Rikkesten

Tusind tak for jeres svar:-) Vores vil heller ikke besørge, når vi går tur. Vi har endda indsat turene på de tidspunkter, hvor vi ved han skal lave "stort". Men han holder sig til vi kommer hjem i haven - også selvom vi forsøger at blive ude så længe som muligt. Og vi har desværre også prøvet med ananas...det virkede heller ikke. Vi har også skiftet foder - fra Hills til Royal Canin. Vi har endda skiftet godbidder. Det har heller ikke haft indvirkning på problemet. Åh, det er så træls! Det er som om ingenting virker. Og jeg er så bange for, at vi får en hund der aldrig kommer af med den mega, mega trælse vane.

Kære hundevenner, Jeg håber virkelig så meget, at I kan hjælpe os! Vi føler os helt opgivende. Vi har en labradorhvalp på nu 5 mdr. - og han spiser sin afføring. Hver eneste gang, han kan komme til det! Han gjorde det allerede fra vi fik ham som 8 uger. Og vi talte hurtigt med dyrlægen om det, som sagde at det var en dårlig vane (og ikke pga. sygdom eller mangel på noget til “systemet”). Vi har nu efterhånden prøvet alle mulige ting, for at få det stoppet. Men det lykkes bare ikke. Vi har prøvet at gå helhjertet ind i at sørge for at samle op med det samme hver gang, han har bæ’et. Det er ikke noget problem, når vi går tur. Men problemet opstår i haven. For selvom vi forsøger at holde øje eller gå med ud, hver gang han er ude i haven, så sker der alligevel ugentligt “uheld”, hvor vi ikke opfanger pøllen før den er ædt. Vi har også prøvet i nogle uger at lade pøllerne ligge og i stedet stille os i nærheden af den og bruge godbidder til at rose for at lade den ligge. Men det har heller ikke virket. For ligeså snart vi ikke er der, så ryger pøllerne ned. Vi har endda også prøvet at komme citron, peber og endda tabasco på afføringen. Tabascoen virkede, men så snart der blev lavet en bæ, udenfor vores synsvidde, som vi derfor ikke nåede at komme tabasco på, så blev det jo guffet! Vi aner ikke vores levende råd. Vi har kæmpet SÅ meget for at forsøge at løse det her problem. Men det virker bare overhovedet ikke. Den sidste mulighed, som jeg lige kan komme på, er kun at lade ham komme i haven i snor sammen med én af os. For så kan vi sikre, at vi ikke misser en eneste bæ. Men den tanke har jeg det så svært ved - for han ELSKER at tonse rundt i haven og hygge sig. Han står nærmest konstant ved terrassedøren og vil ud. Og vi ville overhovedet ikke kunne lave andet. Og vi har også en anden hund (westie, 7 år) som han jo løber og leger med. Jeg synes det ville være så synd at begrænse hans have-hygge på den drastiske måde. Er der nogen der kan hjælpe os med jeres erfaringer og evt. gode råd? Jeg vil være SÅ taknemlig for jeres input🙏🏼 Bedste hilsner Rikke

Hej og tak for jeres svar:-) Naboerne ved godt, hvordan hunden reagerer ude i gården. De lukker den også derud når de er hjemme. I går - en times tid efter jeg skrev indlægget her - hørte jeg, at naboen stak hovedet ud af et vindue og skældte hunden ud over "larmen". Det hjalp selvfølgelig ikke...

Hej med jer, Vi har fået nye flinke naboer for 3 måneder siden - de har en lille sød sort cockerspaniel-agtig hund (kender ikke racen) på lidt over 1 år. Vores westie og deres hund er blevet rigtigt gode venner. Så langt, så godt:-) Naboen har for nogle uger siden lavet en indhegning (hundegård) på siden af huset, ind mod vores hus. Og nu er de så begyndt at lukke deres hund derud. Jeg tror ikke vovsen tidligere i livet har været vant til at være i hundegård. For den kan i hvert fald OVERHOVEDET ikke lide at være der! Den hyler og piver. Og hyler og piver. Og gør. Og hyler og piver. Det er simpelthen hjerteskærende at høre på😢 Vores hund går nærmest i panik, når nabovovsen bliver lukket ud i sin gård - fordi han jo kan høre al den elendighed fra sin ven. Og jeg er sådan et overfølsomt skvat, der simpelthen bliver så berørt at at høre den ulykkelige hund inde ved siden af! Og af at se hvordan det påvirker min egen hund. Jeg kan næsten ikke holde det ud. Jeg har lyst til at spurte derind og "redde" den lille vovse ud. Kan I evt. berolige mig og fortælle mig, at det ikke er så synd for nabohunden som jeg føler lige nu? Har I gode råd til hvordan jeg håndterer min egen hund, som desværre tydeligt kan høre nabovovsens beklagelser? Hvor længe varer det typisk at vænne en hund til at gå ude i sådan en hundegård? Og hvorfor er det, at man vælger at have hunden ude i sådan en kold, våd og frygtelig lille indhegning på grusbund - i stedet for at lade den være indenfor? Særligt når nu hunden er så ked af at være der!! Jeg er klar over, at mange bruger hundegård. Jeg forstår det bare ikke...sikkert på grund af manglende viden. Jeg håber I kan hjælpe mig. For jeg har det ret svært med det. Lige nu står den derude og har det af pommern til!😭 Mange hilsner Rikke

Tak for jeres gode input. Jeg må bare prøve at give det tid - og prøve at beherske min egen fortvivlelse over at se lillebror så trist. For det hjælper ham nok ikke hvis han mærker at jeg er ked af det eller render rundt og pyldrer for meget om ham. Man vil jo bare så gerne gøre det bedste, man kan:-)

Hej med jer, I fredags måtte vi sige farvel til vores elskede 12 år gamle labrador. Og vi er knuste! 😭 Det er simpelthen så stort er tab for vores lille familie! Men vi mennesker må jo finde ud af at tackle sorgen bedst muligt, selvom det lige nu virker umuligt at komme sig over. Min bekymring går mest på vores anden hund - en 6-årig westie, som har mistet sin bedste ven😢 De var helt ekstremt tætte, de to vovser. Westien var særligt knytter til sin “storebror”, som han har rendt i halen på hele sit liv. Nu hvor labradoren er væk, gør det jo helt utroligt ondt på os at se hvordan lillebror leder efter sin storebror hele tiden. Vi ville så gerne kunne hjælpe ham, så han ikke lider for meget. Vi prøver at aktivere ham, så han får tankerne adspredt. Men vi synes ikke det hjælper ham nok. Hvad har I andre af erfaringer, når man har to hunde og mister den ene? Hvor længe går der typisk, før den stopper med at “mangle” den anden? Har I gode råd? Og tror I vi skal forvente værre reaktioner med tiden? På forhånd tak for hjælpen Rikke

Tak for jeres input. Og dejligt I bekræfter mine forbehold for Frolic’en som foder. Jeg har prøvet at foreslå de tog en tur til dyrlæge - ikke mindst for at få hjælp til det med foderet. Men det er som om de her mennesker ikke rigtigt ser problemet. De mener det er løst, nu hvor hunden bare spiser Frolic. Jeg tror det bedste er at samle jeres input om hvad Frolic indeholder, og give det videre til dem. For måske det kan “skræmme” dem lidt til at sætte sig mere ind i det.

Hej med jer, Jeg søger lidt info om at give Frolic som foder. Jeg kender et ældre ægtepar, der lige har fået en lille hund. Den er 6 år gammel og de har overtaget den efter tidligere ejer er gået bort. De kendte ikke tidligere ejer og ved ikke hvad hunden tidligere har fået af mad, haft af liv etc. Hunden er af ukendt blanding - men hvis jeg skal beskrive den, så ligner den en mellemting imellem en westie og en biscon frisé. Nå, men grunden til jeg skriver her er, at jeg var til familiefødselsdag i aftes, hvor det ægtepar var med. Og de fortalte, at deres lille nye hund er meget kræsen og de har nu fundet frem til, at den bare får lov til at leve af Frolic. De giver den altså Frolic som fast foder. Sommetider med lidt kogt kylling i. Men derudover intet andet mad. Hvad er jeres viden/erfaring med at gøre det? Det var min umiddelbare tanke, at det er noget værre skidt. For mig er Frolic en snack og jeg tænker, at det slet ikke giver den næring, som sådan en vovse har brug for på lang sigt. Jeg forestiller mig, at det må være lidt det samme, som hvis vi levede af McDonalds hver dag. Men...jeg ved ikke nok om det. Måske er jeg forudindtaget omkring Frolic:-) Jeg kom til at nævne min bekymring til ægteparret. Men de sagde bare, at de havde læst på posen, at der "KUN var sunde ting" i Frolic'erne, så det havde de det fint med at give den. Nu håber jeg, at I kan give mig lidt input om, hvor meget eller hvor lidt jeg skal forsøge at få dem til at finde på noget andet mad til hunden. Måske skal jeg bare blande mig helt udenom - det er jo deres hund. Men lidt mere viden kunne i første omgang være super godt at have. På forhånd tak for jeres tanker:-) Mange hilsner fra Rikke

Hej med jer☺️ Vi har et KÆMPE problem: Vores dejligste labrador på 10 år sejler rundt på vores gulve. Vi har flisegulv (med gulvvarme) i hele underetagen, og det er langsomt gået hen og blevet et ualmindeligt stort problem, fordi vores labrador (som har lidt problemer med ryggen) står dårligere og dårligere fast på gulvet. Faktisk er det her denne vinter (og særligt den seneste måneds tid) blevet så galt, at han ligeså godt kunne gå rundt på en skøjtebane. Vi har prøvet forskellige ting - bla. hørte vi et råd om at smøre potevoks på poterne. Det blev det desværre bare endnu værre af. Vi har også prøvet at sørge for, at der var både støvsuget og vasket HVER eneste dag, fordi det så ud til at blive sværere for ham at så fast, hvis der var bare en lille smule støv/hundehår/osv. på gulvet. Men det har heller ikke haft nogen synderlig effekt. Og så har vi fundet nogle gummi-strømper til ham, som er beregnet til gå-ture i snevejr etc. Men de dutter heller ikke rigtigt, mest fordi han hader at have dem på, men også fordi det ikke er en holdbar løsning. Poterne kan ikke ånde, og de er jo kun beregnet til at bruge i kort tid af gangen. Vi er fuldstændigt desperate. Det er simpelthen så synd for vores lille dreng, at han sejler sådan rundt. Både fordi det jo hæmmer ham helt vildt, men også fordi det jo også kan skade ham. Det SKAL løses! Vi kan ikke komme på andre ideer nu, end at lægge helt nyt gulv overalt. Men det er dælme en dyr løsning. Derfor håber jeg, at nogen herinde har gode råd, vi kan afprøve først? Det vil være helt kolossalt kærkomment🙏🏼 Sig endelig til, hvis I har erfaringer og gode ideer. Og på forhånd mange tusind tak. /Rikke

Tak for svar Nej, vi har ikke bur. Men hvis det kan hjælpe, så er det helt bestemt at forsøg værd. Det må prøves:-)

Hej med jer.. Vi har fået et kæmpe problem med at køre bil! Vores westie (vi har en labrador og en westie) går helt bananas, når vi kører bil. Den stresser, piver, gør, halser og alt hvad den kan af stress-ting, ligeså snart vi bakker bilen ud af indkørslen. Vi har prøvet at arbejde med det....fx. ved at give godbid, når den er stille. Men den er så meget oppe at køre, at der faktisk ikke er et sekund at give godbid i. Og selv hvis vi sidder og "frister" med godbidden, så er den ikke interesseret i den. Vi kan faktisk nærmest ikke få kontakt til den. Har I nogen gode råd til os? Hvordan hulen får man fjernet al den stress? Vi er ret sikre på, at det er "glædes-stress". Den hopper glad ind i bilen og der er ingen tegn på, at det er fordi den ikke bryder sig om at køre bil. Jeg håber I kan hjælpe. På forhånd tak. Rikke