Hvordan skal jeg tackle hans advarsler?

[Gæst PPP-Pero]

Jeg har nu i noget tid gået og tænkt på hvordan jeg skal tackle Pero's "advarsler".

 

Indimellem kan han finde på at knurre og sige mmrrvuff (jeg-kan-høre-noget-mystisk-bjæffet ) hvis der er nogle i opgangen eller på bagtrappen. Ja, eller hvis der fx er en stol, der står et nyt (og åbenbart forkert) sted. Han kan også pludselig blive bange for ting han godt ved ikke er farlige - det sker typisk når det er mørkt. Faktisk advarer han næsten kun om aftenen og vi ikke har lys tændt i hele lejligheden.

 

"Problemet" er, at han ikke stopper med at knurre/bjæffe når jeg fortæller ham at det er okay. Jeg kan fx sige: "Nej Pero, det er ikke farligt. Det er bare naboerne, der går på trapperne" eller "Det er da bare den søøøøøde parasol" Men det lader ikke rigtig til at han tager mine ord for gode varer eller også forstår han ikke hvad jeg mener. Han ved godt jeg ikke roser ham for at knurre og gø da jeg siger nej - og "nej" har han helt styr på.

Det virker bare som om han ikke stoler på, at jeg har styr på det.

 

Jeg kan nogle gange godt få ham til at stoppe med at knurre/bjæffe, men så sidder han bare og stirrer meget intenst på det han er bange for. Jeg prøver som regel bare at få hans opmærksomhed og rose ham når han tager kontakt.

Hvis det er en ting han er bange for går vi sammen hen og aer den og snakker om den , men det er desværre ikke altid nok. Når jeg sidder og aer tingen er der ingen problemer - så snuser han og logrer, men når vi så går væk igen kan den pludselig være farlig igen

 

Her for lidt siden knurrede han og kiggede ud i gangen, der er helt mørk nu. Så gik jeg med ham derud og tændte lyset. Men det hjalp ingenting (det har det ellers gjort nogle gange - hvor det ligner han tænker "nå, der var jo ingenting".

 

Hvad kan jeg gøre for, at Pero ved at jeg nok skal vurdere om der er fare på fære? Det er jo synd hvis han går og synes der er en masse farlige ting og jeg bare ikke kan se det. For så kan jeg da godt forstå han bliver ved med at fortælle mig om alle de farlige ting.

[Gæst Ninjamor]

Det er naturligt for mange hundetyper at de ikke liiige tager ejerens ord for gode varer.

 

Hvis Pero skal "tro på" det du siger kræver det absolut tillid til dine evner som flokleder - og så vil han alligevel brumme lidt med. Det er jo en advarsel til flokken om, at der kan være noget i nærheden som kræver opmærksomhed.

 

Lige præcis med dette problem er jeg enig med Jan Fennel: Sig f.eks. til Pero "jeg har hørt det og handler på det" og afled ham så med gode godbidder.

 

Du KAN risikere ved at gå med ham og stirre ud i gangen at han oplever, at du også er på vagt.

For nogle hunde er det en rigtig god måde at reagere på hvorimod andre tænder på det med større vagtsomhed.

 

Peros alder skal tages med i betragtning. Det er normalt der kommer to "spøgelsesaldre", den første omkring tandskiftstart og den næste omkring den fysiske kønsmodning. Perioderne kan variere indenfor racer samt individuelt.

[Gæst PPP-Pero]

Det er naturligt for mange hundetyper at de ikke liiige tager ejerens ord for gode varer.

 

Hvis Pero skal "tro på" det du siger kræver det absolut tillid til dine evner som flokleder - og så vil han alligevel brumme lidt med. Det er jo en advarsel til flokken om, at der kan være noget i nærheden som kræver opmærksomhed.

 

Lige præcis med dette problem er jeg enig med Jan Fennel: Sig f.eks. til Pero "jeg har hørt det og handler på det" og afled ham så med gode godbidder.

 

Du KAN risikere ved at gå med ham og stirre ud i gangen at han oplever, at du også er på vagt.

For nogle hunde er det en rigtig god måde at reagere på hvorimod andre tænder på det med større vagtsomhed.

 

Peros alder skal tages med i betragtning. Det er normalt der kommer to "spøgelsesaldre", den første omkring tandskiftstart og den næste omkring den fysiske kønsmodning. Perioderne kan variere indenfor racer samt individuelt.

 

Tak for svaret, Irene!

 

Det kunne godt være, at det var sådan en "spøgelsesperiode" - han er jo 7,5 måned nu (og letter ikke ben endnu) så det er nok den fysiske kønsmodning, der spiller ind.

 

Han er ret nem at aflede med godbidder, men med det samme vi stopper igen starter han med at knurre/se bange ud. Vi må vist bare træne videre og se om det ikke bare er en periode.

 

Jeg vil prøve at holde op med fx at gå ud i gangen, for det virker åbenbart ikke som det har gjort tidligere - og jeg vil nødigt lære ham at der virkelig er noget at være bange for