Problem når vi skal gå tur

[MissMilladk]

Jeg har et problem m/Elvis, som jeg tror er lidt af et "hvem træner hvem"-problem Men derfor er det trælst alligevel ...

 

Når jeg skal ud og gå m/Elvis, vil han ikke ud i bryggerset. Allerhelst vil han have, at jeg jagter ham rundt i stuen, men det vil jeg ikke, for han er jo en lille hund, så han er umulig at indfange, så det kan vare evigheder, og det er jo heller ikke vejen frem. Det har i perioder hjulpet at lægge en godbid lige efter døråbingen og så render han ud til den. Vi har dog et smal bryggers, så jeg har skulle gå ud af bryggerset, så jeg var bag ham, mens han rendte ud til godbidden, for ellers rendte han ud derfra igen ... Men det har fungeret fint. Det har endda enkelte gange lykkedes selv uden godbid.

 

Her på det seneste har han dog helt droppet at gå ud i bryggerset (godbid eller ej) - han vil jagtes Det er ikke fordi han ikke vil gå tur - han synes bare jagten er sjov. Han har heller ikke et problem med at være i bryggerset, for så længe han kan mærke, at der ikke er gåtur i farvandet, følger han pænt med mig, når jeg skal derud og f.eks. hente noget.

 

Jeg kan godt kommandere ham til at blive siddende/liggende, så jeg kan få fat i ham - men når jeg så er millimeter fra at nå ham, render han igen. Han ved præcis, hvor langt min rækkeevne er :stupid:

 

Her til aften havde jeg god tid, så jeg stilte mig ud i bryggerset og ventede på ham ... Han kom ligeså langsomt nærmere, men når han kom tæt på, bliver jeg nødt til at gå ud af bryggerset for at komme bag om ham, og så render han helt ind i stuen igen (mellem bryggers og stue er fordelingsgangen). Jeg har ligesom sat stuen som "grænse" for hvor langt jeg vil gå - når han går ind i stuen, går jeg ud i bryggerset igen, for så langt vil jeg ikke gå, for er vi inde i "jagtzonen", føler jeg.

 

Efter en 20 minutters tid kom min kæreste "desværre" tilfældigt forbi og fik indfanget Elvis. Det var selvfølgelig godt nok, men jeg fik så ikke set, hvor længe jeg skulle have ventet.

 

Jeg ved ikke om venten, venten og atter venten er vejen frem? Eller der er andre løsninger, I kan foreslå? Jeg synes efterhånden det er lidt frustrerende

 

Lonny har forøvrigt tidligere oprettet en lidt lignende tråd, men der er ikke lige dét guldkorn, jeg kan bruge:

http://www.hunde-forum.dk/debat/15894-fa-sele-pa.html

[Gæst mk101]

Undlad at gøre det så forudsigeligt at hver gang du agerer på en vis måde i området omkring bryggerset, så er det lig en gåtur. Du kan eventuelt lægge godbidden som du har gjort hidtil, tage lidt fat i ham (som når man roligt er ved at lægge halsbånd/sele på) og så give ham fri igen. Sådan at det kun er i 20-25% af tilfældende I rent faktisk skal ud at gå.

 

Det var den korte. En tanke der strejfede mig er, om I sørger for at lave terrier relaterede lege med ham, sådan at han ikke behøver opfinde sine egne (fangelegen). Enten gemmer ham nogle tøjdyr eller andet han kan få lov at søge og "gøre det af med" - eller laver de her fangelege kontrolleret.

 

Der er mange hundejere der glemmer det, men det er altså guld værd at lege med sin hund en gang i mellem.

[Gæst Stinne og Hugo]

Kender alt for godt terrier-attituden; Jeg ved du ikke kan fange mig, men jeg lader dig komme tæt på og så er jeg smuttet.:slem:

 

Tror også du helt skal lade være med at følge med ham ind i gangen og "bare" vente i bryggerset. Og det bliver nok i laaaang tid.:hmm:Den med uforuseligheden er nok også et rigtig godt tip.

[Gæst Ninjamor]

I er kommet ind i et dumt mønster, som Elvis skal have din hjæp til at bryde.

