Hop til indhold

Milo update (fra tråden "hvalpene")


Imba
 Share

Recommended Posts

Advarsel: Lang smøre...

 

Som nogle af Jer sikkert har set, har jeg postet dette i Dortes tråd, men jeg lagde så meget arbejde i det, at jeg gerne ville dele det med flere, end dem, der lige fulgte med i den pågældende tråd. Der sker så meget her, at man let går glip af noget :lol: Jeg linker til billederne i det oprindelige svar, så håber det virker at klikke på dem.

 

Som jeg lovede for længe siden, ville jeg vende tilbage med en update når jeg fik mere overskud og tid til det. Jeg har stadig rigtig meget at fylde mit hoved med, men jeg ville dog lige gribe denne bold, og give en update på Milo musen :lun:

 

Det går bare rigtig godt med vores lille skat, og han er virkelig den solstråle, der skal til på en dårlig dag, og det lille ekstra, der gør en god dag bedre.

 

Alle vi møder, på vores daglige ture i området siger "ihhh hvor er han blevet kæmpe stor". Det var jo lidt en omvæltning fra da vi fik ham, hvor alle råbte "iiiih hvor er han bare sød og MIKRO lille"... Da det først begyndte at stilne af med de sidstnævnte skrig, begyndte jeg jo straks, som den veltilpassede ejer jeg er, at undre mig (nu havde folk jo ligesom fået ind ihovedet på mig, at GUUUD hvor er min hund sød ud udbrudsværdig gang på gang :lol:). Jeg tænkte- hvad er der egentlig i vejen med folk? (:cool:) Hvordan kan det være, at det pludselig er holdt op?. Jeg tænkte sådan i et par uger, hvorefter det via et møde med flere på samme dag, som begyndte at kommentere på hvor kæmpe han var blevet, og gud, jeg kan slet ikke kende ham osv.... At alle i miles omkreds faktisk efterhånden ved hvem vi er, og har set, eller haft med Milo at gøre mens han var helt lille?! Jeg kan bare ikke kende de 1000-vis af folk, som kan huske Milo :oops::lol: Det er virkelig en mærkelig fornemmelse i en så stor by som århus, at man næsten aldrig på disse daglige ture støder ind i folk, som ikke har set os før- men det er jo et af de fantastiske privilegier ved sådan en lille stjerne- han har virkelig åbnet mange samtaler, og ladt os blive meget mere "indgroede" i nabolaget, hvor man pludselig får en rigtig "hjemme"-følelse, af faktisk efterhånden at genkende folk, som genkender Milo.

 

Men det jeg jo egentlig gik lidt rundt om ovenfor, var hans tilsyneladens chokerende udvikling... Jeg kunne jo ikke se en skid (eller jo, men jeg syntes jo ikke at det var så vildt)... Men SÅ kom den dag, hvor jeg åbnede mit picasa, og kiggede på billeder fra den første uge vi havde ham. OG HVAD FA***N?! Han ER jo kæmpe stor. Min lille nusse-basse-skøde-ligge-bag-hovedpuden-hund er faktisk blevet kæmpe stor. (No wonder at han ligger halvt på mit fjæs, når han førsøger at ligge bag hovedpuden :lol:). Jeg smider lige et par "før og nu" billeder ind. Før billederne er fra den tid, som vi nu betegner "marsinet Milo". Jeg har taget et billede hvor jeg er med i fuld figur, så I kan se størrelsen, og så et billede tæt på. Jeg er også med på et par af "nu-billederne" for at gøre sammenligningsgunndlaget endnu større. Det er bare så dejligt, at han vokser så godt, især taget i betragting hvor lille han var, da han blev født (50g), og at tænke på, hvor meget vi har tænkt på det, og været opmærksomme på, om han nu tog på. Men her er i hvert fald billederne :-D

 

[ATTACH]3403[/ATTACH]

 

 

[ATTACH]3404[/ATTACH]

 

 

[ATTACH]3405[/ATTACH]

 

 

[ATTACH]3406[/ATTACH]

 

 

[ATTACH]3407[/ATTACH]

 

Hvor skal jeg ellers tage fat? Vi har jo gået til hvalpemotivation hos DKK-viby, og det har både Milo, Imba-mand og jeg selv fået utrolig meget ud af. Det er bare så skønt at se Milo møde de andre hunde, og han er meget motiveret til at være der. Vi kører jo stadig med ham i den cykelkurvsagtige taske, og han er altid glad og fuld af forventning når vi finder den taske frem. Til træning er han super glad, og meget modig. Tillige er han fyldt med gåpåmod, og tager hver en udfordring til sig. (Dog æææælsker han de andre hunde så meget, at en enkelt øvelse ikke rigtig lykkes for os på træningsbanen- "gå pænt uden snor" :lol:). Han er også utrolig energisk og lærenem, og hvis vi sætter ham for en udfordring, så tager han i stov pote at tage den udfordring på sig. Han har til træning fået rigtig mange gode hunde-venner, men han har godt nok lidt svært ved at acceptere, at en af hans rigtig gode venner- chi'en Tiba pludselig er blevet stor, og har haft sin første løbetid- og dermed blevet ret så bevidst om sin private sfære. Han blev meget skuffet da de kom tilbage efter hendes løbetid :cry: Men udover Tiba, er han især glad Abbey, som er en bulldog, og Alpha, som er en whippet. Disse kan nogenlunde matche den kæmpe energi/glædes-bombe, som Milo er når han møder andre hunde, og han nyder virkelig deres frikvarter, hvor især disse 3 leger meget sammen. Men det står jo klart for alle, hvor meget især Mio får ud af, at gå til træning, så vi tøvede ikke et sekund, da vi skulle tage stilling til, om han skulle fortsætte på unghundehold. Vi har stadig hele novmber tilbage på hvalpeholdet, og så går der jo noget tid, inden unghund starter, men vi glæder os allerede til at fortsætte der, og lægger så småt planer for, hvad vi kan gøre for ham i mellemtiden, for at han kan få nogle rigtig gode hundemøder. Han har heldigvis også fået nogle gode hunde-venner i kvarteret, hvor også Abbey bor. Og når vi nu alligevel er kommet ind på træningen, vil jeg også lige smide en sidebemærkning om, at vi nok kommer til at gå til agility med ham. Det er i hvert fald noget, der "tænder" mig lidt, så såfremt vi kan se, at han bliver ved med at nyde træningen, og træningspladsen, så fortsætter vi nok til et agility-hold når vi har haft unghund. Han erjo også så utrolig modig, og adræt, og har balance som en kat. Så tror det er lige noget for ham. Men udover det, så er han jo ved at blive lidt af en cirkushund... Og han eeeelsker at vise sine tricks frem. Han bliver så glad når vi roser ham, og det er så tydeligt, at han nyder opmærksomheden, og det at optræde generelt.

 

Men nu, hvor jeg har nævnt hvor adræt han er, kan jeg passende nævne, at han er blevet en rigtig hoppehund. Han kan hoppe rigtig højt hvis han vil (det er ikke noget vi træner, eller beder ham om). Det er rigtig skæbt at se ham hoppe rundt og lege, men til trods for det lynende hoppetalent (ja, han kan nok hoppe næsten 1 m :vinken:), så mener han så absolut, at han hverken kan hoppe op i sofaen eller sengen. Der skal lille-manden løftes :lol: (Men har han nu en lille tur ekvivalent til, hvad Aslan klacificerer som, at hendes hund bliver lucifer, så kan sku hoppe op og ned af den seng! Er du gal mand. Og lige, så man tror, at han brækker alle lemmer, men der sker aldrig noget, for han her faktisk mere styr på det, end man skulle tro). Vi har en teori om, at lille-manden er lidt forvent med at blive løftet op, når der skal hygges ;-)

 

Hvad kan jeg mere fortælle? Nårh, ja selvfølgelig. Som nogle trofaste læsere af alene hjemme tården har set, lykkedes det succesfuldt at træne alene hjemme med ham, og det har vi (og han selv) fået tiflod tilbage. Han er bare rigig dygtig til det nu. Han spiser sin hule knogle med fyld i lidt, når vi går, og lægger sig til at sove, og han siger intet mens vi er væk. Det er bare så skønt ikke at skulle have dårlig samvittighed over at efterlade ham 4 timer pga uni når han bare tager det så pænt. Og han tisser aldrig eller laver nr. 2 når vi ikke er hjemme. Det er da bare dejligt, og bestemt et lys for enden af renlighedstunnelen. Det går også forrygende, dog stadig med uheld. Men det kan også kun forventes. Uheldene sker aldrig i løbet af dagen, men KUN om aftenen, hvor han af hvem ved hvilke årsager får en ustyrlig trang til at tisse helt ned til hvert 20. minut... Det er godt nok underligt :!::shock: Men vi bliver bedre og bedre til at aflæse hans signaler, og han er også blevet god til at sige noget, hvis han rigtig skal.

