Hop til indhold
  • Dansk/Svensk Gårdhund

       (0 anmeldelser)

    Administrator

    Det er bedre at være lille og vågen end stor og doven. Det mundheld må i den grad være den dansk-svenske gårdhunds motto. Gårdhunden er både klog og adræt, og så elsker den at lege og lære nyt.

    Der var engang, hvor gårdhunden var en fast del af livet på landet. Her blev den hurtige, lille hund brugt til at holde stalde og lader fri for rotter og mus. Den dansk-svenske gårdhund er nemlig en lille, ivrig og energifyldt hund, der er hurtig både i hovedet og på benene. Den elsker leg og udfordringer. Den har da også et jagtinstinkt, der gør den ivrig efter at grave efter muldvarpe og mosegrise - så pas på dine flotte blomsterbede.

    Den dansk-svenske gårdhund er adræt, og kan den se et formål med det, er der næsten ikke den forhindring eller det hegn, som den ikke kan springe over. Den elsker også at lære nye tricks og er god til det. Derfor er racen også tit blevet brugt som cirkushund.

    • Højde og drøjde: Den dansk*svenske gårdhund vejer mellem 8*12 kg. Hannerne er 34*37 cm høje, mens tæverne er 32*35 i højden.
    • Med hensyn til farver, så skal hvid være den dominerende farve, men med aftegninger i form af ensfarvede eller flerfarvede pletter i forskellige kombinationer.
    • Pasning og pleje: Dansk*svensk gårdhund elsker at rulle sig i 'skønne' dufte. Så et bad i ny og næ vil nok hjælpe på familiens sarte næsebor. Den skal børstes let et par gange om ugen og fælder ikke særlig meget.

    Det giver næsten sig selv, at den lille, glade hund er vild med at lege med børn. Den kaster sig begejstret ud i alle slags aktiviteter - men på trods af dens høje aktivitetsniveau har den nemt ved at falde til ro igen.

    Hunden har sit navn, fordi den allerede for tusind år siden var udbredt fra Skåne over Danmark til Nordtyskland. Racen er faktisk den samme som den gamle danske foxterrier, men avlen har i tidens løb været noget tilfældig. I 1980'erne begyndte et mere målrettet arbejde med at forme racen, og pr. 1.januar 2007 er der trådt nye regler i kraft for at arbejde hen mod en race, som bliver mere ensartet.

    "Jeg håber dog ikke, at det vil betyde, at hunden i sidste ende mister sin gode mentalitet og sin sundhed," siger Vivian Sundal, som har haft gårdhunde siden 1972 og haft godkendelse fra Dansk Kennel Klub i de seneste elleve år. Hun har opfostret tretten kuld hvalpe siden 1972, heraf seks med stambog.

    Dansk-svensk gårdhund er til dig, der gerne vil...

    • have en god, lille familiehund.
    • have en hund, der kræver minimal pelspleje.
    • have en hund, der er lærenem.
    • have en lille vagthund.
    • have en hund, der stiller krav til dig.

    Men ikke til dig der...

    • vil være sikker på at have en smuk have.
    • ikke har tid og lyst til at give din hund meget opmærksomhed.
    • ikke har tid til at samarbejde med din hund om nye opgaver/tricks.

    -Vi med Hund #3/07-

    Race: Dansk/Svensk gårdhund
    Kategori: Familiehund, Vagthund, Selskabshund
    Farve: Hvid med sorte og/eller brune aftegninger.
    Motion: Mellem
    Størrelse: Lille
    Vægt hanhund: 5-10 kg
    Vægt tæve: 5-10 kg
    Alder: 5-10 år

    Bruger Feedback

    Join the conversation

    You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

    Gæst

    • This will not be shown to other users.
    • Tilføj en anmeldelse...

      ×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

        Only 75 emoji are allowed.

      ×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

      ×   Your previous content has been restored.   Clear editor

      ×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.


×
×
  • Tilføj...