 

Det kan du gøre ved ikke at have selen i bryggerset, men i stuen for eksempel eler køkken, soveværelse, badeværelse. Skift evt. mellem stederne.

 

Træn "sele på" i hyggestunderne på gulvet eller i sofaen, i sengen, så det bliver hyggeligt.

 

En anden model er at lade ham beholde selen på, eller et halsbånd, med en stump snor i så du altd kan få fat i ham uden dramatik. Øv at du tager fat i ham og evt. bruger et signalord. Giv lækker guf/kæl/leg og slip ham igen som MK også er inde på.

 

Det undrer mig, at Elvis viser denne adfærd som en slags undvigeadfærd for terriers plejer at være vilde med at gå tur. Så jeg tænker om det er pålægning af selen der er problemet?

Undvigeadfærd vises ofte som oplæg til leg da dette samtidig er konfliktløsningsadfærd.

 

Hvor mange ture kommer han ud på dagligt?

[MissMilladk]

Problemet er, at han nærmest er synsk. Jeg kan gå hen til ham mange gange om dagen og bare lige nusse ham, men han kan nærmest mærke på mig, når det er gå-tur-tid, så kan jeg ikke komme hen til ham. Så jeg behøver ikke engang nærme mig bryggerset - jeg skal bare rejse mig op fra sofaen ... Så det er svært at være uforsigelig, for der må være noget ubevidst i mit kropssprog, der viser ham, at nu er det nu (Okay, han kan tage fejl nogle gange, men tager aldrig fejl til min fordel )

 

Ninjamor: Han elsker at gå tur, så jeg tror ikke det er for at undgå det, men bare fordi han synes, det er sjovt. Det er lidt forskelligt om jeg bruger sele eller halsbånd. Selen er ikke hans favorit, men når han først har fået den på, går han helt fint med den. Og når han er ude i bryggerset sætter han sig pænt hen til døren og strækker halsen, så jeg kan få halsbåndet på.

 

Vi går forøvrigt 2 ture om dagen.

[MissMilladk]

Det var den korte. En tanke der strejfede mig er, om I sørger for at lave terrier relaterede lege med ham, sådan at han ikke behøver opfinde sine egne (fangelegen). Enten gemmer ham nogle tøjdyr eller andet han kan få lov at søge og "gøre det af med" - eller laver de her fangelege kontrolleret.

 

Der er mange hundejere der glemmer det, men det er altså guld værd at lege med sin hund en gang i mellem.

 

Jo, vi leger med ham Godt nok har vi nok ikke gjort det så meget her i ferien, fordi han simpelthen ikke har energi til ret meget her i varmen. Det er selvfølgelig en tanke, at det er eskaleret her i ferien på samme tid som han ikke har fået så meget leg, men det har altid været et problem on-and-off, så jeg ved ikke om det er dér, problemet er.

[Gæst Ninjamor]

Problemet er, at han nærmest er synsk. Jeg kan gå hen til ham mange gange om dagen og bare lige nusse ham, men han kan nærmest mærke på mig, når det er gå-tur-tid, så kan jeg ikke komme hen til ham. Så jeg behøver ikke engang nærme mig bryggerset - jeg skal bare rejse mig op fra sofaen ... Så det er svært at være uforsigelig, for der må være noget ubevidst i mit kropssprog, der viser ham, at nu er det nu (Okay, han kan tage fejl nogle gange, men tager aldrig fejl til min fordel )

 

Ninjamor: Han elsker at gå tur, så jeg tror ikke det er for at undgå det, men bare fordi han synes, det er sjovt. Det er lidt forskelligt om jeg bruger sele eller halsbånd. Selen er ikke hans favorit, men når han først har fået den på, går han helt fint med den. Og når han er ude i bryggerset sætter han sig pænt hen til døren og strækker halsen, så jeg kan få halsbåndet på.

 

Vi går forøvrigt 2 ture om dagen.

 

Ja, hunde er dygtige til at læse os

 

Prøv de ting vi har foreslået så er jeg pænt sikker på der hurtigt sker fremskridt.

 

Du kan også krydre det med at lække en ekstrem lækker godbid lige udenfor døren, vise at du gør det og så lade ham fatte, at han ikke kommer ud til godbiden uden at få snor på.

Cairn er jo en ret hurtigtopfattende race, så jeg vil tro du kan "lure" ham på den måde

[MissMilladk]

Tak for rådene :5up: Jeg vil forsøge at være meeeeget tålmodig. Derudover vil jeg tænke lidt mere over hvor meget vi egentlig leger med ham. Jeg håber, det langsomt men sikkert vil give fremskridt

 

Fremskridt er der dog ikke sket noget af endnu.

 

I går aftes ventede jeg i laaang tid i bryggerset. Han nåede hen og tage godbidden, men da var jeg ude i bryggerset, og derfor nåede han væk igen. Derefter gad han åbanbart ikke mere, for da jeg lidt efter var blevet nysgerrig efter, hvor han blev af igen, fandt jeg ham liggende ude i haven ...

 

Derude satte jeg mig tæt på ham og lokkede ham langsomt tættere på mig m/godbidder. Først da jeg var 100% sikker på at kunne nå ham, tog jeg fat i ham og så sad jeg med ham på skødet og gav ham lidt godbidder og nussede ham før jeg langsomt bar ham ind mens jeg nussede ham og bla. stoppede foran vinduet ud til vejen, hvor vi kiggede lidt ud: han elsker at blive løftet op der, så han kan nyde udsigten og måske se andre hunde gå tur

 

I dag ventede jeg igen lang tid, indtil kæresten så kom og fik fat i ham halvvejs mellem stuen og bryggerset, så der fik jeg ikke set, hvor længe jeg kunne have ventet.

 

I øvrigt har vi leget rigtigt meget i dag, men en halv time efter vi kom hjem fra aftengåturen, lagde han op til leg igen ... Jeg tror, han nyder at det ikke har været helt så varmt i dag, som det ellers har været, så han har masser af energi

 

Vi kæmper videre Det er heldigvis nok det eneste problem, vi har med ham, men det kunne være meget, meget dejligt at få styr på, for det vil altså gøre gåturene noget nemmere.

[MissMilladk]

En lille opdatering:

 

Om morgenen har vi ikke haft de store problemer. Der har jeg som regel kunnet tage fat i ham inden han fattede mistanke. På nær en enkelt dag, hvor han var umulig, men da min kæreste havde ferie, droppede jeg morgenturen i stedet for, for den kunne han så tage senere.

 

Om aftenen:

For 4 dage siden brugte jeg en halv time og mange godbidder inden han endelig var helt derude, men trods at det tog så lang tid, følte jeg alligevel at det bar frugt: At Elvis måske forstod, at det med at begynde at lege fangeleg ikke duede. Hver gang han begyndte på det, gik jeg fra ham. Så jeg følte det var et lille fremskridt.

 

Dagene derefter har der så ikke været nogle problemer :banan:SÅ hurtigt troede jeg altså ikke det gik Hvis jeg har lagt en godbid i bryggerset har han gået ud til den og det var så dét Ja, i går og i dag har det endda været helt "galt": Jeg har sagt til ham inde i stuen "skal vi ud og gå tur" - Elvis har fulgt med mig og nærmeste ventet på at jeg åbner bryggersdøren, så han kan få lov til at gå der ud, så vi kan komme afsted UDEN godbidder! Øhhh, hvad skete der lige dér

 

Jeg håber, det fortsætter sådan - men bare det virker på den måde, at jeg lægger en godbid, og han så render derud er ok for mig. Det kan jeg leve med

 

Forøvrigt har vi kun brugt halsbånd denne uge, ikke sele. Om det har haft noget at sige, at han efterhånden har fundet ud af, at han ikke behøver være nervøs for, at vi finder selen frem, ved jeg ikke, men jeg tror jeg venter med den, til jeg er sikker på det går godt, så kan vi langsomt begynde at bruge den engang imellem igen

 

TAK for rådene - det har virkelig giver mig et spark i rumpetten til at være mega tålmodig og konsekvent i stedet for at forsøge een ting en dag og måske noget andet den næste og måske endda komme til at jagte ham lidt. Jeg har konsekvent nægtet at jagtet ham og bare ventet og lokket med godbidder og det virker umiddelbart som om det var dét der skulle til :banan:Så TUSIND TAK :5up: