Tror jeg det hedder, gør det ikke?

 

Jeg ved godt at vi har haft vores problemer med at få Aslan til at gå pænt, og indkald og alle de der "normale" problemer.

 

Men gang på gang siger jeg "vi har en god hund", fordi han lige har gjort/ikke gjort noget.

 

Og så når jeg tænker tilbage, kan jeg ikke huske alt det bøvl vi havde

 

 

Og så tænker jeg " sikke en klog hund, han har gjort det hele af sig selv"

 

 

Når vi går, og han finder en madpakke, og begynder at spise, siger vi "nej" bare sådan et gangske almindeligt nej, og så stopper han.

Når han vil tage en bold ude i gangen, og vi ikke gider den støj/leg, siger vi "nej" og så slipper han den og træsker liiiidt fornærmet ud og finder et piv-dyr.

 

Indkald går super, igår da vi var ude, ser han nogle unge mennesker stå over ved halden, og sidste år var han strøget over til dem, men igår.... Tjae, han viste kæmpe interesse, men så råbte jeg (han var lidt langt væk) HER!

Og så triskede Aslan hen imod mig, MEEEEEEEEEEEEEEEEGEEEEEEEET langsomt, og måtte lige minde ham om kommandoen et par gange, for der var jo også lige et gtæsstrå lidt til venstre, og et blad lidt til højre.

 

Og som jeg sider her og skriver, tænker jeg............

 

 

 

Hvilken hun mon jeg havde haft uden HF

Jeg var jo en af de der........ uvidende personer, som ikke havde læst bøger osv

 

 

Nårh men, tak for hjælpen HF, og tak Aslan, fordi du helt selv klarede at blive en god hund

Jeg har ikke været her på Hunde-forum til at kunne sige, "selv tak". Men tak for historien, der fint fortæller om hvor glemsom, man bliver er når det kommer til hvalpe / unghunde noder

Hvor er det et dejligt indlæg at læse. I må jo have været dygtige til at tage de råd i har fået og føre dem ud i livet. :klap:

 

Men hvor er det godt at de negative ting, ved at have en hvalp, forsvinder lidt i baggrunden. Ellers skulle jeg ihvertfald ikke have hund igen. Egentlig gider jeg slet ikke have hvalp eller gammel hund, men enderne følger jo ligesom med når man gerne vil have midten.

Sådan har jeg også tænkt, bare have hunden imens den er" moden "

 

Men så igen, måske jeg ikke husker det negative så meget, men jeg elsker at tænke tilbage på de alt or store poter og total klumpethed

 

Nu har jeg ikke prøvet og have senior hund, men håber der også er fordele ved det

Nu har jeg ikke prøvet og have senior hund, men håber der også er fordele ved det

 

Masser!!!!,... masser Aslan. Det bliver som et gammelt ægteskab hvor man ved præcis hvor man har den anden, nærmest kan læse hinandens tanker og derfor bliver det hele trygt og forudsigeligt.

 

Inden jeg selv havde en gammel hund, syntes jeg sommetider de virkede lidt ulækre men idag har jeg lært at se og påskønne deres livserfaring. Faktisk kan jeg godt få lidt tårer i øjnene når jeg møder en gammel hund,... hvorfor ved jeg egentlig ikke, men det rører mig et eller andet sted.

Min første hund er lige nået senior alderen og hvor jeg dog ælsker alle hendes små oplærte særheder og ja jeg synes at der er masser af fordele med alderen. Hun er for eksempel den eneste hund her hjemme, jeg bare kan lukke ud af fordøren og sige, "Brakmarken Cirkeline" , for så at se hende løbe alt hvad hun kan i luntefart, rundt om bilen og ind på brakmarken. Alle ander ville sku tage den ud af indkørslen og med af vejen til naboerne. Men fordi at Cirkeline altid tager den ud på marken, kan jeg ikke lade være med at smile af hende, de enkelte gange, hvor jeg ser ud af vinduet og ser at hun alligevel er gået ud på vejen. I de få tilfældet får jeg små sentimentale flashbacks til hendes unghundemytterier og tænke "nåe.. hun er ved at gå i barndommen :lun:".

Masser!!!!,... masser Aslan. Det bliver som et gammelt ægteskab hvor man ved præcis hvor man har den anden, nærmest kan læse hinandens tanker og derfor bliver det hele trygt og forudsigeligt.

 

Inden jeg selv havde en gammel hund, syntes jeg sommetider de virkede lidt ulækre men idag har jeg lært at se og påskønne deres livserfaring. Faktisk kan jeg godt få lidt tårer i øjnene når jeg møder en gammel hund,... hvorfor ved jeg egentlig ikke, men det rører mig et eller andet sted.

 

Min første hund er lige nået senior alderen og hvor jeg dog ælsker alle hendes små oplærte særheder og ja jeg synes at der er masser af fordele med alderen. Hun er for eksempel den eneste hund her hjemme, jeg bare kan lukke ud af fordøren og sige, "Brakmarken Cirkeline" , for så at se hende løbe alt hvad hun kan i luntefart, rundt om bilen og ind på brakmarken. Alle ander ville sku tage den ud af indkørslen og med af vejen til naboerne. Men fordi at Cirkeline altid tager den ud på marken, kan jeg ikke lade være med at smile af hende, de enkelte gange, hvor jeg ser ud af vinduet og ser at hun alligevel er gået ud på vejen. I de få tilfældet får jeg små sentimentale flashbacks til hendes unghundemytterier og tænke "nåe.. hun er ved at gå i barndommen :lun:".

