Lidt nyt fra doberman rescue

[Gæst Mibo]

Var det ikke nemmere at finde en omplacerings dober fra dk?

Nu er doberman jo ikke den mest udbredte race i DK og med den erfaring Doberfan har med racen, ville hun også være god til at vurdere om det var en hund der kunne passe til det jeg skulle bruge den til

 

Men jo, kunne sagtens bruge en fra DK eller en hvalp herhjemme fra, det var bare en tanke :blink:

[Doberfan]

Kan det lade sig gøre at få sådan en hund til Danmark eller er det simpelthen for omfattende ?

Har I sendt hunde ud af landet?

 

Ikke at jeg skal have en nu, men om 5-6 år skal jeg jo nok have en ny hund og netop doberman er på tale, så hvorfor ikke hjælpe en unghund/hvalp til et nyt og bedre liv i Danmark.

 

Det er ikke gjort før, nok mest fordi, vi har en fast regel om, at vi skal inspicere de nye hjem, for at sikre at det er absolut sidste gang, hunden bliver omplaceret.

 

Dernæst synes jeg, det ville være synd, at udsætte en hund, som muligvis allerede har haft nogle uheldige oplevelser, for en lang og traumatisk rejse.

 

Men man skal jo aldrig sige aldrig, så hvis det bliver aktuelt vil jeg da gerne undersøge nærmere.

[Doberfan]

Så måtte Tookie desværre over broen. Hendes hjertemedicin fik hende til at miste appetitten, så det var en uholdbar situation. Men 15,5 år er jo også virkelig en høj alder for vore race.

 

Tookie blev efterladt af sine ejere da de evakuerede pga. orkanen Katrina, og da et sødt par fra Florida kom herover for at hjælpe efter stormen, adopterede de den dengang 10-årige Tookie.

 

Sov sødt, søde skøre tøs. :hjerte:

[Gæst Afganskmynde]

Det er ikke gjort før, nok mest fordi, vi har en fast regel om, at vi skal inspicere de nye hjem, for at sikre at det er absolut sidste gang, hunden bliver omplaceret.

 

Dernæst synes jeg, det ville være synd, at udsætte en hund, som muligvis allerede har haft nogle uheldige oplevelser, for en lang og traumatisk rejse.

 

Men man skal jo aldrig sige aldrig, så hvis det bliver aktuelt vil jeg da gerne undersøge nærmere.

 

 

Det er og var mit mantra, da jeg placerede internat vovser.

 

Kan ikke vaere mere enig. :hjerte:

[Doberfan]

Har en lidt sød historie. Vores årlige træf blev holdt i en hundevenlig gårdhave bag en bar/restaurant. I går mødte vores formand den bartender/tjener, som tog sig af os. Han fortalte hende, at han altid havde været dødsens ræd for dobermans, men at efter vi havde været der to år i træk og han havde færdedes rundt blandt vores søde, venlige og fjollede hunde, var han kommet sig helt over sin angst - OG han havde derfor samlet alle sine drikkepenge fra dagen og doneret dem til hundene. :hjerte: