Hewlett
-
Antal indlæg
5.174 -
Medlem siden
-
Senest besøgt
Indholdstype
Profiler
Forummer
Artikler
Hunderacer
Indlæg skrevet af Hewlett
-
-
Ja, Ninja gør ikke nær så meget længere, som før vi fik Mollie. Det kunne f.eks. være af lyde i opgangen. Mollie reagerede meget på det i tiden efter hun kom hjem til os, og så var det ligesom om at Ninja tænke at hun ikke gad besvære sig, når nu der var en anden der klarede jobbet
Det har så hængt ved, men nu gør Mollie sjældent af lyde, så nu har vi to stille hunde
-
Jeg forstår ikke helt... Din søster synes at du er doven fordi du ikke tager hunden med til undervisning og binder den af på et komplet fremmed (for hunden) sted?
Jeg synes tværtimod det tangerer til dovenskab, når hundeejere slår lufteturen sammen med indkøb, fordi de ikke gider gå to ture.
Edit: Og så lige for at svare på spørgsmålet - jeg er helt enig med de andre. Jeg synes det er uansvarligt og i øvrigt også meget, meget synd for hunden, hvis den skulle stå bundet, især i så lang tid
-
Enig med Doberfan - jeg anser heller ikke udfald mod skræmte/angste mennesker som normal adfærd.
Jeg oplever tit at folk går i en stor bue udenom, når jeg kommer gående med Mollie og Ninja. Nogle kryber nærmest langs husmuren - pigerne er bedøvende ligeglade.
Jeg har også oplevet især børn, som først opdager dem når vi allerede er i gang med at passere (næsen i mobilen osv.), og som så bliver vildt forskrækkede og hopper en meter ud til siden - her er reaktionen fra pigerne lidt logren med halen og måske lidt snusen i luften med retning mod personen - 2 sekunder efter er det glemt igen.
-
Tillykke med ham
Jeg er enig med de andre, men ville bare tilføje at det I oplevede hvor han pludselig farer rundt i huset også kaldes "ulvetimen". Det er hvalpens måde at afreagere på alle de nye indtryk, og er altså helt normalt Nogle vælger at blokere hvalpens "rute" hvilket ofte får dem til at stoppe op og andre lader hvalpen løbe færdigt - uanset vil I opleve at den går helt død efter sådan en tur
-
Hej
De aktiveringsøvelser I laver med hende - indebærer de samvær/jeres involvering? Hvis ja, så prøv at finde på nogle alternative øvelser som kræver lidt mere selvstændighed fra hendes side, f.eks. fodersøg.
Desuden er det altid en god idé at have en halv times tid inden I går fra hende, hvor I er kedelige at være omkring - se tv, læs avis, drik kaffe - bare forhold jer roligt og lad være med selv aktivt at opsøge hende. Det er meningen at hun skal synes at I er kedelige/uinteressante at være sammen med, inden I går fra hende.
Rigtig meget held og lykke med træningen!
-
Ja det tænkte jeg også. Hvis folk kom til at skubbe til Zazu mens hun lå og sov i sofaen, og hun skulle finde på at markere (det tror jeg nu ikke i sådan en situation, men hvis nu) og de så begyndte at skælde ud på hende - så ryger de direkte ud på røv og albuer og kommer aldrig til at sætte en fod i mit hjem igen! Folk får altid besked på at de skal lade hundene være, og særligt Zazu, så hvis ikke de kan respektere det, så er det ikke folk jeg gider have i mit hjem. Og at lade dem være, betyder også at man ikke sætter sig så tæt på en sovende hund, at man skubber til den.
EDIT. i den situation hvor Zazu markerede/bed på et ben, skete det på vedkommendes grund og udenfor - og han var på ingen måder truende overfor hende, hun opfattede det bare sådan, men kunne til enhver tid have trukket sig. Der råbte han kort højt af hende, og dét var helt i orden selvfølgelig og det fik hende til at trække sig med det samme :5up:
I min verden er møbler noget hunde inviteres op i. De har deres sove/hvile-pladser, og der kan de være i fred. Hvis mine hunde kunne finde på så meget som at knurre af mine gæster når de sætter sig i sofaen, så var det godt nok hundene som røg ned på røv og albuer - indrømmet at det måske ikke ville være den allermest optimale reaktion, men det kan jeg ligeså godt være ærlig at sige. Min gæster skal ikke gå på listetæer hjemme hos mig - mennesker er første prioritet i de møbler der nu er beregnet til mennesker. Hundenes sovesteder er så deres.
Der er ingen hunde der bider uden grund
Nej, men der er hunde som har et så stort personligt "space" at de ikke fungerer i sammenhænge med mennesker. Vi kan ikke forvente at alle vi får på besøg/møder på gaden har viden og kendskab til hundeadfærd -og sprog.
-
Mollie var også understimuleret og sikkert også stresset over hele flytningen hjem til os. Det havde da overhovedet ikke givet hende fripas til at bide gentagne gange i en fremmed person OG dennes hund, og da slet ikke når hverken mand eller hund har haft en truende adfærd (jeg har heller ikke set afsnittet, skal det lige siges).
Meget kan man tillægge stress og understimulering, men da aldrig bid i en sådan grad at der går hul, og så flere gange?
Jeg ville ikke stole på min hund efter sådan en episode og ville vælge at få den aflivet.
-
Vi har lært vores to hunde at de må komme i sengen ligeså meget de vil, men når vi mennesker skal sove, så bliver de smidt ned på deres egen madras. Det forstår de begge fint :5up:
-
Mollie gør noget lignende med Ninja, men synes det er ret tydeligt at det er for at få Ninja til at flytte sig (eller, det er det ihvertfald blevet til, for Ninja rykker sig med det samme).
Vi stopper det, især hvis Ninja rent faktisk ligger og sover, og Mollie gerne vil have hendes varme plads. Så beder vi hende pænt stoppe og lade Ninja være. Så går hun surmulende hen ved siden af og lægger sig mens hun udstøder et utilfreds grynt
-
Da vi fik Mollie startede vi også HELT forfra med alene-hjemme træning, ned til sekunder af gangen (dog med Ninja hjemme hos hende). Hun kom fra et hjem hvor hun havde udviklet noget der måske/måske ikke var seperationsangst, og vi valgte derfor at starte fra bunden - og faktisk i et langsommere tempo end vi gjorde med Ninja dengang hun var hvalp. Dette fordi vi vidste at Mollie kom hjem til os med dårlige erfaringer omkring dét at blive ladt alene.
Hun var urenlig, og så ødelagde hun ting - og det blev vi advaret om af den tidligere ejer. Smådimser, magasiner og generelt alt hvad der mindede om papir. Det blev fuldstændigt splittet ad til atomer. Så vi tog en beslutning om at "Mollie-sikre" hjemmet inden vi forlod hende. Vores tanke var, at hun ikke skulle have mulighed for at aktivere sig selv på en, synes vi, ikke særlig konstruktiv måde, når vi forlod dem. Første prioritet var at lære hende at forholde sig til at vi gik uden hende, sådan at hun lærte at håndtere situationen - hun skulle lære at være i situationen uden at føle et behov for at aktivere sig selv gennem destruktion, indtil vi kom tilbage.
Lejligheden var bogstavelig talt ryddet for ALLE flytbare genstande fra Mollie-højde og ned, når vi gik hjemmefra. Jeg er helt sikker på at hvad der før var en "legeplads" for Mollie, meget hurtigt blev dødssygt.
Da hun var stabil på 8 timer, men stadig en sjælden gang imellem havde været opfindsom og alligevel fået fat i noget vi ikke havde fået ryddet godt nok af vejen, købte vi en kurv og lagde 2-3 stykker "kedeligt" legetøj i kurven (reb, tøjdyr uden piv osv., ikke bolde eller andet som kunne virke ophidsende). Efterfølgende når vi kom hjem, lå der altid mindst 1 stykke legetøj uden for kurven - altid savlet lidt til, men aldrig ødelagt eller splittet ad.
Så at gennemgå lejligheden med "Mollie-øjne" og simpelthen fjernet ALT hvad vi bare overvejede hun kunne finde interessant, tror jeg har hjulpet et godt stykke. Ninja har altid været enormt inaktiv når hun er alene hjemme, så hendes ro har helt sikkert også smittet af.
Jeg håber du får styr på det, det kan være virkelig frustrerende når ens hund pludselig begynder på uhensigtsmæssige ting, når den er alene hjemme :ae:
-
Mange tanker til jer begge, Shii
Jeg ved det er en ringe trøst, men jeg tror at I tog den rigtige beslutning :ae:
-
Jeg vil lige pippe lidt omkring Fransk Bulldog (som jeg kan forstå at I er lidt lun på). De er disponeret for en række sygdomme som kan komme til at koste i dyrlægeregninger; Allergi, hudsygdomme samt diverse fysiske skavanker som resultat af at racen er avlet så ekstremt. Er vejret meget varmt skal der tages hensyn til dette i form af ophold i skygge, samt kortere ture. De trækker ikke vejret særlig godt, hvilket også kommer til udtryk i form af grynten og andre lyde forårsaget af besværet vejrtrækning.
En anden ting som jeg må sige har gjort sig gældende for samtlige Franske Bulldogs som jeg har mødt/kender; De har en meget "her kommer jeg" tilgang til andre hunde, som ikke altid bliver accepteret. De er nogle bulldozere når de leger, og forstår sjældent selv at stoppe mens legen er god, hvilket ofte gør at de får ørerne gevaldigt i maskinen og ofte læner sig op af en gedigen skideballe fra hunde som ikke finder sig i dette.
- Min søsters Bulldog er sådan.
- Min stedmors Bulldog er sådan.
- Et vens Bulldog er sådan.
- De Bulldogs jeg har mødt på fritløbs-områder er sådan.
Jeg tillader mig derfor at generalisere
De leger så til gengæld supergodt med andre Bulldogs, fordi der ligesom er en intern forståelse for hvordan legen skal foregå, tænker jeg.
Men hav det med i overvejelserne, hvis I gerne vil have at jeres hund skal komme godt ud af det med andre hunde.
Mine to hunde er enormt meget på tæerne i mødet med andre Bulldogs, fordi de aldrig har oplevet andet end at deres grænser og pæne hentydninger er blevet ignoreret. Selv min mest blide hund har givet en Bulldog en verbal lussing, fordi den ikke forstod at den skulle lade hende være.
Til gengæld er Bulldogs nogle puttetrolde og er ENORMT glade for mennesker
-
Den eneste forskel jeg mærker på Mollie og Ninja er at de fælder mindre om vinteren. Jeg kan hverken se eller mærke forskel på deres pels. Ninja har en del underuld - Mollie har stort set ingen.
Nu har vi ikke nået at have Mollie i en vinter hvor temperaturen kom rigtig langt ned, men der har været nogle vintre, hvor vi så det nødvendigt at give Ninja en dækken på, på trods af at hun har fået labradorens "fedtlag" og underuld. Hun stod og rystede af kulde ligeså snart vi ikke var i bevægelse på gåture med snor på. Det ser jeg ikke rigtig nogen grund til, så hun fik dækken på. Gik vi så hen til et fritløbsområde tog vi det af hende, og så fik hun det på, på gåturen hjem igen.
-
Forslag til meget fugtgivende øjencreme til meget sensitiv hud? Kan ikke tåle Matas Stribede eller noget fra Bodyshop. Det skal helst kunne købes i Matas, da jeg ee nødt til at teste det inden jeg køber det. Lige nu bruger jeg Biotherm Aquasource Sensitiv, og den har fungeret fint et par år, men nu er det ikke nok mere - mine øjenlåg skaller simpelthen:skraek:
Jeg har været glad for Tromborgs øjencreme. Den er også uden parfume.
Jeg gad virkelig godt vide, om der mon nogensinde er nogen, der køber så dyr en creme i Matas.Selvfølgelig, tænk på alle de point du får ind på din Club-matas konto!!!
Clinique er noget man bruger når man er ung og udødelig:-) Når man finder ud af at det er alt for dyrt, krads og egentlig ikke rigtig virker, går man over til noget andet:-)Ups, så glem bare den der Tromborg
Jeg er nu enormt glad for Clinique og kan både se og mærke forskel på min hud når jeg bruger deres produkter. Men jeg er også både ung og udødelig
-
Status er nu at Charlie bliver modtaget af Dyreværnet på torsdag. Skulle der opstå interesse for ham, kommer han formentligt hurtigt op på deres hjemmeside.
-
Jo det kunne jeg da nok, men når jeg ikke ved hvor længe det vil tage, når han ikke er van til godbids træning på gåture, så vil jeg skulle starte helt fra bunden med kontakt træning først også kan 40 kg pludseligt blive meget, når man har slidgigt i begge knæer i en alder på 25 år
@Jack og Mette Dette er overhovedet ikke ment som et pres, men han går langt bedre med ejeren. Når de andre går med ham bruger de pt. halti og det hjælper gevaldigt på det.
-
Hej alle,
Jeg kender en hunde-ejer som er blevet ramt af alvorlig sygdom, og har derfor lovet at hjælpe med at finde et hjem til Charlie. Det er lidt en hastesag da alternativet er internat.
Charlie er en stor kastreret hanhund på 40kg (han trænger til at tabe sig). Han er en ca. 2½ år gammel blanding - hans mor er formel 1/Kleiner münsterländer og far er Golden Retriever. Nuværende ejer har haft ham siden hvalp.
Charlie kræver en del opmærksomhed og der er meget lyd på ham (han tuder). Han er desuden vagthund med stort V. Gør og knurrer af fremmede ved døren, men trækker sig tilbage ligeså snart der er blevet sagt "god" for personen af ejeren. Ville egne sig perfekt på en gård, hvor hans vagthunde-gen er ønskværdigt.
Lystrer rigtig fint i hjemmet og når han går løs. I snor trækker han voldsomt og er svær at få kontakt til (han er ikke forsøgt trænet med godbidder på gåture).
Han har altid boet i lejlighed, men har været vant til at komme på campingplads. Optimalt set skal han et sted hen med mulighed for at komme ud i noget "grønt" på daglig plan, f.eks. i form af en have. Han har tidligere været alene hjemme i 3-5 timer uden problemer, men det er efterhånden noget tid siden, så alene-hjemme træning må forventes. Han er vant til at komme i seng og sofa.
Han bliver meget køresyg på længere køreture (over 1 time). Køresygepiller hjælper ikke.
Han er enormt madglad og sluger alt hvad der minder om mad (f.eks. bananskræller).
Han fungerer rigtig fint med andre hunde, kan være lidt overgearet i starten men er underdanig og trækker sig væk fra ballade. Han er klar over sin størrelse og er god til mindre hunde.
Han er ikke børnevant, men har mødt og er blevet klappet af børn på gaden uden problemer. Skal dog ikke ud i et hjem med mindre børn.
Han er bange for katte.
Det må forventes at Charlie kræver noget tid, træning og generel opdragelse. Han har tidligere gået spor med stor succes og har et stort behov for at blive brugt, både fysisk men i den grad også mentalt. Nuværende ejer ønsker at han kommer ud i et "voksent" hjem med hunde-erfaring, overskud samt en fornuftig tilgang til hundeopdragelse og hvor Charlie vil blive en del af familien med tilhørende nus og hygge.
Skulle jeg have misset noget vigtigt eller er der spørgsmål og/eller interesse er du/I velkomne til at kontakte mig på tlf. 28 11 25 04.
Charlie befinder sig i København.
Vi krydser fingre for at der sidder nogen derude som har tid til og mod på at åbne deres hjem for Charlie
-
Nej han måtte desværre aflives meget ung (6 år ca) sidste år i oktober pga voldsom gigt, spondylose og HD på hofter og albuer Vi savner ham hver dag den lille brune hårtot
Åh, det er jeg ked af at høre
Det gør mig ondt, men det lyder til at han har haft ondt og trængte til fred :ae:Husker tydeligt tilbage da du fik ham hjem fra internat og gik i krig med at lære ham at være omkring kattene - så vidt jeg husker blev han SÅ god :hjerte:
-
Herhjemme er Mollie i sandhed en mester i at lære sig selv ting.
Hun er lidt en utålmodig dame, så står vi og venter og snoren ikke er lang nok til at hun kan nå et-eller-andet som hun har fundet interessant, så lægger hun sig ned og strammer linen helt ud. Jeg tænker jo at det ikke kan være særlig behageligt, og slækker lidt på linen, og hovsa - så kryber hun langsomt frem med den ekstra line og hen til det hun fandt spændende.
En halv time inden de skal have mad sætter Mollie sig på sin plads foran madskålen og venter. Sender dybe suk og anklagende blikke min vej hver gang jeg er i hendes synsfelt, indtil jeg til sidst enten sender hende ud af køkkenet eller overgiver mig og giver dem mad lidt før tid.
Er jeg f.eks. nede og vaske tøj i vaskekælderen og går igennem gården, holder Mollie øje med mig oppe fra altanen. Nogle gange synger hun sange fra de varme lande og jeg beder hende så gå indenfor og holde mund. Det troede jeg så hun gjorde, indtil i dag, hvor jeg opdagede at hun slet ikke gik ind, men bare gik hen bag bænken på altanen (så jeg næsten ikke kan se hende). Hun stopper så bare med at synge og holder så ellers stadig skarpt øje med mig. Når jeg så kommer op i lejligheden igen sørger hun ALTID for at komme inde fra stuen af (modsat retning af altanen).... For hun gik jo selvfølgelig ind da jeg bad hende om det.
Mange af tingene kunne jeg da sagtens sørge for at hun ikke ville få succes med, men det er jo en del af Mollie og jeg griner af hende - hver dag. Hun skal da også have lov til at udfolde sine udspekulerede sider engang imellem
Til gengæld var jeg den udspekulerede i dag. Hun kan godt skabe sig lidt og ikke rigtig gide sidde stille når hun skal have halsbånd på. Men selen .... Dén er hun virkelig utilfreds med. Så i dag tog jeg halsbånd og sele frem og viste hende begge dele. Mollie reagerede ved at vende på en femøre og gå surmulende ind i seng. 5 sekunder efter kom hun dog ud igen (stadig surmulende - vær ikke i tvivl) og jeg spurgte hende "Mollie, halsbånd eller sele på i dag?". Hun stak sjovt nok ret hurtigt hovedet igennem halsbåndet
Lenschow: Jeg bliver simpelthen nødt til at spørge dig ... Har du ikke Hugo mere? (undskyld hvis jeg har misset noget
) -
Inden jeg skulle besøge min nye kæreste var jeg NØDT til at skulle i matas, trods tidsnød. Han spurgte om ikke bare vi kunne gå i matas ovre ved ham hvis ikke jeg havde tid til det inden.... Mit svar? "Jeg er ikke klar til at afsløre hvor mange penge jeg bruger i matas overfor dig endnu"
Men jeg skulle også både have ansigtscreme, øjencreme, foundation og øjenbrynspen. Ting der holder længe, normalt ikke løber tør på samme tid, og er temmeligt bekostelige når man er på dagpenge og midt i flytning......
:sjov: -
Vi har jo været så heldige at låne lille Ella i dag;) hun er super sød og vil efter min bedste overbevisning sagtens kunne lære at være alene, hun virker slet ikke bange men mangler nok bare lidt at lære at forholde sig i ro selv om hendes mennesker bevæger sig lidt væk, træning med et børnegitter og tid tror jeg vil løse problemet;) dejligt med nogle ejere som er villig til at bruge tiden på deres lille hvalp;) jeg er sikker på det vil blive godt;)
Hvor er du fantastisk ! :hjerte: Og også Ellas ejere for at gøre noget ved problemet! :5up:
-
Den virkede godt herhjemme til at få noget ro på Mollie i forbindelse med alene-hjemme træning. Men til sidst gad hun ikke have den på mere, og så skulle hun selvfølgelig ikke dét.
-
Hvor gammel er Murphy ?
-
Champignoner er nok noget nær det eneste som Ninja ikke vil spise. Mollie spiser dem iøvrigt heller ikke. Men de har jo også en lidt særpræget lugt, så måske ligger det i instinkterne
Søger pasning i privat hjem
i Kennel/Hundepension
Besvaret
Søster Lagkage, jeg kan godt sende en føler ud i forhold til min søsters svigerforældre, som han jo endte med at blive passet af størstedelen af tiden, fordi han, ja netop
, var ved at dø af stress over den killing min søster og hendes kæreste næsten lige havde fået hjem dengang.
Jeg kan huske at han sagtens kunne være alene-hjemme når han var i underetagen sammen med de to store hunde, som han jo i øvrigt fungerede supergodt sammen med.
Jeg kan selvfølgelig ikke love noget - men vil meget gerne spørge
Edit: Nu så jeg lige at I nok har taget en beslutning - ellers må du sige til