Hop til indhold

Hvalpelege


Gæst Vuff
 Share

Recommended Posts

Hej allesammen,

 

Er der nogen af jer, der ved lidt mere om, hvordan (og hvad) man bedst leger med sin hvalp?

 

Ind til videre leger jeg med ham med hans legetøj og bideting, tumler med ham og lærer ham ikke at bide og kaster bold. For det meste i 5-10 minutter ad gangen men mange gange om dagen.

 

Hvad skal man tænke på når man leger? Kender I nogen hvalpelege, der er særligt gode? Og hvor meget leg ville I mene var passende?

 

Min erfaring er, at hvis jeg leger for vildt med ham, bliver han helt overgearet (lidt ligesom en baby, der ikke kan holde op med at grine) og ret svær at få til at slappe af igen. jeg vil jo gerne stimulere ham på den rigtige måde, så hvis I har gode erfaringer med bestemte hvalpelege, vil jeg rigtig gerne høre om dem :-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har en hvalp på 11 uger. Jeg lader hende finde ting, som jeg lægger ud på græsplænen. Når hun har fundet tingen, kalder jeg på hende og bytter tingen med en godbid. Jeg er også begyndt at lægge et lille spor til hende. Både at finde tingene og gå sporet, synes hun er sjovt. Jeg leger også ruskeleg med hende, og selvfølgelig også lidt boldleg.

Ellers lærer hun at sitte og stå, hun er glad, ligemeget hvad vi laver.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Ninjamor

Velkommen herind :-)

 

Leg mellem hvalp og ejer er meget vigtigt. Legen styrker tilhørsforholdet og lærer samtidig begge parter om grænser.

 

Jeg bliver glad over din observation mht for meget leg for nogle hundeejere aner simpelthen ikke, at det er dem selv, som skruer hvalpen op.

 

Jeg leger lidt bidelege og får dermed indlært bidehæmningen som skal sidde inden hvalpen har overstået socialiseringsfasen omkring 16. uge, lidt fangeleg er også fint.

Og dette er jo hvalpens naturlige måde at lege på: Fange og tygge i.

 

Det andet vi beskæftiger hvalpene med er som sådan ikke "leg" selvom vi kalder det sådan.

 

Nyttige "lege" kan være at tage stand for en lækker godbid så din hvalp ser på dig at du har fundet noget. Undlad at kalde og når han kommer til dig bakker du et skridt væk og indikerer dermed at fundet ikke længere er dit.

 

"Følg mig": Går ud på at du hurtigt går væk fra hvalpen og belønner ham med godbid for at komme til dig. Og kontinuerligt belønner ham for at følge tæt med.

 

"Navneleg": Giv godbid og sig samtidig hans navn. Mange gange over nogle dage. Dette vil give ham en positiv association til sit navn = begyndelsen på indkald.

 

"Roseleg": Som med navnet blot roser du samtidig med gobidden "Dygtii" eller hvad du vil sige.

Herefter har du en belønning du altid har med dig.

 

"Gemmeleg" i huset: Du gemmer dig bag en dør og kalder. Beløn overstrømmende.

 

"Gemme" småting som han skal finde enten genstande eller bare godbidder. I huset og ude.

 

I det hele taget kan du gøre en leg ud af alle de nyttige ting din hvalp skal lære og samtidig få bygget et solidt samarbejde op mellem jer.

 

Hvad er han for en og hvad hedder han?

Link til indlæg
Del på andre sites

Tusind tak for jeres gode forslag - det er rart at høre, at jeg vist er på nogenlunde rette spor med ham - jeg har ikke haft hvalp før, og man vil jo gerne gøre det så godt, ikke? :-)

 

Han er en finsk lapphund, der blev ni uger i går - dvs. at jeg faktisk kun har haft ham siden fredag aften. Han har allerede lært at han hedder Laika og han går rigtig fint med i snoren når vi går tur. Han har også allerede vænnet sig til bilerne på gaden - og i morges fangede han pointen i at sitte for en godbid i første forsøg, så jeg er meget stolt af min kvikke lille vaps! Det eneste det kniber med at forstå endnu er renlighedstræningen, men det har jeg lagt en tråd om inde på hvalpeforummet.

 

Når han kører sig selv op en gang imellem, bliver jeg lidt bekymret for, om jeg måske overstimulerer ham, selvom jeg samtidig går rundt og tænker på, om jeg mon leger nok med ham (for man ville jo gerne give det lille pus al sin opmærksomhed hvis man kunne)...

 

Det er især børn og mænd, han reagerer ret voldsomt på og gerne vil lege vildt med. Mænd synes det er skægt, mens børn godt kan blive lidt skræmt over at han er glad på sådan en voldsom måde - det kan jo hurtigt få ham til at virke lidt farlig, selvom jeg er ret sikker på at det bare er hvalpekrudt og intet ondt.

 

Jeg leger med ham, når han selv søger kontakt og for at vende hans opmærksomhed over på noget positivt, hvis han gør (bider i) noget, han ikke må, når vi går tur - og hvis jeg synes han har ligget alene lidt for længe. Hvis han indikerer, at han er træt eller leger selv, lader jeg ham gøre det. Jeg blander lydighed ind i legene i løbet af dagen, men træner kun deciderede kommandoer med ham om morgenen, når han er mest koncentreret.

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...