meget dominerende hanhund.

[Gæst Vangsgaard]

Min familie har en dejlig han hund der lige er fyldt et år. Han er en blandings hund af bordercollie, dansk svensk og labrador. Han er utrolig energisk og meget glad for at træne. vi har gået til normal træning og støve træning han har altid været meget hurtig til at lære. et problem vi stadigvæk har er når han går i tur hiver han og når han ser andre hunde eller mennesker hiver han altid meget for at komme i kontakt med dem.

 

men nu kommer problemet før i tid hev han i snoren men når han så kom i kontakt med de andre hunde var han bare superglad og ville lege . da han var valp kunne han sagtens lege med alle hunde og løb altid begejstret rundt. nu når han er blevet præcis et år har han ændret adfærd fuldstændigt. de sidste par måneder har han ikke gået til træning og har der for ikke været sammen med så mange hunde. for ca. to uger siden mødte han en 6. måneder gammel tæve og de løb og legede han prøvede at humpe hende men de legede godt sammen.

 

dagen efter skulle han møde en af mine venners han hunde en labrador på 18 måneder. de mødte hinanden de var begge i snor først stod de stille og roligt og snusede til hinanden men pludselig begynder min hund at gø og knurrer meget voldsomt mens han hopper ud efter den anden hund han napser efter ham óg for fat i lidt pels det var ikke et bid men han napsede stadigvæk til en anden hund. min veninde havde naturligt ikke løst til at vi skulle prøve at lade dem hilse igen.

 

4 dage efter møder vi en tæve om aftnen han er uden snor hun er i snor. han løber over til hende og de står og hilser først tror jeg det går fint men pludselig begynder han igen at gø og knurrer og hoppe rundt jeg kalder på ham men han reagere ikke. tævens ejer må råbe højt af ham før han trækker sig.

 

Jeg er så ulykkelig, jeg aner ikke hvad jeg skal gøre. da han var valp var han så god og glad med andre hunde , er det fordi han lige er blevet kønsmoden og han derfor prøver at dominere. er det fordi han ikke har været sammen med så mange andre hunde at han har "glemt" hvordan ,men opfører sig ? hvad kan jeg gøre?

[bernerazuro]

Hej og velkommen til hunde-forum!

 

Umiddelbart vil jeg tro, at hunden er usikker. Dominerende adfærd udøves ikke mellem hanner og tæver og generelt har jeg aldrig oplevet en selvsikker hanhund, der "dominerede" en fremmed hanhund (dominere i citationstegn, da jeg er lidt imod at bruge det om to hunde, der ikke har nogen relation til hinanden = ikke i flok). Det er usikre hunde der gør dette (min erfaring) i et forsøg på at bøde op for deres usikkerhed. "Dominerende adfærd" kendetegnes ved høj haleføring, knejsende hoved og at hunden står på tåspidserne, hvis det giver mening. Dette vil i et hanhund til hanhund møde typisk resultere i, at hundene står og "måler" hinanden op. Dette er ikke noget, jeg typisk oplever, så jeg har ikke den store erfaring med det, da jeg træner meget intensivt på, at Møffe IKKE føler behov for dette.

 

Mit råd vil være altid at have ham i snor, når han skal møde andre hunde (så han ikke gør noget, hvor I ikke er der til at stoppe ham) og så være klar med godbidderne. Det bedste ville være, at arrangere nogle møder, så det går i det rigtige tempo, da hiven og sliden i snoren er et tegn på, at han er højt oppe i gear, dvs. der pumper adrenalin rundt i kroppen på ham (håber han bliver luftet i sele af hensyn til nakken?). Derfor har han også sværere ved at forholde sig til selve mødet med den anden hund. Hvis jeg giver mening?

 

Sørg for, at han ikke får lov til at trække hen til den anden hund, men får etableret en god kontakt. Du og den anden person og hund kan så gå lidt rundt sammen, så hundene vænner sig til hinandens nærvær. Herefter er spændingerne ikke så store og hundene vil kunne hilse lidt bedre på hinanden. Hav godbidderne klar og en lyd, som hunden ved betyder godbid - så kan du belønne de venlige signaler og samtidig afbryde mødet midlertidigt, så hunden ikke når at dedikere sig for meget til det og komme over sin grænse.

 

Usikkerheden kan skyldes meget, hormonforvirring, manglende støtte ved møder med andre hunde osv.

En anden mulighed, nu hvor du skriver, at det er opstået pludseligt, kan være, at han har smerter et sted Smerter fører til lavere tolerancetærskel/overskud etc. og derfor en hund, der reagerer mere udfarende, desværre... I så tilfælde, bør I få en kiropraktor til at kigge på ham.

 

Det var lige mine tanker