Den store, pelsede vandakrobat fra det kolde nord. Newfoundlænderen trives godt i det danske klima, og er en trofast og godhjertet familiehund.
Det kommer næppe bag på nogen, at racen stammer fra Newfoundland. Dens oprindelse er ikke nem at blive klog på, men den oprindelige befolkning havde et tæt, gensidigt forhold til hundene, der blev brugt som fiskehunde, redningshunde og trækdyr. Da portugisiske fiskere begyndte at frekventere dette barske hjørne af Den Nye Verden i 1500-tallet, medbragte de store mastiffhunde, der blandede sig med de originale newfoundlændere. Derfra fik racen sin imponerende størrelse og mastiff-agtige ansigt. Senere begyndte man at importere dem i stort antal til England - faktisk i så høj grad, at racen næsten blev udryddet i hjemlandet. Mange af de lokale newfoundlændere i Canada stammer derfor, sjovt nok, fra engelske forfædre i dag, da man for at undgå udryddelse eksporterede en del britiske kennelhunde tilbage til øen.
Newfoundlænderen er skabt til et liv ved og i vandet, og øriget Danmark er derfor et oplagt sted for den at bo. De brede poter skovler sig frem under vandet, og den tykke, tætte pelsdragt holder kulden ude. Newfoundlænderen er legendarisk for sin evne til at bjerge mennesker, andre dyr og vraggods i vandet, og selveste Napoleon skyldte en newfoundlænder sit liv, efter den holdt ham flydende, da han faldt i vandet under flugten fra Elba i 1815.
Anskaffer man sig en newfoundlænder, skal man vide at man har købt sig en arbejdshest, lige så meget som man har købt sig en hund. Den skal have masser af motion, allerhelst svømning, da det aktiverer alle hundens store muskler. Den er også meget intelligent, næsten på højde med labrador retrieveren, der kommer fra samme brutale område, hvor kun de kvikkeste hunde overlevede. Derfor er det en god idé at blande motion med træning og udfordringer, eksempelvis redningsøvelser og apportering i vand. Den kan lide at bestille noget, og har intet imod at bære saddeltasker eller trække vogne, så den føler, at den bidrager med noget til familiens velvære.
Netop familien er det vigtigste for en newfoundlænder. Den knytter sig til flokke af mennesker - en stamme om man så må sige - ligesom dens forfædre gjorde. Den er ikke nogen særlig god vagthund, det er den alt for rar til, men den beskytter sine mennesker, nogle gange endda lidt for godt. Det kan således være svært at komme i vandet på en strandtur, da hunden vil beskytte dens flok mod havets luner - det ligger simpelthen dybt indlejret i den, at vand er farligt for mennesker. Den er en fantastisk barnepige. Det er ikke for sjov at Nana i Peter Pan er en newfoundlænder.
Den vamsede pelsdragt skal børstes grundigt ugentligt, og det er vigtigt at gøre det overalt, også bag ørerne, i "armhulerne" og så videre, for disse svært tilgængelige steder er som regel der knuderne starter. Man skal i øvrigt heller ikke lide af rengøringsvanvid, hvis man overvejer t anskaffe sig en newfoundlænder. De savler og fælder ret meget, og slæber ret meget grus og snavs med ind i pelsen.
Race: Newfoundlænder
Max højde: 71 cm
Vægt: 55-80 kg
Børnevenlig: Ja
Aktivitetsniveau: 4/5
Plejekrav: 3/5
