Flooding

[Gæst snevinter]

Jeg kom bare til at tænke på at mange ting kan være flooding.

 

- Hvis nogle viser hunden, at den skal lære at være alene hjemme, ved bare at efterlade den selvom den hyler. Altså situationer, hvor man er af den overbevisning, at hunden bare skal 'vænne sig til det'. En lignende situation:

 

- Når hundeejere efterlader hunden bundet ved træningsbanen, mens de f.eks. lægger spor, og hunden gør.

 

- Men det er vel også, når man træner sin hund til at den ikke skal reagerer kraftigt på f.eks. katte (som jeg har gjort). Hvor man møder mange katte, står stille mens hunden reagerer overfor katten (eller gå hurtigt frem og tilbage) og venter til at hunden falder ned og er rolig.

 

- Eller hvis man har en hvalp man holder roligt, mens den falder ned fordi den af en eller anden grund er kørt op.

 

- Er det også relateret til flooding, når man går tur med en 'vild' hund og man stopper hele tiden når den trækker, eller eventuelt går frem med langsomme skridt for at arbejde med problemet.

 

- Eller når man sætter et gitter op i en dør for at hunden skal 'stoppe' en adfærd.

 

Hvor vidt et begreb er flooding egentligt?

 

Jeg undrer mig også over hvor tæt knyttet flooding er til grå stress, som nævnes i stress tråden?

 

Lærer hunden simpelthen bare, at det ikke nytter noget og oplever stadig stress, eller lærer den at slappe af i situationen?

[Gæst Ninjamor]

Jeg kom bare til at tænke på at mange ting kan være flooding.

 

Floodingbegrebet anvendes ifm. noget hunden frygter eller noget som udløser angst.

 

- Hvis nogle viser hunden, at den skal lære at være alene hjemme, ved bare at efterlade den selvom den hyler. Altså situationer, hvor man er af den overbevisning, at hunden bare skal 'vænne sig til det'. En lignende situation:

 

Her kan der være tale om flooding hvis hunden er angst og alligevel sættes i den angstprovokerende situation

 

- Når hundeejere efterlader hunden bundet ved træningsbanen, mens de f.eks. lægger spor, og hunden gør.

 

Hvis angst ja. Ellers er det "bare" for stor belastning ift hvad hunden har lært at kunne håndtere

 

- Men det er vel også, når man træner sin hund til at den ikke skal reagerer kraftigt på f.eks. katte (som jeg har gjort). Hvor man møder mange katte, står stille mens hunden reagerer overfor katten (eller gå hurtigt frem og tilbage) og venter til at hunden falder ned og er rolig.

 

Nej ikke flooding som sådan. Men kan stadig være en overbelastning.

 

- Eller hvis man har en hvalp man holder roligt, mens den falder ned fordi den af en eller anden grund er kørt op.

 

Snarere hvis den fastholdes mens den påføres et stort ubehag som f.eks. ved dyrlægen

Men det er da klart en overskridelse af hundens grænser hvis den stritter imod

 

- Er det også relateret til flooding, når man går tur med en 'vild' hund og man stopper hele tiden når den trækker, eller eventuelt går frem med langsomme skridt for at arbejde med problemet.

 

Vil jeg ikke mene. Det springende punkt er hundens følelser og hvorvidt den kan samarbejde i situationen.

Men igen, det kan sagtens være for stor belastning for hunden

 

- Eller når man sætter et gitter op i en dør for at hunden skal 'stoppe' en adfærd.

 

Neej

 

Hvor vidt et begreb er flooding egentligt?

 

Hunden skal være angst eller vise frygt for den situation den sættes i. Hunden stresser meget op og forsøger at håndtere situationen.

Efter nogen tid finder den enten ud af at den KAN håndtere situationen og stressen forsvinder eller den når udmatningsfasen og sidder nu fast i stressen.

 

Jeg undrer mig også over hvor tæt knyttet flooding er til grå stress, som nævnes i stress tråden?

 

Hunden som oplever IKKE at kunne håndtere situationen vil give op og så er der tale om den "grå stress" hvis hunden forbliver i situationen/samme livsvilkår.

 

Lærer hunden simpelthen bare, at det ikke nytter noget og oplever stadig stress, eller lærer den at slappe af i situationen?

 

Hunde kan lære begge dele som nævnt.

Mange hunde har indlært hjælpeløshed pga. at de har erfaret at de ikke kan stille noget op overfor situationen/livsvilkårene og det kan ses på at de efterfølgende bliver mindre initiativrige.

[Gæst snevinter]

Floodingbegrebet anvendes ifm. noget hunden frygter eller noget som udløser angst.

 

Men kan det ikke være lige så belastende (farligt?) for hunden at skulle 'gennemarbejde' f.eks. frustrationer, ivrighed, eller nervøsitet, som det er for den at 'gennemarbejde' frygt?

 

Hvorfor advares der kun mod at bruge det i sidst nævnte situation - mht frygt, altså flooding?

 

 

 

....[slettet]...

 

Hunden skal være angst eller vise frygt for den situation den sættes i. Hunden stresser meget op og forsøger at håndtere situationen.

Efter nogen tid finder den enten ud af at den KAN håndtere situationen og stressen forsvinder eller den når udmatningsfasen og sidder nu fast i stressen.

 

Hunden som oplever IKKE at kunne håndtere situationen vil give op og så er der tale om den "grå stress" hvis hunden forbliver i situationen/samme livsvilkår.

 

Hunde kan lære begge dele som nævnt.

Mange hunde har indlært hjælpeløshed pga. at de har erfaret at de ikke kan stille noget op overfor situationen/livsvilkårene og det kan ses på at de efterfølgende bliver mindre initiativrige.

 

Hvordan ser man umiddelbart om hunden er afklaret mht stressen eller om den bare har nået en udmatningsfase?

 

Jeg fik at vide fra nogle, at de efterlod deres hvalp hvad enten den hylede eller ej når de skulle på arbejde. Efterhånden gjorde den ikke noget ud af det. Nu kan de efterlade den et fremmed sted, lige så vel som hjemme, uden at den løfter et øjenbryn når de går og den ser rolig ud når de kommer hjem.

 

Hvordan ser man om hunden er på vej til at leve med (eller lever med) grå stress eller om hunden har kunnet håndtere det og er afklaret med situationen?

 

Nogle gange skal der jo skrives med store bogstaver, for at vi skal kunne se hvordan hunden har det. Hvis hunden 'bare' viser mindre initiativ end en anden hund man kender - så ser vi det jo ikke nødvendigvis.

 

Og er der kun tegn senere hen? Eller kan man faktisk se det i løbet af processen eller umiddelbart efter om hunden er afklaret eller udmattet.

 

Selvom jeg har læst de andre ting som er skrevet om emnet herinde, så synes jeg bare det var svært at vurdere når jeg kiggede på hunden (som nu er knap et år)....

[Gæst Ninjamor]

Men kan det ikke være lige så belastende (farligt?) for hunden at skulle 'gennemarbejde' f.eks. frustrationer, ivrighed, eller nervøsitet, som det er for den at 'gennemarbejde' frygt?

 

Jo

 

Hvorfor advares der kun mod at bruge det i sidst nævnte situation - mht frygt, altså flooding?

 

Jamen gøres der da kun det?

 

Det kommer nok an på hvem man læser/spørger.

 

For lige at nævne mig selv, så påpeger jeg jævnligt, MEN NOK MED ANDRE ORD, at hunde ikke skal sættes i situationer de ingen forudsætninger har for at klare, f.eks. hvalpe og alt det de skal lære samtidig med at de også går til træning, hvilket kan blive for stor belastning.

Som vil skabe frustrationer mv.

 

Yderligere nævner jeg også ind imellem, at hvis en hvalp/unghund efter en oplevelse skal bruge nærmest en dag på at komme til hægterne igen (sover som en sten i mange timer) så har belastningen været større end hunden kunne klare og at man så kan være i færd med at bryde ned i stedet for at bygge op.

 

Jeg synes, det er godt du gør opmærksom på "problemet" for måske er vi nogle som mener, vi klarlægger noget som så bare opfattes anderledes.

Og det skal naturligvis rettes til så budskabet forstås

 

 

 

 

 

 

Hvordan ser man umiddelbart om hunden er afklaret mht stressen eller om den bare har nået en udmatningsfase?

 

Jeg fik at vide fra nogle, at de efterlod deres hvalp hvad enten den hylede eller ej når de skulle på arbejde. Efterhånden gjorde den ikke noget ud af det. Nu kan de efterlade den et fremmed sted, lige så vel som hjemme, uden at den løfter et øjenbryn når de går og den ser rolig ud når de kommer hjem.

 

Hvordan ser man om hunden er på vej til at leve med (eller lever med) grå stress eller om hunden har kunnet håndtere det og er afklaret med situationen?

 

Nogle gange skal der jo skrives med store bogstaver, for at vi skal kunne se hvordan hunden har det. Hvis hunden 'bare' viser mindre initiativ end en anden hund man kender - så ser vi det jo ikke nødvendigvis.

 

Og er der kun tegn senere hen? Eller kan man faktisk se det i løbet af processen eller umiddelbart efter om hunden er afklaret eller udmattet.

 

Selvom jeg har læst de andre ting som er skrevet om emnet herinde, så synes jeg bare det var svært at vurdere når jeg kiggede på hunden (som nu er knap et år)....

[Gæst Ninjamor]

her kommer resten

 

Hvordan ser man umiddelbart om hunden er afklaret mht stressen eller om den bare har nået en udmatningsfase?

 

Når en hund når udmatningsfasen i en stresssituation er cirklen endt og hunden vil stresse som i starten af oplevelsen. Der hvor man ofte ser synlige tegn på stress med piben, gøen, udfald mod andre hunde mv.

 

Så en situation kan se således ud f.eks. på træningspladsen:

 

Hunden modtager for mange stimuli til at kunne kapere dem: Andre hunde, dufte, fremmed sted, opkørt ejer, instruktioner, fremmed instruktør m.v.

 

1. fase: Hunden viser sin stress genne urolig adfærd.

 

Ejer arbejder nu på at aflede og hunden kan efterhånden fokusere på øvelserne.

 

2. fase (forsøg på tilpasning): Imidlertid sker denne fokusering på bekostning af hundens tilpasning til alle de øvrige stimuli

 

Og på et tidspunkt kan hunden ike mere og laver f.eks. et udfald mod en anden hund, hopper op og bider i armen på ejer, i linen eller lukker totalt ned for kontakt eller noget helt femte.

Dette er stressens 3. fase: Udmatningsfasen.

 

Så: hvis hunden er afklaret (har afreageret) vil den opføre sig normalt, kunne fokusere og være afslappet.

 

Jeg fik at vide fra nogle, at de efterlod deres hvalp hvad enten den hylede eller ej når de skulle på arbejde. Efterhånden gjorde den ikke noget ud af det. Nu kan de efterlade den et fremmed sted, lige så vel som hjemme, uden at den løfter et øjenbryn når de går og den ser rolig ud når de kommer hjem.

 

Hvordan ser man om hunden er på vej til at leve med (eller lever med) grå stress eller om hunden har kunnet håndtere det og er afklaret med situationen?

 

Ofte ser det sådan ud med hvalpe. Det ligner at de har accepteret og har det godt med situationen.

Når så der tilføres en ekstra faktor f.eks. hormoner ved kønsmodningen sker der ting og sager!

Hunden viser nu at den bare havde fundet sig i situationen, men at den langt fra har det godt med den. Den ekstra påvirkning øgning af kønshormoner giver (kan også være øgning af stresshormoner) er lige det der skal til for at vælte læsset og hunden viser nu aktivt, at den har et problem med at blive forladt.

 

Det kan være svært at se med det blotte øje, men se på hundens øjne, deres udtryk.

 

Virker hunden ligeglad i afskedssituationen uden at den bliver tilbudt en aktivitet, så kan det være begyndende indlært hjælpeløshed, hunden ved, at den bliver forladt uanset hvad den gør.

 

Så kan man også se på hvordan man modtages ved hjemkomst. Hvis hunden er glad, men ikke hysterisk, har den det sikkert OK med at blive forladt.

Denne måling kan man dog ikke bruge medmindre man hilser aktivt på sin hund, når man kommer hjem.

For er hunden vant til at blive overset ved hjemkomsten, vil den have lært at den ike skal hilse.

 

Nogle gange skal der jo skrives med store bogstaver, for at vi skal kunne se hvordan hunden har det. Hvis hunden 'bare' viser mindre initiativ end en anden hund man kender - så ser vi det jo ikke nødvendigvis.

 

Nej og netop derfor er det vanskeligt at adfærdsrådgive uden at kunne se den aktuelle hund.

Der findes ikke facitlister man som rådgiver kan krydse af og så ende med at have svaret

Hunde er i høj grad individer og deres adfærd skal naturligvis ses mod "det normale", men også i lyset af hunden som individ.

 

Det du skriver der er vigtigt. Det er super vigtigt at observere sin hunds normale adfærd, for ændringerne kan være så små og komme over tid at hundeejeren ofte ikke lægger mærke til ændringen før hundens oprindelige adfærd kommer tilbage.

 

En hund som har indlært hjælpeløshed vil typisk ikke tage initiativ til noget - eller kun til meget lidt.

 

Som hunde der er trænet og trænet i lydighed, og kun dette, lærer kun at gøre noget når ejeren giver en kommando. Reste af tiden kan være ventetid for sådan en hund. Når vi er helt ude i det ekstreme...

 

Og er der kun tegn senere hen? Eller kan man faktisk se det i løbet af processen eller umiddelbart efter om hunden er afklaret eller udmattet.

 

Man vil kunne observere at hunden har afreageret eller er i udmatningsfasen som beskrevet tidligere.

Dette kræver noget øvelse og en god observationsevne/hundeforståelse

 

Selvom jeg har læst de andre ting som er skrevet om emnet herinde, så synes jeg bare det var svært at vurdere når jeg kiggede på hunden (som nu er knap et år)....

 

Naturligvis, det er ikke sådan lige og der er mange "hvis" for igen hunde er individer.

 

Men hvis jeg husker ret er der chow i Vinter ikke? Hvis

det er hende vi taler om.

Dette er langt fra en hundetype som har nemt til stress

[Gæst snevinter]

Jo

 

Jamen gøres der da kun det?

 

Det kommer nok an på hvem man læser/spørger.

 

For lige at nævne mig selv, så påpeger jeg jævnligt, MEN NOK MED ANDRE ORD, at hunde ikke skal sættes i situationer de ingen forudsætninger har for at klare, f.eks. hvalpe og alt det de skal lære samtidig med at de også går til træning, hvilket kan blive for stor belastning.

Som vil skabe frustrationer mv.

 

Yderligere nævner jeg også ind imellem, at hvis en hvalp/unghund efter en oplevelse skal bruge nærmest en dag på at komme til hægterne igen (sover som en sten i mange timer) så har belastningen været større end hunden kunne klare og at man så kan være i færd med at bryde ned i stedet for at bygge op.

 

Jeg synes, det er godt du gør opmærksom på "problemet" for måske er vi nogle som mener, vi klarlægger noget som så bare opfattes anderledes.

Og det skal naturligvis rettes til så budskabet forstås

 

Jeg opfatter bare, at det er ok at f.eks. binde hunden til en stol hvis hunden ikke kan falde til ro, men at det ikke er ok at binde en hund til en stol hvis hunden ikke kan falde til ro pga frygt for noget. For lige at give et simpelt eksempel.

 

Begge fastholder hunden i en situation hvor hunden 'skal affinde sig med' sine følelser (frustration/frygt/osv) og skal ende med at falde til ro. Det ene anbefales som en slags desensitivisering og det andet som flooding. Men det ligner meget hinanden, synes jeg.

 

Begge metoder anbefales ikke som det første og bedste, men førstnævnte anbefales dog, hvorimod flooding generelt frarådes i hunde fora synes jeg.

[Gæst snevinter]

jeg svarer lige på det andet senere. nej, alene-hjemme eksemplet var ikke vinter

[Gæst Ninjamor]

Jeg opfatter bare, at det er ok at f.eks. binde hunden til en stol hvis hunden ikke kan falde til ro, men at det ikke er ok at binde en hund til en stol hvis hunden ikke kan falde til ro pga frygt for noget. For lige at give et simpelt eksempel.

 

Begge fastholder hunden i en situation hvor hunden 'skal affinde sig med' sine følelser (frustration/frygt/osv) og skal ende med at falde til ro. Det ene anbefales som en slags desensitivisering og det andet som flooding. Men det ligner meget hinanden, synes jeg.

 

Begge metoder anbefales ikke som det første og bedste, men førstnævnte anbefales dog, hvorimod flooding generelt frarådes i hunde fora synes jeg.

 

Nu ved jeg ikke, hvem der anbefaler hvad.

 

Hvalpen som ikke kan falde til ro er i en situation hvor der enten sker for meget omkring den eller lige har oplevet for meget/været mere aktiv end den selv kunne styre.

 

Jeg mener helt klart, at det kan være en hjælp for hvalpen at blive "fixeret", men at der skal ses på det enkelte individ. Og så skader det jo ikke at aflede fra situationen med noget tyggegodt og evt. rolige strøg hvis den vil have det.

 

Ligeledes mener jeg, at hvis hvalpen har været i ovenstående situation skal man som hundeejer være påpasselig fremover med ikke at lade hvalpen være overaktiv/få overbelastet sanserne.

 

Overaktiviteten/overbelastningen skyldes stort set altid at hvalpen skal følge med i leg/tempo sat af mennesker eller skal følge med i leg med større hunde. Hunde som kan klare langt mere.

Hvalpen kører op og mærker ikke træthedssignalerne.

Dette er en af de risici der er ved at lade sin hvalp lege med større hvalpe.

 

Er det det samme vi taler om?

[sonja77]

Puha, man kan blive helt bekymret, når man læser sådan en tråd. For jeg er enig med Snevinter: Det er rigtig svært at gennemskue, om det måske er en relevant problemstilling for ens hund, og man bare ikke kan læse signalerne rigtigt. Og så gør man måske bare nogle ting værre for den, i stedet for at hjælpe den igennem det?

 

En af de situationer, hvor Tyson helt klart affinder sig med situationen, selvom man er meget stresset over den, er hos dyrlægen (det må så være indlært hjælpeløshed?).

 

Han har opført sig lidt mærkeligt, så han var til dyrlægen i fredags. Hun tømte analkirtlerne, men det hjalp ikke (selvom de trængte til at blive tømt), så vi måtte derhen igen i dag. Stakkels lille væsen, jeg kan se og mærke på ham, at han er bange og stresset, selvom dyrlægen er stille og rolig og prøver at være forsigtigt, men andre kan ikke se det på ham. Dyrlægen siger, at han jo tager det rigtig pænt, og ja, han finder sig pænt i det, men han har det ikke godt!

 

Jeg var lige ved at tude, da han skulle have taget en blodprøve, og veterinærsygeplejersken skulle holde ham fast, mens dyrlægen stak i ham. Han sendte mig verdens mest bedrøvede blik, som om jeg udsatte ham for det største svigt. Jeg talte beroligende til ham imens med en glad og lys stemme, men indvendigt var jeg helt i opløsning over at udsætte ham for det.

[Gæst Ninjamor]

Puha, man kan blive helt bekymret, når man læser sådan en tråd. For jeg er enig med Snevinter: Det er rigtig svært at gennemskue, om det måske er en relevant problemstilling for ens hund, og man bare ikke kan læse signalerne rigtigt. Og så gør man måske bare nogle ting værre for den, i stedet for at hjælpe den igennem det?

 

En af de situationer, hvor Tyson helt klart affinder sig med situationen, selvom man er meget stresset over den, er hos dyrlægen (det må så være indlært hjælpeløshed?).

 

Han har opført sig lidt mærkeligt, så han var til dyrlægen i fredags. Hun tømte analkirtlerne, men det hjalp ikke (selvom de trængte til at blive tømt), så vi måtte derhen igen i dag. Stakkels lille væsen, jeg kan se og mærke på ham, at han er bange og stresset, selvom dyrlægen er stille og rolig og prøver at være forsigtigt, men andre kan ikke se det på ham. Dyrlægen siger, at han jo tager det rigtig pænt, og ja, han finder sig pænt i det, men han har det ikke godt!

 

Jeg var lige ved at tude, da han skulle have taget en blodprøve, og veterinærsygeplejersken skulle holde ham fast, mens dyrlægen stak i ham. Han sendte mig verdens mest bedrøvede blik, som om jeg udsatte ham for det største svigt. Jeg talte beroligende til ham imens med en glad og lys stemme, men indvendigt var jeg helt i opløsning over at udsætte ham for det.

 

 

Ja det er hårdt når vi må "volde" hundene...

 

Indlært hjælpeløshed skal være mere generaliseret for at være det.

 

Hvis han nu oplevede flere forskellige situationer af den slags dagligt, så ville han kunne indlære hjælpeløshed, men en enkelt gang imellem hos dyrlægerne har næppe så stor effekt

[Gæst Zarina]

Puha, man kan blive helt bekymret, når man læser sådan en tråd. For jeg er enig med Snevinter: Det er rigtig svært at gennemskue, om det måske er en relevant problemstilling for ens hund, og man bare ikke kan læse signalerne rigtigt. Og så gør man måske bare nogle ting værre for den, i stedet for at hjælpe den igennem det?

 

En af de situationer, hvor Tyson helt klart affinder sig med situationen, selvom man er meget stresset over den, er hos dyrlægen (det må så være indlært hjælpeløshed?).

 

Han har opført sig lidt mærkeligt, så han var til dyrlægen i fredags. Hun tømte analkirtlerne, men det hjalp ikke (selvom de trængte til at blive tømt), så vi måtte derhen igen i dag. Stakkels lille væsen, jeg kan se og mærke på ham, at han er bange og stresset, selvom dyrlægen er stille og rolig og prøver at være forsigtigt, men andre kan ikke se det på ham. Dyrlægen siger, at han jo tager det rigtig pænt, og ja, han finder sig pænt i det, men han har det ikke godt!

 

Jeg var lige ved at tude, da han skulle have taget en blodprøve, og veterinærsygeplejersken skulle holde ham fast, mens dyrlægen stak i ham. Han sendte mig verdens mest bedrøvede blik, som om jeg udsatte ham for det største svigt. Jeg talte beroligende til ham imens med en glad og lys stemme, men indvendigt var jeg helt i opløsning over at udsætte ham for det.

 

Uha, det har vi også prøvet, da Stasia havde forstuvet sin fod og skulle røntgenfotograferes. Der stod fire voksne omkring hende og holdt fast og spredte hendes tæer med en tang, så de kunne få fotograferet de rigtige knogler. Øv jeg følte mig som verdens største forræder, og hun var agressiv i en periode efter

[sonja77]

Ja det er hårdt når vi må "volde" hundene...

 

Indlært hjælpeløshed skal være mere generaliseret for at være det.

 

Hvis han nu oplevede flere forskellige situationer af den slags dagligt, så ville han kunne indlære hjælpeløshed, men en enkelt gang imellem hos dyrlægerne har næppe så stor effekt

 

Nå ok, jeg troede, at man kunne sige det om en bestemt situation, hvor hunden havde lært, at der ikke var noget at gøre.

[Gæst Ninjamor]

Nå ok, jeg troede, at man kunne sige det om en bestemt situation, hvor hunden havde lært, at der ikke var noget at gøre.

 

Jamen det KAN man også.

 

Hunden kan godt have indlært situationsbestemt hjælpeløshed (det nytter ikke noget, jeg gør intet ved det), men som regel vil dette ikke afspejle sig i andre situationer.

 

F.eks. vil de færreste hunde blive mærket i en sådan grad at det kan ses på hunden i andre situationer af at blive fastholdt hos dyrlægen.

 

Men naturligvis kan det ske..

 

Det er lidt kringlet, men man mener typisk generel hjælpeløshed, når man anvender udtrykket.

 

Giver det mening?

[Drentsche]

Jeg har en hund på nu 8 mdr. som er ekstremt stresset, så når vi er sammen med andre hunde, bliver hun betegnet som agressiv, det er lidt øv.

For det er hun bestemt ikke, hun kan simpelt hen bare ikke håndtere, forskellige situationer så jeg har valgt at prøve at finde en adfærdsbehandler, der kan se lidt på vores situation, for det er bestemt ikke sjovt at være ude med hende, når hun tér sig sådan. Er det noget der kan gøres noget ved, eller vil det altid være sådan?

Hun er en meget lydig og glad hund, der er fantastisk at arbejde med, men det sætter jo en begrænsning, når vi ikke kan være nogen steder pga stress, det skal lige siges at jeg har 3 hunde, så hun er ikke ene hund.

Jeg har en hund der på et tidspunkt var helt vildt bange for biler, bare det han så en bil, så kastede han næsten op, det sidste step klarede jeg ved at stå, ved en ikke så befærdet vej, og tale med nogen i rigtig lang tid, (før havde vi føjet ham og gået væk fra vejen, det skal lige siges at vi bor på landet), til han faktisk gav op, med at prøve at flygte, så det var vel også flooding? Men nu spankulerer han forbi biler, uden at blive bange mere, og går også hen og snuser, til parkerede biler hvis der nu skulle være en fin duft.

Jeg synes at det er svært at finde ud af, hvornår det hjælper at flooode ( hvis det nu gør det?) eller der skal en anden metode til, for hende den stressede må man vel ikke gøre det med, men hvad kan så være løsningen, for hun skal vel "konfronteres", med det hun ikke bryder sig om?

[Gæst wsg]

Øv, jeg tror, at jeg uanende har udsat Mollie for flooding:

 

Da vi første gang så en adfærdsbehandler og denne gav "diagnosen": Usikker på andre hunde og os og derefter mente, at hundeleg kunne være en god ide til hende (det var lang tid, inden vi fandt ud af, at hun havde ondt).

Hundeleg skal her forståes som en indhegnet træningsplads, hvor der en gang om ugen blev afholdt en halv times hundeleg med forskellige hunde fra hver gang og der var måske 20-30 hunde af forskellige temperamenter og typer.

 

Det har vel været flooding, har det ikke? Hun blev "bare" sat ind i indhegningen og måtte derefter forholde sig til de mange andre hunde, hvor nogle jo var meget anmasende og voldsomme i deres leg?

 

Men denne form for hundeleg er vel ikke flooding i alle tilfælde, er det? Altså hvis hunden bare synes, at alle andre hunde er skønne og bare vil lege, så kan det vel være godt nok?

 

MVH

Wivian

[sonja77]

Jamen det KAN man også.

 

Hunden kan godt have indlært situationsbestemt hjælpeløshed (det nytter ikke noget, jeg gør intet ved det), men som regel vil dette ikke afspejle sig i andre situationer.

 

F.eks. vil de færreste hunde blive mærket i en sådan grad at det kan ses på hunden i andre situationer af at blive fastholdt hos dyrlægen.

 

Men naturligvis kan det ske..

 

Det er lidt kringlet, men man mener typisk generel hjælpeløshed, når man anvender udtrykket.

 

Giver det mening?

 

Ja, det giver mening, tak for forklaringen.

[Gæst Ninjamor]

Jeg har en hund på nu 8 mdr. som er ekstremt stresset, så når vi er sammen med andre hunde, bliver hun betegnet som agressiv, det er lidt øv.

For det er hun bestemt ikke, hun kan simpelt hen bare ikke håndtere, forskellige situationer så jeg har valgt at prøve at finde en adfærdsbehandler, der kan se lidt på vores situation, for det er bestemt ikke sjovt at være ude med hende, når hun tér sig sådan. Er det noget der kan gøres noget ved, eller vil det altid være sådan?

Hun er en meget lydig og glad hund, der er fantastisk at arbejde med, men det sætter jo en begrænsning, når vi ikke kan være nogen steder pga stress, det skal lige siges at jeg har 3 hunde, så hun er ikke ene hund.

Jeg har en hund der på et tidspunkt var helt vildt bange for biler, bare det han så en bil, så kastede han næsten op, det sidste step klarede jeg ved at stå, ved en ikke så befærdet vej, og tale med nogen i rigtig lang tid, (før havde vi føjet ham og gået væk fra vejen, det skal lige siges at vi bor på landet), til han faktisk gav op, med at prøve at flygte, så det var vel også flooding? Men nu spankulerer han forbi biler, uden at blive bange mere, og går også hen og snuser, til parkerede biler hvis der nu skulle være en fin duft.

Jeg synes at det er svært at finde ud af, hvornår det hjælper at flooode ( hvis det nu gør det?) eller der skal en anden metode til, for hende den stressede må man vel ikke gøre det med, men hvad kan så være løsningen, for hun skal vel "konfronteres", med det hun ikke bryder sig om?

 

Man kan aldrig på forhånd vide, hvornår flooding vil virke eller give bagslag

 

De situationer du fortæller om hvor din tæve stresser meget op og bider fra sig må betegnes som at hun bliver overbelastet. Hun kan ikke håndtere situationen og bider så.

 

Det kan der normalt sagtens trænes ud af med et godt program og en stor indsats fra ejers side.

[Drentsche]

Ja det kan vist ikke gå for hurtigt, med at få en plan for den "lille", for det er simpelt hen ikke holdbart i længden, da jeg gerne vil gå til prøver med hende, og hun ellers er en dejlig samarbejdsvillig hund.

Men hvis det kan trænes væk, ( det håber jeg ) så er jeg 110 % på.

Jeg skal bare finde den rigtige adfærdsbehandler. Nogen forslag, jeg bor på Fyn.

[Gæst Ninjamor]

Øv, jeg tror, at jeg uanende har udsat Mollie for flooding:

 

Da vi første gang så en adfærdsbehandler og denne gav "diagnosen": Usikker på andre hunde og os og derefter mente, at hundeleg kunne være en god ide til hende (det var lang tid, inden vi fandt ud af, at hun havde ondt).

Hundeleg skal her forståes som en indhegnet træningsplads, hvor der en gang om ugen blev afholdt en halv times hundeleg med forskellige hunde fra hver gang og der var måske 20-30 hunde af forskellige temperamenter og typer.

 

Det har vel været flooding, har det ikke? Hun blev "bare" sat ind i indhegningen og måtte derefter forholde sig til de mange andre hunde, hvor nogle jo var meget anmasende og voldsomme i deres leg?

 

Men denne form for hundeleg er vel ikke flooding i alle tilfælde, er det? Altså hvis hunden bare synes, at alle andre hunde er skønne og bare vil lege, så kan det vel være godt nok?

 

MVH

Wivian

 

 

Det er kun flooding hvis hunden bliver totalt overvældet af situationen og ikke kan håndtere den.

Så hvis hunden synes alle andre hunde er dejlige så er det som du skriver ikke flooding

 

Jeg har kendskab til en hund som også "gik" til hundeleg sådan et sted, for at gøre den glad for andre hunde, et stort antal hunde måske det samme sted, med såkaldte adfærdsbehandlere på stedet. Denne hund endte som aggressiv overfor alle andre hunde.

[Gæst wsg]

Det er kun flooding hvis hunden bliver totalt overvældet af situationen og ikke kan håndtere den.

Så hvis hunden synes alle andre hunde er dejlige så er det som du skriver ikke flooding

 

Jeg har kendskab til en hund som også "gik" til hundeleg sådan et sted, for at gøre den glad for andre hunde, et stort antal hunde måske det samme sted, med såkaldte adfærdsbehandlere på stedet. Denne hund endte som aggressiv overfor alle andre hunde.

 

Ja, det hjalp jo heller ikke Mollie - jo, i starten så vi lidt forbedringer, men kun derude og det kunne jeg jo godt henskrive lidt til en form for indlært hjælpeløshed? = hun lærte/fandt ud af, at hun ikke "slap" uanset hvad hun gjorde.

Vi stoppede derude, da hun begyndte at stresse alt for meget og ikke kunne falde ned igen samt at hun ikke blev bedre i adfærden.

 

Jessie går der lige pt., da hun skal lære, at alle hunde ikke har hængeører, men hendes "hold" er også noget helt andet, da det er hvalpe og små hunde - ikke store voldsomme hunde. Hun stopper derude, når hun skal op på de store hold=voksne hunde i mellemstor og stor størrelse.

 

Jeg tror forresten ikke, at det var samme sted din "klient" har været, men jeg har en ide om hvor det er.

 

MVH

Wivian

[Gæst Ninjamor]

Ja, det hjalp jo heller ikke Mollie - jo, i starten så vi lidt forbedringer, men kun derude og det kunne jeg jo godt henskrive lidt til en form for indlært hjælpeløshed? = hun lærte/fandt ud af, at hun ikke "slap" uanset hvad hun gjorde.

Vi stoppede derude, da hun begyndte at stresse alt for meget og ikke kunne falde ned igen samt at hun ikke blev bedre i adfærden.

 

Jessie går der lige pt., da hun skal lære, at alle hunde ikke har hængeører, men hendes "hold" er også noget helt andet, da det er hvalpe og små hunde - ikke store voldsomme hunde. Hun stopper derude, når hun skal op på de store hold=voksne hunde i mellemstor og stor størrelse.

 

Jeg tror forresten ikke, at det var samme sted din "klient" har været, men jeg har en ide om hvor det er.

 

MVH

Wivian

 

Jeg håber Jessie får nogle gode oplevelser i legestuen

[Gæst wsg]

Jeg håber Jessie får nogle gode oplevelser i legestuen

 

Det gør hun, fordi jeg "beskytter"/hjælper hende, hvis der er problemer - jeg står ikke bare passivt og venter på, at instruktøren kommer til hjælp.

 

MVH

Wivian - der er noget af en hønemor

[Gæst snevinter]

Jo

Jamen gøres der da kun det?

 

Det kommer nok an på hvem man læser/spørger.

 

For lige at nævne mig selv, så påpeger jeg jævnligt, MEN NOK MED ANDRE ORD, at hunde ikke skal sættes i situationer de ingen forudsætninger har for at klare, f.eks. hvalpe og alt det de skal lære samtidig med at de også går til træning, hvilket kan blive for stor belastning.

Som vil skabe frustrationer mv.

 

Yderligere nævner jeg også ind imellem, at hvis en hvalp/unghund efter en oplevelse skal bruge nærmest en dag på at komme til hægterne igen (sover som en sten i mange timer) så har belastningen været større end hunden kunne klare og at man så kan være i færd med at bryde ned i stedet for at bygge op.

 

Jeg synes, det er godt du gør opmærksom på "problemet" for måske er vi nogle som mener, vi klarlægger noget som så bare opfattes anderledes.

Og det skal naturligvis rettes til så budskabet forstås

 

Men nogle gange har vi måske ikke et valg?

 

Jeg arbejder stadig med Vinter og hendes reaktion mht harer og katte, hvor vi bliver på stedet når hun reagerer og venter til hun er faldet ned. Det er blevet bedre, men hun reagerer stadig - især hvis de løber hvilket de ofte gør. Jeg føler vel lidt, at det er en slags overbelastning for hende, fordi hun kører op og 'bare' skal vænne sig til at slappe af. Gang efter gang, stress efter stress.

 

Men jeg forstår samtidigt også, at det er en speciel situation - for jeg kan ikke vælge at vi møder en hare 50 meter væk hvorefter hun eventuelt roses for at forholde sig roligt, og så efterhånden kommer vi tættere på haren i et tempo hvor Vinter kan håndtere det.

 

Men jeg tænker alligevel over, hvordan det er for hende. Lærer hun at håndtere det eller kan det ende med en slags udmatning...

[Gæst snevinter]

her kommer resten

 

Når en hund når udmatningsfasen i en stresssituation er cirklen endt og hunden vil stresse som i starten af oplevelsen. Der hvor man ofte ser synlige tegn på stress med piben, gøen, udfald mod andre hunde mv.

 

Så en situation kan se således ud f.eks. på træningspladsen:

 

Hunden modtager for mange stimuli til at kunne kapere dem: Andre hunde, dufte, fremmed sted, opkørt ejer, instruktioner, fremmed instruktør m.v.

 

1. fase: Hunden viser sin stress genne urolig adfærd.

 

Ejer arbejder nu på at aflede og hunden kan efterhånden fokusere på øvelserne.

 

2. fase (forsøg på tilpasning): Imidlertid sker denne fokusering på bekostning af hundens tilpasning til alle de øvrige stimuli

 

Og på et tidspunkt kan hunden ike mere og laver f.eks. et udfald mod en anden hund, hopper op og bider i armen på ejer, i linen eller lukker totalt ned for kontakt eller noget helt femte.

Dette er stressens 3. fase: Udmatningsfasen.

 

Jeg har oplevet Vinter i udmatningsfasen.

 

Der er små tegn (helt sikkert nogle som jeg ikke ser), så kommer nogle lidt større tegn (åndedræt, lidt livligere gang), og hun har nogle gange i sit liv været helt oppe at bide i snoren og ærmet.

 

Dengang hun gjorde det, var det på gåture (og jeg forstod ikke da). Jeg tror hun havde vist mig en del tegn, som jeg ikke formåede at se dengang. Det udviklede sig til at hun skippede mange af de mindre tegn og hoppede direkte ind i at snakke med store bogstaver - at bide i snoren eller ærmet. Jeg nåede kun at høre at hendes åndedræt ændrede sig og haps var hun der. Det var indenfor et par sekunder.

 

Jeg lavede desværre mange fejl, men fandt heldigvis ud af efterhånden ud af ikke at overbelaste hende, samt forholde mig roligt, hvis det skete - og se nogle tidligere tegn.

 

Men hvad bør man egentligt gøre hvis man når så langt som udmatningsfasen, og hvis en hund flere gange er blevet overbelastet og har fundet sit faste stress mønster,,,sidder dette så godt fast i hunden?

 

Så: hvis hunden er afklaret (har afreageret) vil den opføre sig normalt, kunne fokusere og være afslappet.

 

Ofte ser det sådan ud med hvalpe. Det ligner at de har accepteret og har det godt med situationen.

Når så der tilføres en ekstra faktor f.eks. hormoner ved kønsmodningen sker der ting og sager!

Hunden viser nu at den bare havde fundet sig i situationen, men at den langt fra har det godt med den. Den ekstra påvirkning øgning af kønshormoner giver (kan også være øgning af stresshormoner) er lige det der skal til for at vælte læsset og hunden viser nu aktivt, at den har et problem med at blive forladt.

 

Det kan være svært at se med det blotte øje, men se på hundens øjne, deres udtryk.

 

Virker hunden ligeglad i afskedssituationen uden at den bliver tilbudt en aktivitet, så kan det være begyndende indlært hjælpeløshed, hunden ved, at den bliver forladt uanset hvad den gør.

 

Så kan man også se på hvordan man modtages ved hjemkomst. Hvis hunden er glad, men ikke hysterisk, har den det sikkert OK med at blive forladt.

Denne måling kan man dog ikke bruge medmindre man hilser aktivt på sin hund, når man kommer hjem.

For er hunden vant til at blive overset ved hjemkomsten, vil den have lært at den ike skal hilse.

 

Masser af god information. tak. Jeg siger det videre.

 

Nej og netop derfor er det vanskeligt at adfærdsrådgive uden at kunne se den aktuelle hund.

Der findes ikke facitlister man som rådgiver kan krydse af og så ende med at have svaret

Hunde er i høj grad individer og deres adfærd skal naturligvis ses mod "det normale", men også i lyset af hunden som individ.

 

Det du skriver der er vigtigt. Det er super vigtigt at observere sin hunds normale adfærd, for ændringerne kan være så små og komme over tid at hundeejeren ofte ikke lægger mærke til ændringen før hundens oprindelige adfærd kommer tilbage.

 

En hund som har indlært hjælpeløshed vil typisk ikke tage initiativ til noget - eller kun til meget lidt.

 

Som hunde der er trænet og trænet i lydighed, og kun dette, lærer kun at gøre noget når ejeren giver en kommando. Reste af tiden kan være ventetid for sådan en hund. Når vi er helt ude i det ekstreme...

 

Man vil kunne observere at hunden har afreageret eller er i udmatningsfasen som beskrevet tidligere.

Dette kræver noget øvelse og en god observationsevne/hundeforståelse

 

Naturligvis, det er ikke sådan lige og der er mange "hvis" for igen hunde er individer.

 

Hvad betyder initiativ egentligt? Mange af de ting, som vinter 'spørger' om eller tager initiativ til, er jo ting hun har lært at hun kan spørge om. F.eks. kigger hun på mig på en bestemt måde hvis hun gerne vil gå en bestemt vej, hvorefter jeg kan sige ja eller nej. Men er det initiativ, når det er indlært? Der er også andre eksempler...men er narrestreger ikke de eneste virkelige initiativer?

 

Men hvis jeg husker ret er der chow i Vinter ikke? Hvis

det er hende vi taler om.

Dette er langt fra en hundetype som har nemt til stress

 

Det lyder godt at chow'en ikke stresser nemt. Hun er labrador og chow.

[Gæst snevinter]

Puha, man kan blive helt bekymret, når man læser sådan en tråd. For jeg er enig med Snevinter: Det er rigtig svært at gennemskue, om det måske er en relevant problemstilling for ens hund, og man bare ikke kan læse signalerne rigtigt. Og så gør man måske bare nogle ting værre for den, i stedet for at hjælpe den igennem det?

 

En af de situationer, hvor Tyson helt klart affinder sig med situationen, selvom man er meget stresset over den, er hos dyrlægen (det må så være indlært hjælpeløshed?).

 

Han har opført sig lidt mærkeligt, så han var til dyrlægen i fredags. Hun tømte analkirtlerne, men det hjalp ikke (selvom de trængte til at blive tømt), så vi måtte derhen igen i dag. Stakkels lille væsen, jeg kan se og mærke på ham, at han er bange og stresset, selvom dyrlægen er stille og rolig og prøver at være forsigtigt, men andre kan ikke se det på ham. Dyrlægen siger, at han jo tager det rigtig pænt, og ja, han finder sig pænt i det, men han har det ikke godt!

 

Jeg var lige ved at tude, da han skulle have taget en blodprøve, og veterinærsygeplejersken skulle holde ham fast, mens dyrlægen stak i ham. Han sendte mig verdens mest bedrøvede blik, som om jeg udsatte ham for det største svigt. Jeg talte beroligende til ham imens med en glad og lys stemme, men indvendigt var jeg helt i opløsning over at udsætte ham for det.

 

:ae:

 

nogle gange bliver vi godt nok også overbelastet som hundeejere