Hej,

Jeg er freelance journalist og er i øjeblikket i gang med en artikelserie om hunde, der har flere ejere. Flere par vælger nemlig at dele deres hund mellem sig, efter de er gået fra hinanden. Ordningerne er forskellige, fra 14 dage ved hver ejer til en måned. Det er en interessant tendens, som jeg godt kunne tænke mig at sætte fokus på.

Derfor vil jeg meget gerne i kontakt med ejere, som har valgt en løsning, hvor de deler hunden mellem sig, i første omgang bare til en løs baggrundssnak.

Er det dig?, Har du lyst til at medvirke og fortælle mere om dig og din hund, eller høre mere om hvad artiklerne handler om, så er du meget velkommen til at kontakte mig på mail: sgvsoerensen snabela mail.dmjx.dk eller på telefon: 20 29 57 53.

 

Artikelserien vil munde ud i små portrætter af hundene, ejerne og deres fælles historie.

På forhånd tak for jeres hjælp.

De bedste hilsner

Sara Gro Vagtholm.

Det' er jo mig, men jeg tror ikke at eks'en gider være med i en artikel. Vores ordning fungerer rigtig godt og alle er tilfredse, især hunden. :blink:

Hej Louisen,

 

Det lyder interessant, jeg kunne godt tænke mig at høre mere om jeres ordning. I første omgang er det bare til en baggrundssnak, så jeg kan blive lidt klogere på, hvordan sådanne ordninger fungere - Og eks'en behøver heller ikke at være med, hvis det kommer dertil. Er der eventuelt mulighed for at jeg kan kontakte dig på mail eller telefon og høre nærmere?

 

De bedste hilsner

Sara Gro

Jeg har forsøgt at sende dig en lang e-mail med en masse baggrunds-info.

 

Der findes lige så forskellige ordninger, som der findes mennesker. Jeg kender et par, som har en fast dele-ordning. Men jeg selv og eks'en lever så dynamiske liv med meget forskellige kalendere, at vi ikke kan aftale noget fast. I gennemsnit bliver det en weekend om måneden samt en hverdag, måske lidt mere henover sommeren pga. ferie.

 

Det vigtige for os har været, at vi kan se at hunden har det fint med ordningen - og at jeg som ejer kan få lidt aflastning, da det godt kan være krævende at være alene med en hund i hverdagen. Her støtter min eks mig også, da ingen af os har spor interesse i, at hunden skulle skiftere ejer(e). Dog har jeg også et godt netværk i form af familie og venner, der også gerne passer, så det bliver aldrig et problem uanset.

 

Det er fedt at aflevere en hund, som ikke piver når man går. Og det er fedt at hente en hund, som gerne vil med hjem igen. Og hverken hos eks'en eller hjemme ved os selv, går han rundt og leder efter den anden person, eller viser tegn på at være rastløs eller at savne. Han er bare glad og lidt træt, når han kommer hjem igen.

 

 

Intet af dette kunne dog lade sig gøre, hvis ikke både min eks og jeg var ordentlige mennesker, som ikke var "dumme svin" nogen af os før, under eller efter bruddet. Vi har behandlet hinanden med respekt og værdighed, og derfor kan vi samarbejde uden problemer.

Vi er ikke venner som hænger ud sammen - jeg bliver måske lige en halv times tid til en snak, hvor vi opdateres på hinandens familier og generel overfladisk "hvordan går det"-snak. Men det er ikke sådan at vi mødes over en kop kaffe og sludrer, eller hænger ud sammen. Var det ikke for hunden, ville vi aldrig snakke sammen - ingen sure miner, vi er bare ret færdige med hinanden.

 

Men det fungerer og hunden er glad.