Hop til indhold

Maj kampen 2009


Gæst The dogfather
 Share

Recommended Posts

Gæst The dogfather

Husk at der er weightpull-show på lørdag...:-)

 

Pablo er tilmeldt...håber han kan abstrahere fra alle tilskuerne, da det er første gang han deltager...ellers går det nok...:-)

 

se mere på

 

http://www.weightpulldanmark.com/index.php?page=shows.html

 

Var med i februar som tilskuer, og det er rigtigt hyggeligt derude...og der kommer nogen flotte hunde...

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst The dogfather
Det tror jeg da at jeg og manden skal ind og se :5up:

 

 

Du har lige fået et tak..mangler den der "synes godt om" knap der er på facebook...hehe...

 

Puha..har sommerfugle i maven...første konkurrence, og Pablo er i fantastisk form...men de er der alligevel...hehe...

Link til indlæg
Del på andre sites

Du har lige fået et tak..mangler den der "synes godt om" knap der er på facebook...hehe...

 

Puha..har sommerfugle i maven...første konkurrence, og Pablo er i fantastisk form...men de er der alligevel...hehe...

 

Det skal nok gå, Pablo slår dem alle sammen, og vi står på sidelinien og hepper :5up:

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst The dogfather
Det skal nok gå, Pablo slår dem alle sammen, og vi står på sidelinien og hepper :5up:

 

 

Takker...:-)

 

Ang. Luna, så har EWPL et regelsæt hvor der vist står noget om tilskuerhunde...jeg skal lige kigge dem igennem..kan evt. poste dem her...:-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst The dogfather

European Weight Pull League

Gældende Regler 2009

 

Sektion 1 - Weight Pull Sæson

A: 1. januar - 31. september.

 

Sektion 2 – Nationalt Mesterskab

A: Nationalt mesterskab afholdes i august eller første weekend i september.

B: Lokalitet for mesterskabet bestemmes af Bestyrelsen.

C: Kvalifikation til mesterskabet kræver at hunden mindst har deltaget i 2 EWPL sanktionerede show under sæsonen, og ved mindst 2 lejligheder har trukket 20 gange sin vægt for letvægt (-13, -20, -25, -30) og 15 gange sin vægt for tungvægt (-37, -44, +44).

D: Klassevinder i et to-dages show er den hund som trækker mest pund for pund (P4P) i sin klasse.

E: Klassevinder i et en-dags show er den hund som trækker mest pund for pund (P4P) i sin klasse.

F: Deltagergebyr må ikke overskride 30 euro pr. dag.

G: Medlemmer af de nationale klubber der afholder EWPL sanktionerede shows skal have rabat på deltagergebyret.

H: Hunden skal mindst være 18 måneder gammel for at kvalificere sig til mesterskabet.

I: Til nationale mesterskaber bliver klasserne ikke opdelt i letvægt og tungvægt. Hunde konkurrerer kun mod hunde i egen klasse.

 

Sektion 3 – Internationalt Mesterskab

A: Internationalt mesterskab afholdes i september.

B: Lokalitet for mesterskabet bestemmes af Landsrepræsentanterne i starten af sæsonen.

C: Kvalifikation til mesterskabet kræver at hunden mindst har deltaget i 2 EWPL sanktionerede show under sæsonen, og ved mindst 2 lejligheder har trukket 25 gange sin vægt for letvægt (-13, -20, -25, -30) og 20 gange sin vægt i tungvægt (-37, -44, +44)..

D: Klassevinder i et to-dages show er den hund som trækker mest pund for pund (P4P) i sin klasse.

E: Klassevinder i et en-dags show er den hund som trækker mest pund for pund (P4P) i sin klasse.

F: Deltagergebyr må ikke overskride 30 euro pr. dag.

G: Medlemmer af de nationale klubber der afholder EWPL sanktionerede shows skal have rabat på deltagergebyret.

H: Hunden skal mindst være 18 måneder gammel for at kvalificere sig til mesterskabet.

I: Til internationale mesterskaber bliver klasserne ikke opdelt i letvægt og tungvægt. Hunde konkurrerer kun mod hunde i egen klasse.

 

 

Sektion 4 - EWPL Sanktionerede Shows

A: En EWPL sanktionsformular skal være Bestyrelsen i hænde mindst 30 dage før afholdelse af showet.

B: Alle formularer skal være udfyldt og sendt til Bestyrelsen senest 7 dage efter afsluttet show.

a. Dette inkluderer Resultatrapport, Arrangørrapport, Hoveddommerrapport og Dyrlægerapport.

 

Sektion 5 – Vægtklasser

A: EWPL´s vægtklasser er:

 

Letvægt

-13: 0-12,99 kg.

-20: 13-19,99 kg.

-25: 20- 24,99 kg.

-30: 25-29,99 kg.

 

Tungvægt

-37: 30-34,99 kg.

-44: 35-43,99 kg.

+44: 44,00 - ubegrænset

 

B: Pund for Pund samt Mest Vægt Trukket bliver belønnet i henholdsvis Letvægt og Tungvægt, dog ikke til mesterskaber.

C: Letvægt er klasserne: -13, -20, -25 og -30.

D: Tungvægt er klasserne: -37, -44 og +44.

E: Letvægt og Tungvægt har seperate Pund for Pund og Mest Vægt Trukket.

F: Ændring af vægtklasserne kan kun ske med et 2/3 flertal i Bestyrelsen af EWPL.

 

Sektion 6– Indvejning

A: Alle hunde indskrevet til et EWPL sanktioneret show skal indvejes.

B: Til et to-dages show er indvejning kun nødvendig en gang.

C: Indvejning til et to-dages show foregår på første dag. Hunde der kun konkurrerer den anden dag vil blive vejet ind før de indtræder.

D: Hundens vægt skal noteres med to decimaler (f.eks. 22.30).

E: Den official der forestår indvejningen kan begrænse antallet af indvejningsforsøg pr. hund, dog minimum 2 forsøg.

F: Føreren skal veje hunden ind indenfor den afsatte tid. I modsat tilfælde vil hunden ikke få lov til at konkurrere, og deltagergebyret forfalder.

 

Sektion 7 – Nationalt Pointsystem

A: EWPL godkender nationale point i hver vægtklasse.

B: National Pointmester er den hund der har optjent flest point. Point vil blive krediteret hunden for alle EWPL sanktionerede show under sæsonen.

C: Alle hunde uanset vægtklasse bliver placeret i samme tabel.

D: Kun point som er optjent i et officielt EWPL sanktioneret show godkendes.

E: Alle konkurrerende hunde har samme chance for at optjene point.

F: For at optjene point kræves det at hunden minimum udfører et korrekt træk i sin vægtklasse.

G: Hunden vil tjene point for opnåede titler (se tabel nedenfor).

H: Hunden får point for hver hund den vinder over i sin klasse, dog ikke hunde der bliver diskvalificerede eller ikke klarer indgangsvægten.

I: Hunden vil tjene point for bedste Pund for Pund og for Mest Vægt Trukket.

J: Hvert land repræsenteret i EWPL har individuelle pointlister.

 

 

Sektion 8- Internationalt Pointsystem

A: EWPL godkender internationale point i hver vægtklasse.

B: International Pointmester er den hund der har optjent flest point. Point vil blive krediteret hunden for alle EWPL sanktionerede show den har deltaget i under sæsonen.

C: Alle hunde uanset vægtklasse bliver placeret i samme tabel.

D: Kun point som er optjent i et officielt EWPL sanktioneret show godkendes.

E: Alle konkurrerende hunde har samme chance for at optjene point.

F: For at optjene point kræves det at hunden minimum udfører et korrekt træk i sin vægtklasse.

G: Hunden vil tjene point for opnåede titler (se tabel nedenfor).

H: Hunden får point for hver hund den vinder over i sin klasse, dog ikke hunde der bliver diskvalificerede eller ikke klarer indgangsvægten.

I: Hunden vil tjene point for bedste Pund for Pund og for Mest Vægt Trukket.

 

Gruppevinder 10 point (til mesterskab tildeles yderligere 5 bonuspoint)

Anden plads 7 point

Tredje plads 4 point

 

Hunden får 1 point for hver hund den vinder over i sin klasse

Hunde der opnår titler vil blive tildelt følgende point:

EWP1: 1 point

EWP2: 2 point

EWP3: 3 point

EWP4: 4 point

osv.

 

Følgende point tildeles udenfor klasserne: (Disse tildeles ikke ved mesterskaber)

Pund for Pund Letvægt 6 point.

Pund for Pund Tungvægt 6 point.

Mest Vægt Trukket Letvægt 3 points.

Mest Vægt Trukket Tungvægt 3 points.

 

Sektion 9- EWPL Titler

A: Titler for tæppe og naturligt underlag:

10 gange hundens vægt: EWP1

15 gange hundens vægt: EWP2

20 gange hundens vægt: EWP3

25 gange hundens vægt: EWP4

30 gange hundens vægt: EWP5

35 gange hundens vægt: EWP6

40 gange hundens vægt: EWP7

45 gange hundens vægt: EWP8

50 gange hundens vægt: EWP9

55 gange hundens vægt: EWP10

osv.

 

B: Hunde kan kun opnå 1 titel pr. EWPL sanktioneret show.

C: Når en hund har opnået EWP4 eller mere ved tre forskellige shows vil hunden blive EWP4 CH.

Hvis en hund opnår EWP4 eller mere ved fem shows eller mere vil hunden blive EWP4 GR CH.

Hvis en hund har to EWP5 titler og en eller flere EWP4 er hunden EWP4 CH.

D: Titler bliver udstedt ved sæsonens afslutning.

 

Sektion 10 – Kriterier for at konkurrere i et EWPL Sanktioneret Weightpull Show

A: Hunde under 18 måneder kan ikke konkurrere officielt (se Novice Hund for uofficielle krav).

B: Alle hunde skal underlægge sig de nationale krav for vaccinationer (parvo etc.). EWPL anbefaler følgende vaccinationer: leptospirosis, kennelhoste og rabies (for internationale show).

C: Alle vaccinationer skal være godkendt af lokale, statslige eller nationale myndigheder i det land showet afholdes i.

D: Alle hunde skal være chippet eller tatoveret for identifikation.

E: EWPL følger de nationale dopingregler. Brug af alle former for præstationsfremmende midler såsom steroider og smertestillende medicin er strengt forbudt. I tilfælde af overtrædelser vil føreren blive udelukket fra EWPL shows på livstid, og pågældende hund vil blive udelukket for resten af sæsonen.

F: Hoveddommeren og dyrlægen vil helbredsundersøge alle hunde der indskrives. Begge kan diskvalificere en hund de ikke anser for at være frisk.

G: Deltagergebyr vil kun blive refunderet hvis hunden tages ud af showet før konkurrencens start.

H: Alle førere skal underskrive en erklæring på at deres hund er skadesfri og har været det i dagene op til showet. Dette gøres under indvejningen.

I: Hvis en skade opstår under en konkurrence skal anvisninger fra dyrlægen følges, og dokumentation fra autoriseret dyrlæge fremvises ved næste show.

J: Tæver i løbetid må ikke konkurrere. Tæver i løbetid må ikke forefindes på show-området.

K: Drægtige og digende tæver må ikke konkurrere (minimum 8 uger efter nedkomst).

L: Alle hunde skal konkurrere i en godkendt sele. Selen må ikke strække sig mere end 75 centimeter bagved hunden, målt fra haleroden til hægtepunktet. Dette vil blive tjekket under indvejningen.

M: Hvis en hund er medicineret kan dispensation gives. Ansøgning skal sendes til arrangøren mindst 3 uger før showet.

N: EWPL anbefaler at alle hunde er hofte- og albue røntgenfotograferede.

O: Personer der deltager i ulovlige aktiviteter med deres hund(e) er udelukket fra at deltage i EWPL´s shows.

 

Sektion 11 – Kriterier for at konkurrere som Novice Hund (Uofficiel Deltager)

A: Hunde under 12 måneder kan ikke konkurrere uofficielt.

B: Alle hunde skal underlægge sig de nationale krav for vaccinationer (parvo etc.). EWPL anbefaler følgende vaccinationer: leptospirosis, kennelhoste og rabies (for internationale show).

C: Alle vaccinationer skal være godkendt af lokale, statslige eller nationale myndigheder i det land showet afholdes i.

D: Alle hunde skal være chippet eller tatoveret for identifikation.

E: Brug af alle former for præstationsfremmende midler såsom steroider og smertestillende medicin er strengt forbudt. I tilfælde af overtrædelser vil føreren blive udelukket fra EWPL shows på livstid, og pågældende hund vil blive udelukket for resten af sæsonen.

F: Hoveddommeren og dyrlægen vil helbredsundersøge alle hunde der indskrives. Begge kan diskvalificere en hund de ikke anser for at være frisk.

G: Deltagergebyr vil kun blive refunderet hvis hunden tages ud af showet før konkurrencens start.

H: Alle førere skal underskrive en erklæring på at deres hund er skadesfri og har været det i dagene op til showet. Dette gøres under indvejningen.

I: Hvis en skade opstår under en konkurrence skal anvisninger fra dyrlægen følges, og dokumentation fra autoriseret dyrlæge fremvises ved næste show.

J: Tæver i løbetid må ikke konkurrere. Tæver i løbetid må ikke forefindes på show-området.

K: Drægtige og digende tæver må ikke konkurrere (minimum 8 uger efter nedkomst).

L: Alle hunde skal konkurrere i en godkendt sele. Selen må ikke strække sig mere end 75 centimeter bagved hunden, målt fra haleroden til hægtepunktet. Dette vil blive tjekket under indvejningen.

M: Personer der deltager i ulovlige aktiviteter med deres hund(e) er udelukket fra at deltage i EWPL´s shows.

N: Ønsker man at konkurrere som novice-hund skal dette oplyses ved indskrivning til showet.

O: Novice-hunde kan ikke opnå titler eller tjene point.

P: Novice-hunde kan ikke kvalificere sig til mesterskaber.

Q: Novice-hunde må maksimalt trække en vægt der er 15 gange så tung som hundens egen vægt. Dommeren kan til enhver tid stoppe en hund der anses for at have nået sin grænse.

R: At konkurrere som novice skal udelukkende ses som en måde for hund og fører at samle erfaring.

 

Sektion 12 – Korrekt Opførsel fra Fører og Hund

A: Alle deltagere (førere, ejere etc.) er ansvarlige for deres hunds opførsel.

B: Alle ukontrollerede hunde vil blive udelukket og bortvist fra showet.

a. Dette inkluderer ukontrolleret aggression mod andre hunde.

b. Ukontrolleret aggressiv adfærd overfor officials, andre konkurrerende og publikum, inklusiv dyrlæge og dommere.

C: Usportslig adfærd overfor hunde, konkurrerende, publikum, officials etc. vil føre til diskvalifikation af denne person, samt alle hunde indskrevet af denne person.

D: Den hund (fører) som bliver diskvalificeret på grund af usportslig optræden eller ukontrolleret aggression kan ikke optjene point, titler eller præmier.

E: Hvis hunden bliver diskvalificeret på 1. dag i et 2-dages show vil hunden også blive nægtet start på 2. dagen.

F: Overgreb på hunde vil ikke blive tolereret hverken før, under eller efter et show.

G: Førere er ansvarlige for at holde rent efter deres hund(e).

H: Hunde som optræder aggressivt i holdingområdet vil få en advarsel. Ved anden advarsel vil hunden blive diskvalificeret. Aggressiv opførsel kan være udfald mod andre. Pitbossen uddeler advarslerne og rapporterer til vægtklassedommeren som noterer dem.

 

Sektion 13 – Officials

A: Arrangøren af showet er ansvarlig for:

a. at alt nødvendigt udstyr for at afvikle showet er til rådighed.

b. at udfylde og indsende alle papirer til EWPL Bestyrelsen. Dette inkluderer resultatrapport, arrangørrapport, hoveddommerrapport og dyrlægerapport.

c. at bekræfte at alle EWPL regler er blevet overholdt, samt at ingen hunde har lidt overlast.

B: Hoveddommeren er ansvarlig for:

a. at overse alle aspekter af showet, inklusiv registrering, indvejning, udstyr og konkurrencen.

b. at tage alle afgørende beslutninger i tvivlsomme situationer.

c. at rapportere alle diskvalifikationer og klager i dommerrapporten.

d. hoveddommeren kan diskvalificere enhver fører for usportslig opførsel før, under og efter et show. Deltagergebyr vil i så fald ikke blive refunderet.

e. at bekræfte at alle hunde er i stand til at konkurrere.

f. at bekræfte at alle dommerlærlinge følger alle EWPL regler.

g. at afholde fører-mødet. På fører-mødet vil vægtøgningerne i klasserne blive aftalt. Førere der ikke er tilstede til mødet forfalder sin ret til at blive hørt.

C: Cart Marshalls er ansvarlige for:

a. sikker lastning og jævn fordeling af vægt på vognen.

b. at bekræfte at den korrekte vægt er på vognen til hver en tid. Når vægten øges på vognen må marshalls tydeligt meddele dette til sekretæren.

c. at hægte hunden af og på vognen (med mindre føreren selv ønsker at gøre det).

d. at tage tid på hunden fra den forlader on deck til påkobling.

e. at vedligeholde banens overflade (kun tilladt imellem klasser).

f. marshalls må ikke forsøge at stoppe en hund der forsøger at gå bagud eller trække vognen baglæns. Føreren eller dommeren træffer denne afgørelse..

g. marshalls må ikke bremse vognen før trækket er gennemført ved signal fra dommeren.

D: Vægtklassedommer er ansvarlig for:

a. at dømme og tage tid på trækkene.

b. at annoncere hvilken hund der skal trække næste gang.

c. notere advarsler fra holdingområdet.

d. at opretholde alle EWPL regler ved at give klar og tydelig instruktion.

e. at sikre at den korrekte vægt kommer på vognen indenfor tidsrammen.

E: Sekretæren er ansvarlig for:

a. at registrere tiden på trækkene.

b. at registrere når førere står over.

c. Notere advarsler på dommerens begæring.

F: Pit Boss er ansvarlig for Holding Området, inklusiv:

a. at annoncere den næste hund der skal trække.

b. at holde rede på startrækkefølgen på ethvert tidspunkt i klasserne.

c. at kommunikere til sekretæren når en fører står over.

d. at sikre at der går en official med hvis en hund må forlade holding-området for at forrette sin nødtørft.

e. at sikre sig at førere holder sig klar hele tiden, så klasserne kan forløbe gnidningsfrit.

f. Overvåge området og dele advarsler ud til hunde der feks. Leger med sin snor eller er aggressiv.

 

Sektion 14 – Arrangørens Valg

A: Klassernes startrækkefølge kan gå fra tungeste til letteste eller omvendt.

B: Normalt bytter man rundt på klassernes rækkefølge ved et to-dages show.

C: Klasserne løber altid fra letteste hund til tungeste hund.

 

Sektion 15 – Holding Område

A: Et holding område stort nok til at rumme alle konkurrende i en klasse skal forefindes.

B: Alle hunde der konkurrerer i klassen skal blive i holding området under hele klassens forløb. Førere der skal konkurrere i den næstkommende klasse skal indfinde sig i holding området før klassen begynder, ellers bliver hunden diskvalificeret.

C: Hvis en hund er tvunget til at forlade holding området for at forrette sin nødtørft skal en official følge med.

D: Ingen fødevarer eller anden form for belønning er tilladt i holding området. Førere er tilladt at have drikkevarer til sig selv, og en vandskål til sin hund(e). Hunden må kun drikke det vand der forefindes i holdingområdet.

E: Holding området skal være adskilt fra publikums område.

F: Holding området må ikke placeres foran banen, med mindre det er afskærmet af en væg eller lignende.

G: Kun hunde i den pågående vægtklasse er tilladt i holding området. Når en hund er færdig i klassen skal den forlade holding området.

