Vores hus ligger i ruiner...

[Gæst Anonymous]

Vi har en super dejlig blandingshund på 1 år. Hun er glad, tilfreds og meget lærenem -og dog....hun tygger i ALT (så noget må være galt??). Vores vægge, sofaer, dørkarme, hendes kurv, og kommoder. Vi er ved at gå ud af vores gode skind, og vi ved bare slet ikke, hvad vi skal stille op. Vi har prøvet at ignorere det, give hende nyt legetøj, aktivere hende vha lege og bolde og gemme godbidder inden vi går og skælde hende ud når vi kommer hjem. Intet har indtil videre haft nogen effekt. Selvfølgelig kan man dække op med træplader over alt, så hun ikke har adgang til noget, men det kan vi jo ikke bo i.... Hun opfører sig eksemplarisk når vi er hjemme, og hun er også udemærket klar over, at hun har lavet ulykker når vi kommer hjem, og hun vil slet ikke over i nærheden af stedet, hvor hun har gnavet. Er der andre der oplever/har oplevet det samme? Hvordan håndterer/håndterede du det?? Er der overhovedet noget vi selv kan gøre? Eller skal vi have fat i en såkaldt adfærdsterapeut, og virker "sådan noget"?? Jeg har hørt at hvis hunden ikke stopper omkring 1 års alderen, fortsætter det resten af livet. Er dette korrekt? Vi ville være MEGET kede af at skulle af med vores lille prinsesse... For vi kan simpelthen ikke leve i dette rod.

 

-Stina

[Gæst Anonymous]

Vi har en super dejlig blandingshund på 1 år. Hun er glad, tilfreds og meget lærenem -og dog....hun tygger i ALT (så noget må være galt??). Vores vægge, sofaer, dørkarme, hendes kurv, og kommoder. Vi er ved at gå ud af vores gode skind, og vi ved bare slet ikke, hvad vi skal stille op. Vi har prøvet at ignorere det, give hende nyt legetøj, aktivere hende vha lege og bolde og gemme godbidder inden vi går og skælde hende ud når vi kommer hjem. Intet har indtil videre haft nogen effekt. Selvfølgelig kan man dække op med træplader over alt, så hun ikke har adgang til noget, men det kan vi jo ikke bo i.... Hun opfører sig eksemplarisk når vi er hjemme, og hun er også udemærket klar over, at hun har lavet ulykker når vi kommer hjem, og hun vil slet ikke over i nærheden af stedet, hvor hun har gnavet. Er der andre der oplever/har oplevet det samme? Hvordan håndterer/håndterede du det?? Er der overhovedet noget vi selv kan gøre? Eller skal vi have fat i en såkaldt adfærdsterapeut, og virker "sådan noget"?? Jeg har hørt at hvis hunden ikke stopper omkring 1 års alderen, fortsætter det resten af livet. Er dette korrekt? Vi ville være MEGET kede af at skulle af med vores lille prinsesse... For vi kan simpelthen ikke leve i dette rod.

 

-Stina

 

Ja jeg kender lidt til problemet. Det er jo tydeligt et alene-hjemme problem. Vi opsøgte Lone Greva (hundepsykolog) og dét hjalp. Vores hund blir luftet og aktiveret om morgenen inden vi går og eftersom vi normalt går på arbejde på forskelligt tidspunkt om morgenen var det vigtigt for os, at vores hund ikke følte sig forladt to gange og det klarer vi ved at han blir lukket ind i soveværelset til mig når min mand har luftet ham og jeg plejer at sove ½ time-3 kvarter længere og i mellemtiden tar min mand afsted uden at vores hund piver over det. Hun rådede os til at gi ham et naturlægemiddel Baldrian (mod uro) og det hjalp også. Måske kan du bruge noget af ovenstående til noget. Jeg synes, at pengene til hundepsykologen var givet RIGTIG godt ud. Det kan anbefales. Lange gåture alene gør ikke nødvendigvis hunden træt - den har brug for noget aktivering men det skrev du vist også, at I gjorde i forvejen.

[Gæst Anonymous]

Vi har en super dejlig blandingshund på 1 år. Hun er glad, tilfreds og meget lærenem -og dog....hun tygger i ALT (så noget må være galt??). Vores vægge, sofaer, dørkarme, hendes kurv, og kommoder. Vi er ved at gå ud af vores gode skind, og vi ved bare slet ikke, hvad vi skal stille op. Vi har prøvet at ignorere det, give hende nyt legetøj, aktivere hende vha lege og bolde og gemme godbidder inden vi går og skælde hende ud når vi kommer hjem. Intet har indtil videre haft nogen effekt. Selvfølgelig kan man dække op med træplader over alt, så hun ikke har adgang til noget, men det kan vi jo ikke bo i.... Hun opfører sig eksemplarisk når vi er hjemme, og hun er også udemærket klar over, at hun har lavet ulykker når vi kommer hjem, og hun vil slet ikke over i nærheden af stedet, hvor hun har gnavet. Er der andre der oplever/har oplevet det samme? Hvordan håndterer/håndterede du det?? Er der overhovedet noget vi selv kan gøre? Eller skal vi have fat i en såkaldt adfærdsterapeut, og virker "sådan noget"?? Jeg har hørt at hvis hunden ikke stopper omkring 1 års alderen, fortsætter det resten af livet. Er dette korrekt? Vi ville være MEGET kede af at skulle af med vores lille prinsesse... For vi kan simpelthen ikke leve i dette rod.

 

-Stina

 

Ja jeg kender lidt til problemet. Det er jo tydeligt et alene-hjemme problem. Vi opsøgte Lone Greva (hundepsykolog) og dét hjalp. Vores hund blir luftet og aktiveret om morgenen inden vi går og eftersom vi normalt går på arbejde på forskelligt tidspunkt om morgenen var det vigtigt for os, at vores hund ikke følte sig forladt to gange og det klarer vi ved at han blir lukket ind i soveværelset til mig når min mand har luftet ham og jeg plejer at sove ½ time-3 kvarter længere og i mellemtiden tar min mand afsted uden at vores hund piver over det. Hun rådede os til at gi ham et naturlægemiddel Baldrian (mod uro) og det hjalp også. Måske kan du bruge noget af ovenstående til noget. Jeg synes, at pengene til hundepsykologen var givet RIGTIG godt ud. Det kan anbefales. Lange gåture alene gør ikke nødvendigvis hunden træt - den har brug for noget aktivering men det skrev du vist også, at I gjorde i forvejen.

 

Har I fået løst problemet?

[Gæst Anonymous]

Det er svært at sige... Vi har barikaderet de steder hun gnaver i med stole, som hun aldrig rør. Og vi har spærret af til gangen, hvor væggene var det største problem. Desuden bruger vi nu tid inden vi går på virkelig at fjerne ALT, så der ikke er noget som helst i hendes højde. Vi fjernede også de ting hun plejede at gnave i før, men nu er det også ting, som hun ikke plejer at æde, vi fjerner. Plus at vi har sat malertape på sofaen -det er hun åbenbart ikke glad for... Så den sidste tid, har det ikke været så slemt igen.... Det er jo ikke sjovt at ikke kunne købe nye møbler, før man er 100% sikker på, at hun ikke gnaver længere. Men nu må vi se tiden an.... tak for interessen

[Gæst Anonymous]

Det er svært at sige... Vi har barikaderet de steder hun gnaver i med stole, som hun aldrig rør. Og vi har spærret af til gangen, hvor væggene var det største problem. Desuden bruger vi nu tid inden vi går på virkelig at fjerne ALT, så der ikke er noget som helst i hendes højde. Vi fjernede også de ting hun plejede at gnave i før, men nu er det også ting, som hun ikke plejer at æde, vi fjerner. Plus at vi har sat malertape på sofaen -det er hun åbenbart ikke glad for... Så den sidste tid, har det ikke været så slemt igen.... Det er jo ikke sjovt at ikke kunne købe nye møbler, før man er 100% sikker på, at hun ikke gnaver længere. Men nu må vi se tiden an.... tak for interessen

 

jeg synes da det er bedre at løse problemet end at spærre alting af hver dag. Hvis I har råd til det vil jeg anbefale at kontakte en hundepsykolog for det er - efter min mening - alle pengene værd.

[Gæst Pingvinen]

Vi havde det samme problem med vores hund for nogle måneder siden.. Han var ellers holdt helt op, så vi tænkte at han var kommet over børneperioden.. Men så begyndte han igen.. Vi havde dengang ladet ham været i vores gang/bryggers, men åbnede så til hele huset så han kunne være i vores seng og sofaer (der er vi så meget tolerante med hvor han må være).. Det hjalp meget, han har simpelthen følt det som en straf at han skulle være lukket ude i gangen.. Måske kunne det hjælpe at åbne mere op..? Vi var heller ikke meget for det, men han har INTET rørt siden og ligger for det meste bare og sover i vores seng.. Hehe..

 

Mvh Tine

[Gæst Brylle]

Hvalpe gnaver i ting, når de skifter tænder, MEN, der kommer en periode igen senere, hvor hunden har sit "andet tandskift".

 

Hunden skifter jo ikke tænder igen, men hunden er ved 1 års alderen ved at være færdig med at vokse, og det er her, at tænderne "sætter sig".

 

Dette giver anledning til endnu en gnave og tyggefase, som virker meget underlig, fordi man netop troede at det var overstået.

 

Selvfølgelig er det bedst, hvis hunden kan være i hele huset, men hvis det ender med, at man er sur på hunden, eller man får ondt i maven på vej hjem fra arbejde, så er det ikke en holdbar løsning.

 

Selvfølgelig skal hunden luftes, aktiveres og stimuleres, men nogle gange er det bare ikke nok. Nu ved jeg ikke hvor stor en hund det er, men måske skulle I prøve at købe et hundebur ? Buret skal være stort nok til, at hunden kan stå i det, og ligge udstrakt på siden.

 

Start med at bruge buret åbent. Læg et tæppe over, så det virker huleagtigt. Hunde skal nu bruge buret som kurv, altså sove og hvile i det.

Så kan I prøve at lukke det engang imellem om aftenen, når I er til stede. Hunden skal føle det som et dejligt trygt og afgrænset sted at opholde sig.

 

Nogle hunde falder til ro, når de ikke har mulighed for at rende rundt og stresse.

 

Hilsen Brylle