Jeg vidste godt at jeg skulle have hund

[Gæst Joey-Salome]

Jeg har fået at vide at jeg er helt dyt båt oven i låget hvad angår hunde. Jeg kan ligefrem glæde mig til jeg skal ned i en hundebutik og gå og glo på alle de lækre ting. Elsker designet på hundefoderposer, elsker at gå og tænke og overveje, gå frem og tilbage, læse lidt på poserne ( jo jo bare fordi ens hund kun kan tåle RC hypo fra dyrlægen, kan man da godt blive klogere ) skal også lige røre ved alle linerne og gennemtjekke alle selerne, afprøve alle pivdyrene og se hvor mange sjove godbidder der findes. Jeg er håbløs at have med i sådan en dyrebutik.

 

 

Så du er bestemt ikke unormal, bare ramt af sådan en form for epidimi. Det går aldrig over. Det bliver højst værre.

 

Haha, det er ligesom mig. Jeg vil også vide alt og kan bruge laaaaang tid i dyrebutikker. Synes de er meget mere spændende end tøj- og andre tøsebutikker (siger jeg, mig, mig, som har 90 par stiletter!). Og i butikker som ikke er specifikt til dyr, så skal jeg liiiiige se, om der ikke alligevel er noget, dyrene kan bruge. F.eks. i Ikea - "uh, jeg skal lige op i børneafdelingen og have en tøjrotte til Charlie - og ned i tekstiler og have fleecetæpper til hundene på internatet i Spanien". Fnis.

 

Apropos at glæde sig, så ... når jeg er væk fra Charlie, så savner jeg ham helt vildt! Virkelig. Bare jeg skal ud og handle eller på lærerjob (da jeg havde det) eller hjem til nogen, hvor han ikke skal med eller hvad ved jeg, så savner jeg ham og glæder mig vildt til jeg er sammen med ham igen. Og jeg har lagt mærke til, at jeg ikke gider gå så meget i biografen mere. Simpelthen fordi han ikke må komme med. Film skal ses med vapsi i favnen - eller liggende op ad ens ben.

Jeg er også næsten holdt op med at komme på de cafeer, hvor man ikke må have hund med. Vi vil efterhånden helst bare på Promenaden - for der må han sidde i sofaen ved siden af mig. Og de kommer med vand til ham og sådan noget.

[Gæst Stella]

. Og i butikker som ikke er specifikt til dyr, så skal jeg liiiiige se, om der ikke alligevel er noget, dyrene kan bruge. F.eks. i Ikea - "uh, jeg skal lige op i børneafdelingen og have en tøjrotte til Charlie - og ned i tekstiler og have fleecetæpper til hundene på internatet i Spanien". Fnis.

 

 

Årh ja rotten fra ikea, den kender vi godt. Og tæpper og puder til hunde, det kender vi også godt.

[Gæst Stitch]

Face it - hunde er bare mere fotogene end børn!

Yes - vi har nok omkring 2000 billeder af vores øff-basse selvom vi kun har haft ham i 8 mdr

 

Jeg tror indimellem min mor får flip af at jeg sender MMS'er af hunden der gnaver i en kuffert, putter på en strømskinne, æder en bamse etc. Men hun knuselsker jo den lille kampvogn og den får nærmest al opmærksomheden når den er på besøg.

 

Jeg prøver meget at undgå at tale om min hund medmindre det er med hundefolk, mest fordi jeg er ved at kaste op over visse bekendte som spammer Facebook og min øregang omkring deres eget yngel og iøvrigt ikke kan tale om andet.

[Gæst Joey-Salome]

Face it - hunde er bare mere fotogene end børn!

 

JA! Det er de altså.

Jeg kan godt lide børn. Men med mindre det er børn, jeg kender, så kan jeg ikke se det søde i billeder af små børn. De siger mig intet. Men billeder af hunde - der er det næsten ligemeget hvilke hunde og hvordan og og hvor og hvor gamle, og jeg behøver overhovedet ikke kende dem, jeg er bare altid helt "åååårhhh, nååååårrrhhh, nuuuuiijjjjjlalalalalala".

[Gæst Joey-Salome]

Årh ja rotten fra ikea, den kender vi godt. Og tæpper og puder til hunde, det kender vi også godt.

 

Ikea-rotterne bor herhjemme ude i haven. Når vi så går derud og leger, så finder Charlie dem begge eller en af dem i en af buskene eller på græsplænen, og sååååå får de lige en rusketur og lidt kasteleg med flere rusketure. De skulle jo nødig være livet op siden sidst, man ruskedræbte dem.

[MiniBillen]

Yes - vi har nok omkring 2000 billeder af vores øff-basse selvom vi kun har haft ham i 8 mdr

 

Jeg tror indimellem min mor får flip af at jeg sender MMS'er af hunden der gnaver i en kuffert, putter på en strømskinne, æder en bamse etc. Men hun knuselsker jo den lille kampvogn og den får nærmest al opmærksomheden når den er på besøg.

 

Jeg prøver meget at undgå at tale om min hund medmindre det er med hundefolk, mest fordi jeg er ved at kaste op over visse bekendte som spammer Facebook og min øregang omkring deres eget yngel og iøvrigt ikke kan tale om andet.

 

Til det markerede.. Jeg er helt enig med dig.. Er også ved at kaste op over nogle enkle folks intetsigende afkom der skal skrives om KONSTANT på facebook og i øvrigt er det eneste de kan tale om, når man ses.. Synes eksempelvis at det er ligemeget om deres yngel har lært at sige "ko".. Det lissom ikk ret imponerende, i forhold til, hvis det var deres hund der kunne sige det.. Min tilgang til det er så ikke at ændre min egen spam af hundesnak, men derimod ti-doble den HÆVN:klap:

Det er langt fra alle forældre og børn jeg bliver irriteret over, for nogle historier er ret underholdene, og lister mig da også ind i babytråde.. Generelt, hvis folk viser interesse for min baby, så har jeg også interesse i deres uanset om det er en kommende homo sapiens eller en hund:mrgreen:

[Gæst sunrise]

 

Og Apropos, så laver jeg lige et lille emne skift (må man godt det når man er TS??)...... nu er der jo nogle af jer der har nævnt hund nr 2 :klap:

Hvornår har i fået jeres hund nr 2? og hvad har fungeret godt eller knap så godt?? jeg spørg KUN fordi jeg er et meget nysgerrigt menneske

 

Vi har fået begge vores hunde, som voksne. Gismo var 2 1/2 og Tintin var 4 år da vi fik dem. Vi havde haft Gismo i 2 år da vi så fik Tintin for lidt over et år siden.

Lysten til at få nr. to hund kom bare uden at jeg var super bevidst om det:roll: Læste en masse på nettet, om forskellige racer og jo mere vi læste jo mere var vi sikre på at en greyhound ville være en race der passede godt til os og vores liv. Da vi så var blevet enige om at nu skal det være, kontaktede vi nogle opdrættere for at snakke om racen, og fik en masse god info, som man ikke altid kan læse sig til. og så gik det stærkt derfra, og i dag har vi så to skønne hunde:lun:

 

Gismo var kastrat, så vi ville gerne have en tæve, fordi vi mente at det ville skabe en vis harmoni. Tror sagtens man kunne have valgt en anden køns sammensætning der også kunne fungere, men det her var det rette for os.

Tintin er nok den mest dominerende af de to, Gismo er lidt mere lalleglad og tager tingene som de kommer, hvor hun ved hvordan hun vil have tingene. Det fungerer bare godt med de to sammen:-D

[Gæst Bakker]

At være hundekuk er en fuldstændig normal sindstilstand længe før og efter anskaffelsen af hundehvalp - det er først når dem du taler til bliver fjerne i blikket og begynder at finde undskyldninger for hurtigt at komme væk fra dig for at tale med andre, at du har et problem ; )

[Gæst Joey-Salome]

Til det markerede.. Jeg er helt enig med dig.. Er også ved at kaste op over nogle enkle folks intetsigende afkom der skal skrives om KONSTANT på facebook og i øvrigt er det eneste de kan tale om, når man ses.. Synes eksempelvis at det er ligemeget om deres yngel har lært at sige "ko".. Det lissom ikk ret imponerende, i forhold til, hvis det var deres hund der kunne sige det.. Min tilgang til det er så ikke at ændre min egen spam af hundesnak, men derimod ti-doble den HÆVN:klap:

Det er langt fra alle forældre og børn jeg bliver irriteret over, for nogle historier er ret underholdene, og lister mig da også ind i babytråde.. Generelt, hvis folk viser interesse for min baby, så har jeg også interesse i deres uanset om det er en kommende homo sapiens eller en hund:mrgreen:

 

Heheheh, helt enig. Og JA - man må godt blive fornærmet, hvis de begynder at antyde, at det jo ikke er lige så vigtigt eller spændende med hunde som med menneskebørn. Wut??!? Eller man kan i stedet for fornærmelse med succes tage den metode, jeg også bruger, når min mor f.eks. siger, at NU har jeg da nok sko. Så kigger jeg bare uforstående og siger "det er et underligt sprog, du pludselig taler ... jeg forstår slet ikke, hvad du siger??" :blink:

 

Nå, men altså. Med folk, der ikke har børn og ikke lige er vildt hundeglade og sådan, der begrænser jeg som sagt hundesnakken. Det er kun fair.

[* Laila *]

Jeg har altid vidst at jeg skulle have hund.

Der har i al den tid, jeg kan huske, været hunde i min nærhed. Min barndom er fuld af hunde, hundeleg og hundehygge.

Jeg har kun været uden hund, mens jeg studerede og boede på kollegie og et par år, hvor jeg boede et sted hvor jeg ikke måtte have hund. Ellers har der altid været en hund i nærheden.

Jeg tror faktisk at min kæreste ikke helt var klar over at der flyttede et hundemonster ind samtidig med Chinook

Jeg snakker meget hund, rigtig meget hund, men kan også godt styre mig og snakke om alt muligt andet. Men jeg foretrækker at snakke hund, fordi det ligger mit hjerte så nært.

[Gæst Stitch]

Til det markerede.. Jeg er helt enig med dig.. Er også ved at kaste op over nogle enkle folks intetsigende afkom der skal skrives om KONSTANT på facebook og i øvrigt er det eneste de kan tale om, når man ses.. Synes eksempelvis at det er ligemeget om deres yngel har lært at sige "ko".. Det lissom ikk ret imponerende, i forhold til, hvis det var deres hund der kunne sige det.. Min tilgang til det er så ikke at ændre min egen spam af hundesnak, men derimod ti-doble den HÆVN:klap:

Det er langt fra alle forældre og børn jeg bliver irriteret over, for nogle historier er ret underholdene, og lister mig da også ind i babytråde.. Generelt, hvis folk viser interesse for min baby, så har jeg også interesse i deres uanset om det er en kommende homo sapiens eller en hund:mrgreen:

Jamen folk med ammehjerner kan i den grad sætte mit pis i kog. Var ude og se mine venners nyfødte den anden dag, og jeg kan da sagtens se at han er sød osv - men så snart ungen vrælede peb jeg "tag den væk!"

 

Jeg prøver virkelig at styre mig, men det sjove er at rigtig mange i min omgangskreds faktisk er ret betagede af min bulldog - det kommer meget bag på mig. Men jeg prøver virkelig at begrænse billeder på FB og statusser for ikke at placere mig selv i "få et liv-kategorien".

[Gæst sunrise]

Har også mange mange billeder af vores to guldklumper:lun:

Snakker f.eks. meget lidt hunde med kollegaer, kun hvis de selv lægger ud med at snakke om deres hunde, så snakker jeg gerne om vores hunde.

Min far derimod er nok indlagt til at høre på min hundesnak, men det gør han også gerne og de er altid med når vi besøger ham, han elsker at få besøg af dem:-D

[Kalokagathia]

Haha, "hundekuk"! Fedt udtryk!

 

Jeg snakker meget gerne rigtig meget om hund. Min kone gider desværre ikke andet end det mest basale (altså er den sund og rask, er den blevet luftet/trænet/børstet/fodret), men til gengæld er min mor endnu værre end jeg er, og det er som regel fantastisk. Dog kan det godt blive lidt for meget af det gode, når hun tager mere hensyn til hundene end sit barnebarn, som er min datter