H: Alle hunde skal være under opsyn i holding området. Hvis en fører har mere end 1 hund i samme klasse skal føreren have de hunde i bur der ikke er næste til at trække.

I: Førere er tilladt en assistent i holding området. Hoveddommeren afgører om der er tilstrækkeligt med plads til dette.

J: Junior førere bør have en voksen assistent med i holding området.

K: Alle hunde i holdingområdet skal have adgang til et bur om nødvendigt.

L: Rygning er forbudt i holdingområdet.

M: Aggressiv adfærd i holdingområdet udløser en advarsel. Ved anden advarsel diskvalificeres hunden.

a. Pibossen uddeler advarsel ved aggressiv opførsel overfor andre hunde, officials og hundeførere.

b. Advarsler tildelt i holdingområdet er seperate, og tæller ikke sammen med øvrige advarsler som kan uddeles under konkurrencen.

 

Sektion 16 – Weight Pull Banen

A: Banens bredde skal være mellem 3.0 and 6.0 meter.

B: Banens længde skal være mindst 11 meter.

C: Banen skal fortsætte mindst 3 meter efter målstregen.

D: Banens overflade skal være ensartet overalt.

E: Hvis banen ikke er vandret skal der trækkes i den retning der går opad.

F: Banens overflade kan bestå af græs, jord, grus eller tæppe.

G: Overflader såsom cement, asfalt, sand eller beton er ikke tilladte.

H: Banens overflade må kun udbedres mellem vægtklasser. Undtagelser er startlinien og mållinien der kan udbedres hvis nødvendigt.

I: Der skal være en passage for hundene fra banen tilbage til holdingområdet efter et træk. Passagen skal være adskilt fra publikums område.

J: Det er kun tilladt at udføre reparationer på banen under en vægtklasse hvis der er fare for sikkerheden for de konkurrerende. Tilladte reparationer kan være f.eks. reparere en knækket barriere eller en sektion af skinnerne. Udbedring af banens overflade såsom at udfylde huller er strengt forbudt.

 

Sektion 17 – Weight Pull Banen (Skinner)

A: Ingen barrierer er påkrævet.

B: Banens overflade må kun udbedres mellem vægtklasser. Undtagelser er startlinien og mållinien der kan udbedres hvis nødvendigt.

C: Banens overflade kan bestå af græs, jord, grus eller tæppe.

 

Sektion 18 – Banens Barrierer

A: Banens barrierer skal være minimum 90 centimeter høje.

B: Banens barrierer skal løbe i hele banens længde og fortsætte minimum 3 meter efter mållinien.

C: Banens barrierer skal være udført i et materiale og en udformning stærkt nok til at holde alle typer hunde inde på banen.

D: Banens barrierer placeres ved banens yderste kant.

E: En barriere til at adskille publikum fra banen skal være minimum 1 meter fra banens barrierer.

a. Udformningen af publikumsbarrieren bestemmes af hvor stort publikum der er.

 

Sektion 19 - Bane Barrierer (Skinner)

A: Ingen bane barrierer er påkrævet.

B: En publikumsbarriere skal forefindes minimum 3 meter fra banens yderste kant.

C: Udformningen af publikumsbarrieren bestemmes af hvor stort publikum der er.

 

Sektion 20– Vognen (Hjul)

A: Vognen skal være i stand til at transportere 2500 kilogram sikkert of forsvarligt.

B: Vognen skal have 4 hjul med lufttryk:

a. alle hjul skal have samme størrelse.

b. alle dæk skal have samme dæktryk ved showets start.

c. dæktrykket må ikke justeres under en vægtklasse.

d. hjulene må ikke have en diameter mindre end 25 centimeter eller større end 46 centimeter.

e. vognen må ikke være bredere end 180 centimeter (inklusiv hjul) og ikke længere end 240 centimeter.

C: Et reservehjul skal være til rådighed. Hvis et hjul bryder sammen eller punkterer er det arrangørens ansvar at sørge for showet kan fortsætte på samme vilkår som før.

D: Linen mellem vogn og hund skal være lavet af reb eller nylon.

E: Linen skal være være imellem 150 centimeter og 180 centimeter fra startlinien til hægtepunktet.

F: Linen skal være "v"-formet, og være fastgjort med hægter (karabinhager). Knuder er ikke tilladt.

G: Vognen skal være udstyret med reb bagtil for at bremse vognen og trække den tilbage.

 

Vognen for vægtklassen -13 kg.

A: Vognen skal kunne klare en vægtbelastning på minimum 300 kg.

B: Vognens egenvægt må ikke overstige 40 kg.

C: Linen mellem vogn og hund skal være lavet af reb eller nylon.

D: Linen skal være være imellem 150 centimeter og 180 centimeter fra startlinien til hægtepunktet.

E: Linen skal være "v"-formet, og være fastgjort med hægter (karabinhager). Knuder er ikke tilladt.

F: Vognen skal være udstyret med reb bagtil for at bremse vognen og trække den tilbage.

G: Når vægten totalt set overstiger vægten af den normale vogn byttes vognen.

 

Sektion 21 – Vognen (Skinner)

A: vognen skal løbe på ydersiden af skinnerne.

B: vognens platform må ikke gå mere end 30 centimeter ud over vognens sider.

C: vognen skal være udstyret med en tøjle der skal være imellem 120 centimeter og 150 centimeter fra vognens forreste kant til hægtepunktet på hunden. Tøjlen kan være "v"-formet eller løbe i en lige linie og skal være lavet af reb eller nylon.

D: vognen skal være udstyret med et reb bagtil for at bremse vognen og trække den tilbage til startlinien.

E: vognen skal være udstyret med et bremsesystem for at forhindre vognen i at rulle efter den er blevet standset.

F: vægten på vognen må ikke overskride kanterne på vognens platform.

 

Sektion 22 – Skinnesystem

A: Skinnerne kan være runde. "v"-formede eller flade, og skal matches af tilsvarende hjul. Vægten der bliver trukket skal være mindre end skinnernes maksimale bæreevne.

B: Banen skal være forsynet med en anordning til at stoppe vognen i begge ender af banen.

C: Vinklen på skinnesystemet skal kunne justeres.

D: Skinnerne skal være mellem 50 centimer og 170 centimeter fra hinanden.

E: Banens overflade skal strække sig mindst 7,5 meter fra startlinien.

 

Sektion 23 – Vægte

A: Der skal være nok vægt til rådighed til at gennemføre ethvert træk. Vægtene skal være ensartede og udformet så stabling kan foregå sikkert.

B: Maksimumhøjde vægte må stables er 150 centimeter.

a. Hvis arrangøren eller hoveddommeren kan forudse at vægten vil vil nå en mængde så det er nødvendigt at stable højere end 150 centimeter, skal de enten mindske lufttrykket i dækkene (hvis dæk bruges) eller øge vinklen på skinnesystemet (hvis skinner bruges).

 

Sektion 24 – Procedure for et Korrekt Pull

A: Alle hunde skal trække vognen 4,80 meter på 60 sekunder eller mindre. Hvis hunden har påbegyndt trækket og man passerer 60 sekunder, får hunden lov til at fortsætte indtil vognen stopper. Hvis vognen stopper før mållinien er trækket ikke godkendt.

a. Alle træk skal times med et ur i stand til at registrere 1/100 sekund. Alle træk vil blive noteret med 1/100 sekund.

b. Hundeføreren som er on deck skal, indenfor 30 sekunder fra at blive kaldt på banen, gå frem til vognen uden at hunden klatrer op på den, placere hunden, koble den på og søge kontakt til dommeren. Mislykkes dette eller klatrer hunden op på vognen uddeles en advarsel. Nye 30 sekunder begynder straks advarslen er givet.

c. Føreren skal stille, sætte eller lægge hunden af før den slippes. Der tages kontakt til dommeren som giver klartegn. Føreren skal derpå begive sig fremad over mållinien eller bag forhjulet, med øjnene rettet fremad.

d. Advarsel gives hvis hunden begynder inden føreren tager sit første skridt fremad.

e. Hunden skal være rolig uden fysisk kontakt til føreren i mindst et sekund inden dommeren kan give klartegn.

f. Når dommeren har givet klartegn må føreren ikke berøre hunden eller udstyret, eller kommunikere med hunden.

g. Føreren må ikke kommunikere med hunden før han/hun har passeret mållinien, eller er bag forhjulet. Hvis det sker vil der blive uddelt en advarsel og trækket gøres om. Kommunikation inkluderer øjenkontakt, berøring, tale/hviske og håndtegn.

h. Tiden starter når føreren har passeret mållinien eller er bag forhjulet, eller hunden af sig selv laver en fremadrettet bevægelse.

i. Når føreren går fra hunden skal det foregå i normalt tempo. Skønner dommeren at føreren går langsomt for at vinde tid vil en advarsel blive uddelt, vognen stilles på startlinien og trækket gøres om.

j. Dommeren oplyser kun om resterende tid ved forespørgsel fra føreren.

B: Næste hund til at trække skal være on deck inden vognen trækkes tilbage til startlinien. Ønsker føreren at få flyttet vognen til en af siderne, skal han/hun bede om dette inden vognen trækkes til startlinien.

C: Føreren kan placere vognen hvor som helst på startlinien. Når føreren har samtykket om udgangspositionen kan føreren ikke omplacere vognen

D: Ved starten skal linen mellem vognen og hunden være så tilpas udstrakt, at den ligger fladt på banen uden snoninger

E: Hunden må gerne påbegynde trækket inden føreren har passeret mållinien.

F: Hvis føreren vælger at drive hunden bagfra, må der ikke gives kommando før føreren er bag forhjulet. Hverken hund eller udstyr må berøres.

G: Først når føreren har passeret mållinien må han/hun kommunikere med hunden.

H: Når føreren har passeret mållinien må han/hun ikke gå tilbage over linien eller røre hunden før vognen er i mål. Hvis hund eller udstyr berøres uddeles en advarsel, og trækket går om.

I. Kun føreren må kommunikere med hunden under trækket.

J: Kommunikation med føreren er tilladt, så længe den ikke indeholder hundens navn eller trækkommandoer.

K: Der skal anvendes lige store vægtøgninger indtil en vægtklasse er afsluttet.

L: Føreren bestemmer selv startvægten på vognen.

M: Føreren bestemmer selv hvilken vægt hunden skal trække.

a. Føreren kan stå over så mange træk han/hun vil.

b. Føreren kan vælge at stå over indtil de er on deck.

N: Hvis udstyr eller sele går i stykker under et træk har føreren 60 sekunder til at udbedre skaden. Kan føreren ikke nå at udbedre skaden indenfor tidsgrænsen får denne mulighed for at stå over. Udbedres skaden indenfor tidsgrænsen fortsættes trækker fra hvor vognen standsede.

O: Lokkemidler er ikke tilladt. Det gælder alle former for legetøj, mad og ting der afgiver lyde.

a. Anvendes noget af ovenstående bliver hunden diskvalificeret.

b. Hunden må ikke bide i eller lege med sin snor. Sker dette vil en advarsel blive uddelt.

P: Føreren skal give snoren til vognpersonalet, hunden må ikke have snor på under trækket.

Q: Hunden må trække med eller uden halsbånd inklusiv glidekæder.

a. Dressurhalsbånd, vægthalsbånd, elhalsbånd og lignende er ikke tilladt.

R: Der må ikke forfindes hunde foran banen når en hund trækker. Dette inkluderer tilskueres hunde.

S: Den hund som trækker mest i forhold til sin vægt (P4P) kåres som vinder. Hvis en eller flere hunde har samme P4P vinder den hund som har hurtigste tid.

T: En fører kan have en ubegrænset antal hunde i samme klasse.

U: Det er ikke tilladt at påføre hundens poter noget som forbedrer hundens greb. Kun vand er tilladt at påføre hundens poter inden den skal trække.

V: Føreren har ret til max. 2 minutters pause imellem hvert træk, fra hunden kobles af vognen. Dommeren tidtager dette.

X: Tangle

a. En "tangle" vil blive kaldt af dommeren hvis hunden bliver indfiltret i udstyret på en sådan måde at det kan skade hunden at fortsætte, eller hvis hunden forsøger at trække med et eller flere ben ude af selen.

b. Dommeren kalder en tangle hvis hunden går så langt tilbage at den rammer vognen eller kommer over startlinien.

c. Står hunden med et ben ude af selen bliver der ikke kaldt tangle hvis hunden idet den går fremad får benet ind igen.

d. En "tangle" kan kun kaldes af dommeren. Føreren kan anmode dommeren om at få en "tangle", men dommeren skal godkende anmodningen før føreren kan gå frem til hunden. Dommeren har ret til at afvise en anmodning.

e. Hunden kobles af og fejlen rettes. Hunden skal startes om og føreren have klartegn fra dommeren inden hunden forlades, som ved en normal start.

f. Tiden stoppes når en tangle kaldes, og startes igen når føreren har passeret mållinien eller forhjulet, eller hunden af sig selv begynder trækket.

g. Vognen må ikke flyttes, medmindre den er i karambolage med banden. Såfremt den kommer det kan den rettes op. Hvis vognen er tvunget til at blive flyttet tilbage for at få den fri, må trækket gå om fra startlinien.

h. Hvis føreren bevidst filtrer hunden ind i udstyret vil trækket ikke blive godkendt.

i. En tangle regnes som en advarsel. To advarsler, uanset årsag, i samme runde medfører et ikke godkendt træk. (Gælder ikke advarsler uddelt i holdingområdet.)

 

Sektion 25 – Førere med Handikap

A: Førere med handikap som der skal tages hensyn, til skal angive dette ved tilmelding til showet.

a. Forberedelser så en handikappet kan konkurrere skal imødekommes. Alle ønsker fra føreren skal diskuteres med dommeren inden vægtklassen begynder.

 

Sektion 26 - Klagemulighed

A: Hoveddommeren har det sidste ord i alle klager. Klager skal indgives så hurtigt som muligt, og senest 10 minutter efter klassen er afsluttet.

B: Alle klager indgivet efter showets afslutning vil ikke blive taget i betragtning, da alle klager skal indgives til dommeren straks der måtte være grund herfor.

 

Sektion 27 – Alkohol

A: Det er ikke tilladt for officials eller deltagere at nyde alkohol før eller under et show.

 

Sektion 28 – Doping Test

A: EWPL forbeholder sig retten til at udføre tilfældig dopingkontrol under et show. Førere vil blive instrueret om detaljer under fører-mødet.

 

Sektion 29 – Ændring af EWPL Regler

A: Ændring af reglerne kan ske med en simpel flertalsbeslutning af Landsrepræsentanterne, med mindre andet er angivet.

B: En simpel flertalsbeslutning regnes som værende mere end halvdelen af Landsrepræsentanterne.

C: Alle regelændringer træder i kraft fra begyndelsen af efterfølgende sæson.

D: Regelændringer kan ikke foretages under en sæson.

