underdanig hilseadfærd?

[Gæst Stinnemus]

Jason er (og har altid været) meeeeget underdanig når han hilser på mennesker. Han ligner nogengange en der har været tæsket - løber (næsten "krybende", altså "foroverbøjet" let afrundet ryg og halen nede, men logrende) frem med hovedet til siden, og stærkt smaskende/tyggende indtil han når frem og så hop hop hop hopper han op ad dem og vender fuldstændig rundt og er overstadig og glad.

 

Jeg fatter det simpelthen ikke. Dem der har mødt Jason kan vidst hurtigt se at han IKKE er specielt underdanig i noget som helst og at hans selvtillid absolut heller intet fejler, så jeg tænker om det måske er en hilsen til dem han hilser på a la "jeg er ikke farlig, jeg gør slet slet ingenting", men det passer slet ikke overens med hans adfærd overfor dem der er angste for ham - mors nabos datter er panisk angst for hunde og hvis jason ser sit snit til det så stormer han hen til hende og hopper glad op ad hende for at slilkke hende i hovedet <(mens hun skriger af angst og tårerne triller ned det er sgu så synd for hende! Det skal lige siges at de tre gasnge han har gjort det har hun selv gået ind i vores have uden at vi har fået noget at vide om det på forhånd)

 

Men hver gang jeg ser hans underdanige adfærd krummer jeg tæer og synker en gang. Den adfærd er nemlig SÅ lig den adfærd mors gamle hund mulle gjorde og hun havde levet 6 år i HELVEDE før vi fik hende. Jeg kan slet ikke forstå hvorfor jason så skal gøre det - jeg har for helvede da aldrig hverken slået eller sparket den hund og det har besøgende heller ikke, så hvorfor té sig som en kuet hund????? :damn:

[Gæst Spilop]

Jason er (og har altid været) meeeeget underdanig når han hilser på mennesker. Han ligner nogengange en der har været tæsket - løber (næsten "krybende", altså "foroverbøjet" let afrundet ryg og halen nede, men logrende) frem med hovedet til siden, og stærkt smaskende/tyggende indtil han når frem og så hop hop hop hopper han op ad dem og vender fuldstændig rundt og er overstadig og glad.

 

Jeg fatter det simpelthen ikke. Dem der har mødt Jason kan vidst hurtigt se at han IKKE er specielt underdanig i noget som helst og at hans selvtillid absolut heller intet fejler, så jeg tænker om det måske er en hilsen til dem han hilser på a la "jeg er ikke farlig, jeg gør slet slet ingenting", men det passer slet ikke overens med hans adfærd overfor dem der er angste for ham - mors nabos datter er panisk angst for hunde og hvis jason ser sit snit til det så stormer han hen til hende og hopper glad op ad hende for at slilkke hende i hovedet <(mens hun skriger af angst og tårerne triller ned det er sgu så synd for hende! Det skal lige siges at de tre gasnge han har gjort det har hun selv gået ind i vores have uden at vi har fået noget at vide om det på forhånd)

 

Men hver gang jeg ser hans underdanige adfærd krummer jeg tæer og synker en gang. Den adfærd er nemlig SÅ lig den adfærd mors gamle hund mulle gjorde og hun havde levet 6 år i HELVEDE før vi fik hende. Jeg kan slet ikke forstå hvorfor jason så skal gøre det - jeg har for helvede da aldrig hverken slået eller sparket den hund og det har besøgende heller ikke, så hvorfor té sig som en kuet hund????? :damn:

 

Jeg har en ft cocker som er ligedan. Han hilser både på andre hunde og mennesker på ryggen. Det ser "grimt" ud, men jeg har vænnet mig til, og han kommer aldrig i slagsmål eller uføre med andre hunde. I en hver anden sammenhæng end hilsesituationen er han en bandit af højeste rang, gør oftest som det passer ham, og selvom jeg verbalt orientere ham om at han opføre sig skidt, fortsætter han oftest sit forhavende. Han har aldrig fået tæsk eller oplevet ubehag ved møde med nye/gamle mennesker, men på trods af det bliver han ved. Det er jo også lidt klog ( på en lidt speciel måde), han har aldrig oplevet noget grimt når han er vildt underdanig, så hvorfor ændre dette

[Gæst Stinnemus]

Jeg har en ft cocker som er ligedan. Han hilser både på andre hunde og mennesker på ryggen. Det ser "grimt", men jeg har vænnet mig til, og han kommer aldrig i slagsmål eller uføre med andre hunde. I en hver anden sammenhæng end hilsesituationen er han en bandit af højeste rang, gør oftest som det passer ham, og selvom jeg verbalt orientere ham om at han opføre sig skidt, fortsætter han oftest sit forhavende. Han har aldrig fået tæsk eller oplevet ubehag ved møde med nye/gamle mennesker, men på trods af det bliver han ved. Det er jo også lidt klog ( på en lidt speciel måde), han har aldrig oplevet noget grimt når han er vildt underdanig, så hvorfor ændre dette

Jason er IKKE underdanig på nogen måde ved hilseadfærd med hunde og det HAR givet en smule brummen hist og her ved stolte hanhunde... Det er KUN mennesker - men jeg føler slet slet ikke han er bange, det er bare sådan han gør - ligesom han helst skal have knolden i jorden når han hilser når man sidder i en sofa/stol e.l. og han kommer op og hilser på (så skal man nulre ham i nakken, mens han står der og ligner en struds...)

 

Jeg har bare desværre hele tiden billedet af Mulle der også var sådan - ved hende VAR det jo netop usikkerhed og i starten desideret angst når hun hilste sådan:genert:

[Gæst Spilop]

Jason er IKKE underdanig på nogen måde ved hilseadfærd med hunde og det HAR givet en smule brummen hist og her ved stolte hanhunde... Det er KUN mennesker - men jeg føler slet slet ikke han er bange, det er bare sådan han gør - ligesom han helst skal have knolden i jorden når han hilser når man sidder i en sofa/stol e.l. og han kommer op og hilser på (så skal man nulre ham i nakken, mens han står der og ligner en struds...)

 

Jeg har bare desværre hele tiden billedet af Mulle der også var sådan - ved hende VAR det jo netop usikkerhed og i starten desideret angst når hun hilste sådan:genert:

 

"Okay" som min cocker hedder er hellere ikke bange. Jeg tror det er en vane. Nej nej han hilser på alle, på han måde. Og jeg er bekymeret for ham og angst. Han er bare mærkelig:hjerte:

[Gæst Golden]

Jeg synes da det lyder som om der er en fin sammenhæng i dit indlæg og den måde din hund reagerer på.

 

Den datter som er panisk angst udviser jo netop et høfligt hundesprog ved at undvige - og derfor "drager" det ofte hunde - og faktisk ofte også katte har jeg observeret.

 

Alle der kommer her som ikke er ret vilde med hunde - de kan være sikre på EKSTRA opmærksomhed og gøren sig til af mine hunde.

 

Når din hund kryber - tror jeg helt ærligt det bunder i usikkerhed - fordi den ikke kan aflæse netop det menneskes kropssprog - eller fordi de er "for direkte" - måske kunne du med lethed hjælpe din hund lidt ved at guide de mennesker som kommer tæt på den?. Bede dem om at sætte sig på hug og vende siden lidt til og kigge væk? Have en godbid stående klar et sted så de kan give ham den når HAN vælger at komme tæt på.

[Gæst Buddha]

Kendte Jason Mulle? Kan have lært det af hende?

 

Golden, TAK for opklaringen om hvorfor mennesker der ikke kan lide hunde virker som magneter, det giver da god mening, det du skriver!

[Gæst Stinnemus]

Kendte Jason Mulle? Kan have lært det af hende?

 

Golden, TAK for opklaringen om hvorfor mennesker der ikke kan lide hunde virker som magneter, det giver da god mening, det du skriver!

 

 

Nej - Mulle blev aflivet da jeg var 13, så det gør han ikke. Han er eneste hund i familien tæt på.

 

 

Det der med usikkerhed: jeg ved jason havde svært ved at gø overfor figuranter der var animerede, han ville hellere hoppe op. Han brød sig ikke om at skulle gø lige op i hovedet på fremmede.Så det kan da godt være han ikke bryder sig om al for rørstrømske hilsner overfor fremmede, men han gør det jo også overfor MIG!?! Selv når jeg sætter mig på hug og lader ham komme hen kan han finde på at gøre det sådan ca. halvdelen af gangene....

 

Han er jo med i butikken og vælger selv de første par timer at skulle hen og hilse på ALLE uden undtagelse der kommer ind i butikken. Derefter går han hen og lægger sig på velkomstmåtten og ser ud af døren. Dem der kommer ind - hvadenten de kommer med barnevogn, indkøbsvogn eller helt alene, ja de må køre/gå udenom jason, for han rykker sig altså ikke en mm

[Lenschow]

Jeg kender godt den følelse. Min hund kryper hvis snoren strammes. Det er en bagage han har med. Nogle gange kravler han også hen til mig i indkald - igen ikke noget han har lært her!

 

men når der står nogle folk og kigger, så føler man sig fristet til at råbe til dem

 

"Og nej det er fandeme ikke noget jeg har lært ham! Det er en omplaceringshund som jeg har haft 3 mdr!"

 

Men jeg retter i stedet ryggen og går videre, for jeg ved jo godt, hvordan min hunds liv er i dag. Men det går mig på, for det ser ikke rart ud.

 

Men Hugo kan jeg ikke rigtig forudse, hvornår han gør det. Det kommr pludseligt. Vi kan kalde ind 5 gange på en tur uden problemer, og så sjette gang... Det samme hvis jeg giver ham nogle bestemte signaler, sit, dæk fx, som tydeligvis er forgiftede og forbundet med et ubehag.

 

Jeg er derfor ved at skifte dem ud med andre/nye.

 

Overfor fremmede gør han det ikke, men der kan han lukke helt ned og blive passiv. Og det er også svært at forklare folk, at nu skal de bare lade ham være for nu er det nok.

 

Så ja jeg forstår dig sandelig godt. Men det er lærerigt med sådan en hund. Man lærer at stole på sig selv og ikke tage sig så meget af hvad andre tæneker, som ikke kender en og hundens historie. Og man lærer at tænke anderledes selv næste gang man ser en med en krybende hund på gaden... for måske er det også en hund med en bagage...

 

Min gamle hund Ace krøb også i starten. Det gik væk. Heldigvis. For det er skisme en pinlig og svær situation at stå i, når man nu selv er god ved dyr...