Hop til indhold

Endnu et spørgsmål om renlighedstræning :)

Gæst Vuff
 Share

Recommended Posts

Hej allesammen,

Jeg fik min lille finske lapphvalp på ni uger hjem i fredags, og overordnet går det virkelig fint med ham. Han har allerede lært sit navn, at gå pænt i snor og ikke at være bange for bilerne på gaden - det synes jeg selv er ret kvikt på fem dage :-)

Han har også lært at tisse på aviserne i hjørnet af lejligheden, men udenfor vil han ikke. Jeg tager ham selvfølgelig ned efter mad, leg og søvn - og når han snuser - men det virker som om han holder sig til han kommer hjem igen. I går morges var jeg ude med ham en time uden at der skete noget, og da vi kom hjem, løb han ind på aviserne med det samme.

Jeg har prøvet at tage en avis med tis på med ned, men den vil han heller ikke tisse på - så snart man kommer udenfor vil han hellere lege med den og splitte den ad. Han har tisset udenfor to gange (på to forskellige steder), men når man tager ham ud og med derhen, vil han hellere snuse i græsset og lege.

Jeg har sagt 'tisse' når han tisser på aviserne, men han reagerer overhovedet ikke på det, når vi er nede i gården. De to gange han har tisset udenfor har jeg rost ham alt hvad jeg kunne og givet ham godbidder, men det virker som om han ikke reagerer særlig stærkt på godbidder, og jeg må nok indrømme, at jeg allerede roser ham så meget for alle mulige andre småting i hverdagen, fordi jeg jo gerne vil gøre ham glad og tryg, og derfor har dét måske heller ikke virket så ekstraordinært for ham.

Det skal lige siges, at jeg ikke skriver fordi jeg er frustreret eller utålmodig, men mere for at sikre mig, at jeg ikke får givet ham dårlige vaner her i starten eller forvirrer ham unødigt. Er der nogen af jer, der har en idé til, hvordan jeg bedst kommer videre i renlighedstræningen?

Link til indlæg
Del på andre sites

Tillykke med din lille hund (vi vil da gerne se billeder forresten) og velkommen hertil. :-)

Nogle hvalpe er lidt usikre mht. at gøre sig rene ude hvor de ikke er kendte. Når du skriver: gården, forestiller jeg mig en lukket privat gård hvor der kun kommer enkelte hunde, hvis nogen overhovedet. Hvis det forholder sig sådan, ville jeg tage et tæppe med ned og opholde mig dernede en time eller to (gerne hver dag i en periode), så Laika måske kunne få følelsen af at gården også var "hjemme" og også kunne udforske området, så han havde "ro" i hovedet til at kunne koncentrere sig om at tisse.

Jeg synes det er en smart idè at sige ordet: tisse, når han gør det, men det er nok for tidligt at forvente at han har koplet de to ting sammen. Vær også opmærksom på at du aflærer ham signalet når du siger tisse uden at han faktisk gør det. Lidt som når man kalder på en hund og den så ikke kommer.

Fortsat god fornøjelse med lille Laika.

Link til indlæg
Del på andre sites

Det tror jeg du har meget ret i er en god måde at gøre det på. Jeg har lige fået at vide i dag, at jeg ikke må lufte hund i vores hyggelige gård, men at jeg skal ud på gaden med ham, så det problematiserer det selvfølgelig lidt. Han har dog tisset på gaden en enkelt gang også, så mon ikke det kommer med lidt tålmodighed?

Hvad er jeres holdning til 'løfte-op'-metoden? Jeg har læst flere steder, at man skal løfte ham op og tage ham med ned, når han stiller sig an, men de gange jeg har gjort det, har han ikke villet når vi så kom ned. Og det føles lidt som om det stresser ham unødigt sådan at blive afbrudt midt i det hele.

Undskyld jeg spammer din tråd men hèr rammer du lige en af mine kæpheste. Hvad vil det sige at man ikke må lufte sin hund på et bestemt område?. Jeg forstår det simpelthen ikke. Er det minutterne som hunden tilbringer på stedet, er det bare dèt at hunden tisser osv. eller skal den bæres over et bestemt område?, for hvordan kommer man ellers fra A til B med sin hund?. Skal vi sætte propper i numsen på den når vi går bestemte steder og hvorfor er det værre når hunde gør det, end når fulde mænd gør det?.

Et af de mærkeligste skilte jeg er stødt på, var hjemme hos mine forældre hvor der blev opsat skilte af en hund med snor på og en rød streg henover. Fint nok tænkte jeg og slap hundene fri, for de måtte åbenbart ikke gå dèr med snor på. Tænk, jeg mødte en mand der skældte mig ud over at jeg luftede mine hunde på området idet jeg går fra bilen hen til opgangen. Jeg spurgte ham om han havde tænkt sig at jeg skulle bære dem op til mine forældre i en taske.... det kunne han ikke rigtigt svare på. :???: Kors i himlen hvor har folk travlt med at brokke sig til hundeejere. :evil:

Hvad er jeres holdning til 'løfte-op'-metoden? Jeg har læst flere steder, at man skal løfte ham op og tage ham med ned, når han stiller sig an, men de gange jeg har gjort det, har han ikke villet når vi så kom ned. Og det føles lidt som om det stresser ham unødigt sådan at blive afbrudt midt i det hele.

Har selv brugt den metode, for på en eller anden måde skal de jo lære det. Synes nu ikke at mine hunde har virket stressede over at blive afbrudt men hunde reagerer jo forskelligt. Hvad gør at du synes, Laika virker stresset?.

Link til indlæg
Del på andre sites

Du har fuldstændig ret! Altså, selvfølgelig skal man da samle op efter sig, men for pokker - selv i en pænt anlagt gårdhave er blomsterne jo bare glade for lidt tis... Og naboerne i gården synes jo at hundehvalpe er hyggelige - det er meget underligt, at han skal ud på asfalten i stedet for. Heldigvis ligger der også andre grønne områder i nærheden, så det er ikke en katastrofe; der er bare lige et par minutters gåtur derover.

Det er måske også forkert at sige 'stresset' - han ser bare lidt forvirret ud, når jeg løfter ham op for tredje gang og bærer ham med ned på gaden uden at der sker noget. Det er ret tydeligt, at han holder sig til vi komemr hjem når vi er ude - nogle gange bruger han vist så mange kræfter på at holde sig, at han kan være svær overhovedet at få til at gå, men bare vil ligge på gaden eller i græsset eller hvor vi nu er.

Det var også lidt derfor jeg skrev, fordi det er jo ikke så heldigt, hvis jeg har fået lært ham at hundetoilettet permanent ligger i hjørnet af stuen, vel? :-) Men eftersom der kun er gået en uge, tænker jeg at man kan nå at ændre det, hvis man bare får valgt den rigtige fremgangsmåde. Derfor vil jeg også lige sige, at jeg er meget taknemlig for at du kommer med så gode svar!

Link til indlæg
Del på andre sites

Hejsa

Min dyrlæge sagde at hun i de tidsrum hvor hvalpen normalt skal tisse, efter en lur, efter leg, efter mad osv. så tog hun sin hvalp med ud på et sted hvor der ikk skete for meget... gik rundt med hunden i cirkel og gentog kommandoen Tisse... når den så tissede fik den selvfølgelig belønning og ros, og kan idag tisse på kommando... Temmelig smart inden man skal kører eller i seng...

:vinken:

Link til indlæg
Del på andre sites

Det var også lidt derfor jeg skrev, fordi det er jo ikke så heldigt, hvis jeg har fået lært ham at hundetoilettet permanent ligger i hjørnet af stuen, vel? :-) Men eftersom der kun er gået en uge, tænker jeg at man kan nå at ændre det, hvis man bare får valgt den rigtige fremgangsmåde.

Min første hund var 5 mdr gammel før hun blev renlig og havde et bestemt sted i stuen hun brugte som wc. Da hun først blev renlig gjorde hun aldrig noget indenfor mere, så det behøver ikke nødvendigvis blive et mønster.

Jeg har hørt om hunde der aldrig er blevet renlige men det har været små selskabshunde. Tilgengæld har jeg aldrig hørt om hunde der bliver ved med at fravælge at tisse udendørs når de bliver voksne, så mon ikke bare han skal have tid til at blive mere tryg i sine omgivelser?. Du har ikke en altan?.

Link til indlæg
Del på andre sites

Hejsa

Min dyrlæge sagde at hun i de tidsrum hvor hvalpen normalt skal tisse, efter en lur, efter leg, efter mad osv. så tog hun sin hvalp med ud på et sted hvor der ikk skete for meget... gik rundt med hunden i cirkel og gentog kommandoen Tisse... når den så tissede fik den selvfølgelig belønning og ros, og kan idag tisse på kommando... Temmelig smart inden man skal kører eller i seng...

:vinken:

Sådan har jeg også gjort med de hvalpe jeg har haft. Dog synes jeg man skal vente med at sige "tisse" til hvalpen faktisk gør det. Så knytter den hurtigere de to ting sammen.

Link til indlæg
Del på andre sites

Det er måske også forkert at sige 'stresset' - han ser bare lidt forvirret ud, når jeg løfter ham op for tredje gang og bærer ham med ned på gaden uden at der sker noget. Det er ret tydeligt, at han holder sig til vi komemr hjem når vi er ude - nogle gange bruger han vist så mange kræfter på at holde sig, at han kan være svær overhovedet at få til at gå, men bare vil ligge på gaden eller i græsset eller hvor vi nu er.

Nu er det jo svært at give råd når man ikke selv ser tingene og hvis jeg skriver noget sludder håber jeg at de kloge hoveder herinde blander sig.

Måske skal du give din hvalp et pusterum i renlighedstræningen og lade ham tisse indenfor (men stadigvæk træne ham i signalet "tisse"). Imens tror jeg du skal gøre meget ud af at finde et roligt sted, i nabolaget, hvor din hund gerne må gøre sig ren. Tag et tæppe med derud, sæt dig ned og lad ham få lov til at ligge og kigge, lege lidt med blade og bide i græsset eller hvad han har lyst til.

Link til indlæg
Del på andre sites

Ja, jeg har jo trods alt kun haft ham en uge, så mon ikke det nok skal komme når han vænner sig lidt til det hele? Jeg siger tisse, når han gør det indenfor, men er ikke sikker på at han forstår det godt nok til at jeg vil bruge det som kommando endnu.

Han har for første gang lige lavet stort på vores sidste tur her for en halv time siden, så han kan åbenbart godt udenfor hvis han virkelig skal - at han så tissede på gulvtæppet som det første da vi kom tilbage taler vi ikke om :-D

Aiii, der går nok lidt tid før den sidder i skabet men det skal nok lykkes. :-D

Han har for første gang lige lavet stort på vores sidste tur her for en halv time siden, så han kan åbenbart godt udenfor hvis han virkelig skal - at han så tissede på gulvtæppet som det første da vi kom tilbage taler vi ikke om :-D

Jeg hørte ingenting. :pift: Du må leve på de små succes'er.

Fortsat god træning.

Link til indlæg
Del på andre sites

Min lille Bella på nu knap 6 md. blev hurtig renlig, men ville kun tisse m.m. i haven,vi gik ture men ak nej, hun ventede til vi kom hjem i haven,(trykhed) så gik jeg til et grøn område, lang line på, og står helt stille, bare snakkede med hende og sagde mange gange kan du nu tisse,Bella skal lige tisse :-Pmåske sagde jeg det 10-15 gange (godt jeg var alene der) og hunden gik og snusede frem og tilbage omkring mig, så fandt hun ud af at man godt kunne,uden der skete noget ,og så ros-ros og godbider og ih hvor dygtig :-P nu kan jeg få Bella til at tisse på komando,

Link til indlæg
Del på andre sites

Tusind tak for jeres opmuntrende svar - her i weekenden er det virkelig gået meget bedre, og vi har fundet et par steder, hvor han gerne vil gøre det. En af dem er godt nok lige ude foran døren på trappen når vi går ud, men det er jo trods alt i den rigtige retning, ikke :-D

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share

×
×
  • Tilføj...