 

Sektion 30 - Lærling til EWPL Dommer

A: For at blive EWPL dommer kræves det at man minimum har gået ved siden af en udnævnt EWPL dommer i 3 forskellige vægtklasser ved 2 forskellige lejligheder.

B: Lærlinge skal bestå en skriftlig EWPL Dommer Test.

C: Når A og B er fuldført vil EWPL udstede en dommerlicens. Denne licens er nødvendig for at kunne dømme et officielt EWPL show.

D: Inden sæsonens begyndelse skal alle EWPL dommere gennemføre en skriftlig test for at forny sin licens.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst The dogfather

R: Der må ikke forfindes hunde foran banen når en hund trækker. Dette inkluderer tilskueres hunde.

 

de må godt være med på sidelinjen som jeg forstår det...:-)

Link til indlæg
Del på andre sites

R: Der må ikke forfindes hunde foran banen når en hund trækker. Dette inkluderer tilskueres hunde.

 

de må godt være med på sidelinjen som jeg forstår det...:-)

 

Det lyder jo meget logisk, da en hund foran banen kan animere en hund til at trække hårdere og mere end den måske reelt kan overkomme.

 

Men så holder vi os bare på sidelinien :blink:

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst The dogfather
Øj det ser sjovt ud, hvis jeg kan nå det før arbejde så kommer jeg og kigger på (uden Petrine, fornemmer at hun ikke helt hører til i det selskab :-D) - hvor meget kan Pablo trække? Hvad vejer han?

 

Pablo vejer 30kg, og jeg har faktisk aldrig prøvet at lade ham trække med fuld styrke...men han trak 175kg den anden dag, uden problemer...:-)

Link til indlæg
Del på andre sites

175 kg!! Det er da helt vildt!! Jeg skal møde kl 16, så jeg kommer og kigge i fuld uniform - hvad så når i går tur? så kan han jo ligesom trække afsted med dig og et par stykker mere?

 

Jeg og Fox kommer også, og vi har aftalt at følges derind, har du lyst til at slutte dig til os?

Link til indlæg
Del på andre sites

Vi er nok ret nemme at spotte, kæmpe-kone i DSB-uniform, mini-mand med rødt skæg (og så kommer Petrine måske allilgevel med) - så slå endligt følge med os :-D vi kommer med bussen 12.19 ;-)

 

Hjul eller ej, så er jeg stadig dybt imponeret over 175 kg - må se om Petrine kan trække 17 :-D

Link til indlæg
Del på andre sites

Vi er nok ret nemme at spotte, kæmpe-kone i DSB-uniform, mini-mand med rødt skæg (og så kommer Petrine måske allilgevel med) - så slå endligt følge med os :-D vi kommer med bussen 12.19 ;-)

 

Hjul eller ej, så er jeg stadig dybt imponeret over 175 kg - må se om Petrine kan trække 17 :-D

 

Og jeg har Luna med, så det må også hjælpe dig til at kunne finde os :blink:

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst The dogfather
175 kg!! Det er da helt vildt!! Jeg skal møde kl 16, så jeg kommer og kigge i fuld uniform - hvad så når i går tur? så kan han jo ligesom trække afsted med dig og et par stykker mere?

 

 

hehe...jamen altså hvis du kigger resultatlisten fra vores seneste show igennem vil du se at der er hunde som trækker meget mere...:-)...

 

Jamen en af finterne ved wp er jo at man lærer sin hund en træk kommando og en stop kommando, og så ved han jo at træk er noget der foregår med sele på..:-)...men altså jeg har da fået ham til at trække afsted med min bror ved at råbe "træk!" mens han holdte ham...hehe

 

 

og jep...der er hjul på...:-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst The dogfather
Bare et lille spørgsmål til TS - har du også Victoria med ? (vi nemlig også gerne hilse på hende :mrgreen:)

 

Hun er desværre i løb og der må ikke være løbetidstæver tilstede...:-)

 

Pablo er lige blevet vejet til 30.80, så han er røget en vægtklasse op og istedet for at blive den største i -30 er han den mindste i klassen over...hehe...så han må lige gve den ekstra gas...;-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst The dogfather
øv øv - hvor kan de der f... løbetider falde uheldigt :blink:

 

hehe...ja bare lige lidt...det går også ud over Pablos koncentration...men han er heldigvis ikke så kvik, så han synes hendes tis er mere interessant end hendes *beep*...:mrgreen:

Link til indlæg
Del på andre sites

hehe...ja bare lige lidt...det går også ud over Pablos koncentration...men han er heldigvis ikke så kvik, så han synes hendes tis er mere interessant end hendes *beep*...:mrgreen:

 

:lol::lol: Sådan har Alto lige været - han skubbede hende nærmest væk, når hun sad og tissede for at komme til at snuse - på den våde plet i græsset :lol:

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst The dogfather
:lol::lol: Sådan har Alto lige været - han skubbede hende nærmest væk, når hun sad og tissede for at komme til at snuse - på den våde plet i græsset :lol:

 

hehe...hvor godt...lyder som Pablo...:-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...