Racevalg, vaner og personlighed.

[tacora]

[quote name=mk101;594793

Kan se du har været om de stødende hunde også. Nu har jeg ikke selv haft nogen' date=' så kan ikke tale af egen erfaring.

?[/quote]

 

Du har da selv stødende hunde, eller er dine spaniels af en anden type ???

:lol:

 

Venlig hilsen Steen Stenild

[tacora]

I forhold til det med jagtlinjer og Sverige, så har jeg vist været lidt for hurtig. For det er jo mig der glemmer, at man hos retrieverne ikke har udstillingskrav under DKK som man jo har på spaniels. Hvilket betyder, at der er en helt anden (manglende) opdeling mellem udstillingslinjer og jagtlinjer i Sverige.

 

.

 

Så må jeg lige bakke dig op. Der findes både indenfor retrivere og spaniels en opdeling, både i Danmark og Sverige. I DJR avler man på jagtlinier uden hensyntagen til udseende og under DKK avler man på på udstillingslinier, hvor man så i Retriverklubben under DKK har både rene jagtlinier og udstillilngslinier da man ikke har krav om udstillingspræmiering for stambogsføring.

Jagtgoldens har jeg fundet indenfor begge stambogsførinsarganisationer.

 

Det er nogenlunde det samme i sverige, bortset fra man under den svenske spaniel og retriver klub også har en klub for jagtspaniels, altså spaniels avlet på rene jagtlinier (der er ikke krav om udstilingspræmiering af spaniels for stambogsføring i Sverige). I sverige findes også en søsterorganisation til DJR som registrerer jagtlinier af spaniels og retrivere.

 

Men generelt er Sverige jo et større land og udbuddet kan være større end i Danmark.

 

venlig hilsen Steen Stenild

[Gæst stenshoej]

Da vi kiggede på dem for snart 5-6 år siden, der kiggede vi på DKK opdrættere.

DKK plejer jo at være et kvalitetsmærke sådan i gængs omtale, men er det noget vi egentlig kan regne med?

 

Eller er der meget forskel på de opdrættede hunde også indenfor DKK regi?

 

Den lyder iøvrigt slet ikke som en helt dum race til mig.

 

Hvilken race vil du sige Tolleren ligner mest, Labben eller den Flat coated?

 

DKK hunde er på ingen måde nogen garanti for hundens nervøsitetsniveau.

og tror det er meget forskelligt indenfor hver opdrætter.

Men det har nok som MK nævner, noget med øget popularitet, så avlsrestriktionerne er blevet "løsere"

 

som sagt.. ikke den store erfaring indenfor de to racer..

så der må du have nogle andre på banen

altså den ligner jo labben på mange måder.. (væremåde fx)

lalleglad, elsker alle, og træningsvillig.

 

Men som Michelle nævner, er de ikke så glade for gentagelser.

så variation i træningen er vigtigt.. ellers finder den hurtigt på noget sjovere :blink:

 

robin kan maks løbe samme AG bane 3 gange.. SÅ er den bare kedelig...

men lige på det punkt er det ikke sværere end at tilføje en ny forhindring, så er han frisk igen.

[tacora]

Øv.

 

Det med stress niveauet i jagtlinierne, det lyder ikke rart heller.

Jeg har det rigtig skidt med stress hos hunde.

 

Det med stress i jagtlinier er en fordom. Der har været især en enkelt hanhund i springerlinierne som havde et atypisk temperement. I de cockerliner der findes i dag er der ikke stress, tværtimod. Der er tilgengæld enddog meget stor jagtlyst og arbejdslyst.

Bliver disse egenskaber ikke udnyttet på passende vis udvikler det sig til stress hos hunden; men dette er altså en førerfejl !!

 

Jeg har en FT springer der bruges som jagthund og derudover til agility og Rally, hvilket fungere særdeles godt - ingen stress her.

 

Hvis det er konkurrencer du er interesseret i synes jeg det største problem med FT spaniels er den manglende DKK stambog. Så hvis du tænker på spaniels af jagtlinier er muligheden at købe i Sverige med SKR stambog som direkte kan overføres til DKK.

 

venlig hilsen Steen Stenild

[tacora]

Var lige nødt til at finde Stenild, mente bestemt han havde Engelske Springere og det navn syntes jeg ikke startede med FT.

/flasher lige min uvidenhed.

 

Engelsk Springere har så vidt jeg husker en ret stor aktionsradius?

Jeg kan godt lide at mine hunde holder sig relativt tæt på os og hinanden på gåture.

Og igen, hvis der er fare for for meget stress, så ville jeg fortryde, at jeg ikke holdte mig til retrivere i sådan en situation.

 

Hvad angår sygdom, så begynder jeg efterhånden at tro, at jeg har en indre radar der kan opfange om en hund bærer en sygdom.

Jeg har altså aldrig oplevet alvorlig sygdom, hos en hund jeg har købt.

Jeg har ofte oplevet at sidde med de friskeste hvalpe i skødet, men hvor min mave bare har sagt, nej, den skal det ikke være. Kan være min intuation har vist noget, jeg ikke kunne se.

Ville være ærgerligt at få tildelt en hvalp af en opdrætter, som min mave i sidste ende siger nej til.

 

Alt det der HD og ting og sager som man undersøger for, det skræmmer mig helt vildt meget.

Sådan noget vil jeg helst slet ikke tænke på, når jeg skal købe hund.

Så har jeg det bedre med at vælge en hvalp, hvor et par naboers hunde er tørnet sammen under hækken.

 

Og når folk begynder at tale om jagtlinier og udstillingslinier, så føler jeg mig igen på herrens mark.

Hvis jagtlinierne har tendens til stress og udstillingslinierne har tendens til at avle hunde, der ikke er rigtig naturlige og brugsvenlige, så så ved jeg snart ikke. Suk.

 

Hej Bente

 

Steen har både FT springer og standard springer og inder af mine hunde har stor aktionsradisus, tværtimod. Og igen jagtlinierne har IKKE tendens til stress; men folk køber eller bliver lokket til at købe jagtliner som så ikke får udnyttet deres potentiale og derfor udvikler stress.

 

Med hensyn til sundhed er det ikke et krav at der undersøges for hverken HD eller øjesygdomem hos DJR; men kigger man på de seriøse opdrætteres hjemmesider bliver det gjort frivilligt i stor stil.

 

venlig hilsen Steen Stenild

[brittagarly]

Ja jeg kan kun anbefale en flatter. Der er godt nok også en opdeling i udstilling og jagt linier. Jeg købte min første flatter i 1983, og har nu en tilbage på 10 år, og i de år synes jeg at der er blevet mere og mere forskel på flatterne. Jeg er mest til den ”elegante/slanke” type, fordi jeg gerne vil bruge den til jagt/agility, og med udstillingslinierne som efterhånden er blevet så tunge vil jeg være nervøs for om de overhovedet kan tåle at springe, og jagtlinierne som efterhånden er blevet så spinkle og små at de kan gå i mellemklassen til agilitystævner, her vil jeg være nervøs for om de er udholdende nok (overdrivelse fremmer forståelsen!!!). Så en god blanding af disse, men helst mest jagtlinie også p.gr. af temperamentet, selvom jeg har mødt flatcoats fra jagtlinier med egetkøns aggressivitet, så er det min overbevisning at det ligger mest i udstillingslinierne. Faktisk er det sådan at hvis jeg skulle ud og anskaffe mig en flathvalp i dag, er der kun et sted i dk jeg ville købe fra.

Flatcoat er efter min mening mere samarbejdsvillige en spaniels, jeg har godt nok kun cavalieren og cockeren at sammenligne med personligt, men det ligger vel også lidt i deres måde at arbejde på, hvor spaniels arbejder før og efter skud, og retriever arbejder efter skud.

En anden ting er at flatcoat er en ”blidere” hund end de før nævnte spaniels, jeg ved ikke lige hvordan jeg skal forklare det så her er et eksempel.:

Jeg har med mine retrievere altid kunne sætte et stort fad/bradepande med madrester som de så kunne slikke rent (ok nogen synes det er ulækkert, men de elsker det, og jeg har overlevet indtil nu), og de har sagtens kunne finde ud af at stå sammen og spise/slikke det rent. Men så fik jeg cavalier, og da den lille lort blev et år satte hun i et løvebrøl hoppede ind i fadet vildt knurrende, og mine stakkels flatcoats hoppede 1 meter op og 5 meter bagud hvor de så stod og kiggede sørgmodigt på det fad de ikke turde nærme sig. Og dumme mig, synes det så så sjovt ud, at jeg ikke kunne andet end grine og give den lille lort et kys. Men det er slut nu, ikke mere fællesspisning.

Mht. til tolleren kan jeg godt forstå hvis du er fristet, jeg har også været fristet jeg kan godt lide størrelsen, men jeg har så efterhånden mødt flere og flere med egetkøns aggressivitet og da jeg overhovedet ikke kender til linier indenfor tollere, så vil det for mig være et kæmpe arbejde at skulle ud og møde tollere i forskellige situationer for at finde en linie/familie som jeg eventuelt ville have et afkom efter. Men det med størrelsen er jo ikke kun en fordel, for hvis man vil bruge tolleren til agility så skal den jo springe højere i forhold til dens størrelse end en flatcoat skal, en toller på 45 cm høj skal springe 60 cm, og det samme skal en flatcoat på 55 cm.

Dette er så mine erfaringer og overvejelser, men jeg vil rigtig gerne høre andres erfaringer især angående de andre spanielracer i forhold til retrievere.

[Gæst Bente]

Denne slags hund ville vaere alle tiders, og saa er den nem at gaa tur med og ja, jeg synes den har en glad naese:5up:

 

 

Har sådan en. Har to faktisk, har også en Beagle version.

De er søde, de er rigtig skøde tøjhunde, men de fatter da bare minus til agility.

Den ene blev introduceret til vores nye hvalp, man kan sige, der var absolut ingen problemer med sammenføringen. Den måtte dog en tur i vaskemaskinen bagefter.

[Gæst mk101]

Du har da selv stødende hunde, eller er dine spaniels af en anden type ???

:lol:

 

Venlig hilsen Steen Stenild

 

Åh, man skal gå i seng når man er træt, og ikke skrive på hunde-forum. Mente selvfølgelig stående og ikke stødende... Håber det gav mening alligevel det hele.

[Gæst Bente]

Kunne ikke lade vaere:lol:

 

Ej, vi har cocker spaniel og der er jo pelspleje hver maaned. plus en ugentlig borstning. og orene skal holdes rene og klippede for at undgaa infektioner.

 

de er en GLAD hund der snuser meget, og ja, arbejder taet med sin ejer. den er lille men skal ud og lobe hver dag for at vaere glad. den er meget aktiv! vores er ca 9 - 10 aar og vil helst ud hver dag og lobe 1 time eller 2.

 

Prov denne her quiz som vil pejle dig ind paa den rette hund:vuf: for dig: dogtime.com/matchup/start

 

Aktivitets niveauet kunne jeg godt være med til.

Hvis to timer er rigeligt for en Cocker, så ville det lille pus jo næsten blive overstimuleret her hos os. Her har vi aktivitet og træning med hundene imellem tre - fire timer hver dag, plus hverdagens almindelige nussen og soinering. Og så tager vi ud til træning med dem hver især oveni.

 

Når der i perioder så måske er en lavperiode, hvor tilværelesen kræver andre prioriteringer, så skal hundene så også kunne forlige sig med det for en længere eller kortere tid.

 

(Her er Labben igen perfekt, ja vores Border forliger sig sådan set også med det uden at begynde at kravle på væggene.) Så måske handler det egentlig mest om faste rutiner og god basis opdragelse fra starten af.

 

En hund der dog kæver så meget pelspleje, kunne godt skræmme mig væk. Det ville måske være meget hyggeligt i perioder, men med tre hunde i forvejen, så skal der være ligeligt med tid til dem alle sammen.

 

Til gengæld er det jo en fantastisk mulighed at gribe, når hver hund skal have lov til lidt alene tid med os. Hmm, må jeg lige tænke lidt over. :hmm:

[Gæst Bente]

- og jagtlinierne behøves jo ikke nødvendigvis blive brugt til praktisk jagt.

 

I min søgning efter hvalp var jeg også forbi jagtgoldens (enten dog ved en lab). De er skønne hunde, som skal bruges. Der er en del af dem, som når rigtig langt i både lydighed og rally.

 

Min opdrætter har både jagtgoldens og labber, og jeg er sikker på, at hun ville være villig til en snak om hvad en jagtgolden er for en størrelse.

 

De der jagt Goldens, kunne jeg meget let være interesseret i. Jeg tror kun, jeg kender til de tunge udstillingstyper og diverse blandinger af Goldens.

 

Men hvad er det lige forskellen er mentalt på en Lab. og en Golden?

Jeg kommer let til at sammenligne dem rigtig meget.

[Dorte]

De der jagt Goldens, kunne jeg meget let være interesseret i. Jeg tror kun, jeg kender til de tunge udstillingstyper og diverse blandinger af Goldens.

 

Men hvad er det lige forskellen er mentalt på en Lab. og en Golden?

Jeg kommer let til at sammenligne dem rigtig meget.

 

Det kommer jeg også til - især når jeg har en blanding af de to.

 

Min opdrætter kom med en længere forklaring, som (vist nok) kan summes op til, at labben er lidt mere rolig og sværere at slå ud af kurs, hvor jagtgoldenen er lidt mere følsom (uden at være over-følsom).

 

Hun skal både have golden og lab-hvalpe her i løbet af sommeren.

[Gæst Bente]

DKK hunde er på ingen måde nogen garanti for hundens nervøsitetsniveau.

og tror det er meget forskelligt indenfor hver opdrætter.

Men det har nok som MK nævner, noget med øget popularitet, så avlsrestriktionerne er blevet "løsere"

 

som sagt.. ikke den store erfaring indenfor de to racer..

så der må du have nogle andre på banen

altså den ligner jo labben på mange måder.. (væremåde fx)

lalleglad, elsker alle, og træningsvillig.

 

Men som Michelle nævner, er de ikke så glade for gentagelser.

så variation i træningen er vigtigt.. ellers finder den hurtigt på noget sjovere :blink:

 

robin kan maks løbe samme AG bane 3 gange.. SÅ er den bare kedelig...

men lige på det punkt er det ikke sværere end at tilføje en ny forhindring, så er han frisk igen.

 

Hmm, så er Tolleren nok ikke en hund for mig.

 

Jeg er typen, der kan kan bruge 10 minutter på at gøre en bestemt handling perfekt og resultatet skal så også være derefter.

 

Når så jeg har brugt de ti minutter, så tager vi en pause på en time og så går vi ud og bruger ti intensive minutter på den samme problematik igen.

 

Variationen kommer først når delmålene er opfyldt.

 

Men mon ikke også man kunne finde Labber der ville synes det er tåbeligt, tror bare jeg har været lidt heldig med mine hunde indtil videre hvad det angår.

Efter sigende skulle Bordere jo heller ikke være glade for, for meget repetation, men vores Border kan tage den samme forhindring tyve gange og stadig tilbyde at tage den samme forhindring, når træningen er slut.

Han er ligeglad med, hvad han laver, bare han får lov til at være på.

 

Der synes jeg så bare fornemmelsen af intimitet og fordybelse går lidt tabt ved Borderen. Han tonser bare derud af.

 

Der er Labben igen så dejlig, fordi han er nærværende, rolig og velovervejet og med fokus på hvad han og jeg laver. Han forholder sig til redskaberne og forholder sig til mine signaler og sætter tempoet derefter.

 

Men der kommer kemien jo nok ind i billedet. Man kunne nok lige så let finde en Lab. der ikke er træningsmæssigt, som den jeg har nu.

 

Jeg gad vide om det der egentlig er så godt ved min Lab. er Shæferen i ham. Jeg bliver mere og mere betænkelig.

 

Jeg har oplevet ham spørge, om vi da egentlig ikke skulle tage en forhindring, som jeg faktisk havde overset i nummer rækkefølgen og hunde kan da ikke læse tal vel?

 

Han er bare så glad for mad og vand, at jeg aldrig skænker Shæferen i ham en tanke. Han ligner jo heller ikke en Shæfer det mindste.

 

Det der med tankelæsning og jævnbyrdig partnerskab, er det noget man kun får med Lab./Shæfer blandinger monstro. :hmm:

 

Vores Border læser i hvert fald nada tanker. Han lærer bare signaler og han gør bare lige nøjagtig det han får besked på. Ja okay nogle gange kan han så nå at gøre tre ting, før jeg når at give et signal mere. :stupid:

 

Nå jeg vandrede vist lidt væk fra Tolleren.

En hund der ikke har lyst til intensivt at træne og gentage tingene, til de sidder der, det går ikke i spænd med mig.

[Gæst Bente]

Det kommer jeg også til - især når jeg har en blanding af de to.

 

Min opdrætter kom med en længere forklaring, som (vist nok) kan summes op til, at labben er lidt mere rolig og sværere at slå ud af kurs, hvor jagtgoldenen er lidt mere følsom (uden at være over-følsom).

 

Hun skal både have golden og lab-hvalpe her i løbet af sommeren.

 

Ja det bliver jo nok til en Lab. igen så, - eller en blanding deraf.

Synes ligesom jeg kan mærke, at det er meget meget svært at tage andre racer til mig.

[Gæst Bente]

Hej Bente

 

Steen har både FT springer og standard springer og inder af mine hunde har stor aktionsradisus, tværtimod. Og igen jagtlinierne har IKKE tendens til stress; men folk køber eller bliver lokket til at købe jagtliner som så ikke får udnyttet deres potentiale og derfor udvikler stress.

 

Med hensyn til sundhed er det ikke et krav at der undersøges for hverken HD eller øjesygdomem hos DJR; men kigger man på de seriøse opdrætteres hjemmesider bliver det gjort frivilligt i stor stil.

 

venlig hilsen Steen Stenild

 

Hvis jeg skulle købe hund med bog, så skal opdrættere selv have gennemgået alle sygdoms tjekkene i hvert fald.

 

Men jeg er nok for gammeldags til det med bog i det hele taget.

 

Tænk hvis man gav så mange penge for en hund og den så bare blev syg og skulle aflives før tid. Tænk hvis den blev kørt over.

 

Det er Penge lige ud af vinduet, når man kan købe fantastiske hunde uden bog, til de halve penge.

 

Og jeg kan godt nøjes med mindre konkurrencemæssigt.

Alle de konkurrencer hvor blandinger er tilladt, det er fint for mig.

 

Alligevel lyder en udstillingstype eller blanding af den Engelske Springer måske ikke helt som et dårligt bud. Udseende mæssigt synes jeg også, at minder den meget om Gammel Dansk hønsehund.

[Gæst stenshoej]

Hmm, så er Tolleren nok ikke en hund for mig.

 

Jeg er typen, der kan kan bruge 10 minutter på at gøre en bestemt handling perfekt og resultatet skal så også være derefter.

 

Når så jeg har brugt de ti minutter, så tager vi en pause på en time og så går vi ud og bruger ti intensive minutter på den samme problematik igen.

 

Variationen kommer først når delmålene er opfyldt.

 

Men mon ikke også man kunne finde Labber der ville synes det er tåbeligt, tror bare jeg har været lidt heldig med mine hunde indtil videre hvad det angår.

Efter sigende skulle Bordere jo heller ikke være glade for, for meget repetation, men vores Border kan tage den samme forhindring tyve gange og stadig tilbyde at tage den samme forhindring, når træningen er slut.

Han er ligeglad med, hvad han laver, bare han får lov til at være på.

 

Der synes jeg så bare fornemmelsen af intimitet og fordybelse går lidt tabt ved Borderen. Han tonser bare derud af.

 

Der er Labben igen så dejlig, fordi han er nærværende, rolig og velovervejet og med fokus på hvad han og jeg laver. Han forholder sig til redskaberne og forholder sig til mine signaler og sætter tempoet derefter.

 

Men der kommer kemien jo nok ind i billedet. Man kunne nok lige så let finde en Lab. der ikke er træningsmæssigt, som den jeg har nu.

 

Jeg gad vide om det der egentlig er så godt ved min Lab. er Shæferen i ham. Jeg bliver mere og mere betænkelig.

 

Jeg har oplevet ham spørge, om vi da egentlig ikke skulle tage en forhindring, som jeg faktisk havde overset i nummer rækkefølgen og hunde kan da ikke læse tal vel?

 

Han er bare så glad for mad og vand, at jeg aldrig skænker Shæferen i ham en tanke. Han ligner jo heller ikke en Shæfer det mindste.

 

Det der med tankelæsning og jævnbyrdig partnerskab, er det noget man kun får med Lab./Shæfer blandinger monstro. :hmm:

 

Vores Border læser i hvert fald nada tanker. Han lærer bare signaler og han gør bare lige nøjagtig det han får besked på. Ja okay nogle gange kan han så nå at gøre tre ting, før jeg når at give et signal mere. :stupid:

 

Nå jeg vandrede vist lidt væk fra Tolleren.

En hund der ikke har lyst til intensivt at træne og gentage tingene, til de sidder der, det går ikke i spænd med mig.

 

 

Altså. tolleren elsker at træne, og er meget pleasende.

og vil gerne fortsætte træningen, indtil det sidder der.

 

men når det er noget den kan, og ved at du ved at den kan det.. .

så gider den ikke gentagelser..

men indtil det sidder der, skal der bare trænes igennem..

 

og så er det bare at køre en øvelse nogle gange.. og så skifte til noget andet, og så tilbage igen..

så funker det fint!

 

men de lærer jo utrolig hurtigt, så mange gentagelser før det sidder der, er slet ikke nødvendigt

[Dorte]

Ja det bliver jo nok til en Lab. igen så, - eller en blanding deraf.

Synes ligesom jeg kan mærke, at det er meget meget svært at tage andre racer til mig.

 

Jeg har i hvert fald også erkendt, at retrieverne altså er lige mig.

[Gæst Michelle w]

Nu kender jeg ikke det store til spaniels, så dem vil jeg ikke kommentere på.

 

Men for retrievernes vedkommende, består en stor del af deres arbejde jo i at vente. Og det skal altså foregå stille og roligt, og ikke med en hund der hænger helt oppe under loftet for at komme afsted.

Når de går på jagt, skal de jo først arbejde når skudet er faldet, så indtil da, skal de bare forholde sig i ro.

Det hænger jo meget dårligt sammen med stressede hunde:wink:

 

Generelt er der mange fordomme om brugslinier (uafhængig af race). At de kravler på væggene, stresser, er svære at arbejde med osv.

For mange racer er det altså bare skrøner og løse rygter, fundet på af folk der ikke selv har det store kendskab til racerne, eller som har mødt et enkelt uheldigt eksemplar.

For f.eks. BC'er siger de kloge jo faktisk at det er lige omvendt -at arbejdslinierne har mindre tendens til stress/har et mere kontrollerbart stressniveau end udstillingslinierne. Hvilket jo osse giver god mening i forhold til at en hund der stresser voldsomt, ikke er anvendelig tild et arbejde den skal udføre.

 

Så jeg ville ikke være så bekymret for at anskaffe en hund af jagtlinier, så længe man self har tænkt sig at bruge den til et eller andet -det er jo at bede om problemer at anskaffe en brugshund, hvis den bare skal ligge på sofaen og se pæn ud :wink:

[Gæst mk101]

En spaniel arbejder før skuddet. Det er dens opgave at finde vildtet og straks støde det - i modsætning til den stående hund, der finder vildtet, tager stand og afventer signal på at måtte støde.

 

Hvor en spaniel skal have impulskontrol er i det vildtet letter, for der skal der være ro på, sådan at den kan følge med i, hvor vildtet lander når det er skudt. Når skuddet er afviklet og vildtet landet, sendes spanielen ud på apporteringsopgaven.

 

Det er bare sjældent man rent faktisk bruger spaniels på den måde herhjemme. Der er det mere almindeligt, at man arbejder med dem på drivjagter, hvor hundene arbejder foran kæden af hundeførere/drivere, og på den måde trykker vildtet op mod skyttekæden. Når vildtet ikke længere kan løbe, vil det gå på vingerne indenfor skudhold af skytterne.

 

Rent praktisk kan det betyde, at man kan få en hund, der kører meget højt og stresser i løbet af sådan en jagtdag, fordi den ikke skal styre sig på noget tidspunkt. I stedet opildnes de ofte til at fortsætte i højt tempo, fordi skytterne/konsortiemedlemmerne ser det som værende positivt, at det størst mulige antal fugle nedlægges.

 

For nogle vil det være billedet af en god jagthund, fordi den formår at få meget på vingerne. Nu er det forskelligt hvad folk mener er en god jagthund, men jeg er af den holdning, at det er en lydig hund, der er let ført, og som har ro og respekt i opfløj og skud (som det så fint hedder). Men hvis man udelukkende avler på de hurtige hunde, og ser bort fra de lydigt førte (som naturligvis findes indenfor begge linjer), hvad kan man så på sigt forvente sig af avlen?

 

Meningerne er delte, så spørgsmålet er, om der findes et enkelt svar på spørgsmålet. Der er også forskellige holdninger til spørgsmålet om epigenitik, og så længde det ikke med sikkerhed er afklaret hvor stor en betydning det har, så er det svært at afgøre.

[tacora]

En spaniel arbejder før skuddet. Det er dens opgave at finde vildtet og straks støde det - i modsætning til den stående hund, der finder vildtet, tager stand og afventer signal på at måtte støde.

 

Hvor en spaniel skal have impulskontrol er i det vildtet letter, for der skal der være ro på, sådan at den kan følge med i, hvor vildtet lander når det er skudt. Når skuddet er afviklet og vildtet landet, sendes spanielen ud på apporteringsopgaven.

 

Det er bare sjældent man rent faktisk bruger spaniels på den måde herhjemme. Der er det mere almindeligt, at man arbejder med dem på drivjagter, hvor hundene arbejder foran kæden af hundeførere/drivere, og på den måde trykker vildtet op mod skyttekæden. Når vildtet ikke længere kan løbe, vil det gå på vingerne indenfor skudhold af skytterne.

 

Rent praktisk kan det betyde, at man kan få en hund, der kører meget højt og stresser i løbet af sådan en jagtdag, fordi den ikke skal styre sig på noget tidspunkt. I stedet opildnes de ofte til at fortsætte i højt tempo, fordi skytterne/konsortiemedlemmerne ser det som værende positivt, at det størst mulige antal fugle nedlægges.

 

For nogle vil det være billedet af en god jagthund, fordi den formår at få meget på vingerne. Nu er det forskelligt hvad folk mener er en god jagthund, men jeg er af den holdning, at det er en lydig hund, der er let ført, og som har ro og respekt i opfløj og skud (som det så fint hedder). Men hvis man udelukkende avler på de hurtige hunde, og ser bort fra de lydigt førte (som naturligvis findes indenfor begge linjer), hvad kan man så på sigt forvente sig af avlen?

 

Meningerne er delte, så spørgsmålet er, om der findes et enkelt svar på spørgsmålet. Der er også forskellige holdninger til spørgsmålet om epigenitik, og så længde det ikke med sikkerhed er afklaret hvor stor en betydning det har, så er det svært at afgøre.

 

Om man går alene eller to med en spaniels eller man bruger den i en driverkæde har ingen betydning for hvordan den skal arbejde.

Den skal ALTID arbejde kort så vildtet rejses indefor skudhold af føreren. På mange jagter hvor spaniels bruges i en driverkæde må man også skyde i starten af drevet og her får man ingen skudchancer. hvis hunden går for stort.

At hunden har et hurtigt og effiktivt søg er arveligt, hvordan hunden føres er ikke og enhver genetisk god hund kan ødelægges af for dårlig træning.

En spaniel SKAL have et hurtigt og for vildtet uforudsigeligt søg. Den skal kunnde lægge det rigtige pres på vildtet så det trykker sig og ikke løber. Vildt der trykker rejser først når hunden er meget tæt på og med en kortgående hun giver det skudchanser til føreren.

Spaniels som ikke har det rette søg går forbi alt for mange fugle og hvad værre er, især fasan kokkene løber foran hunden, med det resultat at man ikke selv får skudchanse og de fugle som kommer frem til skyttekæden bliver lavt flyvende (fordi de først letter tæt på skytterne - de opdager skytterne)

Spaniels som formår at "sætte fuglene" inden de lettes kommer ud til skyttkæden som høje fugle, hvilket er det man ønsker.

Herudover vil fasanhøner trykke sig før fasanhaner så en hund som ikke kan lægge det rigtige "tryk" på fuglene i sit søg vil lette flest høner fordi kokkene løber foran hunden. De fleste vil jo helst skyde kokke !

 

Men du har ret i at man mangesteder lader spaniels gå som en stående hunde og det i kombination med for dårlig føring giver hunde udenfor kontrol og ja "stressede hunde" og meget værre dårligt flyvende fugle til skytterne.

Hvis jeg lod min hunde gå sådan på godsjagter, var jeg ikke hundefører ret længe !

 

Du skal tænke på at der er en grund til ft spaniels er blevet så populære (FT klubben er dobbelt så stor som spanielklubben), nemlig fordi disse egenskaber er nemmere at finde hos hunde avlet på jagtlinier end hos hunde avler på udstillingslinier. jeg skal være den første til at beklage dette og jeg har jo om nogen holdt fast i at man kunne avle begge dele i samme hund og stædigt blevet ved med at købe standardspaniels.

Efter jeg har fået Axel har jeg den samme opfattelse; men indset at det ikke er det opdrætterne vil, for det er de færreste af standaropdrættren som er villige til at lade jagtlyst, søg og fart ingå som et avlsudvælgelseskriterie. Så er det altså nemmere at købe en FT spaniel - du skulle prøve det; men pas på det er stærkt vanedannende.

 

venllig hilsen Steen Stenild

Redigeret Februar 12, 2011 af tacora

[Gæst Bente]

Hmm. Så tror jeg bedre jeg kan lide det, når hunden afventer til skuddet er faldet.

Jeg ville ikke turde, at have en hund løbende foran mig.

 

Hvis jeg skulle jage, så skal hunden bare finde og bringe vildtet hjem.

 

Men jeg skal nu heller ikke jage med riffel, jeg kan bare godt lide apportering i vand og at sende hunden ud og søge.

 

Fjerndirigering er rigtig sjovt, det giver en fornemmelse af godt samarbejde og samhørighed.

 

Jeg er også lidt et fjollehovede til agility, jeg elsker at fjerndirigere min hund ud i forhindringerne, selvom visse trænere igennem tiderne har instrueret mig i at jeg skal løbe med.

 

Men jeg får et kick af at fjerndirigere hunden, så ved jeg den har forstået forhinderingerne og ikke bare tuller afsted, fordi jeg gør det.

 

Jeg synes også, at når fjerndirigeringen er nogenlunde på plads, så er det bare en leg at løbe med sidenhen.

Så er handlingen bare en leg, noget der pepper tingene lidt op.

 

Jeg ved godt det kræver en hund, som er villig til at arbejde foran føreren og der kunne en FT spaniel måske godt være en rigtig god partner at få.

 

Når jeg skal vælge hund, så skal hunden være netop det, min partner. Jeg lærer den op og er dens mentor i et par år, men undervejs styrker jeg også min hund i at kunne tænke selv.

 

Det er så rart at have en hund, der enten ved eller har et bud på hvad den skal, eller gerne stille og roligt spørger hvad den skal, selv når jeg er sent til at signalere eller laver en fejl ind imellem. Kan man sige at hunden opnår situationsfornemmelse?, det skal den i hvert fald have en god portion af.

 

Partner fremfor eksteriør, men jeg kræver meget af en partner. Der skal virkelighed være noget vilje til at samarbejde, men også mod til at korrigere mig som handler.

[Gæst Bam Bam]

Der findes flere gode jagt-goldens opdrættere i danmark.

 

Bla. www.falkirks.dk

Super lækre hunde som rigtig gerne vil arbejde.