Kastratrion

[Gæst Brylle]

Ja - der er faktisk ikke noget spørsgmål, bare en fortælling med mine erfaringer omkring dette emne.

 

Min første hanhund (1992) blev kastreret i en alder af knap 5 år, pga af et dårligt temperament. Desværre havde det ikke den store effekt, da adfæren overfor andre hanhunde lå meget dybt i ham.

Problemerne opstod herhjemme, da vores anden hanhund ikke var kastreret, men kun var 10 mdr. Kastration af den gamle fik skubbet magtbalancen, og så måtte den yngste også under kniven.

Her havde det en fantastisk effekt. Der var ALDRIG dominans problemer i de 8 år vi havde glæde af ham.

 

I feb 2006 fik vi så en ny og dejlig boxerhan. Desværre viste det sig, at han var kryptocid. Han fik fjernet den testikel der lå i bugen, da han var ca. 11 mdr. gammel. Jeg ville gerne have ham kastreret helt, da jeg kun har gode erfaringer. Og når han nu hverken kunne bruges til udstilling eller avl, så var det, syntes jeg, den bedste løsning.

 

I fredags blev han så endelig kastreret helt, i en alder af knap 19 mdr.

Han har klaret operationen fint, og behøver stort set ikke skærm på. Om 8 dage skal han have fjernet stingene, og så er han så god som ny.

 

Der er så mange fordele ved kastration, når du ikke skal bruge din hanhund til avl.

 

Bedre koncentration ved træning.

 

Mindre/ingen strejfen

 

Ingen piven og hylen ved tæver i løbetid.

 

Mindre dominans.

 

Større tilknytning til hjemmet/familien.

 

Der er få ulemper.

 

Lavere aktivitet, kan medføre overvægt, hvis foderet ikke blier kontrolleret.

 

Pelsen kan forandres på langhårshunde.

 

Held og lykke til jer, der vælger kastration til jeres hanhund.

[Ascha]

Hanhundeaggressivitet der skyldes fejlindlæring, mangelfuld socialisering, sygdom eller usikkerhed kan desværre ikke afhjælpes ved kastrering og hvis tilfældet er at hunden er usikker, kan det endda forværre situationen.

Derfor er det indgreb ikke noget man bare lige skal kaste sig ud i.

 

På negativ listen mangler også, at kastrater ofte bliver mødt som tæver, af andre hanhunde, der kurtiserer/ forsøger at bestige den kastrerede hund. Det er ikke så rart for ham.

 

Jeg har selv fået min hanhund kastreret for ca. 1 år siden, efter 7 års kamp mod stress når der var tæver i løbetid, så det er ikke fordi jeg er modstander af kastrering. Jeg synes bare ikke det skal være et rutineindgreb fordi det er nemmere for ejeren.

 

Desuden svarer alle de fordele du beskriver, til det du får, hvis du køber en tæve. Så det bør man måske overveje, før man køber en hanhund.

[Gæst Brylle]

Hej Misty

 

Jeg vil til dels give dig ret i, at agressivitet til dels kan være en indlært adfærd. Dog ligger dominans mere til nogle hunderacer end andre. Mit problem er, at andre hanhunde tænder på min hund. Han er IKKE agressiv, dejlig socialiseret og ønsker kun at lege, men med en alder på 18 måneder, vil de andre hanhunde sætte ham på plads, og det giver unødige konflikter. Da min hanhund desværre var kryptocid, kunne han alligevel aldrig bruges i avlen, så derfor valgte jeg kastration ud fra positive erfaringer.

 

Jeg fik f.eks. kastreret min gravhundeblanding i en alder af 5 år. Der havde han desværre en indlært agressiv adfærd, som ikke forsvandt ved kastration. Det hjalp dog på hans trang til at stikke af.

 

Grunden til, at jeg syntes kastration i en ung alder er ønskeligt er, at hanhunden aldrig har prøvet andet. D.v.s. at det også bliver normalt, at møde andre hanhunde som kastrat.

 

Selvfølgelig skal man ikk "bare" kastrere sine hanhunde i flæng, men hvis han aldrig skal bruge de pokkers hormoner til noget, og de oven i købet volder adfærdsmæssige problemer, så syntes jeg ikke man skal holde sig tilbage.

 

Jeg syntes heller ikke man skal vælge hanhunde fra, fordi de så skal kastreres. Der kan være lige så store problemer med tæver. (har haft begge)

 

Vi er nok enige på den lange bane, og selvfølgelig skal et hvert operativt indgreb overvejes nøje.