Jeg er ved at bide tungen af mig selv.

[Jane]

I hundeskoven kommer et ungt par med deres basset på 5 mdr. Balou hedder den, hvilket ingen er i tvivl om. De kalder på den stakkels hund hele tiden. Balou kom her, Balou kom her, Balou kom her og sådan bliver de ved, bare hunden er 5 skridt foran dem. De kalder i munden på hinanden. Tror efterhånden at Balou er døv overfor alt den kalden. Det er som en gamofonplade der kører i samme rille. De gør intet for at gøre sig spændende så Balou fik lyst til at komme. De trasker bare bagefter og kalder og kalder.

 

I går kom Balou til at snuse til en schæfer, uha uha Straks blev Balou hevet væk. Der var på intet tidspunkt optakt til ballade.

 

Jeg syntes det er synd for den arme hvalp.

 

Jeg har sådan en lyst til at sige noget. Men jeg vil jo gerne sige det rigtige og på den rigtige måde. Meningen er jo at det skal komme Baou til gode og jeg ønsker ikke at jage folk væk.

 

Nogle gode forslag?. De modtages med glæde.

[Gæst Fjunte]

Snakker du med Balous "forældre", når I mødes? Så kunne du måske få indflettet i samtalen, at du kender et godt hvalpe/unghundeholde - hvis du da gør det? Altså sådan rigtig vække deres interesse for at melde sig på sådan et hold.

[a9]

Snakker du med Balous "forældre", når I mødes? Så kunne du måske få indflettet i samtalen, at du kender et godt hvalpe/unghundeholde - hvis du da gør det? Altså sådan rigtig vække deres interesse for at melde sig på sådan et hold.

 

Hvis jeg kom til at tale med "forældrene", ville jeg nok fortælle om nogle "fejl/problemer", jeg lavede/havde med min hvalp/hund og blandt andet komme ind på indkaldsproblemer og problemer med klar rollefordeling derhjemme - at dette sagt sådan lidt forlegent, selvironisk og afvæbnende

 

Dette uanset om disse "fejl" og "problemer" bare er nogle jeg opfinder til lejligheden - det er ofte nemmest at få folk til at lytte, når man ikke gør sig "klog" eller virker "belærende" :blink:

[Gæst Loke]

Det er bare så svært - oplever tit det samme, men har desværre oftest ikke mod på at sige noget

 

Her ville jeg nok sige noget i stil med "sikken dygtig hund - ja det kan godt se lidt vildt ud når de hilser, men det går jo helt galt hvis man aldrig lader dem hilse på andre hunde, HEHE" og så kan man jo sige - "jeg havde engang en hund som jeg desværre ikke lod hilse på andre, det gav en masse problemer senere hen.. bla bla"

 

Og ifht det at de hele tiden kalder - "Ja de bliver hurtigt døve når man hele tiden kalder, smil smil, jeg har været nødt til at.... bla bla"

 

Ja.. Lidt input

[Aslan]

det er ofte nemmest at få folk til at lytte, når man ikke gør sig "klog" eller virker "belærende" :blink:

 

Og det lyder så nemt, men det kommer også an på hvordan modtageren forstår det der bliver sagt.

 

Jeg er en kylling, og ville ikke turde at sige noget, men DYB respekt for folk der kan sige det, og sige det på en måde så det absolut ikke kan misforståes :blink:

 

Jeg glæder mig til at hører om udfaldet af dette emne, måske jeg kunne lærer en ting eller to

[Gæst Vivi]

Hvis jeg kom til at tale med "forældrene", ville jeg nok fortælle om nogle "fejl/problemer", jeg lavede/havde med min hvalp/hund og blandt andet komme ind på indkaldsproblemer og problemer med klar rollefordeling derhjemme - at dette sagt sådan lidt forlegent, selvironisk og afvæbnende

 

Dette uanset om disse "fejl" og "problemer" bare er nogle jeg opfinder til lejligheden - det er ofte nemmest at få folk til at lytte, når man ikke gør sig "klog" eller virker "belærende" :blink:

 

:5up: -Sådan ville jeg også gøre

[Jane]

Hvis jeg kom til at tale med "forældrene", ville jeg nok fortælle om nogle "fejl/problemer", jeg lavede/havde med min hvalp/hund og blandt andet komme ind på indkaldsproblemer og problemer med klar rollefordeling derhjemme - at dette sagt sådan lidt forlegent, selvironisk og afvæbnende

 

Dette uanset om disse "fejl" og "problemer" bare er nogle jeg opfinder til lejligheden - det er ofte nemmest at få folk til at lytte, når man ikke gør sig "klog" eller virker "belærende" :blink:

 

Det lyder som en god måde at gøre det på.:5up:

 

Den vil jeg prøve, hvis jeg møder dem igen og det samme sker.

[Gæst anne-marie]

Det lyder som en god måde at gøre det på.:5up:

 

Den vil jeg prøve, hvis jeg møder dem igen og det samme sker.

 

Jeg oplever det også rimeligt ofte, eller noget lignende

 

Jeg har bla haft indflydelse på at der ikke bliver løbet lange ture mere med en halvt år gammel gårdhund.

 

Jeg har haft indflydelse på at en lab/ruhåret ikke længere bliver anset for trodsig og magtbegærlig, selv om han bare er helt normal (lidt usikker) unghund.

 

 

 

Jeg bærer mig ad som a9 foreslår nogengange, andre gange er jeg mere tydelig, fx med gårdhunden

 

Det kommer an på situationen, jeg bruger min fornemmelse af hvilke mennesker der er tale om, men at indlede med hvor sød hunden er er altid godt, og så kan man foreslå at man følges, for det er så godt for hundene (hvis det er det).

 

Det er ikke altid det lykkedes, men det sker tit, det værste er når en hund udsættes for overgreb, der kan jeg godt have svært ved ikke bare at sige hvad jeg føler, det skal jeg arbejde med

[Gæst Pipsok]

Ja ligesom anne-marie, så er den pædagogiske fremgangsmåde nok den bedste. Hvis man altid begynder samtalen med noget positiv om måden de er sammen med den på, eller at hunden er sød, og man så med lidt snilde kan dreje emnet ind på en selv og ens egne erfaringer, og det jo altid nemmere at hakke sig selv ned i andres påhør, end rent faktisk at sige det lige face to face. Det ville jeg nu gøre. Hvis man som mig er en glad hundeejer, men måske lidt usikker, så ville jeg sluge alle de råd jeg kunne få fra andre. Men sådan er jeg nu bare, måske de bliver fornærmet, men det jo en chance man må tage:blink:

Det blev vist en masse volapyk herfra, men det gi´r mening for mig:lol:

Pøj pøj med det.