Tine1

Han er blevet skubbet ned fra sofahøjde, så det er jo ikke så højt, men han er jo landet forkert (og HAR selvfølgelig forklaret sønnen om alvoren i det her).. Lyder ikke rart med sådan PL... håber da virkelig ikke at det kommer til at tage så lang tid. - men godt at høre at det trods alt gik i sig selv..

Ringede til dyrlægen i dag og fik at vide, at det ville koste ca. 2000-2500 kr at få Ottos ben undersøgt med røntgen inkl. konsultation og evt. bedøvelse.. Ved nogen, hvad det ca. ville koste, hvis man ser det an en dag mere og tager til dyrlægevagten i stedet?

For lidt tid siden forsøgte jeg at undersøge hans ben, mens han stod op. Først det raske bagben - satte hånden under poten og løftede, så han bukkede alle benets led og stemte lidt imod.. Samme procedure med det dumme ben - hvor han slet ikke stemmer imod, og jeg fornemmer et "smut":shock: Og umiddelbart efter blev Otto fuldstændig sig selv.. Hoppede rundt - gøede at en lyd udendørs, spiste, ville ud og tisse osv.. Et kort sekund troede jeg, at jeg havde helbredt ham - ligesom de sublukserede albuer på børnene på skadestuen, der bare skal have lidt hjælp til at komme på plads.. men ak nej... nu vil han ikke støtte igen.. Tænker sprungne ledbånd og alt muligt..

Jeg ved det faktisk ikke... Han knurrer lidt, når jeg piller ved det - men det gør han nu også, hvis jeg piller ved det andet. Men der er ikke sådan et område han reagerer mere på end andet... Desværre.. så vidste man da hvad man skulle forholde sig til.

Stakkels lille Otto slog sit ene bagben i formiddags. Jeg aner ikke hvordan, da jeg var ovenpå, da det skete - jeg hørte bare hylet og kom ned til en 7-årig ifærd med at tage strømper på - Han havde bare skubbet Otto væk, hvilket man jo godt kan forstå... (går udfra alle herinde har forsøgt at tage strømper på med en ivrig legesyg og pænt irriterende teenhvalp om benene.. :damn:) De første mange timer ville han slet ikke støtte (men tog da lystigt trapperne på 3 ben... skøre hund)... Nu halter han mest, ind i mellem går han langsomt, men helt normalt... - og så kan han pludselig ikke støtte igen.. Han ligger bare og ligger, hvilket der jo ikke er noget at sige til, når det gør ondt hver gang han prøver andet... Håber han sprutter af energi i morgen tidligt, for ellers må jeg og min kassekredit jo et smut til dyrlægen..

Her: http://www.hunde-forum.dk/diverse/12218-den-lange-liste.html og http://www.hunde-forum.dk/labrador/16586-indkob.html

Der var vist en rigtig god tråd herinde om ligepræcist det, som jeg blev linket til, da jeg ventede på Otto..

Hvordan går det med Jessie i dag?

Jeg er sådan set ligeglad med uddannelse - men det er måske også fordi Otto ikke skal udstilles. Jeg ville nok foretrække en frisør, der gjorde min hund tryg og som var god til at lære fra sig og ikke "holder fast" i sine arbejdsopgaver, men er interesseret i at give råd om, hvordan man selv kan klare nogen af opgaverne selv.. Og så prisen selvfølgelig... Har kun haft kontakt til en enkelt frisør - og der var hun betalt per minut.. Dvs. hvis Otto bare skulle have studset øjne, så skulle jeg kun betale for det antal minutter hun brugte på os.. Altså uden et minimumsbeløb. Som nærig kunde er den politik jo lige i skabet. :5up:

Jeg nåede det så ikke... hmm... Men et forsinket tillykke så... :tillykke::tillykke::tillykke:

Velkommen til... Var du med på Ishøj strand sidst? For så har du jo mødt både Halfdan og Otto også.. Otto er min første hund og er en løwchen på 9 mdr. Som barn er jeg vokset op med dalmatinere, som er en rimelig dominerende race. Kender mange, der har "knækket nakken" på schæfere (ikke at der er noget galt med schæfere - det er bare sjovt nok de hunde i min vennekreds og familie, som altid har endt med omplaceringer) Så da jeg skulle vælge hund, tænke jeg også meget på, at det skulle være en lærenem, sød og rar og ikke for dominerende hund, som jeg ville kunne magte alene. Har ikke fortrudt, at jeg har valgt en løve - øj hvor er han dejlig..!! Og det er alle de andre løver jeg har mødt også. Det eneste problem jeg har fået indtryk af med racen er, at det er en udpræget selskabshund, der ikke synes, at det er en fest, at være alene..

Siger mange tak til alle for jeres input - Det er altså guld værd at have jer til at kaste lidt lys over emner, som jeg aldrig kunne tage stilling til med den hundeerfaring jeg har (eller mangel på samme:genert:) Min konklusion må p.t. være, at en nok så sød dyrlæge ikke skal vurdere min hunds psyke udfra en 15 minutters konsultation... at Otto har et fantastisk sind, som jeg ikke umiddelbart har lyst til at ændre... Han får lov at forblive intakt... indtil videre i hvert fald....

Det lyder også helt sindssygt med Aslan... I går læste hun jo sådan set Otto rigtigt.. Hun understregede nemlig, at han ikke var bange, men at han bare ikke gad at finde sig i det.. Og det var altså også sådan, at jeg selv læste situationen. Tror nu ikke, at der er noget galt i hendes bedømmelse af Otto... sådan da... Det er mere hendes lette holdning til indgrebet jeg tænker over.

