Min hund er ikke skør i bolden

[Lonny]

Nogen gange tror jeg jo at Luna er lettere skør i bolden, især når hun vælger at skrige som hun blev tæsket :stupid:

 

Hun er rolig og sød på en træningsplads, og herhjemmer er hun bare så dejlig

 

Men når vi er ude og gå tur, så er sagen en anden...

 

Hun har et meget stort jagtinstinkt, og jeg har lidt svært ved at få det under kontrol, så det udviser sig ved at hun skriger af bar frustration over ikke at måtte løbe efter det hun nu mener der skal jagtes. Vi er nu nået så langt at hun ikke skriger nær så højt længere, og at hun stopper igen med det samme, men det er endnu ikke lykkedes mig at finde ud af hvordan jeg får hende til at lade være med overhovedet at starte :stupid:

 

Men i denne weekend har vi været på tur med hendes opdrætter, og han kunne så fortælle at han var 110% sikker på at Luna's mor havde en skrue løs da hun var ung, han kaldte det så at hun havde "høj drift" og ikke at hun havde et stort jagtinstinkt og ingen selvkontrol, men meningen var vist den samme :blink:

 

Og heldigvis kunne han så fortælle, at da Luna's mor fyldte to år, så begynde hun stille og roligt at få mere kontrol over sig selv, og inden hun var 3, så fik han igen troen tilbage på at hun ikke manglede en skrue, og at hun da vist var meget normal alligevel, så der er håb forude

[KarinaG]

Selvfølgelig er der håb forude, du er ikke den eneste med en unghund man tror har en hækle fejl i kysen

Jeg tror du lidt er gået glip af de oplevelser med andres gale unghunde i drifternes vold, i og med at du (som jeg husker det) ikke har gået på unghunde hold - der er noget meget befriende over at stå og se andre have de samme, nye eller helt værre problemer med deres unghunde

 

Så hold ud søde (det gør du også, ved jeg godt), du kan snart tælle ned til normale tilstande :5up:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Om 1 år eller 2

[Lonny]

Selvfølgelig er der håb forude, du er ikke den eneste med en unghund man tror har en hækle fejl i kysen

Jeg tror du lidt er gået glip af de oplevelser med andres gale unghunde i drifternes vold, i og med at du (som jeg husker det) ikke har gået på unghunde hold - der er noget meget befriende over at stå og se andre have de samme, nye eller helt værre problemer med deres unghunde

 

Så hold ud søde (det gør du også, ved jeg godt), du kan snart tælle ned til normale tilstande :5up:

 

Om 1 år eller 2

 

så længe jeg bare ved det går over, så er det til at leve med :blink:

 

Og nej, jeg har aldrig gået på unghundehold, jeg har altid kun (bortset fra hvalpehold) gået på hold med voksne hunde, så jeg står jo og ser på de her voksne og fornuftige hunde og tænker, jeg må gøre noget helt galt, eller også så har hun altså en skrue løs

 

Og Baldur nåede jeg jo heller aldrig rigtig at opleve på den måde, fordi han var syg, så havde han jo ikke overskuddet til at være så meget på som Luna er, og samtidig nåede han ikke at blive gammel nok, til at jeg kunne se at det rent faktisk betaler sig at forsøge at opdrage på dem :blink:

 

Så jeg har ikke den samme lærdom som jer andre at falde tilbage på, nemlig at det går over en dag :blink:

[potil]

så længe jeg bare ved det går over, så er det til at leve med :blink:

 

Og nej, jeg har aldrig gået på unghundehold, jeg har altid kun (bortset fra hvalpehold) gået på hold med voksne hunde, så jeg står jo og ser på de her voksne og fornuftige hunde og tænker, jeg må gøre noget helt galt, eller også så har hun altså en skrue løs

 

Og Baldur nåede jeg jo heller aldrig rigtig at opleve på den måde, fordi han var syg, så havde han jo ikke overskuddet til at være så meget på som Luna er, og samtidig nåede han ikke at blive gammel nok, til at jeg kunne se at det rent faktisk betaler sig at forsøge at opdrage på dem :blink:

 

Så jeg har ikke den samme lærdom som jer andre at falde tilbage på, nemlig at det går over en dag :blink:

 

men det går jo aldrig over hos en Terrier :slem:

De har tabt skruen og den kan ikke findes igen

[Lonny]

Men folk er velkomne til at bruge min tråd til at fortælle om hvor vanvittige deres hunde var som unge, og hvor dygtige de er i dag, så jeg kan få lidt håb :blink:

[KarinaG]

så længe jeg bare ved det går over, så er det til at leve med :blink:

 

Og nej, jeg har aldrig gået på unghundehold, jeg har altid kun (bortset fra hvalpehold) gået på hold med voksne hunde, så jeg står jo og ser på de her voksne og fornuftige hunde og tænker, jeg må gøre noget helt galt, eller også så har hun altså en skrue løs

 

Og Baldur nåede jeg jo heller aldrig rigtig at opleve på den måde, fordi han var syg, så havde han jo ikke overskuddet til at være så meget på som Luna er, og samtidig nåede han ikke at blive gammel nok, til at jeg kunne se at det rent faktisk betaler sig at forsøge at opdrage på dem :blink:

 

Så jeg har ikke den samme lærdom som jer andre at falde tilbage på, nemlig at det går over en dag :blink:

Selvfølgelig gør det det, jeg tror vi vist alle har prøvet at tvivle, ind i mellem mens det står på :blink:

 

Godt du så fik den oplevelse med opdrætter, så kan der åndes lettet op igen :5up:

[Lonny]

men det går jo aldrig over hos en Terrier :slem:

De har tabt skruen og den kan ikke findes igen

 

Hov, hov, nu må du ikke smadre mit gryende håb

[Lonny]

Selvfølgelig gør det det, jeg tror vi vist alle har prøvet at tvivle, ind i mellem mens det står på :blink:

 

Godt du så fik den oplevelse med opdrætter, så kan der åndes lettet op igen :5up:

 

Hun er rent faktisk begyndt at ændre sig lidt

 

Hun har jo altid haft for travlt til sådan rigtig at nusse, så hvis man forsøgte at nusse hende uden at det fordi hun havde lagt sig til at sove, så trak hun sig fornærmet væk

 

Men i den sidste måneds tid er hun begyndt at bløde mere og mere op, og er begyndt at nyde at blive nusset, selv vores gæster kan få lov at nusse hende

[KarinaG]

Men folk er velkomne til at bruge min tråd til at fortælle om hvor vanvittige deres hunde var som unge, og hvor dygtige de er i dag, så jeg kan få lidt håb :blink:

Altså noget jeg husker retti godt med både Buster og Misja, var på vej til træning hver lørdag.

 

Misja sad og skrååålede og hyyyyylede i bilen hele vejen og begge hunde var fuldkommen umulige at få kontakt med fra bil over til pladsen og begge hunde trak, hev, dansede, gøede og skabte sig på 2 ben hele vejen :damn:

 

Jeg prøvede at stoppe op hver gang, at vende rundt hver gang (Buster-kræet var 37 kg. tung at danse med og hold op jeg havde ondt i albuerne på det tidspunkt ) og intet af det så ud til at virke :damn:

 

Nogen gange havde jeg allermest løst til at give helt op, råbe af hunden (for den slags virker jo ), tage hjem igen eller slet ikke tage af sted

 

Meeen.....det holder jo op igen, en dag!...

 

Men især da de rundede 1 år, synes jeg tiden føltes lang og det var jo nok mest pga. mine forventninger om at med al den træning jeg lagede i dem, både 1 gang om ugen men også i hverdagene, så burde det da være i orden når de fyldt 1 år - ikk

[Lonny]

Altså noget jeg husker retti godt med både Buster og Misja, var på vej til træning hver lørdag.

 

Misja sad og skrååålede og hyyyyylede i bilen hele vejen og begge hunde var fuldkommen umulige at få kontakt med fra bil over til pladsen og begge hunde trak, hev, dansede, gøede og skabte sig på 2 ben hele vejen :damn:

 

Jeg prøvede at stoppe op hver gang, at vende rundt hver gang (Buster-kræet var 37 kg. tung at danse med og hold op jeg havde ondt i albuerne på det tidspunkt ) og intet af det så ud til at virke :damn:

 

Nogen gange havde jeg allermest løst til at give helt op, råbe af hunden (for den slags virker jo ), tage hjem igen eller slet ikke tage af sted

 

Meeen.....det holder jo op igen, en dag!...

