Kalokagathia

Jeg tror også man skal tage mere udgangspunkt i personlighed og viden end i alder. Jeg kender teenagere, som jeg uden kvaler ville overlade en hund til og midaldrende, som jeg aldrig ville betro en guldfisk. Selvfølgelig er ens liv ofte mere omskifteligt, når man er ung, men hvis man er ansvarlig og har sat sig grundigt ind i tingene, kan det jo sagtens gå godt. Jeg har hafdt veninder, der i starten af 20'erne impulskøbte nuttede hundehvalpe for så at skille sig af med dem igen, fordi de tissede på gulvet, og jeg har kendt familier, der skiftede hunde (og andre dyr) ud hvert halve år, fordi de voksne syntes, at hest/hund/marsvin/kat/ilder etc. larmede/lugtede/var dyr i drift/var besværlig op til ferie etc. Jeg var 24, da jeg fik hund, og mange ville måske tænke, at det ikke var så optimalt. Jeg var på SU, havde et lille barn, boede til leje etc. Men omvendt blev min kone og jeg kaldt "mormor og mormor" og ingen syntes der var noget underligt i, at vi blev tidligt gift, fik barn og hund(e) etc., mens vores jævnaldrende veninder tog i byen fra torsdag til søndag

Siri: Lige denne weekend er jeg godt nok på kursus (hundekursus selvfølgelig ), men jeg vil meget gerne komme en anden gang, hvor det kan passe Lenschow: Jeg vil da bestemt også gerne møde din skønne hund Det er ikke race jeg kender meget til.

Miss M: Aaarh, så er jeg da også med på hvem du er Det er heller ikke fordi det absolut skal være en border, for der er jo også mange andre skønne racer, der kunne være oplagte Jeg vil bare så gerne sikre mig, at det dels er en hund, der vil være skøn og energisk at træne med, og dels, at jeg kan opfylde hundens behov. Det ville fx være forfærdeligt at stå med en jagthund, der bliver NØDT til også at få afløb for sin jagtdrift, når jeg er vegetar og dårligt kunne forestille mig noget mere trist end at skulle deltage i en jagt. Jeg ved ikke helt hvilken "type", jeg passer bedst sammen med :hmm: Jeg er pjattet med alle slags hunde Ej, jeg kunne aldrig se mig selv sammen med en stor, tung type. Min veninde har en grand danois/sankt berner-blanding og han er sååå skøn, men det tager jo unægteligt lidt tid for 80 kg hund at sætte sig, rejse sig osv., og der vil jeg gerne have en livlig, hurtig hund Jeg har været hundetræner for nogle begynderhold og har på den måde været "inde over" mange slags hunde og de var jo allesammen dejlige. Men jeg faldt altid mest for de vildeste og hurtigste, fordi der var så meget energi at arbejde med Siri: Tusind tak! Hvornår træner I?

Tak for alle jeres inputs Jeg har virkelig brugt meget tid og mange kurser på at øge deres udholdenhed og de er da også skønne og dygtige, hvis man ser dem i forhold til andre hunde af den "type". Jeg ser bare stadig en verden til forskel fra dem og fx min mors kleiner münsterländer, der har et helt andet arbejdstempo og -behov. Jeg har også tidligere trænet med en energisk dalmatiner og det var bare en noget anden oplevelse og det er det jeg savner i mine hunde - det der drive til at være på og lave noget. Det er bestemt ikke fordi jeg ikke vil bruge tid eller energi på mine to krøltoppe - de er højt elskede og værdsatte Jeg ønsker mig bare et supplement God pointe at det skal være en type hund, som mine hunde vil kunne sammen med. De vil sikkert foretrække en pudel, men generelt er der ingen problemer medmindre vi er ovre i noget fransk bulldog, som den ene af uforklarlige årsager bare slet ikke bryder sig om. De leger fint med alt fra grand danois til bomuldshunde og er også vant til hunde med masser af fart og energi. Jeg tror, at jeg vil gå lidt videre med tanken om en border. En lab bliver nok for stor. Siri: jeg kan se vi bor ret tæt på hinanden, så det er bestemt et tilbud, jeg gerne vil tage imod

Vi går i hvalpe-/hundetanker herhjemme. Vi har i forvejen to dværgpuddel på henholdsvis tre og fire år. De er skønne, dejlige og lærenemme, og de passer perfekt til en familie, hvor der er gode gåture og almindelig træning og aktivering. Men nu hvor jeg efterhånden har fået mere tid og overskud til træning, kurser og konkurrencer, kan jeg godt føle, at de mangler lidt drive. Eller måske mere evnen eller lysten til at træne med høj intensitet i længere tid. Det er især et problem, når jeg er af sted til træningseftermiddage eller kurser. De, der har fx border collier, kan tilsyneladende træne hele dagen (næsten) og deres hunde er stadig friske og glade sidst på dagen og helt klar på at træne mere. Mine hunde bliver hurtigt trætte og mister motivationen til at træne og det betyder, at jeg bruger det meste af dagen på at nusse mine hunde, mens jeg ser på at de andre træner. Jeg træner positivt med godbidder, leg og ros, så det er ikke fordi mine hunde ikke burde have lyst til at træne. De er også meget glade og energiske, det varer på ikke så længe. Derfor kunne jeg godt tænke mig en rigtig træningshund. Min yndlingssport er rally og jeg vil også kunne overtales til lidt agility og alm lydighed, men næppe hyrdning eller jagt. Krav til hunden: Træningsglad Sund race Skal kunne bo sammen med vores to pudler og vores kat Børnevenlig (vi har en hundeerfaren datter på seks år) Ikke for stor (max border collie-størrelse) Vi bor i hus med have og hunden vil blive luftet, trænet og aktiveret efter behov i dagligdagen. Hvilken race/type vil I anbefale? Jeg har overvejet kelpie, border collie, kooiker hondje og toller, men er også meget åben over for andre forslag

Pudler er fantastiske - meeen nu er jeg nok også lidt farvet af at jeg har to De er søde og sjove og fyldt med energi. Mine hunde er ikke frygtsomme, de er generelt ret cool med det meste. Der er lidt forskel på dem, hvilket nok handler om at vi har haft den ene fra hvalp, mens vi først fik den anden som voksen, hvor han var ikke blevet socialiseret ret godt og det kan man godt mærke i nogle sammenhænge. Jeg træner en del med dem og det elsker de. De er meget lærenemme og vil gerne arbejde Den eneste ulempe er pelsplejen. Jeg gider egentlig ikke børste og klippe, men det kommer man ikke udenom med en puddel.

Så er der jo også alle de hunde, der har et arbejde, der handler om at optræde: hunde i film, reklamer, cirkus, teater etc. Tror hellere jeg ville træne cirkushunde end kadaverhunde

Vi har to dværgpudler - begge hanner - og vi synes de er fantastiske De er søde, sjove, skøre og dejlige og begge har lært at man absolut ikke tisser på hverken skilte eller forhindringer til rally, så mon ikke din også kan lære det til agility? Den eneste ulempe ved pudlerne er efter min mening pelsplejen, men hvis I har haft en coton er det nok ikke noget problem for jer

Okay, jeg er selvfølgelig lidt (meget) farvet af eget hundehold, men jeg kender ikke nogen hysteriske pudler. Jeg har selv to, en dværgpuddel og en mellempuddel (som skulle have været dværg), og de er fantastiske Den ene er lidt bossy med andre hunde, så jeg udvælger hans sociale omgangskreds med lidt omhu, men den anden fungerer super med alle hunde fra små hvalpe til min venindes store grand danois. De er begge gode med børn, katte, lyde (inkl. skud og fyrværkeri), alene hjemme, køre bil etc. Jeg træner rally med dem begge og det går også så fint, de er meget trænbare og især den ene er hurtig (så meget at jeg godt kan have problemer med at følge med - alle siger, at vi er en god equipage, men at hunden er fantastisk ).

Mine hunde er ikke bange, men jeg holder alligevel hundevenligt nytår. Min mor, en veninde og jeg samler vores i alt 6 hunde og kører til stranden kl. 23. Så går vi en lang tur indtil alt fyrværkeriet er overstået og så kører vi hjem igen. Det er super hyggeligt og meget stemningsfuldt (og meget koldt og blæsende) at sige "godt nytår" på en kulsort strand med seks glade hunde, der løber rundt om benene på en

Nu er jeg nok lidt farvet af at der ligger to skønne krøllede hunde under mit skrivebord, men jeg synes bestemt at pudler er skønne træningshunde. Jeg dyrker rally med begge mine hunde og får stor ros for deres iver, energi og arbejdsglæde - de fejl vi laver skyldes som regel at jeg er en lille smule uklar eller upræcis med mine signaler og før jeg når at rette det, har mine hunde allerede gættet på hvad det mon kan betyde og har opfundet deres egen øvelse De lærer meget hurtigt, er næsten umulige at køre trætte med motion og kan både motiveres med leg, bolde og godbidder. Eneste minus for mig er egentlig pelsen - jeg er ikke interesseret i pelspleje som sådan, så mine hunde holdes i en ret kort praktisk klipning, så de bare skal børstes igennem jævnligt ("rigtige" puddelfolk er ikke imponerede ).

Jeg er heller ikke sikker på at jeg altid er en god hundeejer, men alligevel: - Jeg har efterhånden en bred viden om hunde, som giver mig mange redskaber i det daglige mht adfærd, træning, sundhed etc. - Jeg er god til at bevare roen og tålmodigheden - jeg bliver meget sjældent irriteret i min omgang med mine hunde (de er jo skønne )

Ja, det er næsten det værste ved dyr - at de ikke viser smerte, hvis de på nogen måde kan lade være. Det er godt nok ikke om hunde, men jeg har arbejdet som hestemassør, og der har jeg set flere hopper, der af ejerne blev beskrevet som "rigtig hoppet", "dame med stort D", "en der har sin egen vilje" etc. De her hopper blev ofte modvillige i bestemte øvelser, kunne finde på at sparke ud efter schenklen (rytterens ben) og bukkede når de blev bedt om noget bestemt, men ellers var de generelt søde og samarbejdsvillige. De havde typisk heller ikke ondt alle mulige steder, men lige ét bestemt sted på maven (ejerne havde ikke bemærket det, det kræver et ret præcist tryk, før hesten reagerer). Alle hopperne med disse symptomer viste sig at have livmoderbetændelse ofte i ret svær grad. Deres adfærd var også helt fin bortset fra når de blev presset rent fysisk gennem øvelser eller ved direkte tryk (med benene), så smerten blev så voldsom at de sagde fra. Det er godt nok et stort ansvar med dyr - man skal være enormt opmærksom på de mindste signaler og det er nok sværere at opdage noget ved hunde, som der jo typisk ikke bliver stillet de samme fysiske krav til som heste.

Carina: ja, det har jeg set, og jeg synes ikke det er særligt pænt - især ikke på de små hunde Jeg synes nu også at min korte klipning som udgangspunkt er præcis lige så rigtig som alle mulige faconklipninger

Jeg har faktisk været på hundeudstilling og der er ikke andre hunde jeg vil have end kortklippede dværgpudler Jeg synes så heller ikke at udstillingsklip er pænt... Men du har ret - dejligt at vi er forskellige så længe det ikke går ud over hundene, og det gør det her vist næppe