå kommer jeg pludselig bare ingen vejne:shock:

For der står sheila og giver mig blikket:evil: "nu kan du godt se at løsne den snor der moster, før rokker jeg mig ikke!" Så løs snor fik hun og undskyld i tillæg:lol:

 

Hun kan blive rigtig tøsefornærmet hvis hun føler sig tvunget til noget eller bliver styret for meget og hun er ikke bleg for at fortælle en at nu er man dum! Til gengæld er hun jo også god til at give udtryk for hvornår det er godt;)

Jeg kan se at Sheila har flair for opdragelse af sit menneske på niveau med Susi

 

Susi kan virkelig snakke længe hvis hun synes noget er forkert, og viser mig det også aktivt!

 

Med undtagelse af hvis jeg af en eller anden grund skulle have det skidt i en grad så jeg bliver vrøvlet, her samarbejder hun bare, er vel empatisk

 

Jeg kan også mærke at Mika ikke har været vant til at blive set som hunde bliver der hos mig, altid

 

Hun er ikke så vaks til at sige hvad hun vil, men hun har også Susi som advokat kan man sige

 

Alle mine hunde har haft det, det med egne holdninger og forventning om at bliver hørt

[Gæst anne-marie]

Stasia har trænet hele familien til UG. Hun har to gange fået min far til at flytte en reol, der går fra gulv til loft og er fuld af bøger, fordi hun mente, der var en mus inde bagved. :klap2: Musen må så have været under gulvet, for der var ingen mus at se....

 

 

God lydhør bedstefar, og mus har der sikkert været, måske under gulvet, det tager da osse en tid at flytte sådan et ''bjerg''