Hop til indhold

180 grader


Gæst Priceman
 Share

Recommended Posts

Gæst Priceman

Jeg har fået følgende tilsendt fra en god ven der læste den på netavisen 180 grader.

 

Link

 

26. aug 2009 kl 22:30

 

Skal vi skue hunden på hårene?

 

Dagens klumme: Ole L. Olesen skærer ind til benet i "kamphunde"-debatten og afviser alle tåbelige forbudstanker. Af Ole L. Olesen

I den verserende debat om "muskelhunde" eller "kamphunde" er rigtigt mange stærke følelser indblandet. Det er ikke så underligt, når man piller ved noget, som mennesker har kastet deres kærlighed på.

 

Der bliver dog jævnligt fra alle sider ytret noget forfærdeligt sludder, og til dette bør der være lidt saglig modvægt - det håber jeg at kunne give her.

 

Først og fremmest må både tilhængere og modstandere i denne sag være enige om, at det sådan set ikke er hunden i sig selv, der er problemet, men derimod dens adfærd. Det er altid uhensigtsmæssig eller uønsket adfærd, som forårsager alle de ulykkelige hændelser, hvor andre dyr eller mennesker kommer til skade.

 

En hunds adfærd er betinget af nøjagtig de samme tre ting, som gør sig gældende for menneskers adfærd, nemlig: arv, miljø og opdragelse, og det er kombinationen af disse tre elementer, der afgør, hvordan en given hund vil reagere i en given situation.

 

Arv

Lad os starte med at konstatere, at hunden er et rovdyr. Hvor væmmeligt det end er, så er alle hunde rovdyr. Stort set hele det genetiske arvemateriale i en hund er identisk med ulvens, som jo er stamfader til alle nulevende tamhunderacer. Kun ganske få procent af arvemassen er den diversitet, der kan tilskrives tusinder af års udvælgelse og avlsarbejde, siden de første ulvedyr blev domesticeret af mennesker.

 

Det betyder, at enhver hund potentielt er en "dræber", fordi den - hvis den er nødsaget til det - kan opspore, jage, dræbe og fortære et byttedyr.

 

Enhver landmand og andre, der kender til husdyravl, ved, at man ved målrettet udvælgelse og avl kan forstærke henholdsvis svække gode eller dårlige egenskaber ved en given dyreart.

 

Og det er her problemerne begynder at opstå. Seriøse hundeavlere har altid tilstræbt at fremme de bedst mulige egenskaber ved den race, de måtte arbejde med. Og de eksemplarer, der faldt uheldigt ud, blev elimineret fra fremtidig avl. Men når en given race pludselig bliver ekstraordinær populær, træder nogle mere griske mekanismer desværre i kraft.

 

Så bliver der avlet på alt, som blot ligner, uden hensyntagen til egenskaber, temperament eller sygdomme - med mange usunde, skrøbelige og ustabile hvalpe til følge.

 

Det skete med Collie som følge af Lassie-filmene, og det er også overgået Dobermann, Rottweiler, Labrador og Schæfer i de sidste 5 årtier - og hver eneste gang er antallet af ulykker med de pågældende hunderacer steget markant.

 

Nu er det så de korthårede muskuløse hunde samt de små taskehunde, der er populære.

 

Hundekampe blev forbudt i vores del af verden for over 150 år siden, og i de efterfølgende ca. 60 hundegenerationer har avlsarbejdet målrettet gået på at dæmpe de aggressive egenskaber og øge de sociale færdigheder hos disse hunde.

 

Dette står i skærende kontrast til den østeuropæiske hundeavl. I mange østeuropæiske lande eksisterer de modbydelige hundekampe stadig, hvilket naturligvis betyder, at man i avlsarbejdet dér stadig forsøger at fremme de aggressive egenskaber mest muligt.

 

Med den handelsmæssige åbning mod Øst betyder det, at vi lige pludselig har hunde af nøjagtig samme race, men med vidt forskelligt temperament og adfærd.

 

Så påstanden om, at alle "muskelhunde" er lige farlige, er derfor lige så idiotisk som at påstå, at alle køer giver lige meget mælk.

 

Kombineret med at hvalpe fra Østeuropa som regel er langt billigere end dansk opdrættede hvalpe - sommetider kun en tiendedel af prisen - gør det desværre disse hunde til oplagte emner for unge og urutinerede hundeejere.

 

Miljø

De første 16 uger af en hundehvalps liv er de allervigtigste. Det er i disse uger, at hvalpen skal lære alt det, den fremover skal kunne lide eller være påpasselig overfor. Det er også i denne periode, at hele dens sociale intelligens dannes.

 

Derfor er mange kenneler begyndt at flytte salgstidspunktet til 12. uge. Dette udelukkende for at give hvalpen den bedst mulige psykiske ballast, inden den nye ejer kan begynde at sætte sit præg på den.

 

Og igen er det de skruppelløse hundehandlere, der vælger omvendt. Utallige er de hvalpe, der er taget alt for tidligt fra moderen på en østeuropæisk hundefabrik. Disse hvalpe er ikke færdigudviklede, hverken mentalt, socialt eller fysisk, inden de kastes i armene på en uerfaren køber.

 

At de samtidig er blevet hårdhændet behandlet og transporteret i mange timer i lukkede bagagerum eller lignende gør ikke deres psykiske tilstand bedre. Det er uomtvisteligt at hundemoderens omsorg og prægning er uhyre vigtig for hvalpen, og hvis dette ikke bliver fuldbragt, må hvalpen jo selv "opfinde" sin adfærd ud fra de dybest liggende instinkter.

 

Et andet væsentligt punkt er, at hunde er flokdyr - de trives bedst og mest harmonisk i den flok, de tilhører, men skal også lære at omgås andre dyr og mennesker. Derfor er samspil med ejeren og socialiseringen med andre hunde uhyre vigtigt for at undgå uhensigtsmæssig adfærd. Det bedste middel til dette er hvalpekurser, lydigheds- og dressurtræning, for det træner både hund og ejer. Og så er det jo helt grotesk, at hovedparten af disse kurser frabeder sig "muskelhunde". Det burde jo være obligatorisk for enhver hundeejer at deltage i disse kurser, faktisk allermest for ejerens skyld.

 

Det andet negative aspekt vedrørende flokken er de forhold, hvor hunden "opbevares" isoleret fra ejeren. Det vil altid give mere usikre og frygtsomme hunde, som lettere får et hidsigt temperament. Det er et almindeligt kendt faktum blandt opdrættere og trænere af bidske og utilnærmelige pladshunde.

 

Så en for tidligt fjernet hvalp, der ikke bliver socialiseret, ikke kan komme til træning, og som bliver holdt gemt i et kælderrum, vil altså være milevidt i temperament og adfærd fra en ordentligt behandlet familiehund af nøjagtig samme race.

 

Opdragelse

At det netop var ulven, der blev stamfader til menneskets bedste ven er ikke så underligt; den er en fremragende og udholdende jæger, den er et socialt veludviklet flokdyr, den har en høj intelligens, og den er dermed meget lærenem.

 

Det er imidlertid vigtigt at forstå, at alle hunderacer oprindeligt er fremavlet til at udføre et arbejde for mennesker; som jægere, som hjælpere eller som beskyttere.

 

I vores moderne verden er de fleste hunde desværre blevet arbejdsløse, og derfor skal arbejdet nødvendigvis erstattes med andre fysiske og mentale aktiviteter, ellers vil hunden begynde at kede sig, og så finder den selv på noget at lave. Ofte noget der ikke er specielt hensigtsmæssigt.

 

Men kan bevidst avl og opdragelse overhovedet ændre på det, en hund oprindeligt er beregnet til?

 

Tja, Gravhunden er fremavlet til at kunne bide ræve og grævlinger ihjel, Dansk Svensk Gårdhund er fremavlet til at holde gårdene fri for rotter og vilde katte, Mynder er fremavlet til at kunne løbe et stykke vildt op og bide det ihjel og Puddelen er oprindeligt en særdeles fremragende jagthund til større fuglevildt.

 

Men pudsigt nok tror mange faktisk på, at en hund, der engang blev avlet til dyrekampe, stadig ikke kan andet.

 

Understimulerede eller dårligt opdragede hunde har altid givet problemer, og jo større hundene er jo voldsommere bliver problemerne selvfølgelig. Det fremgår med al ønskelig tydelighed af de få valide statistikker, der findes om dette emne.

 

Træning og aktivering er absolut nødvendig for at få et harmonisk og velfungerende kæledyr, hvorfor det bør være en grundlæggende forudsætning for at eje et tæmmet rovdyr.

 

Et andet paradoks omkring opdragelse er at mange af de store hunderacer - Schæfer, Rottweiler og mange af "muskelhundene" - grundlæggende har et kærligt og følsomt sind, hvorfor hårdhændet opdragelse af disse hunde ofte vil have den stik modsatte virkning. Dette i modsætning til hovedparten af de mindre racer, som generelt er langt mere egenrådige og derfor kræver en noget mere konsekvent træning.

 

Også dette er en oplagt fælde for ukyndige hundeejere, med mange ulykkelige hundeliv til følge.

 

Men det vigtigste er dog at holde fast i, at enhver handling, som en hund måtte begå, ene og alene er ejerens ansvar. Derfor er det også ejeren, der skal bære den fulde konsekvens af dårlig opdragelse, ikke hunden!

