.jpg.2e0371651abda27a1cd9f32fc5916f47.jpg)
Ajsas
-
Antal indlæg
119 -
Medlem siden
-
Senest besøgt
Indholdstype
Profiler
Forummer
Artikler
Hunderacer
Indlæg skrevet af Ajsas
-
-
Vil lige opdatere og fortælle at kirtlerne var helt som de skulle være i går, og at dyrlægen ikke mente at det skulle være nu-nu hvis Uffe skulle opereres. Så vi arbejder på at gøre afføringen mere fast generelt og ser tiden an. Han bad mig dog om at være forsigtig med ben, fordi han ligefrem havde oplevet hunde med forstoppelse pga. for mange ben. Han talte (selvfølgelig) godt om et fiberprodukt de solgte. Det var ikke dyrt, så det røg med og så supplerer jeg med ben også forhåbentligt uden at give ham forstoppelse
-
Jeg har set temmelig mange hunde gennem tiden som fik afhjulpet et problem, ved at få tømt kirtlerne. Deres ejere har simpelthen ikke overvejet at halthed, karperyg, blød mave og andet kunne hænge sammen med fyldte kirtler. De behøver ikke være betændte for at genere. Den unge tæve jeg har her, hun tømmer til dels sine kirtler når hun besørger, men det er ikke nok til at hun ikke er generet af fyldte kirtler. Ingen af mine hunde har nogen sinde gnubbet røv hen over gulvet, hvilket jo for nogle er indikation på generede analkirtler. Men tre af dem har på trods af det problemer der er generende nok for dem til at jeg ikke har været i tvivl om at de kirtler bare skal væk.
På den første nåede kirtlerne at blive på størrelse med valnødder, og han var gul og blå p numsen efterfølgende fordi det havde været problematisk at få pillet dem ud. Ved nummer to var jeg derfor noget hurtigere til at få dem fjernet og det gik temmelig meget nemmere.
Var jeg dig ville jeg de næste par måneder giver så meget ben til hunden at afføringen blev hård - er det ikke nok til at kirtlerne tømmes kontinuerligt, så ville jeg få dem fjernet.
Tak for nyttig viden! Så selvom han har gået længe uden de har været betændte, så har de måske været ret fyldte alligevel. Mere end de burde. Jeg synes generelt godt han kan være lidt længe om at besørge en gang imellem, og vi bliver heller ikke super overraskede hvis han kaster lidt op. Det er det eneste jeg lige kan komme i tanke om der kunne være med ham.
Det lyder rigtig fornuftigt at arbejde på at gøre afføringen mere hård og så se hvad status er bagi. Jeg vender det med min kæreste og så dyrlægen i morgen. Tak
-
JEg har lift det samme problem med mysla. MEn kan tømme selv og håber at det er fm fase når hun aldrig har haft problemer før.
Jeg synes ikke at det er noget man bare gør, da det jo rent faktisk kan gå galt...
Råder din dyrlæge dig til at se tiden an?
-
Jeg havde fjernet dem, det gør hammer ondt på hunden, det generer dem rigtig meget men ikke alle er lige gode til at se signalerne. Det er heller ikke specielt behageligt for dem at få kirtlerne tømt ofte og i nogle tilfælde vil den gentagne irritation og tømning gøre at kirtlerne vokser og så er det pludselig ikke noget mindre indgreb at få dem fjernet.
Jeg har fået fjernet på to af mine hunde og har bestemt ikke fortrudt. Ved den første ville jeg bare ønske at jeg havde gjort det tidligere.
Jeg tømmer selv kirtlerne på mine, det er som sådan ikke et problem, men når man ved hvor ubehageligt det er for hunden når de ikke tømmes naturligt og bliver betændte, så synes jeg ikke der er så meget at være betænkelig ved. En af mine unge hunde skal have sine fjernet i nærmeste fremtid, jeg har egentlig kun ventet fordi jeg godt vil have noget alder på hende inden hun skal i narkose.
Hvis kirtlerne aldrig blev tømt naturligt var jeg nok heller ikke i tvivl. Men jeg ved jo at han kan gå et år uden problemer, så det er derfor jeg tøver når nu operationen ikke er helt simpel. Men altså, hvis jeg lader ham operere kommer det sikkert til at gå fint
Det er bare mig der er lidt en kylling når det kommer til narkose og dagene efter osv. Og det skal selvfølgelig ikke så i vejen for at vælge operationen. -
Jeg har overvejet operation, men den er nemlig alt andet end simpel, og med risiko for nogle ret alvorlige komplikationer. Så jeg tør simpelthen ikke, når nu det kan afhjælpes med 20 sekunders let ubehag hver/hveranden måned.
Lige præcis det du skriver der tænkte jeg også, indtil dyrlægen bad mig overveje operation og nok også anbefaler det i morgen. Ih, jeg synes simpelthen det er sådan en svær beslutning og tråden her har ikke rigtigt gjort det nemmere
-
Karlas bliver også tømt hver måned, for at undgå betændelse. Hun kan ikke tømme dem selv. Jeg tør ikke operere hende, da hun reagerer ekstremt dårligt på bedøvende midler....
