Grov hundemishandling

[Gæst snevinter]

Update:

http://stiften.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20080607/AAS/192231477/1002

 

Det var det 'rent tekniske'. Noget helt andet - og ganske fantastisk - er selve hunden og hendes nuværende 'tilstand':

 

Idag flytter lille Emma til sit nye hjem, måske lige mens jeg skriver disse linier. Hun er blomstret så meget op på det seneste, at man knapt tror det muligt: er blevet fræk, festlig og fornøjelig, så det er en ren fryd. Vi modtog, som også nævnt andetsteds, et utal af henvendelser fra mennesker, der tilbød at tage Emma til sig. Alle blev bedt om at henvende sig skriftligt, så det blev muligt at danne sig et reelt overblik. Der var flere der lød rigtigt godt, men jeg er sikker på valget faldt på den helt rette nye familie. Hun kommer ud at bo hos en anden hund ('storebror'), som har været så venlig, forstående og betænksom (okay, det er måske ejerne :blink:) at besøge hende dagligt i de seneste mange dage... og de to hunde er så søde, djlige og skønne sammen, at man får helt tårer i øjnene over det :ae: Bare det at stå og se de to lege sammen, så er jeg helt solgt. Både Emma og hendes nye storbror Oskar er meget glade for bolde. De finder altid frem til en, der skal være dagens udvalgte bold, og så gælder de andre ikke. Oskar (som jo er den største) får som regel bolden først. Så render han rundt med den, kommer hen og ligger i playbow og inviterer: "hvad så lillesøster? tror du du kan få fat i bolden? Det tror jeg ikkkeeeee! Men du kan da prøve?!". Så drøner de afsted og Oskar husker at sætte farten ned af og til, så Emma kan følge lidt med. Hvis det tager for lang tid for Emma at erobre bolden 'på naturlig vis', får Oskar vist lidt ondt af hende Så går han hen og passerer hende, og idet han er ud for hende, kommer han 'tilfældigvis' til at tabe bolden, så den bliver serveret mellem hendes poter. "Hovsa, nu tabte jeg den da vist. Hvor er jeg klodset, hva? Nå, men nu fik du godtnok fat i den. Nøj, hvor er du heldig!". Emma lyser op af lykke og render rundt og viser bolden til alle, der er interesserede. I mellemtiden står Oskar med et skælmsk hundesmil "Ja ja. Pas nu godt på du ikke kommer til at tabe den, for så KUNNE det jo være jeg fik den igen :blink:". Og så render de rundt igen indtil Emma kommer til at tabe bolden, Oskar overtager og det hele starter forfra.

Når man ser dem sammen, virker det som om de altid har kendt hinanden. De følges ad rundt i haven, og når man kalder på dem, eller der kommer en ny person ud i haven, kommer de halsende, side om side, op til os.

Når jeg vender tilbage til internatet, vil Emma være væk, men jeg vil aldrig glemme hende. Hun vil altid være en påmindelse om hundes særlige evner til at 'komme videre': "Det kan godt være at igår var slem ... men idag er dejlig, så hvad kan man ønske sig mere? Jubiiiiiiiiii! :lol:"

 

Hunden er hundens bedste ven Det er utroligt hvad de kan gøre for hinanden,,,og det er dejligt at høre om hvordan i arbejder for at dette kan lade sig gøre. tak for opdateringen. sikke en dejlig familie og storebror i har fundet til emma

[Gæst beagle-lover]

Dejligt med en opdatering

Især når det er med sådan en lykkelig slutning (start).

 

Det lyder til, at I har fundet en rigtig skøn familie til Emma :5up: