Flooding

[Gæst Ninjamor]

Men nogle gange har vi måske ikke et valg?

 

Jeg arbejder stadig med Vinter og hendes reaktion mht harer og katte, hvor vi bliver på stedet når hun reagerer og venter til hun er faldet ned. Det er blevet bedre, men hun reagerer stadig - især hvis de løber hvilket de ofte gør. Jeg føler vel lidt, at det er en slags overbelastning for hende, fordi hun kører op og 'bare' skal vænne sig til at slappe af. Gang efter gang, stress efter stress.

 

Men jeg forstår samtidigt også, at det er en speciel situation - for jeg kan ikke vælge at vi møder en hare 50 meter væk hvorefter hun eventuelt roses for at forholde sig roligt, og så efterhånden kommer vi tættere på haren i et tempo hvor Vinter kan håndtere det.

 

Men jeg tænker alligevel over, hvordan det er for hende. Lærer hun at håndtere det eller kan det ende med en slags udmatning...

 

Hvis hun stod i en indhegning med harer som flintrede rundt om ørene på hende og vedblev at gøre det, så ville hun enten dø af stress eller nå udmatningspunktet.

Men i den situation du beskriver forsvinder haren jo og dermed den direkte påvirkning.

Derfor er det ikke flooding, der er tale om, men "bare" stress eller høj jagtmotivation.

 

Hun vil altid reagere på løbende hare eller harer tæt "nok" på, men når du skriver det er blevet bedre, så virker metoden.

 

Det kan tage rigtigt lang tid at borttræne

[Gæst Ninjamor]

Jeg har oplevet Vinter i udmatningsfasen.

 

Der er små tegn (helt sikkert nogle som jeg ikke ser), så kommer nogle lidt større tegn (åndedræt, lidt livligere gang), og hun har nogle gange i sit liv været helt oppe at bide i snoren og ærmet.

 

Dengang hun gjorde det, var det på gåture (og jeg forstod ikke da). Jeg tror hun havde vist mig en del tegn, som jeg ikke formåede at se dengang. Det udviklede sig til at hun skippede mange af de mindre tegn og hoppede direkte ind i at snakke med store bogstaver - at bide i snoren eller ærmet. Jeg nåede kun at høre at hendes åndedræt ændrede sig og haps var hun der. Det var indenfor et par sekunder.

 

Jeg lavede desværre mange fejl, men fandt heldigvis ud af efterhånden ud af ikke at overbelaste hende, samt forholde mig roligt, hvis det skete - og se nogle tidligere tegn.

 

Men hvad bør man egentligt gøre hvis man når så langt som udmatningsfasen, og hvis en hund flere gange er blevet overbelastet og har fundet sit faste stress mønster,,,sidder dette så godt fast i hunden?

 

 

Man bør undlade at sætte hunden i situationen på det belastningsniveau som trigger den - og dermed udløser den uhensigtsmæssie adfærd/følelse/reaktion, her stress og træne på lignende, kontrollerede, situationer med mindre belastning til hunden kan klare dette.

Derefter lidt mere belastning til hunden kan klare det og igen øget belastning, men aldrig over hundens grænse for hvad den kan håndtere.

 

 

Hvad betyder initiativ egentligt? Mange af de ting, som vinter 'spørger' om eller tager initiativ til, er jo ting hun har lært at hun kan spørge om. F.eks. kigger hun på mig på en bestemt måde hvis hun gerne vil gå en bestemt vej, hvorefter jeg kan sige ja eller nej. Men er det initiativ, når det er indlært? Der er også andre eksempler...men er narrestreger ikke de eneste virkelige initiativer?

 

Initiativtagning bliver indlært idet hunden finder ud af at den måske FÅR fyldt sin foderkugle, hvis den "spørger".

Det er stadig initiativ at "spørge" hvis det er noget hunden gør i en af situationen uafhængig situation.

 

At "spørge" om vej er ikke initiativ på den måde. Men at gå i forvejen, dreje til venstre og derefter stoppe og vente på dig, må siges at være initiativ.

At opfordre til leg ved at komme med et stykke legetøj er også initiativtagning.

 

Jeg tror du skal tænke på initiativtagning som værende dette, hvis hun i situationer som ikke har sammenhæng med det hun vil tager et initiativ.

F.eks. du sidder og læser og hun kommer og gør opmærksom på sig selv. Du rejser dig og går med hende og hun viser dig så, at der står en skål med æbler på køkkebordet. Hun "beder" om et og får det.

Her har hun taget initiatv til at få stillet sin lækkersult.

Hun har kontrol over sin egen situation - i allefald hvis hun får æblet.

Dette er det modsatte af indlært hjælpeløshed

[Gæst snevinter]

Man bør undlade at sætte hunden i situationen på det belastningsniveau som trigger den - og dermed udløser den uhensigtsmæssie adfærd/følelse/reaktion, her stress og træne på lignende, kontrollerede, situationer med mindre belastning til hunden kan klare dette.

Derefter lidt mere belastning til hunden kan klare det og igen øget belastning, men aldrig over hundens grænse for hvad den kan håndtere.

 

 

 

 

Initiativtagning bliver indlært idet hunden finder ud af at den måske FÅR fyldt sin foderkugle, hvis den "spørger".

Det er stadig initiativ at "spørge" hvis det er noget hunden gør i en af situationen uafhængig situation.

 

At "spørge" om vej er ikke initiativ på den måde. Men at gå i forvejen, dreje til venstre og derefter stoppe og vente på dig, må siges at være initiativ.

At opfordre til leg ved at komme med et stykke legetøj er også initiativtagning.

 

Jeg tror du skal tænke på initiativtagning som værende dette, hvis hun i situationer som ikke har sammenhæng med det hun vil tager et initiativ.

F.eks. du sidder og læser og hun kommer og gør opmærksom på sig selv. Du rejser dig og går med hende og hun viser dig så, at der står en skål med æbler på køkkebordet. Hun "beder" om et og får det.

Her har hun taget initiatv til at få stillet sin lækkersult.

Hun har kontrol over sin egen situation - i allefald hvis hun får æblet.

Dette er det modsatte af indlært hjælpeløshed

 

Sikke en masse god information Det lyder dejligt med initiativ og det bruger vinter flere gange dagligt i forskellige situationer. Også på gåturen som du siger.

[Gæst snevinter]

Man bør undlade at sætte hunden i situationen på det belastningsniveau som trigger den - og dermed udløser den uhensigtsmæssie adfærd/følelse/reaktion, her stress og træne på lignende, kontrollerede, situationer med mindre belastning til hunden kan klare dette.

Derefter lidt mere belastning til hunden kan klare det og igen øget belastning, men aldrig over hundens grænse for hvad den kan håndtere.

 

Sidste år, da jeg lige var flyttet til Danmark, var jeg ude på en gå tur med Vinter. På et tidspunkt satte hun sig ned og kløede sig samtidigt med at hun slikkede sig om munden og kiggede på mig. Det opfangede jeg som et signal til at det var for meget for hende det som skete.

 

Jeg havde lige været midt i at aflede hende med træning og godbidder fordi hun var nervøs for at passere et sted med heste.

 

Jeg stoppede straks med afledningen, for jeg havde åbenbart gjort det forkert eller det hjalp hende bare ikke, og det skabte bare mere stress.

 

Jeg er sikker på at hun vidste at jeg fangede hvad hun ville sige. Siden da, har det været hendes foretrukne metode for at sige, 'nu er det for meget'. Men sjovt nok, tror jeg kun hun bruger dette signal i forbindelse med gå tur.

 

Jeg er glad for at jeg ikke overså det dengang, for hun har sikkert vist mig dette og lignende signaler en hundredevis af gange i hendes liv, hvor jeg ikke har forstået. Samtidigt betyder det også at det er nemmere for mig ikke at overbelaste hende.

[Gæst Ninjamor]

Sidste år, da jeg lige var flyttet til Danmark, var jeg ude på en gå tur med Vinter. På et tidspunkt satte hun sig ned og kløede sig samtidigt med at hun slikkede sig om munden og kiggede på mig. Det opfangede jeg som et signal til at det var for meget for hende det som skete.

 

Jeg havde lige været midt i at aflede hende med træning og godbidder fordi hun var nervøs for at passere et sted med heste.

 

Jeg stoppede straks med afledningen, for jeg havde åbenbart gjort det forkert eller det hjalp hende bare ikke, og det skabte bare mere stress.

 

Jeg er sikker på at hun vidste at jeg fangede hvad hun ville sige. Siden da, har det været hendes foretrukne metode for at sige, 'nu er det for meget'. Men sjovt nok, tror jeg kun hun bruger dette signal i forbindelse med gå tur.

 

Jeg er glad for at jeg ikke overså det dengang, for hun har sikkert vist mig dette og lignende signaler en hundredevis af gange i hendes liv, hvor jeg ikke har forstået. Samtidigt betyder det også at det er nemmere for mig ikke at overbelaste hende.

 

Dejligt når det virker for en hund :5up:

[Gæst snevinter]

Dejligt når det virker for en hund :5up:

 

 

Ja

 

Det du har skrevet om stress og flooding, samt nogle andre ting jeg kan huske fra længere tilbage, har jeg tænkt en del på.

 

Vinter har virkeligt fået overskredet nogle grænser fra en tidlig alder. Jeg ved ikke hvordan hun havde det som hvalp - hun var et resultat af et 'uheld'. Hun kom på internat ved 7-8 ugers alderen, blev her stereliseret inden for et par dage, og har sat en del i bur i de næste par uger, indtil vi fik hende. Det var et godt internat, men det har nok været hårdt. Man kunne ikke ae hende og hun bed hvis bare man strøg hende kort langs siden.

 

Hun kom så videre til mig og min x. Heldigvis havde jeg en del blød tilgang, men langt fra hvad jeg har nu. Og hun blev behandlet forkert i nogle situationer, blandt andet blev hun lagt på ryggen nogle gange, fik time outs, sat i bur hendes første nætter hos os (fordi vi fik at vide at det var hundens 'hule' hvilket ikke er unormalt hvor vi boede), og andet.

 

Heldigvis skete der meget mere godt end skidt, men det skidte der skete var tilgengæld også rigtigt skidt nogle gange synes jeg.

 

Hun var vild med mennesker når vi så dem på gaden, og det er først for nyligt at jeg er begyndt at undre mig om det måske havde mere med dæmpende signaler at gøre. Ja, som sagt, har dine og andres kommentarer fået mig til at se tilbage endnu engang.

 

Som du kan se, blev der lavet mange fejl , nogle af disse har jeg nævnt før, i forbindelse med andres tråde og hvalpe spørgsmål. Og desværre er der ikke kun gode minder, når jeg tænker på vinters hvalpe tid. Heldigvis blev jeg ved med at søge information og kom frem til bedre metoder.

 

Men da du skrev om initiativ, blev jeg nu lidt glad, for vinter er meget med i kommunikationen og tager initiativ, hvad enten det er inde eller ude. Og hun er i dag en kærlig hund, som gerne vil nusses. Jeg lytter til hende og SER hende meget bedre end jeg gjorde engang, selvom der stadig er ting som vi ikke har helt på plads (eller rettere jeg).

 

Tak fordi du skriver så godt om de her ting, så man har bedre chancer for at blive en god hundeejer

[Gæst Ninjamor]

Ja

 

Det du har skrevet om stress og flooding, samt nogle andre ting jeg kan huske fra længere tilbage, har jeg tænkt en del på.

 

Vinter har virkeligt fået overskredet nogle grænser fra en tidlig alder. Jeg ved ikke hvordan hun havde det som hvalp - hun var et resultat af et 'uheld'. Hun kom på internat ved 7-8 ugers alderen, blev her stereliseret inden for et par dage, og har sat en del i bur i de næste par uger, indtil vi fik hende. Det var et godt internat, men det har nok været hårdt. Man kunne ikke ae hende og hun bed hvis bare man strøg hende kort langs siden.

 

Hun kom så videre til mig og min x. Heldigvis havde jeg en del blød tilgang, men langt fra hvad jeg har nu. Og hun blev behandlet forkert i nogle situationer, blandt andet blev hun lagt på ryggen nogle gange, fik time outs, sat i bur hendes første nætter hos os (fordi vi fik at vide at det var hundens 'hule' hvilket ikke er unormalt hvor vi boede), og andet.

 

Heldigvis skete der meget mere godt end skidt, men det skidte der skete var tilgengæld også rigtigt skidt nogle gange synes jeg.

 

Hun var vild med mennesker når vi så dem på gaden, og det er først for nyligt at jeg er begyndt at undre mig om det måske havde mere med dæmpende signaler at gøre. Ja, som sagt, har dine og andres kommentarer fået mig til at se tilbage endnu engang.

 

Som du kan se, blev der lavet mange fejl , nogle af disse har jeg nævnt før, i forbindelse med andres tråde og hvalpe spørgsmål. Og desværre er der ikke kun gode minder, når jeg tænker på vinters hvalpe tid. Heldigvis blev jeg ved med at søge information og kom frem til bedre metoder.

 

Men da du skrev om initiativ, blev jeg nu lidt glad, for vinter er meget med i kommunikationen og tager initiativ, hvad enten det er inde eller ude. Og hun er i dag en kærlig hund, som gerne vil nusses. Jeg lytter til hende og SER hende meget bedre end jeg gjorde engang, selvom der stadig er ting som vi ikke har helt på plads (eller rettere jeg).

 

Tak fordi du skriver så godt om de her ting, så man har bedre chancer for at blive en god hundeejer

 

Velbekomme

 

Dejligt at læse at Vinter tager initiativ

 

Jeg har det så svært med disse rutinemæssige sterilisationer på hundehvalpe, som bør bruge deres tid på hvalpeting og ikke på at restituere sig.

 

Men de gør jo det, de mener er bedst.