 

Men især da de rundede 1 år, synes jeg tiden føltes lang og det var jo nok mest pga. mine forventninger om at med al den træning jeg lagede i dem, både 1 gang om ugen men også i hverdagene, så burde det da være i orden når de fyldt 1 år - ikk

 

Se, det er jo nok også lidt den følelse jeg sidder med, hvor fanden blev resultaterne af al den træning af, jeg mener, hun ser jo ud til at have glemt det hele igen på næste tur

 

Men hvor er jeg glad for at høre at andre også har haft hunde der hylede og skreg, og i det hele taget var uden kontakt, og at det alligevel blev bedre en dag :5up:

 

Og dit nogen gange var jeg lige ved at råbe, der må jeg jo nok indrømme, at den grænse har jeg overskredet en gang eller to

Jeg må dog så erkende, at når jeg mister overblikket på den måde, så bliver det hele bare endnu værre, og hun tror vist bare at vi skriger om kap, så det er jeg holdt op med

[potil]

Hov, hov, nu må du ikke smadre mit gryende håb

 

 

Ångyld

 

 

Flipsedyret har bare altid været en fidusmager :blink:

 

 

Men vil så sige at den gamle Tosca vi havde også var vanvittig da hun var teenager og hun udviklede sig til at blive min papfars bedste jagtkammerat nogensinde :lun:

[KarinaG]

Se, det er jo nok også lidt den følelse jeg sidder med, hvor fanden blev resultaterne af al den træning af, jeg mener, hun ser jo ud til at have glemt det hele igen på næste tur

 

Men hvor er jeg glad for at høre at andre også har haft hunde der hylede og skreg, og i det hele taget var uden kontakt, og at det alligevel blev bedre en dag :5up:

 

Og dit nogen gange var jeg lige ved at råbe, der må jeg jo nok indrømme, at den grænse har jeg overskredet en gang eller to

Jeg må dog så erkende, at når jeg mister overblikket på den måde, så bliver det hele bare endnu værre, og hun tror vist bare at vi skriger om kap, så det er jeg holdt op med

Jeps præcis, hvor filan bliver de af???

 

Men de er der og jeg synes at have oplevet at har jeg været konsekvent nok, så kommer den fedeste og mest cool tilfredsstillende følelse den dag man opdager at man høster :banan:

 

I starten måske kun her og der og måske er der lidt tilbage fald med hørelse og hukommelse, men forandringen ER der og for mig bar den et løfte om bedre tider med færre krøller i panden og færre grå hår der sprang ud af hovedbunden på mig

 

Her taler jeg jo mest om Misja, Buster dødede i den rolige periode lige før han blev voksen og pga sygdom høstede jeg ikke så mange ting bortset fra at han pga. den rolige periode fx. kunne løbe løs uden at stikke af efter samtlige virkelige og selv-opfundene tæver i området :stupid:

[KarinaG]

Se, det er jo nok også lidt den følelse jeg sidder med, hvor fanden blev resultaterne af al den træning af, jeg mener, hun ser jo ud til at have glemt det hele igen på næste tur

 

Men hvor er jeg glad for at høre at andre også har haft hunde der hylede og skreg, og i det hele taget var uden kontakt, og at det alligevel blev bedre en dag :5up:

 

Og dit nogen gange var jeg lige ved at råbe, der må jeg jo nok indrømme, at den grænse har jeg overskredet en gang eller to

Jeg må dog så erkende, at når jeg mister overblikket på den måde, så bliver det hele bare endnu værre, og hun tror vist bare at vi skriger om kap, så det er jeg holdt op med

Jeg må så hellere liiiige tilføje at INGEN af mine, har kunnet komme op i de decibel som din Luna kan

 

- faktisk har jeg ikke rigtigt høre andre hunde i det leje før, med mindre det er pga. noget helt andet

[Lonny]

Jeg må så hellere liiiige tilføje at INGEN af mine, har kunnet komme op i de decibel som din Luna kan

 

- faktisk har jeg ikke rigtigt høre andre hunde i det leje før, med mindre det er pga. noget helt andet

 

Nej, Luna kan altså noget der, bare synd at hun lyder som om hun får tæsk imens

 

Heldigvis har naboerne i området vænnet sig til det, nu griner de bare lidt og siger " vi hørte at I kom", så nu skal vi også bare lige have tilvænnet den nye nabo der flyttede ind i søndags :blink:

[Lonny]

Ångyld

Flipsedyret har bare altid været en fidusmager :blink:

 

Men vil så sige at den gamle Tosca vi havde også var vanvittig da hun var teenager og hun udviklede sig til at blive min papfars bedste jagtkammerat nogensinde :lun:

 

Det var godt du lige kunne give mig et lille halmstrå at klamre mig til, så jeg satser på at Luna kommer til at minde om Tosca :blink:

[Gæst Trinus]

Tror godt mine hunde kan tage en skrigekonkurrence med Luna...

