Hop til indhold

Administrator

Administrators
  • Antal indlæg

    2.392
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Community omdømme

20 Excellent

Om Administrator

  • Rang
    Administrator

Seneste besøgende på profilen

Blokken med seneste besøgende er deaktiveret, og bliver ikke vist til andre

  1. Administrator

    Guide: Første gang som hundeejer

    Er du kommet dertil i livet, hvor du gerne vil have vovse, villa og Volvo, skal du nok overveje, hvordan du forbereder dig på bedst mulig vis. For hvis det er første gang, du skal have hund, er der en del, du skal være opmærksom på i forbindelse hermed. I denne guide i samarbejde med Lånet, har vi samlet tre tips til, hvordan du er bedst muligt forberedt som kommende hundeejer. Læs med videre, hvis du gerne vil blive klogere på, hvad det kræver at have en hund i hjemmet, og hvilke remedier man bare ikke kan undvære, hvis man pludselig står i en situation, hvor man er ansvarlig for en hund. Husk hundesnoren En ting, man ikke kommer udenom som hundeejer, er, at man skal lufte denne jævnligt. Og i den forbindelse får man brug for en hundesnor. Ellers kan det blive lidt af en oplevelse at lufte den lille nysgerrige hund, som gerne vil snuse til alt på sin vej, og som ikke er bange for at forlade dig som hundelufter, hvis den pludselig ser noget andet, der er mere spændende. Men i forbindelse med valg af hundesnor er der flere typer, du kan vælge imellem. Nogle kan indstilles til flere længder, og andre har en fast længde, hvor hunden ikke kan gå længere end et par meter fra den, som holder snoren. Valget er dit, men der er selvfølgelig fordele og ulemper ved begge typer. Overvej derfor selv, hvilken model der passer dig bedst. Har du bil, skal du have en transportkasse Har du en bil, kan det være en fordel, hvis du også overvejer at anskaffe dig en transportkasse, hvori hunden kan opholde sig under kørsel. Det er nemmere på den måde, og så undgår man også, at hunden smider hår overalt på bilens sæder og interiør. Hundekassen gør også, at hunden slapper mere af under kørsel, hvorfor man på samme tid sørger for, at den får en så behagelig tur, som overhovedet muligt. Det er behageligt for dig som fører, og det er også langt mere behageligt for hunden. Valg af foder er ikke helt uvæsentlig Vi kender fra os selv som mennesker, at man reagerer anderledes, alt efter hvilken mad man får. Og på samme måde reagerer hunde også forskelligt i forhold til, hvilket tørfoder de spiser. Hver hund reagerer på sin egen måde, og man er nødt til at teste sig frem, hvis man ikke på forhånd kan finde ud af, hvad man skal vælge at give sin hund. En god ting er dog altid at undersøge de anbefalinger, der er at finde på nettet. Her kan man finde utallige udtalelser om, hvilket foder der er allerbedst til forskellige hunderacer, og man kan tilmed finde udtalelser om, hvordan hunden reagerer på det pågældende foder. Og så kan man jo give et kvalificeret gæt på, hvad for noget foder man nok skal starte med at teste på sin egen hund. Har du ovenstående tre ting in mente, når du anskaffer dig en hund, er du godt på vej. God fornøjelse. Har du ikke lige budget til også at skulle investere i disse remedier, kan du undersøge mulighederne med et lån fra Lånet.dk. Det er nemt og bekvemt, og så er du helt klar til at blive hundeejer.
  2. Administrator

    Fra vild ulv til menneskets bedste ven

    Hunden har efterhånden været kendt som menneskets bedste ven igennem mange år. Hundens trofaste sind, ubetingede kærlighed og sociale gemyt skaber glæde og velvære i mange mennesker hjem verden over. Men hvordan gik det egentlig til at denne varmblodede ulv blev så fortrolig med mennesket? Vores tætte forhold til hunde siges at gå over 30.000 år tilbage i tiden, og nogle påstår at det fremfor at være mennesket som adopterede ulven, snarere var ulven, som adopterede mennesket. Ulvene var nemlig glimrende jægere og havde på den måde ikke brug for nogen til at forsørge dem. Dog har de formentlig sneget sig til at nyde godt af diverse rester fra menneskers mad, og på den måde kunnet slippe for at jage lige så meget selv, og således fik de ulve, som levede tæt op ad mennesker lige så langsomt opbygget en følelse af alliance med menneskearten. Nu til dags er hunderacer blandet på kryds og tværs, og den tamme hund er så vigtig for mennesket at de typisk både er forsikret, har en adgang til læge og sågar af til til har deres deres egen Instagram-account og flere følgere end de fleste dødelige. Det kan godt være at det af og til er svært at få pengene til at slå til i hverdagen, men når det kommer til ens firbenede bedste ven, burde intet være et spørgsmål om penge. Derfor er det både godt for ejerens samvittighed og hundens velbefindende, hvis man forsikrer sin hund. Heldigvis kan man så en Lovpligtig hundeansvarsforsikring til 0 kr som dækker 24 timer i døgnet under alt fra jagt til træning og opvisning. Det er forskelligt fra hund til hund hvilken forsikring der er nødvendig, men der er ingen tvivl om at en 24 timers forsikring til en start er en god idé for alle vovser. Derudover kan man tilføje med både hundesygeforsikring og hundelivsforsikring til ganske overkommelige priser. Det giver en tryghed og en sikkerhed i hjemmet at vide, at man er forsikret hvis der skulle ske noget, og lige disse ting burde man aldrig gå på kompromis med. Når man tænker på al den glæde en hund spreder i hjemmet, er der ikke noget at sige til, at mange folk prioriterer at hunden skal have så gode vilkår som muligt. Det at have en hund som følgesvend giver nemlig ikke bare glæde men også tryghed for mennesket, og hvorfor ikke give det samme tilbage til din bedste ven?
  3. Administrator

    Forum er langsomt

    Jeg har prøvet at ændre lidt på vores serveropsætning, samt opdateret forumsoftwaren til seneste version. Lad mig høre hvis hastigheden stadig er dårlig efter disse ændringer.
  4. Administrator

    Hundeforum opdateres

    Jeg har blokeret annoncer fra dogwatch.dk, så disse ikke længere bliver vist.
  5. Administrator

    Hundeforum opdateres

    Den fejl skulle gerne være rettet nu.
  6. Administrator

    Mops

    Mopsen stammer oprindeligt fra Kina, fra den kinesiske Happa-hund, helt så langt tilbage fra før vor tidsregning. De kom med handelsskibe til Europa især Holland og England, omkring 1500 tallet. Mopsen er oftest fawn og sort, i sjældne tilfælde Silver og abricot, med sort maske og ører, en sort ål(stribe) ned ad ryggen. Pelsen skal være fin glat, blød, kort og glansfuld, hverken hård eller ulden. Halen skal være højt ansat og stramt oprullet, dobbelt krølle er det fuldkomne. Hovedet skal være stort og kvadratisk, der er 2 slags ører rosen- og knapører. Øjnene skal være store og mørke, med et blik fuld af ild og samtidig med et mildt udtryk. Næsepartiet skal være kort og kvadratisk, let underbid med bred underkæbe. Hovedet skal sidde på en tilstrækkelig lang og kraftig hals. Kroppen skal være kort med en lige ryglinie, en bred og hvælvet brystkasse. Benene skal være stærke og lige af moderat længde, godt stillet ind under kroppen, med sorte tåspidser. Mopsen skal kunne bevæge sig frit, og har en så typisk rullende gang (som en sømand på land). Højde max. 30 cm i skulderhøjde, vægt fra 7,5 til 10,5 kg for en han mops, idealvægt er 6,5 – 8.5 kg. Temperamentet er en glad livlig charmerende og meget intelligent lille hund, ikke som den er kendt fra litteraturen som fed o doven. Den nyder at følge med på en god lang spadseretur og at opleve nye ting. Den kræver meget kontakt med sine mennesker, følger en i hælene, sidder gerne på skødet, elsker at sove et blødt sted (stol og seng), hvad den gør med små snorkende lyde. Den kan lige som andre hunde være alene hjemme nogle timer. Det er en hel fantastisk hund, men som virkelig kræver MEGET kontakt. Konstant. Den skal have masser af kærlighed, og man skal være klar på at få en MASSE mopse Mys dagen lang. Mopsen gør af de sjoveste ting og elsker at høre sig selv gø. De er også meget fjollede, og elsker at få opmærksomhed. De skal også aktiveres en del, med legetøj, gå ture, træning osv. Mopse er forresten meget lærnemme. Måske fordi de hurtig regner ud, at de får en godbid, hver gang de gør en ting rigtig Den fælder 2 gange om året RIGTIG MEGET, OG JEG MENER VIRKELIG MEGET. Det står på i ca 3-4 uger. hvor de faktisk skal redes HVER dag. Så hvis man ikke kan lide hundehår overalt, så er det ikke en mops man skal have. Men på den anden side, så er det de to gange om året. Resten af tider, fælder den sådan normalt. Man kan kun blive forelsket i denne race.
  7. Administrator

    Sort Spids

    Af cand. mag. Annette Schmidt-Mogensen, formand i Klubben for Sort Spids Jeg vil rigtigt gerne fortælle om vores skønne hunderace, Sort Spids. Vi forsøger at genskabe en ældgammel race, som optrådte på den første hundeudstilling, der blev holdt af Dansk Kennel Klub i København i juli 1886. Denne type er glatpelset og adskiller sig således fra de andre nordiske spidser, hvor pelsen står ud. Vi har nu 3 Sorte Spidstæver hjemme – Mirah og Eisa på 6 år og Lykke på 3 år (Mirahs datter). Desuden har vi Lykkes søster, Ronja, på 3 år, som i øjeblikket bliver passet hos vores ene datter, og vi har en hvalp udstationeret. Efter et trafikuheld, som satte mig ud af arbejdsmarkedet, er disse skønne hunde kommet til at fylde mere og mere i mit og min families liv. Jeg har altid selskab, og de er altid klar til en nusse- eller gåtur og en lille øvelse. De er med til at få mig i gang med dagen. Jeg fik også pludselig tid til at få et hvalpekuld og så endnu et, og jeg nyder det. Jeg er blevet utroligt fascineret af den del af et hundehold også, for det er så intenst og livsbekræftende, når en af tæverne har hvalpe. Vi har haft et kuld om året i de sidste 4 år, og unge Lykke og Ronja har lige fået et kuld hver. Det er dejligt, når vi kan se, at de små hvalpe udvikler sig harmonisk, og at alt ens arbejde undervejs har betydet noget godt for dem, så de er trygge, nysgerrige og selvstændige, når de flytter hjemmefra. Hvorfor lige en Sort Spids? Hvad faldt vi så lige for, da vi valgte hund? Vi faldt for den smukke og udtryksfulde hund, som virkede meget selvstændig, men alligevel lærenem. Den skal trænes med respekt og forståelse for dens intelligens, for så får vi en selvstændig og hengiven ven. Spidshunde opfattes ellers ikke som skødehunde, men en Sort Spids har et kærligt, velafbalanceret temperament og en tilpas størrelse, så den nyder sin families opmærksomhed – også gerne sammen med os i sofaen, hvis den får lov. Den er glad for at være ude, men trives også godt inde, når bare den får lov til at bruge sin intelligens og energi ude en del af dagen. Sort Spids er en meget udtryksfuld hund, hvis signaler er nemme at læse. Hundens ører, øjne, mund og hovedets holdning viser tydeligt, om den har det godt. Den er glad, venlig og samtidig modig og dermed en god vogter af vores hjem. Avl Den første opdrætter af Sort Spids blev inspireret af arbejdet med at genskabe andre gamle hunderacer, f.eks. Broholmeren og Hvid Spids, og efter mange studier i gamle bøger og eftersøgning efter egnet avlsmateriale både i Danmark og i udlandet faldt valget på Australsk Kelpie og Norsk Buhund for at få den Sorte Spids rigtig. Den Sorte Spids er beskrevet i gamle danske hundebøger og leksika som den almindeligste spidshund i Danmark sidst i 1800-tallet. Dengang kaldtes den Pommersk Spids og fandtes i farverne sort, grå/vildtfarvet og hvid. Den Sorte og den Grå Spids var for jævne folk. Den Hvide Spids blev foretrukket af det bedre borgerskab og er senere genskabt under navnet Dansk Spids. Avlsarbejdet med den Sorte Spidshund tog fart i 1992. Sort Spids er først og fremmest avlet for at få en hund med et venligt sind og en sund kropsbygning, der er harmonisk og velproportioneret. Den er en familie- og brugshund, som har en stærk tilknytning til familien, og den er vagt- og hyrdehund af natur. Den er desuden intelligent, lærenem og arbejdsvillig. Den Sorte Spids måler 44-49 cm over skulderen. Hovedet er spidst med vakse, opretstående ører. Den er harmonisk bygget med en lidt længere end høj krop, lige ryg og dybt bryst. Forbenene er lige, bagbenene godt vinklede. Halen bæres oprullet over ryggen, som den skal på spidshunde. Racen er sund og robust. Hvalpene er ensartede og ligner forældrene. Hundene chipmærkes og registreres i Dansk Hunderegister. Racen er endnu ikke godkendt af Dansk Kennel Klub, men vi følger DKKs etiske retningslinjer. Klubben for Sort Spids gør et stort og seriøst arbejde for at avle så gode og sunde Sorte Spidshunde som muligt. Avlsudvalget koordinerer avlen af Sort Spids og anvender en avlsdatabase for at forhindre indavl. Hundene indkaldes til avlsgodkendelse, når de er ca. 2 år gamle, og de skal leve op til klubbens standard for den Sorte Spids for at blive anvendt til avl. Vi har også indført HD-fotografering og undersøgelse for patella luxation før avl, og vi har stikprøvevist screenet racen for øjensygdomme, og i øjeblikket ser det ret godt ud mht. alt dette. Sort Spids – en opvakt samarbejdspartner Som med andre racer er det vigtigt at starte tidligt med den Sorte Spids til hvalpemotivation for at få nogle gode redskaber til at sikre en god begyndelse og for at socialisere hunden. Det er vigtigt, at den tidligt lærer at gå pænt i snor, da den oprindeligt har været brugt som trækhund samt vagt-/hyrdehund. Den har intelligens til både at samarbejde og arbejde selvstændigt. Da den kan sammenkæde sine erfaringer, kan den handle uden direkte ordrer og selv løse problemer. Dét og så dens adræthed gør den meget hurtig og dygtig på bl.a. en agilitybane. Vi har selv trænet vores hunde i lydighed efter DKKs program og trænet agility. Lykke og jeg træner mod at blive redningshundeteam under Beredskabsstyrelsen ved Odense Brandvæsen, hvor vi bestod grunduddannelsen i dec. 08. Det er en utroligt givende og udfordrende måde at samarbejde med sin hund på. Lykke elsker udfordringerne og de skiftende omgivelser/underlag. Hun lærte hurtigt at finde figuranter og følge spor, og hele hendes kropsholdning afslører, at det er sjovt og spændende for hende. Hun får brugt en masse sanser ved dette arbejde. Hun lærer at rundere, og i ruiner finder hun gemte figuranter gennem den vigtige lugtesans, mens hun adræt skal kunne flytte sig rundt i sommetider svært fremkommeligt terræn. Agilitytræningen, som Lykke har fået tidligere, får vi fuldt udbytte af ved redningshundetræningen, og lydigheden, hvor vi er rykket op i kl. 2, gør det hele meget nemmere. En af Lykkes brødre, Aki, har været hjemmeværnshund. I Hjemmeværnet bruges hundene også som lyttehunde, og spidshundens ører er nemme at aflæse, og dens fantastiske hørelse er til stor gavn. Sorte Spidser på toppen Sort Spids er som nævnt en lærevillig, energisk og intelligent hund, og adskillige deltager i konkurrencer inden for lydighed og agility på meget højt plan. Bl.a. er Mirah og Eisas far, Mickey, samt deres bror, Gizmo, som begge ejes af Patricia Pedersen, blevet både Dansk Lydighedsmester og Dansk Elite Lydighedsmester i DKK-regi. Ligeledes har Viki, som ejes af Kirsten Lauritsen, opnået titlen Dansk Lydighedsmester. Viki og Kirsten blev efter skift til DCH udtaget til DM – DCH i B-klassen i 2005 og i A-klassen i 2006. Læs evt. mere på Klubben for Sort Spids’ hjemmeside www.sortspids.dk og på min egen hjemmeside www.lykkensspidser.mono.net.
  8. Administrator

    Gordon Setter

    Oprindelsesland: Storbritanien FCI Standard 25.09.1998 GB Oversættelse godkendt DKK Standard komite Januar 2004 Anvendelse Stående jagthund. Klassifikation FCI Gruppe 7 (Stående jagthunde), Sektion 2.2 (Britiske og irske Pointere og Settere; Settere). Med brugsprøve. Helhedsindtryk Elegant hund, hvis linier giver indtryk af fart. Hele dens skikkelse har et præg af fuldblod. Den er gennemført harmonisk i sin bygning overalt. Temperament Intelligent, kompetent og værdig. Den er dristig og frimodig, med et venligt og afbalanceret gemyt. Hoved Mere dybt end bredt. Længden fra nakkeknude til stop er større end fra stop til næse. Tørt både under og over øjnene. Skalle Let rundet, bredest mellem ørerne. Bredere end næsepartiet, med god plads til hjernen. Stop Klart defineret. Næse Stor og bred, med godt åbne næsebor og sort. Næseparti Langt, med næsten parallelle linier, hverken tilspidset eller spinkelt. Det er ikke helt så dybt som langt. Læber Ikke hængende, vel definerede læber. Kæber & bid Stærke kæber med perfekt, regelmæssigt og komplet saksebid, dvs. at overkæbens fortænder tæt overlapper underkæbens i en linie vinkelret på kæberne. Kinder Så smalle som det tørre hoved tillader. Øjne Mørkebrune og klare. Hverken dybtliggende eller udstående, ansat tilpas langt under øjenbrynene, med et intenst og intelligent udtryk. Ører Middelstore og tynde. De er lavt ansat og ligger tæt ind til hovedet. Hals Lang, tør og buet, uden løs hud ved struben. Krop Af moderat længde. Lænd Bred, let hvælvet. Bryst Ikke for bredt. Underbrystet er dybt, og ribbenene godt hvælvede. God dybde i de bageste ribben. Hale Lige eller let sabelformet, må ikke nå forbi haseleddet. Den bæres vandret eller lavere end ryglinien. Den er tyk ved roden og løber ud i en fin spids. Fanen begynder nær haleroden og er lang og lige. Den bliver kortere mod halespidsen. Lemmer Forpart Forbenene har flade knogler, er lige og stærke. Skuldre Skulderbladene er lange og godt tilbagelagte. De er brede og flade og når tæt sammen ved skuldertoppene. Ikke med svær muskulatur. Albuer Godt lavt ansatte, med god tilslutning til kroppen. Mellemhånd Lodret. Bagpart Fra hofte til haser er bagbenene lange, brede og muskuløse. Fra haseled til pote er de korte og stærke. Lodrette fra haseleddet til jorden. Bækkenet ligger næsten vandret. Knæ Velvinklede. Poter Ovale, tæt sluttede, med godt buede tæer og rigelig behåring mellem tæerne. Fyldige trædepuder, især den centrale har god tykkelse. Bevægelse Regelmæssig og støt, fri og effektiv bevægelse med rigeligt fraskub fra bagparten. Pels Hårlag På hovedet, på forsiden af benene og ved ørespidserne er pelsen kort og fin. Alle andre steder på kroppen er pelsen moderat lang, fladtliggende og uden krøl eller bølger. Frynserne på den øverste del af ørerne er lange og silkeagtige, på bagsiden af benene er de lange og fine, flade og lige. Frynserne på bugen kan nå helt frem til bryst og strube. Alle behæng ønskes mest muligt uden krøl eller bølger. Farve Dyb og blank kulsort, uden skær af ”rust”, med aftegninger af kastanierødt, dvs. en glansfuld tan-farve. Sort ”pencilling” på tæerne og en sort stribe under kæben er tilladt. Tan-aftegningerne er placeret således: To tydelige pletter over øjnene, ikke over 2 cm i diameter. På næsepartiets sider, idet tan-farven ikke må nå op over næsens basis, men ligger som et bånd om næsepartiets vel definerede afslutning fra side til side. På struben, samt to store, tydelige pletter på brystet. På indersiden af bagben og lår, idet tan-farven kommer frem ned over knæets forside og breder sig til ydersiden af bagbenene fra haseled til tæer. På forbenenes bagside ses tan-farven op til albuerne, og på forsiden op til håndroden eller lidt højere. Omkring anus. En meget lille, hvid plet på brystet er tilladt. Ingen andre farver er tilladt. Størrelse Skulderhøjde for hanner 66 cm, for tæver 62 cm. Vægt for hanner 29.5 kg, for tæver 25.5 kg. Fejl Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang. Hunde, som tydeligt viser tegn på fysiske eller adfærdsmæssige abnormiteter, skal diskvalificeres. Bemærk: Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen. Dansk Kennel Klubs bemærkning Forhold, der påvirker en hunds sundhed negativt, betragtes som en alvorlig fejl! DGSK bemærkning Klubben anbefaler følgende størrelser for Gordon Setter: Skulderhøjde for hanner: 60 - 66 cm. Skulderhøjde for tæver: 58 - 62 cm. Gordon Settere med hvid/hvide poter kan ikke opnå 1. præmie. Gordon Settere født med ikke-anerkendte farver - såsom rød, brun, lever, trefarvet eller lever/tan - skal registreres som fejlfarver hos Dansk Kennel Klub i flg. gældende stambogsføringsregler og er herefter udelukket fra avl og udstilling! Standarden udgivet af FCI 25 September 1998 Oversættelsen godkendt af DKK’s Standard Komité Januar 2004 Denne udgave erstatter standard udsendt af DKK Januar 1990 Praktiske bemærkninger Den nye Standard 2004 er forandret på visse punkter i forhold til Standard 1990 som den erstatter: Karakteristiske træk udgået og ”Intelligent, kompetent og værdig” indgår under TEMPERAMENT. Endvidere er standarden opbygget med flere uddybende underpunkter, hvilket ses under: HOVED, KROP, LEMMER, FORPART, BAGPART samt PELS. Gennemgående er beskrivelsen med de samme ord og formuleringer som tidligere. DGSK Race: Gordon Setter Kategori: Jagthund Farve: Black and tan Motion: Meget Størrelse: Mellem Vægt hanhund: 21-30 kg Vægt tæve: 21-30 kg Alder: 13-14 år
  9. Administrator

    Berner Sennenhund

    Alle racer har hvert deres særpræg hvad angår deres temperament. Nogle er reserverede, nogle er selvstændige, nogle er samarbejdende etc. Derudover er der heller ingen race, som kan sige sig fri for arvelige sygdomme – og Berner Sennen har desværre også en del forskellige arvelige skavanker, som man skal tage hensyn til gennem dens opvækst. Temperament Men først vil jeg nævne, hvad det indebærer at være ejer af en Berner Sennenhund. Som gårdhund, er den en territorial race og derfor også reserveret overfor fremmede. Fremmede bliver anmeldt med et dybt og rungende ”VOV” og du skal ikke regne med at Berneren kaster sin kærlighed på den fremmede med det samme. Mange bernere skal have tid til at ”godkende” vedkommende, men det tager sjældent længe. Derudover medfører den territoriale side, at hanhunde kan have en mindre tendens til at blive meget dominerende og eventuelt aggressive overfor andre hanhunde- det er dog langt fra alle. Racen har brug for socialisering og prægning fra den er helt ung, for at gøre dens forhold til fremmede hunde og mennesker så godt som muligt og dens opdragelse skal være konsekvent, rolig og kærlig – og man skal ikke tøve, fordi den lille, søde plysbamse er så sød og det jo ikke betyder noget, at den eksempelvis hopper op af en. Indlæring tager tid og Berneren vokser hurtigt! Teenagenykker er Berneren heller ikke undtaget for, og man kan regne med at de første starter omkring 5-6 måneders alderen og igen i 10-12 måneders alderen, hvor den begynder at prøve nogle grænser af, for at finde ud af hvor den præcist har dig – og hørelse bliver også temmelig selektiv i disse perioder. Først omkring 2-3års alderen er den psykisk moden. Racens egenskaber ligger til dens fortidige arbejde som kvægvogter/hyrdehund, gård-/vagthund og trækhund. Som beskrevet tidligere, så er den ikke altid lige glad omkring fremmede. Typisk skal den være selvsikker og venlig, dette er den ønskede profil. Til dagligt skal den være frygtløs, opmærksom, sikker og vagtsom, hvilket er det, som er krævet af en god vagt- og gårdhund. Men overfor sin familie skal den være godmodig og hengiven. Dette krav har gjort, at Berneren i dag er en alle tiders familiehund, der elsker børn. Dog skal dette tages med forbehold, da der selvfølgelig altid er undtagelserne, der bekræfter reglen og så kommer det også an på, om de er blevet socialiseret på børn. Børn er uforudsigelige i hundes øjne, og hvis de ikke er vant til børn, har de meget svært ved at forstå børns hensigter – derfor bør du heller aldrig NOGENSINDE lade barn/børn og hund/hunde være alene sammen. Men præget ordentligt på børn, elsker Berneren dem og så elsker den også livet som familiehund! Den er meget socialt anlagt. Den elsker socialt og fysisk samvær, som at nusse, kæle, kramme – og hvis den ikke mener, at man udfører dette tilstrækkelig, kræver den det simpelthen ved at sætte sig på fødderne af folk. Kan man sige det mere tydeligt? At ligge og hyggenygge i sofaen er absolut også en af dens favoritaktiviteter! Berneren har ikke særlig meget jagtinstinkt, og den er heller ikke samarbejdsvillig. Den er faktisk temmelig selvstændig. Dette var nødvendigt, når den skulle passe på gården og når den skulle hyrde og vogte kvæget. Hvis den skulle vente på ejerens signal, til at lede en kreatur på rette vej, ville der ikke være meget mening i dens arbejde og hvis den ikke selvstændigt tog initiativ til at beskytte kvæget, kunne det hjælpe lige fedt at den fik øje på faren, hvis ejeren var for langt væk. Så hvis du vil have en lydighedschampion eller jagthund, så hold dig væk for Berneren, for selv om den er intelligent, så er den alt for selvstændig og vil tænke ”What’s in it for me?”. Og hvis du kaster en kæp og forventer din Berner vil løbe efter den og hente den, skal du tro om igen. Det var dig der kastede den, så hent den selv! Berneren glor enten på dig og tænker sådan, men hvis du er heldig løber den rent faktisk efter kæppen – typisk for at finde en spændende duft 1½ meter væk fra kæppen (hehe, det kender jeg kun alt for godt). Motivation er vejen frem med Berneren. Godbidder, mange Bernere er madglade, så der kan dette bruges med succes, leg eller ros og kæl er gode belønninger. Men manglen på jagtinstinkt medfører til gengæld andre plusser! Berneren strejfer typisk ikke rigtig og har let ved at acceptere andre dyr, især hvis den har kendt dyrene fra hvalpealderen. Både fugle, hamstre, geder og katte. Det ligger i dens natur som gårdhund og kvægvogter at være omgængelig og beskyttende i forhold til sine meddyr. Bernere elsker sne! Men tilgengæld er de sjældent glade for vand. I forhold til træning, går du som sagt ind på en af de mere besværlige opgaver. Berneren er vant til selvstændigt at løse opgaver på gården i fordums tid, men da dette i dag ikke er muligt, hos en almindelig standard familie i dagens Danmark, bliver man nød til at træne med sin Berner. Motivation er en vigtig ting her – Berneren skal kunne se det positive ved at samarbejde med dig, ellers vælger den dig fra i forhold til mere spændende ting. Og gøre noget mere end tre gange i træk, er typisk for keeedeligt. Stressniveauet er ikke stort, så der er ikke ligefrem den store fare for en for stresset Berner – nærmere en Berner der er ”for lidt” stresset. Noget god motivation dog kan lave om på. Gåture er noget din Berner vil ææælske, men alt med måde. En Berner vokser meget hurtigt og i hvalpealderen er det ikke turens længde der på nogen måde er afgørende, det er mængden af informationer og indtryk, altså oplevelser. For meget fysisk aktivitet kan skade de hurtigvoksende led og knogler, så vær varsom. Socialiseringen er særligt vigtig ved Berneren, for at dens medfødte reservation i forhold til fremmede ikke udvikleres. Tag derfor tidligt af sted, for at præge din hvalp på fremmede mennesker og hunde og alskens underlige ting, som toge og busser – og transporten hermed. Kilder: Dansk Kennel Klub Berner Sennen af Ina Olsen, Inge Bibby og Lone Pedersen. Forlag: Atelier. Arvelige Sygdomme hos Berner Sennen Hofteledsdysplasi (HD): HD er en arvelig lidelse, hvor lårknoglen ikke passer ordentlig ind i hofteskålen. Dette forårsager store smerter hos hunden, alt efter hvor slem HD den har. Selvom ens hund ikke viser tegn på at have smerter på grund af HD, bør man alligevel scanne den, for det er ikke sikkert at hunden give udtryk for smerterne, selvom den har dem. Smerter hos hunde kan, udover forringet livskvalitet, også føre til aggressivitet. Kilde: http://www.netdyredoktor.dk/sw7132.asp HD findes i 5 forskellige grader: A: HD fri B: HD-fri C: Let D: Middel E: Svær Pr. 27/04-08 udgør den HDscannede del af dansk Berner Sennen population 36,2 % Heraf er 68,1 % frie 15,6 % let 10 % middel 6,4 % svær Kilde: www.hundeweb.dk HD er ikke kun betinget af generne, da det er en sygdom som i meget høj grad afhænger af foder og miljø. En lille hvalp bør derfor ikke gå lange ture, da dette kan være med til at skade. Har du trapper i hjemmet, skal du bære hvalpen op og ned så længe du kan og herefter minimere dens gang på trappen så meget som muligt. En god fingerregel er at en hvalp ikke bør gå op eller ned af noget, som er højere end den selv. Kilde: http://www.netdyredoktor.dk/sw7132.asp For HD er der udarbejdet det man kalder et HD-indeks. HD-indeks 100 er racens gennemsnitlige HD. Det vil sige at hvis to hunde med HD-indeks 100 parres med hinanden, vil de få et gennemsnitligt afkom. Hvis HD-indekset er over 100 vil forældrenes hvalpe have en gennemsnitligt bedre frekvens af HD end normalt og hvis det er under 100 vil afkommet gennemsnitligt have dårlige HD end gennemsnittet. Tag dog til dels disse tal med en gran salt, for deres værdi kommer an på, hvor mange af de pågældende forældredyrs hvalpe, søskende, kusiner osv. der er HD-scannet. Albueledsartrose (AA): Kendes også som albueledsdysplasi. Dette er en fejludvikling, hvoraf der findes fire forskellige slags – Berner Sennen er dog kun disponeret for Processus Coronoideus og osteochondrose (læs nærmere på http://www.netdyredoktor.dk/sw3570.asp) AA sammenlignes af mange med HD, fordi lidelserne minder meget om hinanden. Hunden lider af de samme problemer ved AA som ved HD (bare i albuen i stedet) og det er, som HD, både arveligt, miljøbetinget og afhængigt af hundens foder. At gå ned af trapper, er det som er hårdest for albuen og derfor bør du bære hvalpen hver gang den skal op og ned af trapper. Dette er dog umuligt for de fleste, når den lille hvalp begynder at være knap så lille, men minimer hyppigheden og sørg for at den lærer at gå roligt op og ned i stedet for i fuld firspring. Selvom din hund ikke viser tegn på smerter, så scan den alligevel, for hunde viser sjældent at de har smerter, før det er rigtig slemt. Mange hunde bliver aflivet på grund af adfærdsproblemer, er er forårsaget er smerter. Kilde: http://www.netdyredoktor.dk/sw3570.asp For AA findes der fire grader: 0: Fri 1: Let 2: Middel 3: Svær Pr. 27/04 2008 er procentdelen af antal scannede Berner Sennenhunde 35,2 % Heraf er 69,3 % frie 17,9 let 6,9 middel 5,9 svær Kilde: http://www.hundeweb.dk/dkkcm/public/openIndex/view/list_side1.html?ARTICLE_ID=1164742020632 Kræft: Bernerens no. 1 killer. 42,1 % af alle Berner Sennenhunde dør af kræft og de som er døde af kræft har haft en gennemsnitslevealder på 7,3 år. Kræft er typisk arvelig og især en specielt cancerform er Berner Sennen udsat for: Malign Histiocytose (MH), som udgør 10,7 % af kræfttilfældende. Denne kræfttype er frygtet, fordi den er hurtigvoksende og ikke kan helbredes. Tegn på at ens Berner måske lider af MH er som følger: forringet almentilstand, afmagring, appetitløshed, apati, blodmangel, blege slimhinder, tiltagende træthed, feber Kilde: http://www.dbsk.dk/bernerbladet/artikler/dansk_veterinaert_tidsskrift.pdf http://www.dyrehospitalet.ku.dk/Nyheder/2007/Efterlysning.aspx SIDSTE NYE: Dansk Berner Sennen Klub har fået Dansk Kennel Klub til at tilføje dødsdatoen på hundeweb, for de hunde, den bliver oplyst hos. Jeg vil gerne opfordre alle bernerejere og forhenværende bernerejere at oplyse deres hunds dødsdato, når den tid (desværre) indtræder, hvis den har DKK-stambog. Det vil være en stor hjælp til at hjælpe opdrætterne med at avle hunde, som gerne skulle leve længe. Oplysningen skal både sendes til DBSK og DKK. Berner Sennen Historie Der er i alt fire sennenhunderacer: Grosser Schweizer Sennenhund, Appenzeller Sennenhund, Entlebucher Sennenhund og Berner Sennenhund. Alle disse racer har deres aftegninger til fælles, men størrelsen og temperamentet er forskelligt. Berneren er den eneste langhårede af racerne og er den næststørste. Popularitetsmæssigt er Berneren den af racerne som begår sig bedst i Danmark, efterfulgt af Grosseren. Berner sennenhunden er en schweizisk kvægvogter, trækhund, gårdhund, vagthund og slagterhund. Hvor gammel racen er, kan man ikke sige med sikkerhed, men allerede omkring 50 e.v.t beskrev en romer (Collumella) en hund, som kunne minde om berner sennen i beskrivelse (langhåret pels, sort grundfarve, hvidt bryst). Derudover har man også fundet udgravninger af hunde, hvis skelet mindede om bernerens omkring denne tidsperiode. I løbet af de sidste 500 år, er Bernerens blevet afbildet op til flere steder og de schweiziske bønder har med kærlighed bragt racen med i deres litteratur gennem de sidste 200 år, dog under flere forskellige navne såsom Bäri (svarer til bamse), Blässi (blis) eller Ringgi (efter den hvide halskrave, som ikke er tilladt i dag). Læg mærke til endelserne på ”i” – næsten alle schweiziske kælenavne ender på i. Omkring slutningen af 1800-tallet fik racen sit første fællesnavn Dürrbächler, efter en kro i Bern, hvor man mødtes for at diskutere hunde på flere planer. Det var næsten kun i dette område, hvor man endnu kunne finde eksempler på racen på dette tidspunkt. Et af bernerens mange kælenavne var Ringgi, efter den hvide krave som nogle af bernerne havde. Den er ikke tilladt i dag. Her er det Rosi vd Milchstrasse. Klimaet i Schweiz var ikke på bøndernes side og ej heller terrænet. Bønderne var afhængige af datidens Berner Sennenhund til at trække kærrer. Bønderne fremstillede forskellige kurve og andet godt stof, som de, med hjælp fra deres hunde fik ned til lavlandet og solgte om foråret og sommeren. Heste var for dyrt og var samtidig for store til at trække rundt med en vogn i det uvejsomme terræn. De hårde vilkår har ikke været lette for hundene, for nok var de stærke, men plejen af den lange pels har ikke været førsteprioritet – dog gjorde deres evner dem populære i lavlandet. I det 19. århundrede opdrættede Hoffman, værten på kroen ”Dürrbach” dürrbächlere, som egnede sig som trækdyr. Den lette trafik blev oftest trukket af disse hunde, som var kendt for at være villige og intelligente og i året 1899 var der registreret 319 af disse trækhunde. Omkring 1830 og 1870 begyndte der også at åbne en del osterier, som også gjorde brug af disse hunde til transport af deres varer. I det 19. århundrede skete der en stor ændring inden for hundeverdenen. England og Tyskland begyndte at arrangere hundeudstillinger med dertil kommende stambøger. Og i den sidste halvdel af 1800-tallet begyndte Sankt Bernharden at vinde kraftigt frem i popularitet, på grundlag af historierne om at de havde reddet folk i bjergene under forrygende uvejr. Dette kvalte desværre interessen for de schweiziske sennenhunde, der alle var nær uddød i denne periode. Men heldigvis opdagede kynologer sennenhundenes egenskaber og interessen blev vakt. Dette førte til at d. 11. maj 1902 blev der udstillet 4 Dürrbächlere på et skue i Galgenfeld ved Ostermundigen. Dog blev de ikke kvalificeret som en race endnu. Hundene kom alle for omegnen omkring Bern, som også er hjemsted for den kynologiske forening Berna. Forening afholdte i 1904 deres første internationale udstilling i Bern, hvor der var 700 hunde tilmeldt, hvor 7 var Dürbachlere og 92 var Sankt Bernhards. Resultaterne herfra er desværre gået tabt, men kynologen Albert Heim var til stede og han ses i dag som Sennenhundenes fader. Han forelskede sig den dag i Berneren og skrev endda nogle notater: ”De farveprægtige, men ellers af bygning og type meget lig en noget let Newfoundlænder skabte stor interesse. Dürrbächleren var erobret for kynologien og fejrede sit indtog i den schweiziske hundestambog.”A) Fire Dürrbachlere blev præmieret denne dag og fik derfor optagelse i den schweiziske hundestambog. Hundenes navne var Phylax, Prinz, Ringgi og Belline, som blev forfædrene til vor dags Berner Sennenhunde. Nogle forretningsfolk fra byen Burgdorf fik interesse for racen og opkøbte hvad de kunne, hvorefter de begyndte på at renavle racen. D. 15. november 1907 grundlagde 17 mænd fra Burgdorf den ”Schweiziske Dürrbach-klub. Foreningen til avl af racerene Dürrbachhunde”. Den blev dog senere omdøbt til ”Klub for Berner Sennenhunde”, da racen på opfordring fra Albert Heim, skiftede navn til Berner Sennenhund. Klubbens medlemmer bestod til at starte med kun af opdrættere, men allerede i 1911 var der 40 medlemmer. 1. verdenskrig bragte tallet lidt ned, men allerede i 1925 var det på 40 igen. Bäri Brönnimann vom Schlossgut, ukendt afstamning. Betragtes som en af de vigtigste stamhunde i avlen Tilbage til klubbens spæde start, så afholdt denne i 1910 en stor udstilling i Burgdorf, hvor alle Berner-ejere var velkomne. Kun 8 hunde måtte gå uden en præmie, mod 33 hunde som fik andenpræmie og 47 som fik førstepræmie. Albert Heim overvågede jævnligt udstillingerne og konkludere på en udstilling i Bern med 42 fremmødte Bernere: ”En overflod af godt!”B) Men alt var ikke helt perfekt endnu. I 1913 skrev klubbens formand til Albert Heim om hvordan det gik, og udover det positive, måtte han også nævne at farverne endnu ikke var helt på deres plads, men det var ikke noget de tog så nøje. Albert Heim har bl.a. sagt: ”Først i årene 1895 til 1910 er det gået op for vi schweizere, at vi her i landet ganske upåagtet havde nogle urgamle, hjemmehørende, herlige hunderacer… Som ganske almindelige forblev de helt upåagtede… Det var højeste tid at erkende det.”C) Det gik fremad for racen for en tid, men opdrætterne stødte "pludselig" ind i et alvorligt problem. Hundene begyndte at lide af indavlsdepression1), man fik problemer med temperamentet, knoglerne blev mere spinkle og pelsene for kruset. Problemet blev diskuteret, men løste tilsyneladende sig selv, da en newfoundlænder ved navn Pluto v. Elengut sprang over en indhegning og parrede sig med bernertæven Christine v Lux. Det resulterede i 4 hanner og 3 tæver. En enkelt tæve og tre af hannerne voksede op. Tæven (Babette) indgik som den eneste fra kuldet i avlen og kun en enkelt tævehvalp efter hende, som ligesom hun selv, ikke var ”renfarvet” gik videre. Denne tæve fik til gengæld flere kuld, hvoraf flere blev brugt i avlen. Mest betydningsfuld blev hendes første kulds hanhvalp, Alex, der blev far til hele 51 kuld. Selvom der var newfoundlænderblod i ham, bragte han aldrig noget "negativt" til racen. Han bragte blodforfriskning, der efterlod racen med et godt væsen, god kropsdybde og et glinsende hårlag. Berner Sennen i Danmark Allerede tilbage i 1904 kan man finde det første billede af en typisk berner sennenhund i Danmark. Dette kan man undres over, men det formodes måske at være en tømrersvend fra Skandinavien, en såkaldt naver2), der måske har brugt den, som den trækhund den var. Omkring 1930 fødtes det første danske kuld hvalpe, men det var et resultat af en bror/søster parring og var ikke den store succes. Selvsamme familie prøvede lykken igen, men anden gang købte de en drægtigt tæve. Den første deciderede kennel opstod i 1950erne, kennel Søfryd fra Søborg. Omkring år 1960 kom den næste kennel frem, kennel Elmekrogen fra Hareskoven. Antallet er Bernere i Danmark er steget fra 26 Bernere registreret i Dansk Kennel Klub i 1968 til 315 + 18 importer i 2004, hvorefter tallet har været forholdsvist stabilt. Kilder: Dansk Kennel Klub Berner Sennen af Ina Olsen, Inge Bibby og Lone Pedersen. Forlag: Atelier www.dbsk.dk A) Dansk Kennel Klub Berner Sennen af Ina Olsen, Inge Bibby og Lone Pedersen S. 8, L. 26-31) B) Dansk Kennel Klub Berner Sennen af Ina Olsen, Inge Bibby og Lone Pedersen S. 8 L. 26) C) Dansk Kennel Klub Berner Sennen af Ina Olsen, Inge Bibby og Lone Pedersen S. 9, L. 34-40 1) Indavlsdepression er en konsekvens af indavl, der resulterer i nedsat livskvalitet, forringet helbred og nedsat evne til at reproducere sig selv. 2) Naver er en tømrersvend, som rejser rundt til fods i hele Europa for at få uddannelse. Race: Berner Sennenhund Kategori: Familiehund, Vagthund Farve: Tricolour Motion: Mellem Størrelse: Meget stor Vægt hanhund: 51-60 kg Vægt tæve: 41-50 kg Alder: 7-8 år
  10. Administrator

    Grand Danois

    Racen menes, i lighed med de øvrige Mastiff-racer, at nedstamme fra romerske krigshunde, og blev oprindeligt anvendt til storvildtsjagt samt bevogtning. Indtil sidst i 1800-tallet blev den generelt betragtet som hjemmehørende i Danmark - heraf navnene "Grand Danois" (Frankrig og Norden) og "Great Dane" (England og USA), men under Bismarck-styret i Preussen, hævdedes det at racen var af tysk oprindelse, og den fik det tyske navn "Deutsche Dogge". Franskmændene fulgte trop og omdøbte racen til "Dogue Allemande" (tysk hund). Uanset hvem der har fuldført avlsarbejdet er Grand Danois i dag en enestående race, der ved sin størrelse og skønhed aldrig undgår at tiltrække sig nysgerrige blikke. Ifølge FCIs racestandard må en tæve mindst måle 72 cm. i skulderhøjde, og en hanhund 76 cm., men de er oftest mindst 10 cm højere. Verdens pt. højeste Grand Danois er "Gibson" med en skulderhøjde på 110 cm. Temperamentet er så langt fra fortidens krigshunde, som man næsten kan komme. Racen er blid, kærlig, kontaktsøgende, børnevenlig og lidt af en klovn, selv om den hverken mangler vagtsomhed eller jagtinstinkt. En Grand Danois, der opdrages blidt, men konsekvent, vil være en skødehund i overstørrelse, og vil finde sig bedst tilpas i nærkontakt med sin ejer - i sofa, seng eller allerhelst siddende på skødet med bagdelen medens forpoterne støtter på gulvet. Den er rolig og udviser stor selvbeherskelse når den navigerer sin store krop gennem stuens møbler og nips. Det bør dog nævnes at Grand Danois, ligesom alle andre racer, har en hvalpetid og flere lømmelaldre. Tilmed er den sent moden, og kan ikke betragtes som helt voksen før i 3-års alderen. Det er vigtigt, at man i opdragelsen erkender at det er en hvalp, man har med at gøre, selv om den er større end andre hvalpe, og at man derfor ikke stiller urealistiske krav. Racen tåler ikke voldsom håndtering, straf og hyppig skæld-ud - dette vil resultere i alvorlige adfærdsproblemer! En Grand Danois er børnevenlig og elsker at være sammen med sin familie Der følger visse ulemper med til at have en gigantrace: Et vist mål af savl må påregnes, særligt efter at hunden har spist eller drukket, og når der trænes med godbidder. Store beskidte potespor på tæpperne kan forekomme, og racen fælder behersket men jævnt med korte stride hår, der borer sig godt ind i møbler og tøj. Selv om en Grand Danois ser dekorativ ud i et "Bo Bedre hjem" er det ikke nødvendigvis der, den trives bedst. Hvis dens lege- og motionsbehov opfyldes, kræver den ikke meget plads indendøre, og kan bo i lejlighed hvis den skånes for at gå for meget på trapper medens den er i voksealderen. En Grand Danois kræver ikke meget motion, men elsker at løbe og skal helst have mulighed for jævnligt at få afløb for denne trang, i form af lufteture uden snor på sikre, gerne indhegnede arealer. Den er trænbar, men kan være svær at motivere, så man skal ikke regne med at opnå resultater i samme hastighed som med en Labrador eller Schæfer. Man kan overveje at blive Grand Danois-ejer hvis man: Ønsker en kærlig selskabshund Gerne vil bruge mange af dagens timer sammen med sin hund Er tålmodig og mild af temperament Har fysik til at styre en stor hund Ikke er alt for øm over møbler, tæpper og andet inventar Er parat til at acceptere en hund der fylder meget, både fysisk og i forhold til tid og pasning Er forberedt på at foder, dyrlægebesøg mm. koster en del penge Race: Grand Danois Kategori: Selskabshund Farve: Harlekin, Sort, Mantel, Blå, Gul, Tigerstribet, ikke godkendte farver: Fawnekin, Merle, Hvid. Motion: Let Størrelse: Meget stor Vægt hanhund: 71-80 kg Vægt tæve: 61-60 kg Alder: 7-8 år
  11. Administrator

    Blandingshund

    Der findes over 400 forskellige hunderacer, og antallet af mulige blandinger er astronomisk. Derfor kan det naturligvis ikke lade sig gøre at give en konkret beskrivelse af blandingshundens udseende, temperament, størrelse, brugsegenskaber osv. og ovenstående angivelser af vægt mm. må betegnes som vejledende. Denne artikel vil derfor primært fokusere på kunsten at købe og eje en blandingshund, og hvilke overvejelser man bør gøre sig før man vælger denne mulighed. Tamhunden er enestående i sin variation - inden for samme art finder man den lille Chihuahua på 2 - 3 kg, og og kolosser som den engelske Mastiff på op til 90 kg. De forskellige racer har ikke kun vidt forskelligt udseende, men er også meget forskellige i deres temperament, brugsegenskaber og drifter. Det skyldes at hver enkelt race gennem generationer er fremavlet til bestemte formål - Retrieverne har f.eks. en stærk trang til at løfte og bære ting med munden - heraf navnet ("henter") medens Blodhunden er skabt til at følge et spor uden at lade sig distrahere, og Myndernes specielle kropsbygning og gode syn gør det muligt for dem at jage som geparder, ved at løbe byttet op. Listen af særlige egenskaber er lige så lang som listen over racer. Adfærd Når racerne blandes sker derfor også en blanding af andre egenskaber end udseende, og nogle blandinger kan være mere "heldige" end andre. Et mix af f.eks. Siberian Husky og American Staffordshire Terrier vil sandsynligvis blive en hund, der har et enormt motionsbehov, er meget gøende, svær at lydighedstræne, og med en tendens til at betragte mindre husdyr som bytte. Det vil være svært at finde en ejer med den fornødne energi, tid og tålmodighed til at have sådan en hund, og sandsynligheden for at den bliver aflivet i en tidlig alder, eller kommer til at tilbringe det meste af sit liv i en hundegård, er desværre meget stor. Det kan derfor ikke indskærpes nok, at man som hundeejer har et ansvar for at forhindre "ups-parringer", og hvis uheldet alligevel er ude, forsøge at begrænse skaderne. Det er f.eks. muligt for hunde at få både "fortrydelsespiller" og abort - spørg dyrlægen. Om en blanding af racer er "god" eller ej, afhænger alene af øjnene der ser. Mennesker er forskellige, og har derfor forskellige ønsker og behov i forhold til deres hunde. Uanset om man vælger en racehund eller en blanding, er det klogt at gøre sig klart hvilke forventninger man har, og i hvor høj en grad man kan tåle at de evt. ikke bliver indfriet. Hvis man kender racerne i en blandingshund, er det forholdsvis nemt at danne sig et indtryk af hundens egenskaber. Det kan derfor godt betale sig at "læse på lektien" og lære de enkelte racers særpræg at kende, før man anskaffer sig en blandingshund. Der er imidlertid ingen garanti for fordelingen af generne, så det er ikke sikkert at blandingshvalpen får de mest ønskværdige egenskaber fra begge forældrene. Sundhed Det bliver ofte påstået at blandingshunde er sundere end racehunde. Det er både rigtigt og forkert. Nogle racer har en høj forekomst af arvelige sygdomme og defekter, og den gennemsnitlige blandingshund vil sikkert være sundere end sådan en hund. Men der kræves sunde forældre for at skabe sundt afkom, og da forældredyr til blandingskuld sjældent er helbredstestede, vil der altid være en risiko. Det fremhæves fra visse sider at blandinghunde, navnlig 1. generationsblandinger (afkom af to renracede hunde) er positivt påvirkede af det, der i genetikken kaldes heterosis eller krydsningsfrodighed, et fænomen der betyder at en 1. generationskrydsning får de bedste gener fra begge forældre, og at evt. syge gener derfor elimineres. Heterosis er et videnskabeligt bevist fænomen, der anvendes rutinemæssigt indenfor både plante- og dyreavl. Derfor er det ikke usandsynligt, at det skulle have en effekt også på hunde. Dette afvises dog ofte af personer med tilknytning til raceavlen. Hundesport I Danmark har Dansk Kennel Klub, det førende raceavlsforbund, en række monopoler indenfor hundesport. DKK afholder f.eks. de eneste mesterskaber, der kvalificerer til internationale konkurrencer. DKK har ligeledes monopol på IPO-træning (politi/forsvarsarbejde). Man må derfor gøre sig klart at der er visse døre, som er lukkede, hvis man vælger en blandingshund. Man kan dog stadig nå op på DM-plan i lydighed, rally og agility indenfor DcH eller DGI. Avl Det kan ikke anbefales at avle på en blandingshund. Det er der en række grunde til, bl.a.: 1: Resultatet er uforudsigeligt - man ved aldrig hvilke gener der videregives til næste generation. Det kan altså ikke lade sig gøre at få en hvalp der ligner sin far eller mor, hvis denne er en blandingshund. 2: Man risikerer at videregive syge gener. Blandingshunde er genetisk det man kalder "heterozygote". Det er der mange fordele ved, men også en stor ulempe, for det betyder i praksis at hunden er fuld af en masse skjulte egenskaber, som måske først kommer til udtryk i 2. eller 3. generation, deriblandt arvelige sygdomme. Racehunde derimod, er mere "homozygote", hvilket betyder at de egenskaber, man kan se, også er de egenskaber som hunden giver videre til sit afkom. 3: Der fødes allerede flere hvalpe end der er gode hjem til. Hjælp hellere en hjemløs hund end at avle endnu flere hvalpe, der går en usikker fremtid i møde. Køb af blandingshund Der er mange muligheder for at erhverve sig et gadekryds. Man kan f.eks. adoptere en gadehund fra Grækenland eller Polen, eller en hjemløs hund fra et dansk internat. Man kan også købe en hvalp fra et "hul-i-hækken" kuld. Her gælder det samme som ved hvalpekøb generelt: Køb kun hvalpe der er velpassede og velsocialiserede, og vokset op i nærkontakt med familien. Undgå staldopdræt og hundehandlere. Husk at uanset hvor meget eller hvor lidt du ved om din blandinghunds afstamning, så er det altid et lotteri at anskaffe sig en blandingshund. Den kan være fuld af overraskelser - ligesom en lykkepose! En blandingshund er for dig der: Er fleksibel og ikke har for faste forventninger til din hund Gerne vil have en unik hund Vil hjælpe en hund i nød, f.eks. internathund Ikke har ambitioner om at dyrke hundesport på højt plan Ikke vil avle eller udstille Ikke har brug for garanti eller returret Ikke er bange for overraskelser Du skal nok ikke købe en blandingshund hvis: Det er vigtigt for dig at kende din hunds afstamning Du har nogle meget konkrete forventninger til din hunds adfærd og egenskaber Du gerne vil udstille Du gerne vil avle Du vil dyrke hundesport på højt plan Du vil have kompensation hvis din hund har medfødte sygdomme
  12. Administrator

    Sort Spids

    Af cand. mag. Annette Schmidt-Mogensen, formand i Klubben for Sort Spids Jeg vil rigtigt gerne fortælle om vores skønne hunderace, Sort Spids. Vi forsøger at genskabe en ældgammel race, som optrådte på den første hundeudstilling, der blev holdt af Dansk Kennel Klub i København i juli 1886. Denne type er glatpelset og adskiller sig således fra de andre nordiske spidser, hvor pelsen står ud. Vi har nu 3 Sorte Spidstæver hjemme – Mirah og Eisa på 6 år og Lykke på 3 år (Mirahs datter). Desuden har vi Lykkes søster, Ronja, på 3 år, som vores ene datter har taget til sig, og vi har en hvalp udstationeret. Efter et trafikuheld, som satte mig ud af arbejdsmarkedet, er disse skønne hunde kommet til at fylde mere og mere i mit og min families liv. Jeg har altid selskab, og de er altid klar til en nusse- eller gåtur og en lille øvelse. De er med til at få mig i gang med dagen. Jeg fik også pludselig tid til at få et hvalpekuld og så endnu et, og jeg nyder det. Jeg er blevet utroligt fascineret af den del af et hundehold også, for det er så intenst og livsbekræftende, når en af tæverne har hvalpe. Vi har haft et kuld om året i de sidste 4 år, og unge Lykke og Ronja har lige fået hver et kuld på henholdsvis 5 og 9 hvalpe. Det er dejligt, når vi kan se, at de små hvalpe udvikler sig harmonisk, og at alt ens arbejde undervejs har betydet noget godt for dem, så de er trygge, nysgerrige og selvstændige, når de flytter hjemmefra. Hvorfor lige en Sort Spids? Hvad faldt vi så lige for, da vi valgte hund? Vi faldt for den smukke og udtryksfulde hund, som virkede meget selvstændig, men alligevel lærenem. Den skal trænes med respekt og forståelse for dens intelligens, for så får vi en selvstændig og hengiven ven. Spidshunde opfattes ellers ikke som skødehunde, men en Sort Spids har et kærligt, velafbalanceret temperament og en tilpas størrelse, så den nyder sin families opmærksomhed – også gerne sammen med os i sofaen, hvis den får lov. Den er glad for at være ude, men trives også godt inde, når bare den får lov til at bruge sin intelligens og energi ude en del af dagen. Sort Spids er en meget udtryksfuld hund, hvis signaler er nemme at læse. Hundens ører, øjne, mund og hovedets holdning viser tydeligt, om den har det godt. Den er glad, venlig og samtidig modig og dermed en god vogter af vores hjem. Avl Den første opdrætter af Sort Spids blev inspireret af arbejdet med at genskabe andre gamle hunderacer, f.eks. Broholmeren og den hvide Dansk Spids, og efter mange studier i gamle bøger og eftersøgning efter egnet avlsmateriale både i Danmark og i udlandet faldt valget på Australsk Kelpie og Norsk Buhund for at få den Sorte Spids rigtig. Den Sorte Spids er beskrevet i gamle danske hundebøger og leksika som den almindeligste spidshund i Danmark sidst i 1800-tallet. Dengang kaldtes den Pommersk Spids og fandtes i farverne sort, grå/vildtfarvet og hvid. Den Sorte og den Grå Spids var for jævne folk. Den Hvide Spids blev foretrukket af det bedre borgerskab og er senere genskabt under navnet Dansk Spids. Avlsarbejdet med den Sorte Spidshund tog fart i 1992. Sort Spids er først og fremmest avlet for at få en hund med et venligt sind og en sund kropsbygning, der er harmonisk og velproportioneret. Den er en familie- og brugshund, som har en stærk tilknytning til familien, og den er vagt- og hyrdehund af natur. Den er desuden intelligent, lærenem og arbejdsvillig. Den Sorte Spids måler 44-49 cm over skulderen. Hovedet er spidst med vakse, opretstående ører. Den er harmonisk bygget med en lidt længere end høj krop, lige ryg og dybt bryst. Forbenene er lige, bagbenene godt vinklede. Halen bæres oprullet over ryggen, som den skal på spidshunde. Racen er sund og robust. Hvalpene er ensartede og ligner forældrene. Hundene chipmærkes og registreres i Dansk Hunderegister. Racen er endnu ikke godkendt af Dansk Kennel Klub, men vi følger DKKs etiske retningslinjer. Klubben for Sort Spids gør et stort og seriøst arbejde for at avle så gode og sunde Sorte Spidshunde som muligt. Avlsudvalget koordinerer avlen af Sort Spids og anvender en avlsdatabase for at forhindre indavl. Hundene indkaldes til avlsgodkendelse, når de er ca. 2 år gamle, og de skal leve op til klubbens standard for den Sorte Spids for at blive anvendt til avl. Vi har også indført HD-fotografering og undersøgelse for patella luxation før avl, og vi har stikprøvevist screenet racen for øjensygdomme, og i øjeblikket ser det ret godt ud mht. alt dette. Sort Spids – en opvakt samarbejdspartner Som med andre racer er det vigtigt at starte tidligt med den Sorte Spids til hvalpemotivation for at få nogle gode redskaber til at sikre en god begyndelse og for at socialisere hunden. Det er vigtigt, at den tidligt lærer at gå pænt i snor, da den oprindeligt har været brugt som trækhund samt vagt-/hyrdehund. Den har intelligens til både at samarbejde og arbejde selvstændigt. Da den kan sammenkæde sine erfaringer, kan den handle uden direkte ordrer og selv løse problemer. Dét og så dens adræthed gør den meget hurtig og dygtig på bl.a. en agilitybane. Vi har selv trænet vores hunde i lydighed efter DKKs program og trænet agility. Lykke og jeg træner mod at blive redningshundeteam under Beredskabsstyrelsen ved Odense Brandvæsen, hvor vi bestod grunduddannelsen i dec. 08. Det er en utroligt givende og udfordrende måde at samarbejde med sin hund på. Lykke elsker udfordringerne og de skiftende omgivelser/underlag. Hun lærte hurtigt at finde figuranter og følge spor, og hele hendes kropsholdning afslører, at det er sjovt og spændende for hende. Hun får brugt en masse sanser ved dette arbejde. Hun lærer at rundere, og i ruiner finder hun gemte figuranter gennem den vigtige lugtesans, mens hun adræt skal kunne flytte sig rundt i sommetider svært fremkommeligt terræn. Agilitytræningen, som Lykke har fået tidligere, får vi fuldt udbytte af ved redningshundetræningen, og lydigheden, hvor vi er rykket op i kl. 2, gør det hele meget nemmere. En af Lykkes brødre, Aki, har været hjemmeværnshund. I Hjemmeværnet bruges hundene også som lyttehunde, og spidshundens ører er nemme at aflæse, og dens fantastiske hørelse er til stor gavn. Sorte Spidser på toppen Sort Spids er som nævnt en lærevillig, energisk og intelligent hund, og adskillige deltager i konkurrencer inden for lydighed og agility på meget højt plan. Bl.a. er Mirah og Eisas far, Mickey, samt deres bror, Gizmo, som begge ejes af Patricia Pedersen, blevet både Dansk Lydighedsmester og Dansk Elite Lydighedsmester i DKK-regi. Ligeledes har Viki, som ejes af Kirsten Lauritsen, opnået titlen Dansk Lydighedsmester. Viki og Kirsten blev efter skift til DCH udtaget til DM – DCH i B-klassen i 2005 og i A-klassen i 2006. Læs evt. mere på Klubben for Sort Spids’ hjemmeside http://www.sortspids.dk og på min egen hjemmeside http://www.lykkensspidser.mono.net.
  13. Administrator

    Prazsky Krysarik

    Racen Prazsky Krysarik stammer fra Tjekkiet, hvor den har en tusindårig historie. Racen er blandt verdens mindste med en vægt på omkring et par kg og en skulderhøjde på lige godt 20 cm. Pražský Krysarík har et meget afbalanceret temperament, er kælen og meget nysgerrig. Når den løber, er den meget hurtig, smidig og udholdende. Overfor ejeren er den venlig og tillidsfuld. Overfor fremmede er den mistroisk og reserveret. Den passer til enhver familie, som værdsætter dens naturlige elegance og venlige karakter. Racens kan spores helt tilbage til dengang man kaldte en del af Tjekkiet for Bohemia. Det siges at kong Vladislav II (1110-1174) have rottehunden ved sin side. Kongen elskede racen så meget, at han gav den som gaver til andre konger i Europa. Den polske konge Boleslav II (1058-1080) havde 2 Prazsky Krysarik, som han have fået som gaver fra kong Vladislav II. De første eksemplarer af racen kom til landet omkring 2002-2003. Siden er det gået stærkt, og racen er efterhånden meget udbredt. Det er svært at sige, hvor mange der findes i Danmark, da de fleste eksemplarer af racen desværre er kommet hertil via hundehandel, men vi formoder at tallet ligger omkring 550. En del af dem er opdrættet i Danmark på de importerede hunde. Race: Prazsky Krysarik Kategori: Selskabshund Farve: Black/tan, brun/tan, blå/tan, gul, rød, bluemerle/tan. Motion: Mellem Størrelse: Lille Vægt hanhund: 5-10 kg Vægt tæve: 5-10 kg Alder: 15-16 år
  14. Administrator

    Ruhåret Fox Terrier

    Historie Den Ruhåret Fox Terrier er medlem af terrier-gruppen, der stammer fra Storbritannien. Ruhåret Fox Terrier menes at være opstået ved krydsning af Old English Terrier, glathåret Black and Tan terrier i England, Bull Terrier, Greyhounds og Beagles. Men dens oprindelse er den dag i dag stadigvæk et livligt diskussionsemne. Racen kan spores tilbage til midten af det 19. århundrede. Den blev oprindelig brugt af jægere med foxhounds til at lokalisere ræve i deres grave. Endvidere blev den brugt til at dræbe skadedyr, f. eks. mus og rotter samt til at jage kaniner. I dag anvendes den stort set kun som familiehund; dog bruges enkelte hunde stadigvæk til jagt. Generel Fysisk Beskrivelse Det er en nysgerrig, selvstændig, livlig og aktiv terrier. Den har et smalt hoved og en kort ryg. Pelsen er ru, tæt og grov, som jævnligt skal trimmes. Højde og vægt Hanner bør ikke måle over 39 cm og tæver en smule mindre. Idealvægt for hanner 8,25 kg. og for tæver lidt mindre. Temperament Det er en venlig, hengiven, charmerende og kærlig hund med masser af personlighed, og den er altid i godt humør. Den kan være beskyttende, hvis den føler at et medlem af dens familie er i fare eller trues. Før i tiden har den haft ry for at være en smule kort for hovedet og egenrådig, men hvis du omhyggeligt vælger din hvalp og træner den, bør dette ikke være et problem. Den kommer godt ud af det med børn og kan blive familiens ideelle kæledyr, hvis den bliver motioneret og trænet, som den kræver. Den skal socialiseres fra en tidlig alder, især med katte og andre husdyr. Den kan have svært ved at omgås andre hunde, hvis den ikke er ordentligt socialiseret. Farve Hvid er dominerende, med aftegninger af sort, sort/tan eller tan. Pelspleje Trimning af hunden kræver lidt tid, og det kan være dyrt. Hvis du ikke selv vælger at trimme hunden, skal du benytte en professionel trimmer til at holde hundens pels. Stripning af pelsen vil være nødvendigt flere gange om året, og dette kan være meget tidskrævende og dyrt. ”Stripping ” betyder, at hårene trækkes ud i stedet for at blive klippet med en saks eller klippemaskine. Hvis pelsen ikke bliver trimmet, fortsætter den med at vokse i længden, da hunden ikke fælder, som mange andre racer. Hvis en ruhåret pels bliver klippet får den en tendens til at miste sin karakteristiske strittende struktur, og farverne bliver blege; og ved vedvarende klipning af pelsen, kan det være svært at genoprette den oprindelige pelsstruktur. Den karakteristiske Fox Terrier trimning bør først udføres, når hvalpen er omkring tre måneder gammel. Hunden bør børstes og kæmmes flere gange om ugen for at holde pelsen ren og for at undgå, at den filtrer sammen. Motion m.m. Den er fuld af energi og skal have masser af motion, der findes ikke noget bedre end lange gå - og cykelture. Den nyder også meget at blive udfordret mentalt. Den klarer sig godt i agility og boldspil m.m., og den er altid parat til deltage i eventuelle udendørs spil, hvor børnene leger, jo vildere des bedre. Den bør holdes i snor i nærheden af trafik og under behørig kontrol, da den har en tendens til at jage katte eller andet, der fanger dens opmærksomhed, dette skyldes, at den elsker jagtlege. En fuldt indhegnet have anbefales. Den omgås fint med katte i deres eget hjem, men udenfor vil den jage dem. Intelligens & træning Den er intelligent, men kan være lidt stædig som de fleste andre terriere. Træningen er relativt let, men ejeren skal være konsekvent og fast. Den kan lide at gø og grave, så den skal trænes i at stoppe disse handlinger på kommando. Den kan være ret dominerende i forhold til andre hunde, så den bør socialiseres ordentligt fra hvalp af. Den er ikke let at træne lydighed med, hvorfor det normalt er mere sikkert at træne den i snor på offentlige steder, så den ikke kommer galt af sted. Lidelser: Som race er den hårdfør og lider ikke af mange helbredsproblemer, og de eventuelle problemer den måtte få som enkelt individ, er ikke racespecifik. Racens hårdføre helbred og kendte levetid har aldrig givet anledning til at teste racen for kliniske eller arvelige defekter. Racen er velegnet til det varme, solrige klima, men trives også i kølige klimaer. Forventet alder Omkring 13-14 år. Fodring Den stiller ikke store krav til foder, men spiser meget i betragtning af dens størrelse, hvilket skyldes, at det er en hund i aktivitet. Kuldstørrelse Gennemsnitlig 4-6 hvalpe pr. kuld. Udstillingsegenskaber Den skal have et fladt kranium og et smalt hoved. Kæberne skal være stærke og muskuløse med en komplet saksebid. Øjnene bør være moderat små, runde, mørke. Ørerne er V-formet og skal falde frem tæt på kinderne. Halsen er muskuløs og af god længde. Brystet skal være dybt, men ikke for bredt, skuldrene lang og skrå. Overlinien skal være plan med en kort og lige tilbage. Forbenene bør være lige, når de ses fra alle vinkler og bagbenene skal være stærk og muskuløs. Poterne skal være små, runde og kompakte. Halen skal være højt ansat og båret oprejst, og ikke krøllet op over ryggen. Den fulde racestandard kan hentes på Dansk Terrier Klubs hjemmeside: http://www.dansk-terrier-klub.dk/ . Ønsker du at få yderligere kendskab til racen og dens historie skulle du også besøge den engelske terrier klubs hjemmeside: http://www.thefoxterrierclub.co.uk/Wire Info.htm eller wirefoxterrierassociations hjemmeside: http://www.wirefoxterrierassociation.co.uk/homepage.htm. Race: Ruhåret Fox Terrier Kategori: Familiehund Farve: Hvid er dominerende, med aftegninger af sort, sort/tan eller tan. Motion: Meget Størrelse: Mellem Vægt hanhund: 5-10 kg Vægt tæve: 5-10 kg Alder: 13-14 år
  15. Administrator

    Mastiff

    Mastiffen er opmærksom og nysgerrig. Den overreagerer sjældent da den i nye situationer forholder sig roligt og afventende mens den vurderer hvad den skal gøre . Der skal meget til at bringe denne store hund ud af sin ro og balance. En rynket pande er tegn på mastiffens opmærksomhed. Mastiffen er ikke en udholdende hund. Derimod kan den for en kortere tid - om nødvendigt - udløse en fantastisk råstyrke. Ligeledes er mastiffen en meget godmodig hund, aggressivitet er helt fremmed for den. Tilsammen gør alt dette mastiffen til en ideel familiehund, der sjældent strejfer. En rolig og vagtsom hund, som er sin ejer hengiven. Mastiffen betragter sin herre primært som sin ven og bliver ikke stolt af at kunne udføre en ordre. Den affinder sig med det med reservation. Den kræver en "høflig omgangstone" og et blødt sted at sove. Den har et stort kontaktbehov, vil helst følge familien overalt, men blander sig egentlig ikke, - den er der bare. Mastiffen strejfer ikke, har ingen jagttrang og får hurtigt hjemvé. Mastiffen savler en hel del. Klude er en nødvendighed. Race: Mastiff Kategori: Familiehund, vagthund Farve: Abrikosfarvet, fawn-beige, brindle-tigerstribet. Motion: Let Størrelse: Meget stor Vægt hanhund: 91-100 kg Vægt tæve: 71-80 kg Alder: 9-10 år
×