 

Ellers kan jeg fortælle, at han eeeelsker oplevelser, og at se verden. Som jeg skrev før, er han altid klar når vi finder cykeltasken frem. Det samme med transportkassen til bilen. Det fører ham jo til hundetræning, på besøg jos mine forældre med stor spændende have, Imba-mands forældre og deres hund Ludvig, til stranden, i skoven og og og.... Og det er bare så skønt, at vi nærmest fra dag 1 har kunnet køre i bil med ham alle steder hen- Så her er det nok lige på sin plads at give Janni mit varmeste tak- Tak Janni, for alt det du gjorde for Milo da han voksede sig rejseklar hos Jer- vi har fået den mest fantastiske, glade, elskelige, modige og seje hvalp/hund ud af det som man kunne tænke sig. Lions of denmark er et prægtigt sted!

 

Damn en novelle jeg har fået skrevet mig der :lol: Og det bedste er, at jeg ved, at jeg har glemt 1001 ting. Så hvis det skulle være, skal I endelig spørge ind :-D

 

Kh. Imba/Eva

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst snevinter
Det kan du også bare tro, at vi har. Det er skønt at have den lille hoppegøj boende, og jeg glæder mig altid til at komme hjem til ham når jeg er på uni :blink:

 

Det må også være dejligt, at i ikke er afsted en forfærdelig masse timer - men hvor flot at han bare lige klare alene hjemme træning så fint :-)

 

Og jo, helt enig, det er bare dejligt at komme hjem til vovsen :-P

Link til indlæg
Del på andre sites

Det må også være dejligt, at i ikke er afsted en forfærdelig masse timer - men hvor flot at han bare lige klare alene hjemme træning så fint :-)

 

Og jo, helt enig, det er bare dejligt at komme hjem til vovsen :-P

 

Vi føler os også rigtig heldige at det går så fint med alene hjemme. Vi kan faktisk gøre det vi har lyst til, uden bekymringer for, hvordan det nu skal gå ham imens. Vi har både været ude at spise sammen, i biografen og alt muligt. Bare vi gider at lave noget med ham, når så vi kommer hjem, så kan vi det hele. Det er skønt. Selvom jeg er glad for, at det generelt ikke handler om ret lang tid ad gangen/ om dagen. Men det er vist mere min samvittighed der ville være problemet.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst snevinter
Vi føler os også rigtig heldige at det går så fint med alene hjemme. Vi kan faktisk gøre det vi har lyst til, uden bekymringer for, hvordan det nu skal gå ham imens. Vi har både været ude at spise sammen, i biografen og alt muligt. Bare vi gider at lave noget med ham, når så vi kommer hjem, så kan vi det hele. Det er skønt. Selvom jeg er glad for, at det generelt ikke handler om ret lang tid ad gangen/ om dagen. Men det er vist mere min samvittighed der ville være problemet.

 

Hvor er han dygtig. Det er ski dejligt at have lidt frihed, uden dårlig samvittighed.

 

Ja, jeg har det også lidt med at jeg ikke vil være for mange timer væk - utroligt som man bliver shapet af hunden! :shock:

Link til indlæg
Del på andre sites

Hvor er han dygtig. Det er ski dejligt at have lidt frihed, uden dårlig samvittighed.

 

Ja, jeg har det også lidt med at jeg ikke vil være for mange timer væk - utroligt som man bliver shapet af hunden! :shock:

 

Ja egentlig. Men jeg synes bare, at han fortjener IKKE at ligge der hele dagen, selvom det ikke har den store betydning for ham. Men det er da også det mindste vi kan gøre for vores hunde- give dem en på opleveren, hvis det har været en lang og kedelig dag ellers :-D

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...