Anti jagt....

[Gæst snevinter]

Hvordan træner man anit-jagt med sin hund?

 

Vinter er meget obs på harer og lignende. Hun husker visse områder, hvor hun har set dem og bliver ekstra obs disse steder, hvor hun kigger meget efter vildtet og kommer til at rykke i snoren, som hun ellers ikke gør. I disse områder har jeg så trænet at vi ikke går videre før hun er afslappet, og det har gjort en stor forskel, hvor vi nu kan gå uden at hun kører op og glemmer at jeg er med.

 

Men, i eftermiddags så hun på afstand en hare. Hun var meget opkørt og jeg sagde sit. Et par gange flyttede hun sig stadig helt obs på haren og jeg gentog ‘sit’og hun satte sig. Haren havde man ikke kunnet se i et par minutter, og hun faldt tilsidst nok ned til, at jeg kunne få hende igang med et søg, men hun ville flere gange gerne tilbage til lågen og de næste 10 minutter var der ikke andet i hendes hovede, det var klart. Hun endte med at stikke af.

 

Jeg synes, at der er meget god fremgang i de situationer, hvor hun er i snor, hvor vi har trænet at hun skal være afslappet. Men jeg er ikke sikker på hvad jeg kan gøre i hundeparken, efter episoden i dag. Hun virkede meget stresset.

 

Jeg håber, der er nogle der har et godt råd, for jeg vil jo gerne, at hun kan slappe af i disse situationer. Vi har simpelthen også været uheldige med at se katte og hare tit på det sidste, men har kunnet arbejde med det …. lige indtil i dag, hvor det gik helt galt.

edit;forkortet udgave

[Gæst Ninjamor]

Hvordan træner man anit-jagt med sin hund?

 

Vinter er meget obs på harer og lignende. Hun husker visse områder, hvor hun har set dem og bliver ekstra obs disse steder, hvor hun kigger meget efter vildtet og kommer til at rykke i snoren, som hun ellers ikke gør. I disse områder har jeg så trænet at vi ikke går videre før hun er afslappet, og det har gjort en stor forskel, hvor vi nu kan gå uden at hun kører op og glemmer at jeg er med.

 

Glimrende eksempel på hvorfor det er så vigtigt med en afreaktion.

Den stemning/følelse hunden forlader et sted på, er den stemning/følelse den får igen samme sted.

Så afreaktion er lige vigtigt hvad enten det drejer sig om en forskrækkelse eller andre former for opkørthed

Men, i eftermiddags var vi i hundeparken og hun så på afstand en hare. Hun løb til lågen og jeg gik hurtigt i modsat retning og kaldte, og hun kom løbende op til mig – opkørt og bjæffende, men vendte hurtigt rundt og løb mod lågen igen, hvor hun så ud som om hun skulle til at hoppe over. Hun var meget opkørt og jeg stillede mig imellem hende og lågen og forsøgte at aflede hende, med godbidder blandt andet. Hun var ligeglad, bjæffede skingert. Jeg sagde ‘sit’ og hun satte sig, men var et helt andet sted. Et par gange flyttede hun sig stadig helt obs på haren og jeg gentog ‘sit’og hun satte sig. Haren havde man ikke kunnet se i et par minutter, og hun faldt tilsidst nok ned til, at jeg kunne få hende igang med et søg, men hun ville flere gange gerne tilbage til lågen og de næste 10 minutter var der ikke andet i hendes hovede, det var klart.

 

Her kan du godt tillade dig at blive kontant i stemmen og KRÆVE det af hende du VED hun kan. Om ikke andet kan du tage hende og gå lineføring eller noget der ligner, frem og tilbage og mange vendinger i rask temnpo så hun bliver NØDT til at forholde sig til dig.

Så falder hun hurtigtigere ned og SÅ kan du give hende godbidder. Ikke før, fordi du belønner den grad af opkørthed hun befinder sig i.

 

Desværre dukkede haren op igen og hun satte denne gang i løb. Jeg kaldte ikke, men forøgte, at komme ned så jeg kunne gå imellem igen. Men, til mit chok, hoppede hun over og satte efter haren. Jeg fulgte hurtigt efter og kunne se at hun havde travlt med at spore og hun nåede også at finde haren og skæmme den op og sætte efter den i fuld fart. Hun var væk i et minut, hvor jeg ledte, men blev tæt på området. Hun kom tilbage udmattet.

 

Jeg synes, at der er meget god fremgang i de situationer, hvor hun er i snor, hvor vi har trænet at hun skal være afslappet.

 

Men jeg er ikke sikker på hvad jeg kan gøre i hundeparken, efter episoden i dag. Hun virkede meget stresset.

 

Starte forfra!

 

Og sørge for at hun ser så mange harer, i line, men shun er i ro, at hun danner vane for dette.

Evt. kik på haren på stor afstand = klik. Klikket vil få hendes fokus væk fr aharen til dig pga forventet godbid og på den måde kan du arbejde videre med det.

Det væsentligste her er, at hun ikke får muligheden for at sætte af efter haren og at du tager kontrol over situationen straks der er optræk til harefokusering.

 

Jeg synes altid at hun har været obs på vildt, men vi har kunnet træne os væk fra det. Så besøgte vi nogen, som havde en udekat, som hun fik set tæt på, og jeg synes, at noget ændrede sig herefter, hvor kontakten mellem vinter og jeg forsvandt mere når hun så en hare eller kat. Nogle gange kunne hun bjæffe vildt og stille sig oprejst på bagben og holde den stilling, for at se vildtet. Jeg var meget forundret. Vi trænede os ud af det.

 

Men åbenbart ikke alligevel

 

Jeg troede at det havde med hendes chow chow side at gøre, men en anden person fortalte mig, at det sikkert var hendes labrador side. Nu ved jeg slet ikke?

 

Labrador bør ikke have interesse for levende vildt, men kan naturligvis have det.

 

Jeg håber, der er nogle der har et godt råd, for jeg vil jo gerne, at hun kan slappe af i disse situationer. Vi har simpelthen også været uheldige med at se katte og hare tit på det sidste, men har kunnet arbejde med det …. lige indtil i dag, hvor det gik helt galt.

 

Det er også surt og kan forpeste turen fordi man hele tiden er på vagt.

 

Har du overvejet at sætte en langline i selen, så du får kontrol med at hun ikke kan sætte efter haren?

[Gæst snevinter]

Tusind tak for dine råd :kys:, det er trøstende at vi ikke er på helt bar bund. Det gik eller så fint det hele, men som du siger, ikke fint nok, åbenbart, for hun reagerer jo stadig. Og jeg giver dig ret.

[Gæst snevinter]

Vi gik en tur på et par timer, her til morgen, og det gik godt.

 

Vi gik meget i natur områder, og jeg kunne godt mærke, at hun var opmærksom og hun trak også i snoren et par gange, hvor jeg vendte rundt uden at sige noget.

 

Vi så ingen harer, så det er jo også en grund til at det gik rimeligt.