Beskrivelse af stress????

[Linda]

Hej alle sammen, jeg sidder lige nu og forbereder mig til jegskal op til hvalpe instruktør eksamen hos dkk d. 15 november. Det ene ud af de 8 emner jeg skal forberede er stress... Går d vidst også fint nok men synes det er en svær ting at formulere og skal jo gerne være let dansk så jeg kan huske det mundtligt hehe....

 

Men hvordan kan man beskrive hvorfor stress er vigtig i træning, indlæring?????

 

Nogle som har nogle gode ideer til dette emne så bare skriv

[Gæst tanita]

hov dobbelt post

[Gæst tanita]

vigtigt i træning:confused:

 

er det ikke vigtigt at undgå stress i træningen:?:

 

ved godt det ikke er det du spørg om, men da jeg ikke har taget udd. så er det måske svært at svare på... undrede mig bare...

[Gæst Ninjamor]

Stress defineres som den tilstand en hund (eller andet individ med samme nervesystem) kommer i når det ikke kan håndtere den situation det er sat i.

Når det ikke kan overskue situationen og handle rationelt ift. omgivelserne.

 

Så jeg tror også du muligvis mener noget andet?

[Linda]

Tak (:

Ja det jeg mener er hvordan jeg kan forklare hvordan man kan bruge stress i træningen.... ???

[Gæst Ninjamor]

Tak (:

Ja det jeg mener er hvordan jeg kan forklare hvordan man kan bruge stress i træningen.... ???

 

Jeg er slet ikke med

 

Hvordan mener du at nedenstående kan bruges i træning?

Det er en tilstand som bør undgås

 

Stress defineres som den tilstand en hund (eller andet individ med samme nervesystem) kommer i når det ikke kan håndtere den situation det er sat i.

Når det ikke kan overskue situationen og handle rationelt ift. omgivelserne.

 

Jeg ved ikke, hvad der menes med dit spørgsmål, kan du give et hint om en situation?

 

Hvilken forening er det du skal være træner i?

[Linda]

Dansk kennel klub, kan godt forstå du forvirret for det er jeg såmen også... Det fordi i et af mine papirer stod der " Uden stress lader det sig ikke gøre at gennemføre indlæring og dressur" Din hund som hvalp og unghund Sven Jarverud (en bog som de ønsker vi skal gå ud fra) og så kunne jeg jo godt forestille mig de vil vide lidt om hvordan man kan bruge den positive stress.... men er også selv lidt forvirret... Ved med min egen hund går indlæring nemt fordi hund stresser godtnok hurtigt op men formår dog også hurtigt at falde ned igen, ved ikke om det det de ude på at få os til at snakke om......!!!!!!!!!!!!! hmm.... håber orstpelsen er idt nemmere nu...

[Linda]

ups den sidste sætning gik vidst lidt hurtigt (:

det der skal stå er at jeg håber forståelsen er lidt nemmere endnu...

[Gæst Ninjamor]

Dansk kennel klub, kan godt forstå du forvirret for det er jeg såmen også... Det fordi i et af mine papirer stod der " Uden stress lader det sig ikke gøre at gennemføre indlæring og dressur" Din hund som hvalp og unghund Sven Jarverud (en bog som de ønsker vi skal gå ud fra) og så kunne jeg jo godt forestille mig de vil vide lidt om hvordan man kan bruge den positive stress.... men er også selv lidt forvirret... Ved med min egen hund går indlæring nemt fordi hund stresser godtnok hurtigt op men formår dog også hurtigt at falde ned igen, ved ikke om det det de ude på at få os til at snakke om......!!!!!!!!!!!!! hmm.... håber orstpelsen er idt nemmere nu...

 

Ja tak "ortspelsen" blev nemmere

 

Jeg kan svært forstå at man bruger så gammel en bog som undervisningsmateriale.

 

"Positiv stress" er så den tilstand hvor hunden er meget vågen og opmærksom og derfor lærer hurtigere end hvis den er uopmærksom og ugidelig.

 

Det kræver et vist mål af positiv opmærksomhed at lære noget i det hele taget og det må være det der menes.

 

Så svaret må være nogenlunde det jeg har skrevet.

 

Den positivt opmærksomme hund er ligeledes meget mere bevidst om hvad der foregår, hvilke stimuli ejer tilbyder og ikke mindst - hvad den selv gør for at tjene e belønning.

Denne bevidsthed øger indlæringshastigheden.

 

Kan du bruge det? Altså med dine egne ord ikke mine..

[FOX]

bare en lille sidebemærkning - du kunne nå med til foredraget den 5. november 2008 om stress og dæmpede signaler, som Hundens Tarv har arrangeret - (www.hundenstarv.dk). Ved ikke hvor i landet du bor - men jeg har plads i bilen fra Ishøj station til Ringsted. :blink:

[Linda]

Tak Ninja mor :blink:

Forstår hvad du mener (:

Ja den bog er noget forældet godt være de revidere den men er langt fra enig i mange ting som står beskrivet i bogen, men har ladt mig fortælle af flere trænere at vi skal huske at bruge deres materialer og have samme meninger som dem!!!!!! For tror ikke vores censore er meget for en sund diskution (: og at vi sætter spørgsmålstegn til deres holdninger....

Vi må tro og mene hvad vi vil men til en eksamenssituation tror jeg ikke det går....

[Linda]

til fox..

Kommer fra vestfyn s det desvære lidt langt lyder ellers spændende og mange tak for det pæne tilbud

[Biene]

Nu er det en del år siden, jeg læste den bog. Jeg syntes, det var en glimrende bog. Jeg vil læse den igen. Ikke alt hvad der er gammelt, er dårligt.

Jeg gav den endda med til mine hvalpekøbere.

[Linda]

Er der også en af de bedre bøger der er skevet, med mange gode teoretiske ting, men er så også nogle ting i den som er lidt forældet..... Læser mange bøger og kan bruge lidt i hver en bog for det meste, det med at være åben og bruge det man kan ed kritiske og åbne øjne og lidt sund fornuft (:

[Gæst Ninjamor]

Nu er det en del år siden, jeg læste den bog. Jeg syntes, det var en glimrende bog.

 

Jeg syntes også den var overvejende god da jeg læste den i starten af 90'erne.

 

Jeg vil læse den igen. Ikke alt hvad der er gammelt, er dårligt.

Jeg gav den endda med til mine hvalpekøbere

 

Hvem siger også det er det?

 

Medmindre der er kommet en nyrevideret udgave siden min, så er det småting som f.eks. afsnittet om ubetinget indkald hvor man instrueres i at tage hvalpen/unghunden i øret og sige nej, hvis den ikke kommer på et kald, der får mig til at mene at bogen er forældet.

[Biene]

Som sagt er det længe siden, jeg har læst den. Men det er da svært at tage hvalpen i øret, hvis den ikke er kommet.:blink:

Jeg må låne den på biblioteket, jeg har givet mit eksemplar væk.

[Gæst Any]

Min træner anbefaler at vi sætter os på hug og holder hunden ind til os eller nusser, når den strsser for meget op. Desuden siger at mange pauser er nødvendige for at undgå overstressning.

Positiv stress må være at få hunden til at glæde sig til det, der skal ske, så den yder en god indsats i for eksempel agility. Negativ stress er hvis hunden bliver forvirret og ikke kan håndtere situationen.

[Gæst Ninjamor]

Som sagt er det længe siden, jeg har læst den. Men det er da svært at tage hvalpen i øret, hvis den ikke er kommet.:blink:

Jeg må låne den på biblioteket, jeg har givet mit eksemplar væk.

 

He he he.. Ja ikke nemt.

Man skal gå hen til hvalpen

 

Om at holde fast på apporten står der b.la.:"Med venstre hånd åbner du hundens mund, og med højre hånd lægger du apporten ind fra siden, samtidig med at du siger "apport".

Du må ikke lægge apporten ind forfra, da hunden vil opleve dette som ubehageligt."

 

Hmm...

 

Fortsættelsen:

 

"Med venstre hånd holder du derefter i hundens øre, mens du med højre hånd stryger den på halsen.

Hvis hunden tygger siger du "nej, apport" samtidig med at du tager hårdere fat i øret.

"Dygtig"og blødere fat i øret når hunden holder fast.

Spytter den apporten ud, siger du "nej" i en bestemt tone og klemmer til i øret. Dette skal du gøre i samme øjeblik hunden slipper.

Du tager roligt og behersket apporten op og begynder forfra.

 

Så her har vi altså en ekspert som råder til ikke kun at tage fast i øret som motivation for at holde apporten, men også til at betinge "nej - apport" med øreklem.

 

Hunden skal under seancen være i line og sidde, det vil sige den skal i en og samme indlæringsseance holde rede på sin "sit - blive siddende" samt det nye - tvangsapportering.

 

Min bog er fra 1991 og jeg har ikke kunnet finde noget om en nyere udgave, men derfor kan den jo godt findes, det håber jeg den gør.

[Biene]

Jeg tør næsten ikke sige det, men min første schæferhund f. 1973 lærte jeg at apportere på den måde, bortset fra at jeg ikke nev hende i øret. Hunden på plads, apporten ind i munden og 3 skridt tilbage. Min hund blev en superapportør. Hun apporterede alt selv rå æg uden at tygge.

Min næste schæferhund f.1980 lærte jeg at apportere ved at lege med hende. Hun apporterede også fint, men hun tyggede.

Min tredie hund (østrigsk pinscher) f.1989 lærte jeg at apportere som den første, han apporterede også alt.

Min nuværende collie, som absolut ingen apporteringslyst har, lærte det ved, at jeg gav ham først en blød apport i munden og byttede med godbid. Efter ca 500 gange kunne jeg bytte apporten med en rigtig apportbuk og begynde at kaste den. Han kan apportere nu.

Min nye schæferhvalp er født apportør, men jeg bruger alligevel den gamle metode med at give hende apporten i munden, lade hende holde den og bytte med godbid. Jeg er kommet så langt med hende, at jeg kan gå baglæns, og hun følger efter, og sætter sig med apporten i munden.

Det mærkelige er, at da jeg begyndte at træne hund, brugte man slet ikke godbidder. Min første hund blev alligevel meget dygtig, og klarede sig fint i konkurrencer.

Dengang trænede man bare, nu er det jo en videnskab.

[Gæst Ninjamor]

Jeg tør næsten ikke sige det, men min første schæferhund f. 1973 lærte jeg at apportere på den måde, bortset fra at jeg ikke nev hende i øret.

 

Jeg tror også det var brugt da jeg i sin tid startede, men det springende punkt er efter min mening det med at nive i øret, og det har jeg ikke anvendt

 

 

Hunden på plads, apporten ind i munden og 3 skridt tilbage. Min hund blev en superapportør. Hun apporterede alt selv rå æg uden at tygge.

Min næste schæferhund f.1980 lærte jeg at apportere ved at lege med hende. Hun apporterede også fint, men hun tyggede.

Min tredie hund (østrigsk pinscher) f.1989 lærte jeg at apportere som den første, han apporterede også alt.

Min nuværende collie, som absolut ingen apporteringslyst har, lærte det ved, at jeg gav ham først en blød apport i munden og byttede med godbid. Efter ca 500 gange kunne jeg bytte apporten med en rigtig apportbuk og begynde at kaste den. Han kan apportere nu.

Min nye schæferhvalp er født apportør, men jeg bruger alligevel den gamle metode med at give hende apporten i munden, lade hende holde den og bytte med godbid. Jeg er kommet så langt med hende, at jeg kan gå baglæns, og hun følger efter, og sætter sig med apporten i munden.

Det mærkelige er, at da jeg begyndte at træne hund, brugte man slet ikke godbidder. Min første hund blev alligevel meget dygtig, og klarede sig fint i konkurrencer.

 

Det viser bare endnu engang at hunde er forskellige individer med forskellig opfattelse og uens motivation osv.

 

Dengang trænede man bare, nu er det jo en videnskab.

 

Det er det vel ikke, men nu ved man langt mere om hunde og deres kapacitet samt en hel del mere om indlæringspsykologi, hvilket kommer mange hunde og deres ejere til gode.

 

I "gamle dage" var det typisk schäferens samarbejdsvilighed og førerblødhed der blev brugt som model for træning af alle hunde, hvilket kom til at skade rigtigt mange hunde, for ikke at tale om alle de hundeejere der troede deres hunde var dumme og at de selv var nogle fjolser til at træne hund, fordi deres træner var en schäfermand om en hals og ikke havde erfaring med mindre førerbløde og samarbejdsvillige hunderacer.

 

Mine to første trænere var sådanne "schäfermænd", de fattede ikke at en boxer ikke bare ville ligge dæk fra starten af kurset og at min blandingshund ikke gik på plads halvt slynget rundt om mit venstre ben, fordi de kun havde erfaringer med deres egen race.

 

Så jeg synes det er fedt og lækkert med den ny "videnskab"

[Biene]

Det viser bare endnu engang at hunde er forskellige individer med forskellig opfattelse og uens motivation osv.