Har du lært at gøre det selv? Eller det er måske ikke så besværligt at få dyrlægen til at gøre det så ofte?
-
Jeg gjorde det ikke!
Min ældste beagle får regelmæssig tømt sine anal kirtler - det gør vi selv med 1 måneds mellemrum. Det er ikke spor besværligt og han har kun en gang haft en alvorlig betændelse i kirtlerne - da han var 3 år - nu bliver han 9 næste gang. Hvis man gør det til en regel at checke dem samt følge hundens adfærd, så syntes jeg ikke de skal fjernes.
Okay - jeg ser så ikke lige analkirtlerne som det største problem - klart hvis der er alvorlig sygdom at man skal overveje det. Min fik f.eks. fjernet sine læbefolder da der var alvorlig sygdom i dem - som kunne havde udviklet sig til en kræft sygdom.
Måske vi kunne lære at tømme dem. Det ville i hvert fald være smartere end at rende ofte til dyrlægen. Vi har efter første gang med betændte kirtler holdt virkelig godt øje med ham, og det undrer mig virkelig at den lige pludselig uden varsel er helt gal igen. Det er mest det der taler for operation for mit vedkommende i hvert fald. Men hvis jeg så lærer at tømme dem, kan det være vi aldrig kommer dertil. Hmm
-
Jeg havde gjort det. Men jeg er også typen der til enhver tid tyer til operation frem for en masse potentielt bøvl i fremtiden.
Fyldte eller betændte analkirtler er meget smertefuldt for hunden, og hvis det kan fikses med et forholdsvis lille indgreb, synes jeg at det er det værd. Hvis du har forsikring på hunden, dækker den sandsynligvis.
Jeg er nok lidt typen der er forsigtig med operationer, og da jeg spurgte dyrlægen om det var en ret ligetil operation sagde han nej. Derefter forklarede han at de ofte gør det osv., men at han ikke vil sige at den er supernem netop fordi han skal ind bag ringmusklen.
Jeg har forresten forsikring som vil dække 80%
-
Hej alle,
Min hund på 3 har to gange med ca. halvandet års mellemrum haft betændelse i analkirtlerne. Udover det har de været ret fyldte én gang til sundhedstjek. Her anden gang med betændelse var for nyligt og det var ifølge dyrlægen en ret voldsom omgang. Der var ingen tegn på at der var noget galt før et par timer før vi tog til dyrlægen.
En uge efter blev han tjekket hos dyrlægen hvor analkirtlerne ikke helt var som de skulle være endnu. Vores hund fik smertestillende i endnu et par dage og vi fik så en tid til 3 uger efter (det er i morgen) hvor vi skal se hvordan det ser ud. Jeg er ret sikker på at det er helt som det skal være nu, da Uffe ikke viser nogen interesse bagi.
Dyrlægen nævnte dog at vi skulle snakke om en evt. fjernelse af kirtlerne i morgen. Umiddelbart synes jeg det er en lidt drastisk løsning, da jeg selv havde tænkt at vi kunne komme til tjek hvert halve år. Dog ved jeg også at analkirtelbetændelse er ret smertefuldt, og jeg ønsker bare at træffe den rigtige beslutning.
Synes I at det er på sin plads med operation allerede?
-
JEG synes faktisk en kastrering, evt kemisk i første omgang, er på sin plads..altså af din mors hund.
Jeg har selv overvejet det, men jeg ved ikke om det er lidt for stort et indgreb når der jo ikke er problemer til daglig? Det er måske hveranden måned eller lidt oftere at de er sammen en weekend. Men ja, jeg ved snart ikke hvad der er af andre muligheder. Måske en adfærdsbehandler eller nogle Bach's dråber eller noget i den stil.
-
Så er der endelig en opdatering og desværre ikke en særlig god en. Dog kan det være jeg gjorde det med eddiken forkert. Vi ankom en sen aften, hvor hundene hilste på hinanden og først næste morgen prøvede vi at tørre min hund med en tør klud hvorpå vi havde duppet eddike. Jeg gned kluden op af halepåfæstningen og lidt ned af lårene som der blev beskrevet. Jeg syntes ikke det havde nogen effekt. Så enten var vi for nærige med eddiken (eller burde måske prøve tabletterne i stedet) eller også ligger problemet ikke hos min hunds lugt.
Sidste gang de mødtes synes jeg det var blevet så slemt at jeg oprettede denne tråd. Og denne gang var det, om muligt, endnu værre. M, min mors hund, kan overhovedet ikke fokusere på andet end at skulle være i nærheden af min hund og helst slikke på ham eller humpe ham. Han starter ofte med at plante hovedet under maven på min hund og begynde at slikke på ham hvorefter han så tager fat og vil humpe. Det er konstant som i mange, mange gange i minuttet at han skal fjernes - hvilket vil sige at M stort set altid er i snor eller i et andet rum når Uffe er i nærheden. Uffe reagerer på ingen måde negativt på det. Det virker lidt som om de er de bedste venner. Et par gange "gik det galt" og hundene var begge løse. De spurter op i haven hvorefter Uffe tydeligvis leger med M, mens M ikke prøver på andet end at humpe dog uden at få succes med det fordi Uffe så fx tager fat omkring hans forpoter som M jo prøver at få fat med. Uffe elsker det og er meget legesyg. Min ellers rimeligt lydige hund ignorerede mig fordi jeg bad ham om at stoppe da de skulle til at løbe op i haven, men han spurtede op i haven og fik leget.
