min hund knurrer af min datter

[Gæst LFC FAN]

hey

 

ja som overskriften siger så er min hund begyndt at knurre af min ældste datter, da vi kun havde hende var der ingen problemer, men da vi fik nr 2 og hun blev lidt ældre kom forandringen, jeg er måske nok lidt selv skyld i det, da vi en aften sad i stuen og min ældste datter nærmede sig hunden og hun knurrede højlydt og "snappede" lidt efter hende, så gjorde jeg stik mod alle regler og love det som man sikkert ikke må, jeg smækkede hunden en på "kassen".... shame on me.

Men det kom bare over mig som et lyn fra en klar himmel!!

jeg er ikke uerfaren hundeejer, jeg har trænet med hende i 4 år og hun er B (næsten) en A hund i dch regi.... nå nok om det, problemet er følgende hunden bliver utryg og rejser børster når den store kommer inærheden af hende og hvis jeg ikke er hjemme knurrer hun, jeg vil gerne ha et tip el en øvelse hvor jeg måske kunne få dem til at blive dus igen.. anyone?

[Gæst Vivi]

Det lyder ikke nemt.

Jeg føler mig ikke erfaren nok til den store rådgivning, men indtil der kommer nogen der føler de kan, kunne jeg godt tænke mig at vide hvor gamle dine børn er og hvilken race din hund er.

 

Er det startet den aften inde i stuen, eller har der været noget før?

 

Når hunden knurrer siger den i virkeligheden: "Bliv fra mig, jeg er ikke helt tryg ved dig".

Det skal man respektere. Og det kan måske være svært, når man er barn. Men det værste er at hvis hunden bliver irettesat når den knurrer, eller oplever at det ikke virker, må den gribe til næste skridt, som er at snappe. Og hvis det bliver irettesat på det, bliver det næste igen at bide.

Så det kan ende med at man får en hund som starter med at bide, i stedet for at advare først.

 

Men hvordan du præcist tackler den situation I er i nu, tør jeg ikke rådgive om. Men en ting ved jeg, barnet skal holde sig væk når hunden beder om det.

 

I Lone Grevas bog "Familiehunden" er der et afsnit om hunde og børn. Og hun henviser til nogle øvelser bag i bogen, som kan være med til at give hund-barn-forholdet noget positivt samvær. (Hamrende god bog, synes jeg.) Men jeg tror ikke I "bare" kan ty til de øvelser, og så behandle problemet med dem. der skal nok lidt mere til.

 

Min hund er en race, kendt for at have en stor privatsfære. og det har hun, specielt hvis hun blunder/sover eller bare har lagt sig til at sove. Så skal vi ikke gå til hende. Specielt ikke min teenagedatter, som er den i huset der er mindst rolig. Så sådan er det bare.

 

Har du iøvrigt nogen idé om hvorvidt din hund kan have smerter? En temmelig stor procentdel af hunde der bliver "vrede" har rent faktisk smerter.

[Birgitta]

Det... er ikke nemt. Det er umuligt ud fra så få oplysninger.

 

Afgørende er, hvilken race -eller størrelse- der er tale om.

Hvis det ikke er en meget lille hund, så ville jeg personligt ikke acceptere noget som helst fra hunden. Med to børn under skolealderen og en hund, der knurrer, kan det alt for let gå galt. Selv om man kan lære sine egne børn at holde afstand og respektere hundens privatsfære, så er det kun et spørgsmål om tid før en legekammerat overskrider grænsen.

 

Årsagen til, at din hund ikke kan lide din datter mere er svær at sige noget om... Jeg går ud fra, at din datter aldrig er -eller har været- alene med hunden? Børn skal være temmelig store og fornuftige før det er forsvarligt at lade dem være alene med en hund. Lige så meget for hundens skyld.

Og hvis skaden først ER sket, og forholdet er ødelagt mellem hund og barn, så er det altså HUNDEN, der må bøde for det. Uanset hvad der er sket.

 

Jeg har selv haft en schæferhund, som var temmelig reserveret overfor andre mennesker. Han var også meget trænet, og han kunne nemt nok dækkes af så han ikke generede nogen. Men når der var gæster kunne det ske, at vi glemte det. Og nogle gange var der nogen, der fik et nap af ham.

 

En dag var han parkeret ved siden af barnevognen, ---med nr. to... mens vi andre var inde i en butik. Da vi kom ud havde han snappet efter et barn, der var kommet for nær..... Der var ikke sket så meget, men vi var enormt rystede.. Og han kom selvfølgelig ikke med på indkøb mere.

 

Når der var børn på besøg, så kunne han ligge i sin kurv og knurre..

 

Så en dag, da vores 8 årige datter havde været på ferie en uges tid, så knurrede han af HENDE. Og der trak vi grænsen.

Vi fik fat i en hundepsykolog, men det er mange år siden, så der var ikke så meget hjælp og hente. Og psykologen turde ikke råde os til at beholde ham.

 

Han blev aflivet. For det var selvfølgelig heller ikke ansvarligt at lade ham komme til et andet hjem.

 

--Derefter fik vi en berner sennen hund. Han var simpelthen er eminent til børn i alle størrelser. Og uanset at han havde dårlige hofter og ben, så kunne han ikke drømme om at vrisse det mindste af et barn. Aldrig! -Helgvis. For han fyldte meget, så børnene var nødt til at kravle hen over ham når de ville forbi ham.

--Også de to berner sennen tæver vi nåede at have mens børnene voksede op, var pragtfulde børnepassere og legekammerater.

 

 

Men jeg vil også sige, at min veninde har to store blandingshunde. Den ene er en eurasierblanding, og hun knurrer og vrisser mange gange af min venindes søn. Uden at der sker mere. Og også den anden -en schæfer-collie-labrador blanding har snappet efter børn. Uden der er sket mere. Og de bliver ikke aflivet. Og kommer måske heller aldrig til at gøre nogen fortræd.

Men personligt ville jeg ikke selv turde beholde sådan en hund i en børnefamilie. Og jeg ville heller aldrig råde nogen til at eksperimentere for at ændre på adfærden... Det KAN gå galt.. Og jeg ville aldrig vove at eksperimentere med børns sikkerhed.

Uanset hvor meget jeg holder af hunde, så kommer hensynet til børn altså først.

[Gæst nordlys_dk]

Afgørende er, hvilken race -eller størrelse- der er tale om.

Hvis det ikke er en meget lille hund, så ville jeg personligt ikke acceptere noget som helst fra hunden.

 

 

Egentlig er jeg meget enig med dig i meget af det du skriver, dog forstår jeg ikke at en lille hund skal kunne opføre sig 'værre' end en stor hund?

 

Personligt vil jeg tage kontakt til en adfærdsbehandler. En sådan sag kan/er meget svær at løse i et debatrum. Held og lykke med det!

[Birgitta]

Afgørende er, hvilken race -eller størrelse- der er tale om.

Hvis det ikke er en meget lille hund, så ville jeg personligt ikke acceptere noget som helst fra hunden.

 

 

Egentlig er jeg meget enig med dig i meget af det du skriver, dog forstår jeg ikke at en lille hund skal kunne opføre sig 'værre' end en stor hund?

 

Personligt vil jeg tage kontakt til en adfærdsbehandler. En sådan sag kan/er meget svær at løse i et debatrum. Held og lykke med det!

 

Der er den forskel, at en stor hund KAN være livsfarlig for et barn.....

Så er der ikke råd til eksperimenter...

 

Selv om en adfærdsbehandler kan se, hvad årsagen er, -og give nyttige råd, --så KAN resultatet smutte alligevel.. Adfærdsbehandleren går igen og må overlade familien til at løse problemerne i hverdagen.....

[Gæst anne-marie]

Jeg er træt nu, men vil svare kort

 

Når en hund knurrer er det typisk ikke fordi den er aggressiv men fordi den er utryg, føler sig truet eller har smerter e.lign..

 

Det er svært at svare på de nuværende oplysninger, så jeg kunne godt tænke mig at du uddyber jeres problematik

 

Det bedste råd umiddelbart er at du får besøg af en adfærdsbehandler, gerne fra http://www.paff.dk

[Gæst Ninjamor]

Det... er ikke nemt. Det er umuligt ud fra så få oplysninger.

 

Afgørende er, hvilken race -eller størrelse- der er tale om.

Hvis det ikke er en meget lille hund, så ville jeg personligt ikke acceptere noget som helst fra hunden. Med to børn under skolealderen og en hund, der knurrer, kan det alt for let gå galt. Selv om man kan lære sine egne børn at holde afstand og respektere hundens privatsfære, så er det kun et spørgsmål om tid før en legekammerat overskrider grænsen.

 

 

Dette kan du da ikke mene?

 

Du vil ikke "acceptere" noget fra andet end en lille hund. Jamen hvad med hunden?

Stor eller lille, der er en ÅRSAG til hundens utryghed.

En stor hund har det lige så skidt i sin utryghed som en lille hund. Men må ikke reagere på følelsen?

Hvis jeg læser dig korrekt?

 

Eneste forskel er, at den lille ikke kan lave lige så store skader som den store.

 

Det drejer sig om, at der skal (gen)etableres en gensidig tillid og fra barnets side også en respekt for hunden, dens kropszone og andre ejendomme.

 

LFC fan: Det er naturligvis meget uheldigt, at du slog din hund og det kan være medvirkende til at øge problemet.

 

Hvis der skal nogle råd på bordet som er andet end helt overordnede skal der flere oplysninger til: Race, køn, din trænings/opdragelsesideologi, hvad din hund tidligere har haft oplevet ifm. børnenes tildtedeværelse, har du f.eks. haft "låst" den i en position som sit eller dæk så børnene kunne klappe?

Hvornår præcist opstod problemet og hvad har du forsøgt for at løse det?

 

Hvordan har dit ældste barn det med hunden og hvor gammel er hun?

[Gæst LFC FAN]

ja det er en dejlig schæfertæve på 7 år og min datter er 4år, det der er mærkeligt, det er at vi har osse en datter på 1 år og hun kan kravle rundt på hende og gøre alt uden problemer, hunden "brokker" sig lidt og så går hun sin vej.

 

Men hvis den store kommer, går hun med det samme og rejser måske børster, men kommer hun for tæt på knurrer hun og går... men hunden har kun snappet lidt efter hende den aften hvor jeg "lavede" min fejl og slog hunden...

 

Ang træning har jeg trænet intensiv dch træning og gået til konkurrence med hende, det gør jeg ikke mere, måske bliver hun aktiveret for lidt nu, men nu skal det ikke lyde som om at hun gør det hele tiden, det gør hun ikke men det er træls når hun gør det....

[Gæst Ninjamor]

ja det er en dejlig schæfertæve på 7 år og min datter er 4år, det der er mærkeligt, det er at vi har osse en datter på 1 år og hun kan kravle rundt på hende og gøre alt uden problemer, hunden "brokker" sig lidt og så går hun sin vej.

 

Men hvis den store kommer, går hun med det samme og rejser måske børster, men kommer hun for tæt på knurrer hun og går... men hunden har kun snappet lidt efter hende den aften hvor jeg "lavede" min fejl og slog hunden...

 

Ang træning har jeg trænet intensiv dch træning og gået til konkurrence med hende, det gør jeg ikke mere, måske bliver hun aktiveret for lidt nu, men nu skal det ikke lyde som om at hun gør det hele tiden, det gør hun ikke men det er træls når hun gør det....

 

Der må jo være sket noget mellem de to, som har givet tæven mistillid.

 

Mht. intensiv træning, så kunne det muligvis tænkes at din hund har stivheder/smerter som din ældste datter har kommet til at berøre og hunden derfor nærer mistillid til hende.

 

(Jeg har selv haft et par Elitehunde og redningshunde og ved, hvor grebet man kan blive at træningen )

Og ved også hvor hårde hundene kan være ved sig selv.

 

Under alle omstændigheder begynder skavanker ofte at vise sig omkring din hunds alder, så måske var det værd at overveje et kiropraktortjek?

[Gæst LFC FAN]

hmm du siger noget, for hvis hunden har lagt stille længe trækker hun lidt på det ene ben når hun op og stå, men hun fungerer normalt ellers og hun piver ikke når hun rejser sig, men det kan jo ikke skade at gå til dyrelæge og tjekke hende, men jeg er lidt skeptisk med det der røntgen hos dyrelæger ang schæfere for der er mange der har fået stillet den forkerte diagnose..

 

hvis jeg løfter hende i bagbenene siger hun ik en lyd, så der er jo nok ikk tale om HD, for har heller ik en lav gang el andre symptomer...

[Gæst anne-marie]

Enig med Ninjamor

 

Når du skriver at den lille kan gøre alt, mener du så at hun får lov til at kravle rundt på hunden og hive og alt hvad små børn kan finde på?

 

Er der grænser for hvad børnene må?

 

Jeg mener at man skal opdrage børnene til at tage hensyn til hunde, hunde skal helst vælge kontakten, børn overskrider meget let hundes grænser med alle deres knus osv..

 

Det tror jeg er en stor grund til både bid og aflivninger

 

 

Ikke mindst så små børn som dine som har meget svært ved at forstå og huske reglerne, derfor skal man være meget obs når hunde og børn er sammen.

 

Hvis din hund har smerter, så bliver det endnu vigtigere, en kiropraktiker ville være godt og dyrlægetjek

 

Du er inde på aktiveringen også, hvad laver du med hunden i dagligdagen?

 

Hvor er det dejligt at du ved at det ikke duer at slå, men det kan være svært i den situation, men dejligt du ved det, mange tror hunden bare skal behandles hårdt i den situation.

[Birgitta]

ja det er en dejlig schæfertæve på 7 år og min datter er 4år, det der er mærkeligt, det er at vi har osse en datter på 1 år og hun kan kravle rundt på hende og gøre alt uden problemer, hunden "brokker" sig lidt og så går hun sin vej.

 

Men hvis den store kommer, går hun med det samme og rejser måske børster, men kommer hun for tæt på knurrer hun og går... men hunden har kun snappet lidt efter hende den aften hvor jeg "lavede" min fejl og slog hunden...

 

Ang træning har jeg trænet intensiv dch træning og gået til konkurrence med hende, det gør jeg ikke mere, måske bliver hun aktiveret for lidt nu, men nu skal det ikke lyde som om at hun gør det hele tiden, det gør hun ikke men det er træls når hun gør det....

 

Hvornår er hun sidst blevet undersøgt hos en dyrlæge? Det kunne være, at hun var ved at få en eller anden slags gigt.. Eller ledsmerter..

 

Så ville hun nemlig sandsynligvis reagere på den måde. Og hun ville bære over med den lille, som jo er alt for lille til at lære noget. Det ved hun godt.

Men det ændrer ikke på, at hvis hun har MEGET ondt, så KAN hun snappe ud alligevel.

Det er JER voksne, der har ansvaret for, at børnene ikke gør jeres hund fortræd. Den lille må IKKE kravle på hende, når det ikke er til GENSIDIG fornøjelse. Og indtil I har fået undersøgt hunden grundigt hos en dyrlæge, så må begge børnene altså holde afstand. --Hunde har nogle gange temmelig ondt før man opdager, at de har det skidt.

 

Det kan jo også være så enkelt, at din store datter efterligner lillesøsters måde at være på overfor hunden. Men hun er jo meget tungere end baby og dermed for meget for hunden. Måske efterligner din store datter også sin lillesøster i andre situationer?

Så er det måske HENDE, der har brug for ekstra opmærksomhed...

[Gæst Ninjamor]

hmm du siger noget, for hvis hunden har lagt stille længe trækker hun lidt på det ene ben når hun op og stå, men hun fungerer normalt ellers og hun piver ikke når hun rejser sig, men det kan jo ikke skade at gå til dyrelæge og tjekke hende, men jeg er lidt skeptisk med det der røntgen hos dyrelæger ang schæfere for der er mange der har fået stillet den forkerte diagnose..

 

hvis jeg løfter hende i bagbenene siger hun ik en lyd, så der er jo nok ikk tale om HD, for har heller ik en lav gang el andre symptomer...

 

Det er ikke fordi jeg vil gøre din tæve syg, men hunde er desværre ekstremt gode til at skjule smerter.

Jeg har gentagne gange stået hos dyrlæge med hunde hvor dyrlægen ikke kunne finde noget.

Men det kunne kiropraktoren!

 

Jeg ville derfor tage hende til kiropraktortjek i stedet: Hurtigere og billigere end en serie røntgenfotos.

Og så kan dyrlægen efterfølgende behandle hvis nødvendigt.

 

Kiropraktoren ser på hundens krop i dens helhed, balance, underlig gang, hovedholdning mv. Dette er en dyrlæge ikke uddannet til. Endnu

 

På dette link kan du læse lidt om synlige tegn på smerter/ubehag hos hunde samt lidt om kiripraktik http://www.hundeliv.dk/Artikler/Smerter%20hos%20hunde.pdf hvis du vil gå videre med det

[Gæst LFC FAN]

nej den lille får ikke lov til at gøre alt ved hunden, men hvis vi er samlet på gulvet ungerne, hunden og mig hvor vi leger er det o.k for mig, men hvis hunden har lagt sig for sig selv får hun ikke lov og skulle hun smutte derud til hunden hvor vi ikke ser det, er det hunden brummer lidt og går et andet sted hen....

[Gæst anne-marie]

nej den lille får ikke lov til at gøre alt ved hunden, men hvis vi er samlet på gulvet ungerne, hunden og mig hvor vi leger er det o.k for mig, men hvis hunden har lagt sig for sig selv får hun ikke lov og skulle hun smutte derud til hunden hvor vi ikke ser det, er det hunden brummer lidt og går et andet sted hen....

 

 

Ok

 

Ja, mine må også gerne knurre hvis de er utrygge eller har brug for at markere deres grænser

 

Hvis hun har smerter, så er der en risiko ved at den lille kravler.

 

Hvor bor du?

 

Gudrun Frantsen i Knebel i østjylland er også en god mulighed for et omfattende tjek af hunden

[Gæst LFC FAN]

jeg bor i hinnerup og det er nok en god ide at få hende til en kiropraktor med hensyn til det "trækken" lidt på det ene ben når hun letter sig efter lang tids hvile, men hungør det nu kun hvis vi har været meget aktive i en længere periode, hvis det bare er en alm luftetur er der ingen problemer...