Hop til indhold
  • Engelsk Bulldog

       (0 anmeldelser)

    Journalisten

    En hund, der blev avlet til en grusom og blodig sportsgren, men efterhånden har fået en helt ny og langt mere venlig mentalitet.

    Bulldoggen, der i dag er en populær familie- og pensionisthund, kendt fra utallige film og serier, blev i sin tid skabt i England. Den er en Mastiff, der blev blandet med noget terrier, der gjorde den mindre, mere smidig og mere hidsig. Heri blandede man - af alting - mops, for at gøre hunden mere lavstammet. Resultatet, den oprindelige engelske bulldog, var en lav, hærdebred, kortsnudet dræbermaskine. Dens tykke, foldede hud beskyttede dens organer og absorberede slag mod knoglerne, dens kæbe var uhyggeligt stærk, og dens temperament var en krigshunds: bidsk, frygtløs og ligeglad med smerte.

    Det bulldoggen blev avlet til og navngivet efter var tyrekamp, hvor kobler af hunde blev smidt ned i en stor udgravet arena, for at nedlægge en kolossal tyr. Tyren havde i forvejen fået blæst peber i næsen, så den var ekstra arrig, og blodet flød i stride strømme, mens publikum jublede og indgik væddemål.

    Heldigvis blev dyrekampe i denne stil forbudt i 1835 - ikke på grund af dyrevelfærd, men fordi det skabte forstyrrelser i den offentlige orden. Det gjorde bulldoggen srbejdsløs, og racen levede videre i langt mindre antal, blandt andet som slagterhunde, der ved at bide kvæget i haserne, guidede det ind i slagtehuset.

    En gruppe opdrættere var dog faldet for racens ret unikke udseende, med den muskuløse krop og karakteristiske fladtrykte snudeparti. De igangsatte et avlsprogram, der skulle avle krigeren ud af bulldoggen, og det havde de lykkeligvis stort held med. Bulldoggen beholdt sit udseende, men blev generation for generation stadigt roligere og mere menneskevenlig. I dag er den tidligere gladiatorhund blevet en vaskeægte familiehund.

    Bulldoggen er en stærk hund, men den kræver ikke meget motion. Den kan godt lide at bumle rundt for sig selv og undersøge sin omverden i et adstadigt tempo, og lege med store, tunge grene og legetøj. Man skal ikke lege alt for vildt med den, da krigerånden gemmer sig lige under overfalden - den skal ikke anspores til at slås, for så gør den det! Bortset fra dette ene lille aber dabei, er bulldoggen dog en hyggelig fætter at have gående. Den kan godt lide børn og er ikke selektiv med venner fra andre racer og arter. Den vil gerne være tæt på sine venner og familie, og kan blive meget nærgående, hvis den er i fremmede omgivelser - så vil den rigtig gerne vise at den hører til sin ejer.

    Racen har desværre nogle arvelige defekter. Mange af dem lider af hjerteproblemer i forskellig grad, og enormt mange har hoftedysplasi. Et andet velkendt helbredsproblem er vejrtrækningsvanskeligheder på grund af den sammentrykkede næse - noget opdrættere hele tiden forsøger at afhjælpe, men som har vist meget svært at gøre noget ved.

    Race: Engelsk Bulldog

    Max højde: 40 cm

    Vægt: 22-27 kg

    Børnevenlig: Ja

    Aktivitetsniveau: 2/5

    Plejekrav: 1/5


    Bruger Feedback

    Join the conversation

    You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

    Gæst

    • This will not be shown to other users.
    • Tilføj en anmeldelse...

      ×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

        Only 75 emoji are allowed.

      ×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

      ×   Your previous content has been restored.   Clear editor

      ×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.


×
×
  • Tilføj...