 

Konklusion

Der bliver desværre ikke lavet valide statistikker på dette felt, men min påstand er, at østeuropæisk avlede hunde kombineret med uerfarne hundeejere er den livsfarlige cocktail, der desværre alt for ofte giver store overskrifter i medierne.

 

Derfor er det bydende nødvendigt, at det er de forhold, der adresseres i en lovgivning og ikke et generelt raceforbud, som ikke vil ændre en tøddel hos hverken skruppelløse hundeavlere eller inkompetente hundeejere - men som i stedet vil skade majoriteten af ansvarlige hundeejere med fornuftigt opdrættede hunde.

 

Jeg vil gerne vædde 10 stegte rødspætter på, at et forbud mod "muskelhunde" ikke vil reducere antallet af hundeoverfald nævneværdigt. Det vil blot transformere problemet til andre hunderacer, som vi så må forbyde næste gang. Og sådan kan vi blive ved, indtil det allersidste eksemplar af menneskets bedste ven er blevet forbudt - medmindre "nogen" snart indser, at det ikke er raceregulerende, men adfærdsregulerende lovgivning vi har brug for.

 

Sidstnævnte gerne kombineret med en markant begrænsning af hundeimporten østfra.

 

Forbyder man alligevel visse hunderacer, kan vi med samme logik ligeså godt fængsle samtlige indvandrerdrenge mellem 12 og 23 år, for de er jo alligevel alle sammen kriminelle - ikke?

 

P.S. Til enhver, der interesserer sig for debatten om hunde, kan jeg varmt anbefale Erik Westengaards glimrende bog, "Muskelhunde - hvad er det?" Den vender op og ned på en del populære vrangforestillinger.

 

Ole L. Olesen er seniorkonsulent ...

 

(... og i øvrigt den lykkelige ejer af en Olde English Bulldogge tæve. Af de 10 hunde, vi har haft i familien (Schæfere, Puddel, Labrador, Belgisk hyrdehund, Gravhund, Cavalier og Berner Sennen) er hun den mest afbalancerede og psykisk stabile hund til dato. Selv vore to katte kan spadsere mellem benene på hende, mens hun spiser. Det vil være fuldkommen bizart, hvis hun skulle blive forbudt, mens genboens uregerlige slædehunde (som i øvrigt åd én af vore kattekillinger i vores egen have) ikke bliver antastet af en lovgivning.)

Link til indlæg
Del på andre sites

pas nu på i ikke koger over :mrgreen:

 

Tak funktionen diskuteres i sherif tråden :blink: nogle er så hysteriske men det er vel hvad det er :lol: det er jo et 95 % hønseforum, dog klart et af de pænest :blink::blink::5up:

 

Jamen, det går da virkelig ikke at der foregår noget på dette forum som vi ikke kender til... :blink:

Link til indlæg
Del på andre sites

Ikke dårligt af en borgerlig avis ;-)

 

Netop.

Det er en rimelig réel klumme han der har skrevet.

 

Han drager ting som jeg ikke havde tænkt på også kunne have indflydelse på hundehold i danmark idag, og sætter tingene lidt på spidsen.

Link til indlæg
Del på andre sites

pas nu på i ikke koger over :mrgreen:

 

Tak funktionen diskuteres i sherif tråden :blink: nogle er så hysteriske men det er vel hvad det er :lol: det er jo et 95 % hønseforum, dog klart et af de pænest :blink::blink::5up:

 

Hvem hentyder du til?

Link til indlæg
Del på andre sites

Hvilke ting havde du ikke tænkt på før?

 

Blandt andet denne del.

 

Omhandlende åbningen mod øst og det anderledes opdræt og den anderledes holdning til det at have hund, end vi normalt oplever her i landet.

 

Hundekampe blev forbudt i vores del af verden for over 150 år siden, og i de efterfølgende ca. 60 hundegenerationer har avlsarbejdet målrettet gået på at dæmpe de aggressive egenskaber og øge de sociale færdigheder hos disse hunde.

 

Dette står i skærende kontrast til den østeuropæiske hundeavl. I mange østeuropæiske lande eksisterer de modbydelige hundekampe stadig, hvilket naturligvis betyder, at man i avlsarbejdet dér stadig forsøger at fremme de aggressive egenskaber mest muligt.

 

Med den handelsmæssige åbning mod Øst betyder det, at vi lige pludselig har hunde af nøjagtig samme race, men med vidt forskelligt temperament og adfærd.

 

Så påstanden om, at alle "muskelhunde" er lige farlige, er derfor lige så idiotisk som at påstå, at alle køer giver lige meget mælk.

 

Kombineret med at hvalpe fra Østeuropa som regel er langt billigere end dansk opdrættede hvalpe - sommetider kun en tiendedel af prisen - gør det desværre disse hunde til oplagte emner for unge og urutinerede hundeejere.

 

Link til indlæg
Del på andre sites

Blandt andet denne del.

 

Omhandlende åbningen mod øst og det anderledes opdræt og den anderledes holdning til det at have hund, end vi normalt oplever her i landet.

 

Det tror jeg desværre at mange ikke er klar over, især de mennesker der køber en billig hvalp som de ikke ved hvor kommer fra.

Den opdrætter jeg købte Luna af, fortalte at han på et tidspunkt havde købt en avlstæve dernede fra, men da hun blev voksen måtte han erkende at hun overhovedet ikke kunne bruges i avlen, da hendes temperament var alt for skarpt.

De avler som sagt efter et mere skarpt temperament, og så har de også hunde på en hel anden måde end i danmark, de er ikke på samme måde en del af familien, og dette giver selvfølgelig også en anden type hunde.

 

Men selvfølgelig findes der også opdrættere i østeuropa der opdrætter efter danske normer, man skal bare have en væsentlig viden om hvilke opdrættere der er gode at bruge, før man giver sig i kast med at købe en hund derfra, da selv en erfaren opdrætter, som du kan læse, kan risikere at ende ud med en helt forkert hund.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jo flere argumenter jeg hører fra tilhængerne af disse hunde, jo mere daler min respekt for den gruppe mennesker, der har dem.

Hvis det ikke er ejerne (altid de andre, forstås, ikke den, der fremfører argumenterne), så er det de overfaldne folks og dyrs egen skyld, eller det er, fordi ejerne ikke kan få lov at træne, eller det er alt muligt andet end det virkelige problem: De hunde bider, og de bliver ved, når de først er kommet i gang.

 

 

Så fat det dog! Andre hunde bider også, jo tak, men de holder op igen.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jo flere argumenter jeg hører fra tilhængerne af disse hunde, jo mere daler min respekt for den gruppe mennesker, der har dem.

Hvis det ikke er ejerne (altid de andre, forstås, ikke den, der fremfører argumenterne), så er det de overfaldne folks og dyrs egen skyld, eller det er, fordi ejerne ikke kan få lov at træne, eller det er alt muligt andet end det virkelige problem: De hunde bider, og de bliver ved, når de først er kommet i gang.

 

 

Så fat det dog! Andre hunde bider også, jo tak, men de holder op igen.

 

Og hvorfra ved du at dansk opdrættede hunde, hvor man netop avler væk fra aggressiviteten, ikke også gør det?

Link til indlæg
Del på andre sites

Jo flere argumenter jeg hører fra tilhængerne af disse hunde, jo mere daler min respekt for den gruppe mennesker, der har dem.

 

Jeg syntes det brandærgeligt at du gør andre menneskers valg af hund direkte proportionalt med din respekt for dem som mennesker.

 

Hvis det ikke er ejerne (altid de andre, forstås, ikke den, der fremfører argumenterne), så er det de overfaldne folks og dyrs egen skyld, eller det er, fordi ejerne ikke kan få lov at træne, eller det er alt muligt andet end det virkelige problem: De hunde bider, og de bliver ved, når de først er kommet i gang.

 

Så fat det dog! Andre hunde bider også, jo tak, men de holder op igen.

 

Godt så. Det var bare ikke det vi debaterede i denne tråd.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jo flere argumenter jeg hører fra tilhængerne af disse hunde, jo mere daler min respekt for den gruppe mennesker, der har dem.

Hvis det ikke er ejerne (altid de andre, forstås, ikke den, der fremfører argumenterne), så er det de overfaldne folks og dyrs egen skyld, eller det er, fordi ejerne ikke kan få lov at træne, eller det er alt muligt andet end det virkelige problem: De hunde bider, og de bliver ved, når de først er kommet i gang.

 

 

Så fat det dog! Andre hunde bider også, jo tak, men de holder op igen.

Prøv at tage på en af de størrer udstillinger feks verdensudstillinge 2010 her i dk. og kik lidt ved ringen med amstaff og bullterrier,Det er meget lidt gøen eller knurren hvis der overhovedet ER noget, hundene forholder sig utrolig roligt selvom de ligger side om side, var de nu alle de farlige blodtørstige hunde, ville der helt sikkert være rigtig mange angreb på både hunde, udstillere og dommere, hvilket der jo ikke er. Der er generelt meget mere roligt hos amstaff og bullterrier end der er ved langt de fleste andre ringe.

 

Uden at vide noget om hunde vil jeg da tro at problemerne kommer med de hunde som bliver hentet i Østlandene og ikke fra danske seriøse opdrættere..Men hvad ved jeg

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...