Arrrhh... mon ikke, at de ved noget om adfærd alligevel, når det kommer til stykket...? Min dyrlæge er da bl.a. valgt for sin tydelige interesse for dyr - også det væsen, der gemmer sig indeni. Og selvom jeg i går mødte en anden end den jeg er vant til, var jeg da aldrig i tvivl om, at dyr og deres væsen er det, som hun brænder for. Jeg vil til hver en tid lytte nøje til, hvad en dyrlæge har at sige om min hunds adfærd - andet ville jeg da næsten betragte som uansvarligt. At man så bagefter vejer og måler de sagte ord og tager det til sig, som man føler er gavnligt for en, er så en helt anden sag.

Det der med negleklipningen var sådan set bare et eksempel på en magtkamp. Men lige den vinder jeg jo hver gang - så det er ikke her, at jeg ser problemet. Regner nu heller ikke med, at en kasteration vil få ham til at elske at blive soigneret... hvis jeg skal være helt ærlig, så ved jeg faktisk ikke rigtigt, hvad jeg har lyst til at ændre på min hund. Jo - det skulle lige være hans selektive hørelse - og den har tæver i puberteten jo også? Og så er han begyndt at tisse på os, når han bliver stresset.. f.eks. når et barn bliver hysterisk.. eller hvis kæresten får for meget opmærksomhed:genert:

De er 3 dyrlæger på klinikken - og plejer ikke at bruge hende her... Insisterer på vores vanlige doktor næste gang:blink:

Han er ved at være 9 mdr. Så hormonerne er nok også på sit højeste nu. Hvis Otto havde opført sig meget anderledes, ville jeg også bare have rystet på hovedet af hende... men "problemet" er, at han faktisk opførte sig ret Otto-agtigt på det dyrlægebord.. Glad, imødekommende osv. - altså når hun bare ikke hev for meget i ham. Ligeså snart hun slap, elskede han hende igen. Har virkelig forsøgt mange forskellige metoder til at få ham til at ligge stille i de der situationer. Og der er ingen tvivl om, at den "magtliderlige" er den mest effektive, hvor jeg får tid til at gøre det ting, der skal gøres uden konstant at skulle hviske, nusse og fodre ham. Selvfølgelig er vi gode venner imens. Laver ikke overgreb på min hund - og vi har faktisk en ganske hyggelig stund, når han har fundet ud af, hvem der er den stærkeste... I har nok ret mht at det ikke er dyrlægerne, der er adfærdsspecialisterne.. Havde jeg faktisk ikke rigtigt tænkt før I skrev det.. Forsøger mig med min almene fornuft - og p.t. ser jeg ikke hans testosteronbalance, som noget problem, der ikke kan løses med træning.

Det er heller ikke min egen opfattelse af ham. Når han er blandt mange hunde eller mennesker, søger han mig meget - og er faktisk ganske god til at høre efter (altså... sådan nogenlunde). Magtkampene kommer faktisk kun, når det er mig og ham - eller få andre. Men så er de der tilgengæld ofte. Og det var jo så også det, at hun var vidne til.

Tak - for synes nemlig heller ikke, at han er en bisse.. Han er jo noget af det sødeste... med tilbøjelighed til egen vilje...

Tilføjelse: Noget som hun også mente karakteriserede alfa adfærden, var vores magtkampe. F.eks. når han skal have klippet negle. Hvor de fleste hunde (ifølge hende) kan afledes med godbider osv, skal Otto sættes på plads. Godbidder har ingen effekt. Det eneste der virker er øjenkontakt, jeg holder ham fast og siger bestemt "det er MIG der bestemmer". Ifølge hende vil de fleste hunde blive mere stressede af den håndtering... med mindre der er tale om en hund, der vil bestemme.

Otto var til teenage tjek hos dyrlægen i går.. og jeg var noget rystet over hendes udmelding om min baby.. "Hvis den der alfa adfærd udvikler sig, så synes jeg, at du skal overveje, at få ham kastereret" Alfa adfærd...??? Otto!?!?! Hendes udtalelse var på baggrund af en meget selvsikker og tryg hund, der nysgerrigt undersøgte alt omkring sig. Blev fornærmet, når mennesker og dyr på klinikken ikke gad hilse og lege.. og så svarede han ret kraftigt igen under undersøgelsen. Ikke på en "åh nej hvad sker der måde" mere sådan en "fingrene væk søster måde".. Nå ja - og så gjorde han det stik modsatte af, hvad jeg bad ham om.. :stupid: Prøvede at forklare det med almen dårlig opdragelse - men hun mente, at det var Ottos TYDELIGE alfa tilbøjeligheder, der skinnede igennem. Hvornår og hvorfor kastererer man sin hanhund..? Er det etisk forkert at klippe bollerne, for at forme dyret, som man selv ønsker?

...hedder det vist... Det der loppe noget.. Har lige behandlet Otto i dag - for første gang... Og synes altså, at han er gået noget tidligere i seng end han plejer. Er der noget, man skal være opmærksom på? Bivirkninger og sådan..?

KVL?

Er selve skæret ikke noget med hårstruktur osv..?? Hvis man skal ændre længden, skal man bruge afstandskamme ik?

Den trimmer jeg har til drengene, kan slet ikke tage Ottos pels. Den lægger bare hårene ned.. Tror den har kostet ca 500 og virker sådan ok til mennesker - tænker sådan oster fætter kunne gøre det bedre..