Hop til indhold

Endnu en "hvilken race passer til os"-tråd...


Ayla
 Share

Recommended Posts

Hej allesammen :)

Her er endnu en tråd omkring valg af race… Den bliver nok en af de længere af slagsen, da kæresten herhjemme ikke rigtigt orker mere hundesnak, men da det jo er en stor beslutning med en masse vigtige overvejelser tænkte jeg, at dette var det rette forum til at få udløb for alle mine hundetanker og til at få noget feedback.

Jeg har allerede læst en del af de andre ”valg af race”-tråde herinde, men da jeg ikke helt synes at de passer med vores familieliv og de overvejelser jeg gør mig, har jeg tilladt mig at oprette endnu en tråd om samme emne.

Vi er en familie på 4, som kraftigt overvejer at få os en hund. Vi har haft hund før, en labrador-blanding, som desværre blev syg og efterfølgende aflivet forrige sommer. Det var en hård beslutning, og jeg er selv først blevet rigtig klar til en ny hund nu. Til gengæld er jeg næsten for klar, og i et forsøg på ikke at risikere et for uovervejet hundekøb har jeg derfor besluttet, først at få hund til sommer, hvor jeg også har lang sommerferie. Dette giver os også tid til at besøge nogle forskellige opdrættere, hvis vi skulle vælge en racehund i denne omgang.

Netop spørgsmålet om hvorvidt vi skal gå efter en racehund, er noget som fylder meget i overvejelserne.
Som sagt har vi før haft en blanding, og hundene i vores tætte omgangskreds er også forskellige blandinger med hver deres dejlige særheder men også uforudsete problematikker. Det jeg vil frem til med dette er, at vi ud fra disse erfaringer føler os fint rustet til de forhindringer der kan opstå ved ikke at vide præcis hvad man får ind ad døren, i form af en blandingshund.

Samtidig er jeg også nået til et punkt, hvor jeg egentlig godt kunne tænkte mig en racehund fra min ”drømmeliste”.  Desværre er jeg meget i tvivl om, hvorvidt disse vil passe ind i vores liv, men omvendt vil jeg/vi også (til en vis grad selvfølgelig) være parate til at tilpasse os en hund behov, hvis vi først havde anskaffet os hunden.

I sidste ende tænker jeg også, at selvom hver race har sine racespecifikke egenskaber, så har hver hund stadigvæk sine egne personlige særpræg, både de gode og de mindre ønskværdige, som man som en ansvarsbevidst hundeejer må forberede sig på, om ikke andet, så i hvert fald den tid og energi der skal ligges i at komme problemet så vidt mulig til livs gennem træning.

Jeg kan jo lige fortælle lidt om os…
Vi er som sagt en familie på 4, herunder 2 børn på snart 4 og knap 1 år.
Hunden vil som udgangspunkt være en del af hele familien, men det er mig som står med hovedansvaret, forstået som træningen og de sure ture i regn og slud inden sengetid.
Vi er en forholdsvis aktiv familie, som foretrækker at bruge tiden udendørs. Indrømmet, så sker de længere ture på stranden og i skoven kun i weekender et par gange eller 4 om måneden. Til gengæld er vi ude hele året på mindre ture af en-to timers varighed, oftest også i hverdagene og også nu her uden hund.

Jeg havde en grim bækkenløsning under sidste graviditet, men forventes at være klar til at tage på vandreture i telt og shelter igen til sommer, hvorfor ønsket om en ny firbenet-makker virkelig står højt på ønskelisten nu. Før løb jeg også med hunden 2-3 gange om ugen, og det ønsker jeg også at kunne genoptage, om end det nok først bliver sommeren efter, men det passer jo også fint med alderen på vores måske kommende hund.

Vi bor pt. i et mindre rækkehus med egen have og omgivet af grønne områder og andre hunde Jeg har dog ikke noget egentlig behov for, at den kommende hund absolut skal kunne tale med alle andre fremmede hunde, dog skal den kunne vænnes til hundene rundt omkring i familien, netop for at den kan tages med og ikke bare skal lades alene hjemme når vi er ude og besøge folk. Den behøver heller ikke nødvendigvis at kunne gå uden snor/være 110% sikker på indkald, da de hunde vi passer for omgangskredsen også bare har en længere line på, så de får følelsen af frihed, men stadigvæk er i snor.

Selve træningen har nogenlunde godt styr på, og udover de basale færdigheder der gør hverdagen både nemmere og mere givende for både hund og ejer, så synes jeg også at det er sjovt med tricks og forhindringsbaner både inde og ude. Men når det er sagt, så er det kun på hyggeplan, og konkurrencer lyder sjovt, men jeg ville ikke prioritere tiden til det, fremfor turene med familien.

