Mere opmærksomhed tak!

[fubar]

Hejsa

 

Jeg syntes at jeg har lidt svært ved at få Morris til at reagere på mine kommandoer når vi er ude på gå tur. Altså derhjemme kan jeg sagtens bruge 5 minutter på øvelser med fuld koncentration bare med hans foder. Men på gåturen, selv med nogle rigtig lækre godbidder er det svært altid at få ham til at rette opmærksomheden mod mig når jeg f.eks. siger hans navn eller vil ha ham på plads. Nogle kommandoer fungerer ok, men det er langt fra det hele, det er som om at alt det jorden lugter af er meget mere spændende end mig og min oksesteg/spegepølse/frikadelle - det er helt fint at han går med snuden i jorden, men jeg vil bare gerne have at jeg kan få hans opmærksomhed så jeg kan få ham til at lystre i alle situationer..

 

Er det normalt for hans alder (15 måneder) eller gør jeg noget forkert, og har i evt. nogle helt specifikke øvelser jeg kan lave med ham for at forbedre hans opmærksomhed når jeg f.eks. kalder?

[Gæst DorteDK]

Hvad er det for en hund (race)? Min den lille lab var rigtig svær at få kontakt med når vi var ude, han havde kun hun hunde i hovedet også selv om der ikke var nogen i løbetid :damn:tror måske det er kønsmodningsfasen? Vi trænede en masse jeg stoppede simpelthen op på gåturen og forlangte hans opmærksomhed inden vi kunne gå videre... hos mig hjalp røget medister men prøvede mange lækre ting inden jeg fandt det der virkede... nu kan jeg gøre det med han tørkost...

Det var godt nok hårdt arbejde synes jeg, for det var jo hver meter vi næsten måtte stoppe nogen gange kun to skridt - men det har nu virket i ca. 7-8 mdr. tror jeg... og han er lige blevet to år

[fubar]

Det er en welsh springer spaniel.. Altså han behøver ikke have opmærksomheden rettet mod mig under hele gåturen, slet ikke, jeg vil bare have sådan at jeg kan få hans opmærksomhed på forelangende

[PBC]

Jeg ved ikke om det er normalt for alderen, men det er normalt for racen og for alle Spaniels. Spaniels er fra tidernes morgen opdrættet til at søge med lavt hoved på jordfært. På en almindelig gåtur vil den derfor snuse og koncentrere sig om det, hvis ikke du tilbyder noget bedre. Og det kan man jo ikke så godt gøre hele tiden.

 

Mine spaniels gør for såvidt det samme, men hvis jeg stopper får jeg straks kontakt. Det er fordi de har lært eller bare opdaget at så sker der noget bedre. Fx er det starten på lidt apportering, en søgeøvelse, en dirrigering eller en tilladelse til en løbetur. Altså noget som har større tiltrækning end at snuse til jorden, noget med samarbejde og aktivitet med mig.

 

Men det er klart at for at opnå at dette samarbejde foretrækkes for at snuse må man anstrenge sig for at være hundens allerbedste legekammerat. Det starter når hvalpen er 8 uger og fortsætter livet ud. Jeg har altid noget spændende i baghånd, når vi går. Fx lader jeg en lille dummy falde bag os og efter 3-4-5 m kan jeg så sende hunden tilbage i søg apport. Helt op til 50-100 m hvis man har trænet og har terræn, men 3 m er lige så herligt for hunden so 50 m, så man behøver ikke meget plads. Hvergang jeg stoppr håber hundene at nu skal vi arbejde og arbejde er selve livet for mine Spaniels. Mine er så FT Spaniels, men Welch ville nyde samme behandling, tror jeg..

 

Ninjamor har vist endda skrevet en hel bog om netop at gøre interessante ting påp gåpturen, så hun kommer nok også på banen med gode råd..

[Gæst DorteDK]

Det er en welsh springer spaniel.. Altså han behøver ikke have opmærksomheden rettet mod mig under hele gåturen, slet ikke, jeg vil bare have sådan at jeg kan få hans opmærksomhed på forelangende

Det er det samme her - når vi går så må de snuse det de vil - men når jeg vil have opmærksomhed så skal de give mig det og det har været svært med min den lille han ville bare fremad - men det er lykkes simpelthen ved at stoppe op og vente til opmærksomheden er givet også går vi videre.

Det er eksempelvis hvis jeg ser en kat før ham - så får jeg hans opmærksomhed og vi kan gå pænt forbi, han hader katte og opfører sig hysterisk overfor dem

[Gæst Alexandra Pedersen]

Min tøs på 3år, kunne heller ikk finde ud af, at fokusere på mig. Jeg begyndte så at stoppe op og sige farvel tøs og så gå i den modsatte retning af hende. Hun blev forvirret og fulgte efter. Når hun var helt henne ved mig, så stoppede jeg op og fik hende til at sætte sig, med alm. tørkost (bare ikk det hun plejer at få, dette bliver kun brugt få gange som godbidder) hun fik en godbid og så gik vi videre på vores tur. Jeg forsatte hverdag i ca. en måned. Nu går hun ikk så langt væk fra mig og siger jeg en lille lyd, så er hun der med det samme. Hun har fundet ud af, at jeg "efterlader" hende, hvis hun ikk makker ret. (efterlader hende ikk, men går den anden vej)

held og lykke

Fra Bettelort

[fubar]

Great, tak for indput. Tog en ting med i går, som jeg smed og sendte ham ud efter lidt længere fremme.. det tog noget tid de par gange han skulle hente den, for da han nåede hen til tingen begyndte han egentlig bare at snuse rundt :hmm:muligvis ikke spændende nok til ham, eller også er han ikke heeeelt med på at det er den han skal finde. anyway fik ham til at hente og bringe efter lidt lokken, så mon ikke at han fanger den efter nogle gange...

[Ascha]

Fornuftige råd du allerede har fået. Jeg tænker også at du kan vænne Morris til selv at tilbyde kontakt, ved f.eks. at vente med at åbne døren indtil han kigger dig i øjnene. Når døren så er åben møver du dig ud først og forhindrer ham i at komme med indtil han tilbyder øjenkontakt. Så bakker du (med Morris foran dig) et enkelt skridt,.. forhindrer ham i at gå frem (ved at gå ind foran) indtil han kigger,.. så 2 skridt osv. Idét han kigger siger du hans navn og roser. På den måde kan I komme ud af døren uden at stressniveauet er helt oppe i det røde felt (for så bliver det deroppe) og man kan vende sig om, så man går med næserne i samme retning, når hunden forstår hvad øvelsen går ud på.

 

Det er selvfølgelig lidt besværligt (især i starten) at gå tur på den måde, men man kan træne ud til bilen f.eks. og så køre hunden hen til et sted hvor den så får fri. Når man fornemmer at hunden er ved at glide fra én, mentalt, kalder man ind og laver lidt "kig på mig, så får du lov til at gå frem" og lidt øvelser for sjov, inden hunden igen får lov til at snuse omkring.

 

Det er en lidt omstændig øvelse, men hvis den bliver udført rigtigt og konsekvent, kan man forhindre at hunden opbygger noget uhensigtsmæssigt forventnings-opkørthed/ stress som nedsætter evnen til at kunne samarbejde.

[fubar]

Ascha.. det gør vi faktisk allerede og har gjort nærmest altid :slem: Øjenkontakt og værsgo før han må gå ud af døren, med eller uden snor, inden han spiser af skålen, inden han hopper ud af bilen og sådan. Der er ingen stress når vi skal gå tur, vi har aldrig hypet det, så han er glad uden at springe rundt eller vælte ud af døren.