 

 

Så kan man, på en underlige måde, lidt glæde sig til at opleve senior hund :hjerte:

Dejlig historie - og dejlig hund

Personligt glædede jeg mig allermest til min egen hund blev senior da han var en hund med krudt i r.... på 2 år.

Nu han 4 - langt roligere, og det er dejligt. Dog kan jeg alligevel tage mig i at tænke, når han dapper sløvt afsted bag mig, uha - er han syg??

Ja, ofte glemmer vi at glædes over det vi har - fordi vi længes efter det vi tror vi ønsker os....

 

/K.

Så kan man, på en underlige måde, lidt glæde sig til at opleve senior hund :hjerte:

Jo, men ikke for meget senior for det er jo dèr man begynder at blive bekymret og sørgmodig over at det går ned af bakke.

 

Nå ja, og så har vi jo helt glemt at skrive at udover at man kommer til at skulle passe på dem, lidt som da de var hvalpe,... så kommer ulydigheden altså også tilbage igen!!!!. Den er bare lidt mere udspekuleret. :slem:

Ja, ofte glemmer vi at glædes over det vi har - fordi vi længes efter det vi tror vi ønsker os....

Puha, det har du vel nok ret i. Der kunne vi godt lære lidt af hundene,... at leve mere i nuet.

Jo, men ikke for meget senior for det er jo dèr man begynder at blive bekymret og sørgmodig over at det går ned af bakke.

 

Nå ja, og så har vi jo helt glemt at skrive at udover at man kommer til at skulle passe på dem, lidt som da de var hvalpe,... så kommer ulydigheden altså også tilbage igen!!!!. Den er bare lidt mere udspekuleret. :slem:

 

 

Min hund sover ind sammen med mig!!!!

 

så det vil sige lige som hunden er begyndt at lystre, går det den anden vej

 

 

 

Men en ting er sikkert, jeg nyder Aslan lige nu.

Han var så skøn at slippe i dag, for han tonsede lige mod det sted hvor ham manden gik og larmede, og så imens Aslan løb, kiggede han tilbage og jeg råbte nej

 

Og så vendte han om og løb ned til "mose" stedet istedet elsker min lille vap

 

så det vil sige lige som hunden er begyndt at lystre, går det den anden vej

En gammel hund lærer at "sive" derhen hvor den vil hen, men til den tid kan du sikkert godt løbe Aslan op.

 

Men en ting er sikkert, jeg nyder Aslan lige nu.

Han var så skøn at slippe i dag, for han tonsede lige mod det sted hvor ham manden gik og larmede, og så imens Aslan løb, kiggede han tilbage og jeg råbte nej

 

Og så vendte han om og løb ned til "mose" stedet istedet elsker min lille vap

Dejligt at høre. Det er bare så fedt når man får styr på tingene, ikk`?, og det giver jo hunden langt mere frihed.

Dejlig historie - og dejlig hund

Personligt glædede jeg mig allermest til min egen hund blev senior da han var en hund med krudt i r.... på 2 år.

Nu han 4 - langt roligere, og det er dejligt. Dog kan jeg alligevel tage mig i at tænke, når han dapper sløvt afsted bag mig, uha - er han syg??

Ja, ofte glemmer vi at glædes over det vi har - fordi vi længes efter det vi tror vi ønsker os....

 

/K.

 

Den der kan jeg skrive under på

 

Jeg har nu haft hvalpe/unghunde i knap 4 år, og ind i mellem har jeg været ved at hove håret ud ved rødderne, især det sidste års tid - for damn hvalpe/unghunde kan være belastende

 

Men NU hvor Jacki faktisk er faldet meget til ro, ikke kræver opmærksomhed 24/7, gør som der bliver sagt sådan cirka 80% af tiden, kommer når der bliver kaldt osv. - så synes jeg, det er ved at være "kedeligt"

 

Tak og lov, at hun stadig har hendes flip og "tilbagefald", ellers ville livet godt nok blive meget kedeligt

Den der kan jeg skrive under på

 

Jeg har nu haft hvalpe/unghunde i knap 4 år, og ind i mellem har jeg været ved at hove håret ud ved rødderne, især det sidste års tid - for damn hvalpe/unghunde kan være belastende

 

Men NU hvor Jacki faktisk er faldet meget til ro, ikke kræver opmærksomhed 24/7, gør som der bliver sagt sådan cirka 80% af tiden, kommer når der bliver kaldt osv. - så synes jeg, det er ved at være "kedeligt"

 

Tak og lov, at hun stadig har hendes flip og "tilbagefald", ellers ville livet godt nok blive meget kedeligt

 

 

Guuuuuuuuud så skal du da være sådan en der træner førerhunde :5up:

Så giver du den til en der VIRKELIG har brug for den, når den bliver kedelig :5up:

En gammel hund lærer at "sive" derhen hvor den vil hen, men til den tid kan du sikkert godt løbe Aslan op.

 

 

Dejligt at høre. Det er bare så fedt når man får styr på tingene, ikk`?, og det giver jo hunden langt mere frihed.

 

 

Mjae, jeg bliver jo også ældre :lol:

 

Joe en smule mere frihed, men er det forkert at jeg stadig ikke stoler på ham Så han har kun frihed over på skidemarken og over på gymnasie marken

Guuuuuuuuud så skal du da være sådan en der træner førerhunde :5up:

Så giver du den til en der VIRKELIG har brug for den, når den bliver kedelig :5up:

 

Og gi' MIN hund videre :shock:

 

Aldrig MIN hund ér og forbliver MIN hund også når den bliver voksen og kedelig