Hvad Nikki lærte mig om hunde

[Lenschow]

Jeg er oprindelig kattemenneske lang ind i hjertet, og jeg vil gerne fortælle om, hvordan det egentlig gik til, at jeg faldt pladask for hunde i en sen alder og endte med at eje en. For det lå ikke i kortene - slet ikke. Jeg er vokset op med katte, har altid selv haft katte, og gik egentlig rundt og så lidt ned på hunde.... Jeg havde fx hørt en sige, at "hvis man sparkede en hund, så vendte den sig om og sagde undskyld".

 

Jesus, tænkte jeg, ignorant som jeg var. Sikke dog et dumt og klistrende dyr. Dyr, der finder sig i en så respektløs behandling, sagde mig intet.

 

Jeg blev klogere. Meget klogere. En lille sort ting af en hund, som knap nåede mig til knæet, lærte mig, hvad hunde egentlig er gjort af. Nikki hed han. Og jeg glemmer ham aldrig.

 

Da jeg startede på min uddannelse til adfærdsrådgiver, var formålet ikke at arbejde med hunde overhovedet. De var for nemme, for dumme og for lette at manipulere med.

 

Troede jeg.

 

På skolen fik jeg besked på at skaffe mig en lånehund, da min lærer mente, at jeg også skulle arbejde med hunde.

"Når du kan træne en kat, så vil du være en meget bedre hundetræner fra start. du skylde hunde at arbejde med dem", sagde hun og jeg forstod på den måde hun så ud, mens hun sagde det, at det ikke stod til debat, selvom jeg havde en del at debattere om det emne...

 

Jeg hang med andre ord på at finde en hund. Jeg satte derfor en seddel op i den lokale brugs og søgte en lånehund. Jeg glædede mig cirka lige så meget som en ledig, der er indkaldt til møde med det lokale jobcenter, fordi hun har glemt at forny sin tilmelding for tredje gang og dagpengeretten derfor er truet...

 

Der gik en dag, og så væltede det ind med henvendelser, men jeg forstod ejerne. De var glade for at en anden ville tage sig lidt af dette ildelugtende, klister-dyr, kunne jeg forstå, i dybeste foragt naturligvis.

 

Den første lånehund og jeg gik ikke just i spænd. Jeg kom ind, satte mig i sofaen og hunden hilste på mig ved at gå hen og tisse op af mine nye bukser.

"Du lugter nok af kattene!" forsvarede ejeren dyret, hvortil jeg sendte hunden et ondt blik og svarede, at katte ikke lugter. Jeg besluttede mig for, at denne hund og jeg ikke havde samme syn på renlighed og takkede nej.

 

Den anden lånehund var værre. Den tissede ikke på mig, da jeg trådte ind. Den bed mig. Lige i min arm. For helvede det gjorde nas! Hunden besluttede sig for at jeg og denne hund ikke skulle samarbejde og takkede nej, kunne jeg på min arm forstå.

 

Modløs og en smule frygtsom gik jeg til den tredje. Nikki hed han. Han tissede ikke på mig eller bed mig, da jeg kom, og ejeren gav mig endda kaffe, så det startede ret godt. Han var en lille sort tingest, som virkede ret lalleglad ved første øjekast.

 

Jeg tænkte: dette blir nemt. Han er en rigtig typisk hund. Haha.

Så jeg takkede ja

 

Men jeg blev klogere.

 

Den næste dag startede træningen af Nikki - eller set i bagspejlet - af mig. Jeg tog hunden med uden for, vi gik en tur, hvor jeg endda samlede en hundelort op foran en hel flok mennesker i en park, der alle gloede.

 

Jeg tænkte: dette er det værste der er overgået mig. Jeg vænner mig aldrig til at samle andres lorte op i offentlighed.

 

Jeg blev klogere.

 

Næste dag skulle vi træne. eller det troede jeg vi skulle. Nikki havde andre planer.

 

Jeg bad Nikki sitte - han blev stående. Så prøvede jeg dæk - Nikke satte sig. Målløs forsøgte jeg med kom, hvorefter Nikki vendte sig om og lettede ben.

 

Jeg havde set ejeren lave alle disse ting med Nikki, så jeg var målløs! Mine godbidder gad han ikke tage, og faktisk virkede han ufattelig ligeglad med mig... Jeg anede ikke mine levende råd.

 

På dette tidpunkt overvejede jeg om det mon var en hund denne lille sorte ting med pels foran mig. Men vov sagde han, så det var det jo nok.

 

Jeg prøvede en gang til at sige sit, Nikki blev stående. Så med dæk, han blev bare stående, så forsøgte jeg at lokke ham ned - han fnøs nærmest hånligt af mine forsøg - og så satte jeg mig ned. Slået. jeg havde mødt min overmand, men jeg kunne ikke lade være at grine. Denne hund var jo fuldstændig lige så egenrådig og ligeglad med mig, som havde han været en kat. Det gik op for mig, at jeg havde undervurderet hunde hele mit liv, at de slet ikke var som folk havde fortalt mig, og at jeg stod med en kæmpe udfordring i denne snor.

 

- Du fik mig. Jeg har undervurderet dig Nikki, sagde jeg til den lille sorte hund foran mig, som stadig stod op og så ned på mig.

- Hvis du er en hund, og hunde er som dig, så indrømmer jeg, at dig har jeg fandeme respekt for.

 

Så satte Nikki sig ned.

 

Jeg har trænet hunde lige siden.

 

Men jeg har aldrig undervurderet en eneste hund igen.

Det fik Nikki pillet af en gang for alle.

Heldigvis:5up:

[Gæst Dogslover]

Fedt du fandt ud af, hvor skønt et dyr sådan en hund kan være.

 

He he, er min hund den eneste hund, der ikke lugter???

 

Godt gået Nikki :klap:

[Lenschow]

Ja sej hund:-)

 

Og nej hunde lugter bestemt ikke:-)