Af praktiske ting, så vil hunden være alene op til 8 timer, men oftest kun 5-6 stykker, da jeg er studerende. Jeg har ca. 3 år tilbage af studiet, og ved selvfølgelig godt, at jeg formentlig får et fuldtidsarbejde efterfølgende, som der også skal gøres nogle overvejelser omkring. Jeg er dog ikke videre bekymret for dette, da vi nok skal finde en god løsning til den tid, evt. må vi jo betale os til den.

Jeg ved ikke rigtigt hvad der mere er at fortælle, men ellers spørg endelig ;-)

Jeg tænker generelt en hund af middelstørrelse/ +/- 10-20 kg., og har længe haft et brændende ønske om en Shiba inu, men tænker at den måske er lidt for selvstændig til en småbørns-familie? Og måske for lille til en småbørnsfamilie?
Udover det, så tiltaler flere af hyrdehundene mig også enormt meget, men jeg ved ikke, om jeg kan opfylde deres behov for mentaltræning? Og om de let stresser over børnene? Og er hyrdning af børn mere udtalt hos nogle racer end andre? Og kan det til en vis grad opdages allerede i hvalpealderen? Jeg ved heller ikke hvor slemt det er, men jeg vil jo helst ikke have at babyen bliver nappet, bare fordi hun kravler den gale vej…

Ja, det blev en lang smøre, men jeg håber inderligt, at nogle af jer stadigvæk er med mig. :genert:

På forhånd tak!

- Anja
 

Redigeret af Ayla
Link til indlæg
Del på andre sites

Du kunne eje rigtig mange racer. Bare det, at du har overvejet så mange ting, viser, at det nok skal gå. Den første race, der dukker op er, Border Collie :) Ikke ret tit, fordi de fleste ikke gider lave ret meget men det gider du jo. De behøver ikke hyrde på alt og alle, og her skal du snakke med opdrætter om linjer og evnen til at slukke dvs forældrenes slukknap. 

Alternativt en god Aussie - (australian Sheperd). 

Var jeg dig ville jeg snakke med Maria - http://www.menellis.dk/ og høre om det er urealistisk og hvad du skal være særligt obs på ved Border Collie.

 

Jeg har selv en Dansk Spids, og sådan en kunne I også let have. Se her http://u12rkr1.nixweb03.dandomain.dk/

Her er det vigtigt at købe en hund med Dansk Kennel Klub stambog, da du ellers ikke ved, hvad du får.

 

 

Link til indlæg
Del på andre sites

På 2/12/2017 den 19:54 , Lenschow skrev:

Du kunne eje rigtig mange racer. Bare det, at du har overvejet så mange ting, viser, at det nok skal gå. Den første race, der dukker op er, Border Collie  Ikke ret tit, fordi de fleste ikke gider lave ret meget men det gider du jo. De behøver ikke hyrde på alt og alle, og her skal du snakke med opdrætter om linjer og evnen til at slukke dvs forældrenes slukknap. 

Alternativt en god Aussie - (australian Sheperd). 

Var jeg dig ville jeg snakke med Maria - http://www.menellis.dk/ og høre om det er urealistisk og hvad du skal være særligt obs på ved Border Collie.

 

Jeg har selv en Dansk Spids, og sådan en kunne I også let have. Se her http://u12rkr1.nixweb03.dandomain.dk/

Her er det vigtigt at købe en hund med Dansk Kennel Klub stambog, da du ellers ikke ved, hvad du får.

 

 

Tak for svar! :)

Ja, netop Aussien har vi haft oppe og vende flere gange her de sidste par måneder. Jeg smider en besked til Maria, og håber på at hun ved noget om hyrdehundene i forhold til børn.
Dansk Spids havde jeg faktisk ikke skænket så mange tanker, men det kunne da klart også være en mulighed.
Lige nu er den islandske fårehund også virkelig med i overvejelserne... *suk* alle de muligheder... :)

Jeg påtænker at tage kontakt med nogle forskellige opdrættere af de racer vi i sidste ende udser os, og spørge pænt om vi må komme forbi til lidt hunde-snak om deres hunde, inden vi tager en endelig beslutning.

Og angående DKK stambog, så er det allerede planen at den skal følge med, hvis vi altså ender med en race-hund denne gang og ikke tilfældigvis støder på den perfekte blanding inden. :)

 

  • Like 1
Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...