 

Første gang vores ældste hund Luffe hyledeYskreg da han fik færden af noget var han ikke ret gammel - og jeg blev så bange for, at der var noget galt med ham...

 

Hmm... det er der så heldigvis ikke, men hans race, Petit Basset Griffon Vendeen, som er støvere og har enormt meget jagtinstink hyler åbenbart på den måde... Det fik vi ikke noget at vide om hos opdrætter :hmm:

 

Han er nu 3 år og skriger stadig som bare pokker.

 

Nu har vi jo også han halvbror på 1 år, og han gør nøjagtigt det samme.

 

Folk tror vi tæsker dem når vi går tur - og mange stopper op og kigger underligt, og det kan jeg sørme godt forstå, havde selv gjort det samme. Altås her på vejen griner folk bare nu, men folk vi ikke kender kigger mistænksomt på os, og jeg frygter at dyreværnet en dag ringer på døren!!!

 

De pisker afsted med mig hængende for enden af snoren mens de hyler og skriger som vanvittige og med meget skingre stemmer. Og jeg græmmer mig. De kan lugte vild på meget lang afstand og kan følge sporet meget lagt - vi har enkelte gange været til schweiss med den ældste.

 

Vi har prøvet alt - og er lige vidt. Vi har prøvet at vende om, at aflede med godbidder, at stoppe hver gang de gør det osv - og nu har vi givet op!

 

Da vi første gang kom til hvalpetræning med Luffe kiggede træneren på os og grinte mens hun sagde: Det der kan I godt glemme:slem:

[Lonny]

Tror godt mine hunde kan tage en skrigekonkurrence med Luna...

 

Første gang vores ældste hund Luffe hyledeYskreg da han fik færden af noget var han ikke ret gammel - og jeg blev så bange for, at der var noget galt med ham...

 

Hmm... det er der så heldigvis ikke, men hans race, Petit Basset Griffon Vendeen, som er støvere og har enormt meget jagtinstink hyler åbenbart på den måde... Det fik vi ikke noget at vide om hos opdrætter :hmm:

 

Han er nu 3 år og skriger stadig som bare pokker.

 

Nu har vi jo også han halvbror på 1 år, og han gør nøjagtigt det samme.

 

Folk tror vi tæsker dem når vi går tur - og mange stopper op og kigger underligt, og det kan jeg sørme godt forstå, havde selv gjort det samme. Altås her på vejen griner folk bare nu, men folk vi ikke kender kigger mistænksomt på os, og jeg frygter at dyreværnet en dag ringer på døren!!!

 

De pisker afsted med mig hængende for enden af snoren mens de hyler og skriger som vanvittige og med meget skingre stemmer. Og jeg græmmer mig. De kan lugte vild på meget lang afstand og kan følge sporet meget lagt - vi har enkelte gange været til schweiss med den ældste.

 

Vi har prøvet alt - og er lige vidt. Vi har prøvet at vende om, at aflede med godbidder, at stoppe hver gang de gør det osv - og nu har vi givet op!

 

Da vi første gang kom til hvalpetræning med Luffe kiggede træneren på os og grinte mens hun sagde: Det der kan I godt glemme:slem:

 

Jeg er virkelig glad for at høre at jeg har lidelsesfælder, men jeg syntes da godt nok at det markerede må være en meget nedslående bemærkning at få :ae:

[Gæst Trinus]

Jeps - rigtig træls bemærkning. Desværre måtte vi sande at hun havde ret.

Luffe kan ikke trænes udenfor - det er håbløst - så snart han kommer udenfor matriklen forsvinder fornuften og hørelsen!

 

Vi prøvede alt - men kunne slet ikke komme i kontakt med ham. Vi var klassens klovn - og jeg var så flov. Ingen guffer, hverken kolunger, lever eller noget kan få den ellers så madglade Luffe til at arbejde.

 

Indenfor kan han både sitte, dække, stå, plads og blive osv. Men udenfor - nixen - der er han i sin næses vold...

 

Træneren er endda meget anerkendt og har trænet de underligste dyr i årenes løb - men Luffe kunne hun ikke trænge igennem til.

 

Møghund :hjerte::hjerte::hjerte: