Hewlett

Hej allesammen, og tak for alle jeres tanker - de har varmet :hjerte: Vi er så småt begyndt at komme ovenpå igen ... Jeg føler mig klar til en lille hundevaps igen, men min kæreste er forståeligt nok ikke helt klar til det ... Vi har gemt alle hendes ting .. kunne ikke nænne at smide noget af det ud. Købte en hundemappe idag som skal laves til en Nike scrapbook med billeder, hundetegn og sundhedsbog sat ind .. Vi har kigget billeder af hende tonsvis af gange - gud hvor jeg savner hendes dejlige rolige gemyt Min kæreste savner sågar at stå op kl 04 om natten med hende for lige at tisse en tår nede på gaden .. (han siger hun gryntede så sødt hele vejen ned af tapperne - simpelthen fordi hun bestemt ikke var tilfreds med disse natlige gadebesøg ) Det er kun en uge siden vi mistede hende, og alligevel kan jeg ikke holde mig fra HF .. savner at kunne nikke genkendende til andres beretninger, spørgsmål og frustrationer - og selvfølgelig også solstråle historier Men igen, tak for jeres tanker !

Hej og velkommen til Min kæreste og jeg var også førstegangs hundejere, da vi fik Nike. Vi oplevede også de her "hyperaktive" trip, især når min lillebror på 7 var hjemme og besøge os. Vi fandt ud af, at man simpelthen skal stoppe legen før hvalpen bliver kørt så meget op som du beskriver. Nike kunne blive kørt op hvis jeg havde ligget med hende, og hun så pludselig bed, og jeg bestem sagde NEJ og rejste mig op. Det så hun som en indbydelse til at NU skulle der satme snappes efter knæhaser og ankler. Hun stoppede så hvis man lagde armene over kors, stod helt stiv og vendte ryggen til hende - så forstod hun at det sjove var slut. Hvis Tinke stadig bider efter dine børn, selvom de gør dette, kan du sige til dem at de begge (eller hvis Tinke kun har "udset" sig en af dine børn ,så ham/hende) at de bare skal gå ind i et andet rum og lukke døren. I mellemtiden ignorerer dem, der er tilbage i rummet, hvalpen fuldstændigt indtil hun virker mere rolig. Men er det efter nogle bestemte lege at hun bliver kørt sådan op ? For så kunne det også være en ide at stoppe med de lege. Nike kunne f.eks slet ikke ha' hvis min kæreste legede "brydeleg" med hende .. hun blev kørt helt op. Så det stoppede han selvfølgelig med. Håber du kunne bruge svar

Igår, d. 4. januar 2010, er en dag jeg aldrig nogensinde vil glemme. Nike - vores dejlige dejlige hvalp på blot 13 uger, blev aflivet. Mange vil sikkert undre sig over at jeg overhovedet er i stand til at sidde her og gengive hele det mareridt min kæreste, bror og jeg selv (ja, faktisk samtlige familiemedlemmer vi sørgmodigt og tudbrølende ringede til for at fortælle om Nikes uretfærdige skæbne), men hvor gør man af al sin sorg når ens venner og veninder aldrig kommer til at forstå hvor meget man kommer til at holde af sådan et kræ på blot 4 uger ? De prøver, men de kan aldrig komme til at forstå det - derfor har jeg lyst til at skrive herinde, få luftet min sorg og genfortalt historien endnu engang ... Jeg er på arbejde og min mobil vibrerer gang på gang i min bukselomme. Jeg smugkigger på skærmen og ser at det er min kæreste der har ringet til mig 7 gange. Jeg vidste med det samme at noget var helt galt - og at det var om Nike! Jeg løber ud i personalestuen og ringer op - det er en grædende kæreste der tager telefonen - men han kan ikke snakke og et øjeblik efter er det min bror der kommer i røret. Jeg kan ikke beskrive det sekund han siger ordet Nike og derefter muskelhund. Jeg hører dårligt nok hvad han siger indimellem. Jeg bryder sammen ... Det er stadig nu fuldstændigt uvirkeligt. Min kæreste havde været ovre i parken med hende. Hun havde leget med andre hunde som hun plejede. På hjemturen møder de en hund, en muskelhund. Begge er i snor, og logrer vildt med halen for at komme over og hilse. Jeg kan ikke bebrejde min kæreste for at lade dem - hvad skal man tænke ? Det næste der skete var så uforudsigeligt som noget overhovedet kan være. Hunden griber pludseligt om Nikes kønne kønne ansigt og rusker. Jeg kan slet ikke forestille mig det skrig hun har udstødt. Den giver slip og Nike sætter sig straks ved min kærestes fødder - fuldstændig chokkeret. Hun kigger op, og jeg tror ikke min kæreste nogensinde vil glemme det blodige syn der mødte ham. Ejeren sætter sig ned og græder - hun er i ligeså stort chok som min kæreste. Hendes hund lægger sig ned og logrer videre med halen - som om intet er sket... Hvis man overhovedet kan sige noget positivt om hele situationen, er jeg glad for at hun var en ansvarsfuld ejer. Hun gav sit nummer, og senere samme dag var hendes hund ligeledes blevet aflivet. Det kan ikke give os vores dejlige hund tilbage, men det kan forhindre at det sker igen med andre hunde i området. At tage en beslutning om vores lille dejlige hvalps skæbne over en telefonsamtale virker bare fuldstændigt forkert. Ikke at se hende en sidste gang inden dyrlægen giver hende sprøjterne er nok noget jeg aldrig kommer til at tilgive mig selv for .... Jeg fik ikke sagt ordentligt farvel.. Men det blev til en aflivning. Muligheden for operation var der, men dyrlægen var ikke positiv. Hendes ene øje var blevet fuldstændigt ødelagt, hendes kæbe brækket og hun havde dybe bidmærker i kinden samt hagen. Ligeledes ville hun have mén for resten af livet - hun ville aldrig blive den samme glade og rolige hund. Jeg havde slet ikke lyst til at tage fra arbejdet - hvis jeg gjorde det bekræftede jeg jo at det hele virkeligt var sket. At det ikke bare var en dårlig joke eller et mareridt. Da jeg stortudende cyklede mod dyrlægeklinikken var jeg flere gange tæt på at vende om. Havde jeg lyst til at se hende så skamferet ? Havde jeg overhovedet mod nok til at gå ind til hende ? Skulle jeg blot tage hjem for ikke at ødelægge mit sidste billede af vores smukke sunde, raske hvalp jeg havde forladt om morgenen for at tage på arbejde ? Men jeg måtte se hende, om end ikke andet for at se hende en sidste gang. Jeg vidste at hun ville have sovet ind når jeg nåede frem til klinikken. Min kæreste og jeg var blevet enige over telefonen. Hun skulle ikke lide. Vi måtte sætte vores egne behov til side, for at efterleve hvad der ville være bedst for vores hvalp. Hun så så fredfyldt ud. Hendes skadede del af ansigtet lå ned mod bordet, så det jeg så var blot vores lille hvalp der lå og sov, og som snart ville vågne og logre glad med halen når hun så mig. Hvis det bare var så vel. Jeg græd, min kæreste græd. Men jeg fik sagt farvel til hende - så godt som jeg nu kunne... I vil nok ikke se os herinde i et godt stykke tid, det er simpelthen for hårdt at se andre hunde, og høre gode såvel som mindre gode beretninger om Jeres hunde. Men jeg ved at I elsker billeder af dejlige hunde, så her får I de sidste af dejlige Nike ....

Min kæreste og jeg fik hund i starten af december. Da det var første gang vi skulle have hund valgte vi at det skulle være en tæve, af den simple årsag at hanhunde ofte er mere dominerende. Og stod vi ikke med den fornødne erfaring i situationen, var vi bange for at det meget hurtigt kunne blive hunden og ikke os der bestemte. Vi har så senere i mange forskellige hundebøger læst at man anbefaler tæver til førstegangshundeejere, men det er jo ikke til at sige hvordan udfaldet bliver hvis man nu havde valgt en hanhund Hundebasser har jo heldigvis forskellige sind :hjerte: Men vi læste så også at man som uerfaren hundeejere gjorde klogt i at vælge en racehund, hvilket jeg selvfølgelig godt kan følge - men vores blev altså en mix af hele 4 forskellige racer Og det skal vi lige hilse og sige vi ikke har fortrudt Omend ikke andet kan man jo vælge at steralisere sin tæve hvis man ikke gider at have en bunke hanhunde løbende efter sig når man er ude og lufte sin hund - men det er vist en større udgift på ca. 4000kr. - men det har vi altså besluttet at gøre når tiden er til det, også for at mindske chancerne for at vores tæve kan få mælkekirtelkræft - eller falsk graviditet. Så spørgsmålet er som der er blevet sagt før, nok mere en smagssag. (Hvis du har forelsket dig i spidshundene skulle du tage at tjekke den Norske Buhund ud Den blev jeg engang anbefalet af en canaan-opdrætter som en kanon familiehund og den skulle ikke have så mange urinstinkter (selvstændighed) som mange andre spidshunde, plus at den skulle være nemmere at opdrage. Bare et tip )

Vi bliver hjemme i vores trygge lejlighed, bare mig og kæresten og lille Nike Der har allerede været lidt bald og brag, men det ser ikke ud til at hun er specielt bange for det. For 2 dage siden blev der fyret en boks af med 8 kæmpe fyrværkeriskud tæt på hvor vi bor. (de var nu rigtig flotte ) Hun kiggede først ud af vinduet, så op på min kæreste der stille og roligt fortsatte opvasken, så ud af vinduet igen - rendte lidt forvirret rundt og endte så med at luske ind på sit lammeskind i soveværelset hvor jeg lå i sengen (og var syg - ØV!) Så vi håber at vores rolige gemyt smitter af på hende - Alle siger at hun er den roligste hvalp de har set, så nu bliver det vist sat på en prøve Men hendes sidste luftetur bliver nok mod slutningen af dronningens nytårstale - der plejer børnefamilierne at spise. (Børnene på vores lille vej plejer gerne at fyre af tidligt på aftenen, inden de bliver for trætte) Og resten af aftenen må vi bare finde os i at rende rundt efter hende med klud og rodalon :slem: Hellere det, end at hun nægter at gå uden for en dør dagene efter nytår Men GODT NYTÅR TIL ALLE ! Især til vapserne !

Tak Jo, det vil jeg bestemt ikke afvise - kunne være skønt med nogle legekammerater til hende (underboens 4-årige gravhund kan godt være en skrap tante engang imellem:shock:)

Angående det med at lade hunden gå ved siden eller bagved er faktisk noget jeg i starten ikke tog så tungt - indtil jeg læste det i diverse hvalpebøger osv. Synes godt nok heller ikke det virkede helt rigtigt, men nå ja - så er det jo godt man lige kan spørge herinde Ja, vi ved godt at hun kun er 11 uger og skal have lov til at være hvalp, men derfor kan man jo stadig godt påbegynde træningen af at gå pænt og følges med os, så vi ikke er helt på bar bund til hvalpetræning i januar ;P Men lige pt holder vi jul i Roskilde hvor der er mange steder hun kan gå uden snor, og sørme om hun ikke glad stopper op og venter - nogle gange kommer hun faktisk tilbage imod os - når hun er kommet lidt for langt foran til at vi kan holde 100% øje med hende. Så er et venligt "Nike, veeeeente" nok Hun er så dygtig og kommer altid når man kalder, selvom naboens indkørsel har mange spændende dufte :hjerte: Jo, hun er vokset hurtigt, også rent højdemæssigt, men hun er pæn slank og dyrlægen sagde at hun havde en god vægt

Hej igen Uha, Nike er efterhånden blevet en stor tøs - i løbet af de 14 dage vi nu har haft hende har hun taget næsten 3kg på (hun er nu lidt over 11 uger) Jeg har lige et par spørgsmål ang. gåturene med hende. Hun går fint nok i snor, men ligeså snart hun ser andre hunde eller der er nogle hun vil hilse på trækker hun. Er det vigtigt allerede her at lære hende at det er mig der hilser først ?` Hun er jo bare glad og logrer så meget med hele bagdelen at hun er ved at miste balancen .. Desuden hopper hun også op af folk i sin begejstring. Er det også nu man skal gribe ind og lære hende at det ikke er okay ? En sidste ting- Vi har købt en flexline til hende, så hun på de lange ture kan løbe i sit eget tempo så hun også bedre holder varmen. Hun løber meget tit foran os, og jeg har flere steder læst at rent "leder"-mæssigt bør hunden altid befinde sig bag eller ved siden af en. Men hun tosser jo rundt og snuser - så hvor vigtigt er det i hendes hvalpealder at holde hende i "kort" snor ? Synes også det er synd hvis hun ikke må rende lidt rundt der hvor der nu dufter spændende !? På forhånd tak for svar.

Hihi - det er åbenbart helt okay for vores hvalpe at vi tager ind og ser Avatar Var nemlig også inde og se den - og da vi kom hjem til 11 uger gamle Nike var der heller ikke én tissetår :blink:

Hun forstår godt et "nej'", for som oftest bakker hun væk fra det hun er i gang med (æde en plante, fortærre en uheldig sko osv.), og så får hun et "dygtig" med på vejen ligeså snart hun holder op. Ja, vi har haft hende i halsbånd indtil videre, men idag kom vores sele med posten Hun har lige været nede med den første gang - og det gik ret fint .. Hun var lidt vild efter at bide i den men det blev hurtigt uinteressant. Det med madskålen er vi også ved at træne. Hun forstår at maden kommer ned når hun sidder pænt og giver os sin opmærksomhed, men hun kan ikke vente på at man siger værsgo - det skal nok komme. Åh ja - der er så mange spørgsmål med sådan en lille hvalp og derfor er det bare ekstra rart at kunne spørge andre til råds ! :hjerte: Måske vi skulle lave et "hvalpe-gathering ?"

Tak for nogle super svar Ja, vi har nok ikke trænet nok med at sige hendes navn, og så få hendes opsmærksomhed - så det er nok derhen vi skal. Vi ville meget meget gerne socialisere hende - men alle de voksne hunde i nabolaget gider hende sjældent - et par af dem er faktisk bange for hendes "hvalpe"- lugt ... Det er så ærgeligt for tror ikke hun kan klare turen ned til parken hvor der er et område hundene må rende løs/lege - og dér er altid masser af vovser om dagen - sikkert også nogle på hendes egen alder. Men det må blive en ny cykelkurv, og så må hun op i den når hendes små fusser ikke kan gå længere Til det med dæk : jo det er vel i bund og grund ligemeget hvor hun lægger sig - Det er bare lidt upraktisk hvis hun som voksen også mener at dæk foregår på ens fødder Ang. det med at hun farer rundt og hidser sig selv op - gjorde en lille opdagelse idag efter en god tur. Lyder det helt hen i vejret at hun simpelthen er så overtræt at hun ikk kan finde ud af hvor hun skalgøre af sig selv ? Lukkede nemlig dørene igen, så vi befandt os i køkkenet, og så snakkede jeg lidt beroligende til hende og BANG - så lå hun pludselig på gulvet og sov !? Lige et tillægsspørgsmål : hvornår må hun gå på trapper ? Hun er 10 uger og vejer efterhånden de 6-7kg (hun er svær at veje - vægten kan vi ikke li'!!) Men tusind tak for de gode svar

Det vil jeg da gøre Nu kan du ihvertfald kende Nike ;P Vi skal både i søndermarken og grøndalsparken samt Frederiksberg Have, men det skal lige arrangeres, for hendes små hvalpeben kan slet ikk klare den tur endnu Vi bor 5min. fra Frederiksberg Centeret. Hvis det siger dig noget ?

Som lovet kommer her et par billeder af vores lille Nike

Hejsa Min kæreste og jeg er stille og roligt begyndt at træne de mest basale ting med Nike, og undervejs er der opstået lidt spørgsmål om hvordan man gør det bedst, og om vi gør det rigtige. Indtil videre forstår hun "sæt dig", indkald mens man sætter sig på hug(når hun ikke lige har snuden i et eller andet) og reagerer meget fint på sit navn ved at kigge opmærksomt op på en. Idag prøvede jeg så at træne "nej" med hende. Jeg lagde en godbid på gulvet og tog hånden over den med et bestemt "Nej" da hun prøvede at tage den. Hun forstod det ikke helt og hver gang jeg fjernede hånden styrtede hun igen frem for at tage den. Til sidst blev hun simpelthen så gal på mig at hun begyndte at gø og té sig utrolig meget. Jeg holdt dog fast, og først da hun lagde sig ned og kiggede på den (mens hun stadig engang imellem kom med beklagende bjæf) sagde jeg "jaaaa" og gav hende den. Er det den rigtige måde at gøre det på ? Altså ignorere hendes små anfald af irritation ? Nogle gange om aftenen farer hun gennem lejligheden. Hun har en helt bestemt rute og hidser sig fuldstændigt op - det ender som oftest med en tissetår på gulvet af hendes "vilde" leg. Igår besluttede vi så at lukke nogle af dørene så hendes rute blev afspærret - og så ellers ignorere hende. Det fik hende til at kigge uforstående på os, for derefter at lægge sig i sin kurv. Vores spørgsmål er om man skal lade hende fare rundt på den måde, eller om vi gjorde det rigtige for at køle hende lidt af ? (det var lige før sengetid) Når vi er ude at gå tur trækker hun lidt. Vi stopper så op. For det meste sætter hun sig bare, og andre gange både sætter hun sig og kigger tilbage på os. (hvor vi så giver ros + godbid) Skal vi vente til hun søger kontakt, eller er det fint nok at hun bare sætter sig (så linen bliver slap igen) inden vi går videre ? Møder vi hunde eller andre mennesker er hun næsten ved at blive kvalt, så meget trækker hun, og stopper man så op bliver hun oftest helt hysterisk og hoppe rundt, mens hun piver. Hvad gør man bedst her ? Vi har prøvet at træne dæk med hende, men hun gør det på en meget mærkværdig måde. Hun søger om bag hånden med godbiden, sådan at hun altså kommer til at dække ovenpå ens fødder, og altså ikke foran en. Nogen der har et godt trick ? Ligeledes har jeg prøvet at træne "plads" med hende. Fører hånden om bag mig, over til den anden hånd og op ved siden af mit venstre ben - når hun sætter sig siger jeg "Plads" og giver godbid. Men det ser ikke ud til at hun lægger mærke til at jeg gerne vil have hende på mit venstre ben - tror egentlig bare hun tænker at det er "sit" øvelsen om igen. Skal jeg bare klø på med denne metode, eller er der en bedre træningsmetode til plads ? Og så lige et spørgsmål jeg længe har tænkt over: Hvor længe varer den hvalpeperiode hvor indlæring af kommandoer foregår nemmest ? I kan lige få et par billeder med af hende :hjerte:

Hej med Jer alle Selvom jeg allerede har lavet en enkelt tråd er det vel ikke for sent at præsentere sig Min kæreste og jeg fik vores dejlige lille hvalp i lørdags, og hun er snart 10 uger. Lille Nike (Ni-ke) er en dejlig blanding af collie/border collie samt ruhåret hønsehund/labrador. (jeg skal nok snart sætte lidt billeder ind :slem:) Vi er førstegangs-hundeejere så vi kommer nok flittigt til at bruge forummet med gode råd osv :banan: Hun virker til at være super lærenem, og ville utroligt gerne kunne være stolt og sige at hun næsten ikke gør det indenfor - men inden jeg fik skrevet det lå der pludselig en kæmpe sø midt på gulvet :stupid: Nå, men hun ved ihvertfald at det er udenfor at det udløser godbidder. Vi bor på Frederiksberg og glæder os meget til at komme hen i Grøndalsparken hvor vi kan slippe hende lidt løs og øve indkald Men vi glæder os meget til at benytte dette forum - folk virker så rare og fornuftige herinde

Ja det kunne være en idé Jamen hun rejser sig og kigger på mig - jeg ignorerer hende så lige det første sekunder så det ikke bliver dramatiseret. Men hun siger ingenting og render bare lidt efter mig, og så falder hun til ro igen, enten på sit tæppe eller ude i gangen med sit legetøj.

Det skal måske lige tilføjes at hvis hun er på den anden side af det lukkede gitter er der ingen problemer .. så det må simpelthen være fordi hun ikke kan lide at føle sig "spærret inde" ..

Ja, og eftersom at vi snart skal starte hverdag igen vil vi da selvfølgelig helst vælge den løsning der gør hende hurtigst tryg. Prøvede idag flere gang at lukke døren til køkkenet (altså ikke børnegitteret), og så gå ind i et andet rum/gå ud til hoveddøren og åbne samt smække. Da jeg kom ud til hende igen lå hun ganske roligt under køkkenbordet og så ud til at hun var ved at lægge sig til at sove. Det ser ud til vi bare må "hundesikre" resten af køkkenet også, og så ellers bare træne den lukkede køkkendør med hende flere gange om dagen. Nogen der kan fortælle mig om man kan se forskel på om det er angst eller tryghed der gør hende passiv ?

Hej og tusind tak Ja, hun sov inde hos os fra hun kom herhjem - hun er blevet meget glad for sit lammeskind, og da vi flyttede det ud i den del af køkkenet hvor børnetremmerne stod, gik hun helt selv hen og lagde sig. Men ligeså snart vi slukkede og lukke kom hun listende ind til os, og lagde sig på gulvet ved siden af vores seng - altså der hvor lammeskindet plejede at ligge. Men som sagt er hun helt ligeglad med alt og alle incl. sit lammeskind -hun piver ligeså snart tremmerne bliver lukket. Ellers sover hun meget under køkkenbord/stolene i den anden del af køkkenet. Tror hun kan lide trygheden ved at have noget "beskyttende" over sig !? Så vi har snakket om muligheden med at sætte tremmegitteret op således at hun har hele køkkenet. Hvis bordet og stolene giver hende tryghed, kan det jo være det ville hjælpe ? Prøvede forresten at lukke døren til det rum hun befandt sig i, og ventede et par sekunder. Hun sagde intet til det. Vi har som sådan intet imod at hun sover sammen med os, og man læser jo både at det er en god idé at lade hunden sove i et andet rum pga. nemmere indlæring af alene-hjemme-træning, og andre steder læser man så at hvalpen skal sove tæt ved en det første stykke tid pga. afsavn. Det er lidt en jungle at finde rundt i hvad der er rigtigt og forkert

Hej alle Så blev det vores tur til at få os en dejlig lille blandings tævehvalp Hun er nu lidt over 9 uger gammel. Vi har læst rigtig meget omkring træning af at være alene hjemme, da vi desværre starter job allerede på mandag (14/12). Vi har så købt et børnegitter og sat op så hun har halvdelen af køkkenet at være på - og idag tænkte vi at vi lige ville prøve at lukke gitteret og så stadig sidde ude i køkkenet så hun kunne se os og følge med i det vi nu lavede. NØJ hvor hun piver hun er slet ikke til at trøste, og poterne flyver ud igennem tremmerne i et forsøg på at komme ud til os. Går vi ind i et andet rum piver hun stadig - og det virker ikke som om hun "falder til ro". Da der så var en lille pause i hendes kald, gik vi stille og roligt ud og åbnede lågen igen. Hun virkede helt mut som om hun tænkte hvordan vi dog kunne gøre dette mod hende. Vi forsøgte så at lade være med at lukke gitteret og så forlade hende i et par minutter (vi gik helt ud af lejligheden), hvilket hun intet sagde til - da vi kom tilbage kunne vi da se at hun lige havde været i krig med et hjørne af gulvtæppet ude i entréen, men ellers lå hun stille og roligt og tyggede på sit ben. Vi har mange steder læst at folk anbefaler disse børnegitre, netop fordi hvalpen så kan se at vi altså ikke har forladt den. Men kan det være at hun slet ikke kan klare følelsen af at være "spærret inde" ? Det skal måske lige siges at hun er fra køkkenopdræt, hvor de var i en kravlegård - så hun er jo vant til at have gitter om sig - godt nok med sine 2 andre søskende. Vi har nu flyttet hendes seng ud i køkkenet samt et tæppe hun er meget glad for (det lugter af hende selv), og hun har ikk noget imod at ligge der, men ligeså snart man lukker gitteret bliver hun virkelig ulykkelig. Vi har endnu ikke prøvet at lukke døre i lejligheden, og ser egentlig helst at denne børnegitter-løsning kan fungere. Nogle der har nogle gode råd ?