 

Så jeg synes det er fedt og lækkert med den ny "videnskab"

 

Jeg iver dig helt ret. Det er godt med ny viden, og man ved da meget mere om hunde i dag end dengang. Og hunde er meget forskellige selv inden for samme race.

Jeg bruger da også selv ny viden i min træning. Positiv forstærkning er et godt arbejdsredskab.

Men alligevel er der noget, som ikke fungerer for nogen hunde. Efter min mening er meget træning blevet for pjattet.

På en træningsplads, som jeg er kommet på i mange år med flere hunde, blev træningen lavet helt om. Man trænede ikke mere efter en prøve, men alt skulle være sjovt. Hundene lærte ikke noget, alt var kaos. Forklaringen var, at folk ikke ville gå til prøve mere, de ville have det sjovt. Selvfølgelig skal træning være sjov, men hundene skal altså også lære noget.

Heldigvis træner man målrettet, hvor jeg går nu.:blink:

[Linda]

Lige kigget i min bog "din hund" en 3 udgave og den er fra december 2001 men som du beskriver nanja mor mht. indlæring af apport så er det stadig det samme der står beskrevet.... Mange af øvelserne beskrevet i bogen gør at hunden ikke har nogle valgmuligheder så de kan kun gøre rigtigt for derved at undgå ubehag.... hmm gad vide hvad de egentlig har lavet om i den bog siden sidste udgave....

[Gæst Ninjamor]

Jeg iver dig helt ret. Det er godt med ny viden, og man ved da meget mere om hunde i dag end dengang. Og hunde er meget forskellige selv inden for samme race.

Jeg bruger da også selv ny viden i min træning. Positiv forstærkning er et godt arbejdsredskab.

Men alligevel er der noget, som ikke fungerer for nogen hunde. Efter min mening er meget træning blevet for pjattet.

På en træningsplads, som jeg er kommet på i mange år med flere hunde, blev træningen lavet helt om. Man trænede ikke mere efter en prøve, men alt skulle være sjovt. Hundene lærte ikke noget, alt var kaos. Forklaringen var, at folk ikke ville gå til prøve mere, de ville have det sjovt. Selvfølgelig skal træning være sjov, men hundene skal altså også lære noget.

Heldigvis træner man målrettet, hvor jeg går nu.:blink:

 

Uanset hvilken hund man har med at gøre, så fungerer positiv forstærkning.

 

Men, naturligvis, hvis hundeejeren eller træneren ikke formår at sætte et indlæringsforløb sammen med mål og delmål, den rette timing og den bedste positive fortstærker, provokationsliste osv. osv. så virker det ikke.

 

Den træningsplads du omtaler lyder noget "alternativ" Hvis det var en forening må der have været nogle formålsparagraffer, som sætter dagsordenen.

 

Men det var måske ikke en forening?

 

Der skal da helt klart være nogle præciserede mål med træningen ellers bliver den alt for tilfældig.

 

Noget af det sjoveste træning jeg har medvirket haft har netop været træning til prøver og konkurrencer, så det lyder lidt misforstået, synes jeg.

[Gæst Ninjamor]

Lige kigget i min bog "din hund" en 3 udgave og den er fra december 2001 men som du beskriver nanja mor mht. indlæring af apport så er det stadig det samme der står beskrevet.... Mange af øvelserne beskrevet i bogen gør at hunden ikke har nogle valgmuligheder så de kan kun gøre rigtigt for derved at undgå ubehag.... hmm gad vide hvad de egentlig har lavet om i den bog siden sidste udgave....

 

Tjah, det kunne være spændende at vide...

 

Der er gode afsnit om næsearbejde i så vidt jeg husker, men ikke nødvendigvis indlæringen af det

[Biene]

 

Den træningsplads du omtaler lyder noget "alternativ" Hvis det var en forening må der have været nogle formålsparagraffer, som sætter dagsordenen.

 

Men det var måske ikke en forening?

 

Der skal da helt klart være nogle præciserede mål med træningen ellers bliver den alt for tilfældig.

 

Noget af det sjoveste træning jeg har medvirket haft har netop været træning til prøver og konkurrencer, så det lyder lidt misforstået, synes jeg.

 

Det var en forening. Vi var kommet der i ca. 15 år, da de begyndte på det "alternative". Der var rigtig mange kursister. Da de på vores foranledning prøvede at få et hold, der trænede mod en prøve, i gang, var der tre, der meldte sig.

Så jeg er til de "gammeldags" træningsmetoder:blink: Heldigvis kan man stadigvæk finde den slags træningspladser.