Udviklingen på det lille kræ.

[Aslan]

Dengang Aslan var hvalp, var han sådan hvalpet, og det var han i meget lang tid (måske lang tid, hvad ved jeg). Pludselig en dag, begynder han at lette ben (ca 9 mdr) og ligeså stille begynder at sige fra for andre hunde, specielt når det galt humpning fra både hanner og hunner.

 

Så fyldte han et år, og blev from som et lam det varede så 3 uger, så blev han komplet umulig og en rigtig lille bølle der skulle prøve andre hunde af.

 

Der gik så ydemere en god måned og så begyndte han virkelig at sige fra / markere(sloges) og lærte sin størrelse at kende, 2-3 uger senre løb han rundt og legede politibetjent til træning Brummede lidt af de andre hvis det var en unfair "kamp" de havde.

 

Fra han stoppede med at "bølle", begyndte han at få et mere roligt sind, der skal mere til at chokere ham, børn er underlige, men de må da gerne røre ham HVIS de absolut skal (hvilket moar siger de skal, hvis det er "ordentlige" børn).

 

Sidst men ikke mindst så har han jo været lege onkel for Freya, hvilket han faktisk var god til.

 

Så indtil videre ser det ud som om Martin, Aslan og jeg har fået gjort jobbet ok.

 

 

En ting mangler vi dog, og det er alt det som den pokkers gamle dyrelæge fik ødelagt da hun tumlede aslan da han var 3 mdr og igang med at overtage verdens herredømmet (ifølge hende). Men det tager vi i en anden tråd :blink:

 

Som tiden er gået, med hensyn til lydighed, er Aslan, trods der ikke er nogen hjemme, blevet ganske fin til at gå fri, han kommer hver gang, mm der lige er noget interrassant, så er det lidt hip som hap - om det er nok interassant til ikke at komme - for vi har nået det punkt hvor han faktisk tit tænker over om det er værd at komme. Det er det så tit, for når han kommer og giver kontakt, ja så får han lov at løbe hen og undersøge, dog er der ting der bare SKAL undersøges (derfor bliver han KUN sluppet når der ikke er mennesker og harre i miles omkreds:mrgreen:).

 

 

Sit kan han til UG, både stemme og håndsignal.

Dæk er han altså ikke meget for, som vi har lært ham at kende, kan vi også læse kropssprog samt øjne, og han vil gerne, og jeg tror han tøver fordi det er hårdt med den store krop at komme op igen. Og han får jo ikke dæk, for at ligge og slappe af i en time - hvilket han sikkert har luret for mange måneder siden

Han kan vente (når vi kommer til et hjørne)

Og stå er han også begyndt at kunne på afstand (dette SKAL der signal på før at han kan)

 

 

Men alt i alt, så syntes jeg vores lille "kræ" gerne må få "" omkring ordet. Vi begynder at få en yderst dejlig, rolig og meget velfungerende hund

 

 

Så ja, der er virkelig håb forude, og trods dage hvor man ville ønske man havde skudt sig selv, så er det hele "kampen" værd :blink:

[Gæst Sine]

Dejlig opdatering:-D:-D - og rart at læse at der er håb forude, når man nu engang imellem tænker at man har verdens mest håbløse hund:neutral: