Er min hund sky/nervøs??

[Gæst 1stkholm]

Halløj HF.

Jeg er ejer af en dobermann på 5½ måned.

Han har faktisk fra dag 1 være lidt af en kylling, hvilket er forståeligt de første par dage.

Han er socialiseret og miljø træning til punkt og prikke da han skal(eller skal han?) være brugshund.

Han har aldrig haft dårlige oplevelser og er trænet efter klikkerprincippet.

Fra efter 2-4 uger af når vi har gået og han har været ude i nye situationer har halen altid været ført ret lavt hvis ikke under maven.. Normalt når han er i hjemmet er halen ført helt løftet ind over ryggen, så han har naturligt en høj haleføring, som en dobermann ofte nu har.

Hver gang vi har mødt folk tager han ikke kontakt og mange har spurgt/sagt om han ikke er ret nervøs/sky. Jeg har altid slået det hen måske bare var lidt tidligt i spøgelsesalderen eller andre dårlige undskyldniger overfor mig selv.

Men nu har jeg stillet mig selv spørgsmålet: Er min hund måske sky/nervøs/nervesvag?

Hvad siger i kloge hoveder til det her?

 

mvh.

[luckyluna]

Hvordan er hans adfærd? Altså du kan jo aflæse i hans kropssprog om han udviser nervøsitet eller angst og gør han dette i mødet med folk så ja, så er han jo nervøs og i har noget i skal arbejde med.

Om han kan blive brugs hund må tiden jo vise, men det kan jo godt tænkes at han er til den nervøse side.

[Gæst 1stkholm]

Jamen han er glad på træningsbanen og når vi er ude med hundevennerne og selvfølgelig i hjemmet, men når vi går tur så er det stik modsat..

Ved alt nyt vil jeg jo selv mene at han udviser en nervøs adfærd.

Amen det er godt nok alt for tidligt at skulle bøvle med sådan noget Må høre hvad folk har at sige ude i klubben, for håber da at det bare er en raceting som alle hvalpe har. Ellers må jeg jo have fat i en adfærdsterapeut og opdrætter som også må have nogle fif.

[Hopsa]

Jeg synes du skal snakke med din opdrætter om det her. Få noget rådgivning til hvordan du arbejder fremadrettet med din hund, sådan at du sikrer den bedst muligt.

En dobermann er som udgangspunkt en enmandshund, den har ingen interesse i at kontakte eller være sammen med fremmede mennesker, den vil bare arbejde med sin ejer.

Hvis du har været insisterende på at han skal hilse på folk I møder tilfældigt har han sikkert følt sig presset, hvilket kan forklare hans forbehold. Prøv at vende pladen og giv han i stedet belønning for at ignorere dem I møder. Når han oplever at han ikke presses vil han finde tillid til dig igen - det er ihf. mit bedste bud

 

Men..... snak med din opdrætter, det er der ingen grund til at udsætte.

[Gæst 1stkholm]

Han er trænet i at ignorere andre hunde og mennesker og det er kun når han selv vil tage kontakt at vi har hilset. Det er mere det at han virker lidt usikker når han vil hilse.

Har snakket med de gamle og når de går med ham er der intet, så er halen højt ført hele vejen. - Oveni det, da jeg var ude og gå her i dag efter indlægget, der var det slet ikke den samme hund som jeg skrev om - Han virkede selvsikker hele vejen, selv overfor mennesker/hunde og en som råbte fra haven(ikke til os).

Skal dog op til opdrætter her snart i forbindelse med noget andet, så kan jeg lige spørge.

[Hewlett]

Vores Ninja har også altid været usikker og reserveret. Det ændrede sig da hun blev ordentlig voksen, men hold nu op vi har lavet mange fejl, vi troede jo dengang at jo flere møder med andre hunde og mennesker, jo bedre. Guderne må vide hvor mange gange hendes grænser er blevet overtrådt.

 

 

Nu er Ninja en anden type hund end din, men her har det hjulpet at udfordre hendes krop, og give hende troen på at hun godt kan forcere svære forhindringer. Balancering på sten og væltede træer, spring (da hun var færdig udvokset) osv.

 

Idag er hun en helt anden hund, og tackler de fleste svære situationer ganske udmærket (en lav stresstærskel taget i betragtning). I langt de fleste tilfælde tror hun på at hun godt kan når vi siger det, og hun lader sig sjældent slå ud af mislykkede forsøg (vi begrænser dem selvfølgelig i det omfang vi kan)

 

Hun er stadig det jeg vil kalde en reserveret hund, ikke en der springer i armene på fremmede mennesker, men sådan er hun jo bare - det er bare rart at kunne se på hende at hun træffer et valg om at det gider hun faktisk ikke, i stedet for at gø for at holde det på afstand, som hun gjorde før i tiden. Idag reagerer hun mest når hendes reserverthed kommer i konflikt med nysgerrigheden

 

Hvad med at kontakte en dygtig adfærdsbehandler som kan komme ud og se på ham og dig, jeres samarbejde og hvad der måske trigger hans nervøsitet/usikkerhed?