M har flere gange brokket sig højlydt ved at være i et andet rum end Uffe. Derfor har vi haft ham bundet, fx mens vi spiste, i et hjørne som han også har været rigtig ked af. For det meste har vi derfor haft ham i snor med os rundt, da han er en meget social hund. Det gav dog problemer når Uffe kom gående forbi og M tog fat eller prøvede på det. M vil nemlig under ingen omstændigheder have at vi blander os og stopper hans foretagende, og han knurrer og snapper. Det gik så galt at en dreng måtte til vagtlægen og få en stivkrampe vaccine og pencillin.
Jeg er virkelig ked af situationen og jeg synes ikke rigtigt at vi kan byde M at Uffe kommer i hans hjem mere, for han virker meget stresset og ulykkelig fordi han ikke kan komme til at gøre det eneste som han har lyst til i hele verden. Det ville bare betyde at jeg sjældent så min mor, da vi bor så langt fra hinanden at jeg ikke efterlader hunden hjemme mens jeg er afsted, men gør en weekend ud af det. Jeg kan heller ikke rigtigt forstå at Uffe slet ikke reagerer på det. Hvis han er legesyg, reagerer han med leg, ja - mens ellers står han bare. Men ja.. jeg ved slet ikke hvad næste skridt er.
Tidligere har jeg prøvet med ekstra aktivering og gåture, jeg har prøvet at rose M for bittesmå fremskridt, jeg har prøvet helt konsekvent at putte ham i snor hver eneste gang han begyndte på noget og så har jeg nu prøvet med en eddikeklud.
-
Velbekommen og tro nu ikke han er syg, men der er en mulighed for at han kan have en hormonel ubalance eller noget andet, så det kan du lige så godt være opmærksom på
og pas lidt på med eddiken, at det ikke er så meget så han selv bliver generet af det. Jeg ville nøjes med at påføre noget på halepåfæstningen og lidt ned ad lårene, så burde andre hunde bakke væk.Du må meget gerne lige fortælle hvordan eddiken og evt. andre tiltag virker for jer
Jeg opdaterer gerne, men vi skal hjem her i løbet af formiddagen hvor der derefter venter mig en måneds tid med læseferie og eksamen så der kan godt gå lidt tid. Men jeg hiver bare tråden frem igen.
Nu når jeg tænker over det har vi ikke særlig meget at gøre med andre hanhunde. Vi træner, helt tilfældigt, på et hold med ene tæver og hans faste legekammerater er også tæver. Så i mellemtiden kan det være jeg prøver at finde nogle hanhunde for at få en ide om hvor generelt det er.
Vi skrives
-
Svaret kan ligge i for lidt fornuftigt at lave og mangel på hundeselskab. Men din hund må også have en speciel fært, når andre hanner går på ham.
Du kan forsøge at tørre ham kun på bagpartenmed en eddikeklud inden de to hunde mødes og se om dette giver en effekt. Eddike tager dels noget lugt dels kan hunde ikke lide lugten.
Ellers kan du prøve at give ham klorofyltabletter som vi giver løbske tæver: Str. labrador 10 tabletter x 3 dagligt og se hvad der så sker. De er ganske uskadelige og tager meget lugt.
Ved at bruge eddike eller klorofyl får du svar på, om din hanhund lugter af noget andet eller om han lugter for lidt af hanhund. Hvis hundene lader ham være i fred synes jeg godt vi kan konkludere, at han lugter for meget af noget andet end af hanhund.
Du bør være opmærksom på at den tiltrækkende lugt kan have en medicinsk årsag, så det er værd at nævne overfor din dyrlæge. Nogle hunde reagerer som ved løbske tæver, når en hund har en sygdom/lidelse der ændrer dens egen lugt. Dette synes at forvirre dem og så griber de til sexuel adfærd.
Tak for dit svar. Det var lige sådan et svar jeg kunne bruge fordi jeg slet ikke selv har tænkt i de baner. Det har stået på nærmest siden han blev voksen, så jeg håber da ikke at han har gået og fejlet noget længe. Jeg nævner det lige for dyrlægen næste gang vi ses. Ellers tror jeg at jeg vil forsøge mig med eddike og se hvad der sker. Jeg vil også prøve at være lidt mere opmærksom på hvordan andre hanner generelt reagerer på ham. Igen - tak
-
Hej alle,
Jeg søger lidt nye øjne på hvad end der foregår mellem min mors hanhund og min egen. De er begge intakte og min er 2 år gammel, mens min mors vel er omkring de 5 år.
M, min mors hund, viser MEGET stor interesse for min hund. Jeg kan ikke rigtig sammenligne det med andet end hvordan jeg har set min egen hund opføre sig når han er lige ved siden af en løbsk tæve. M gør alt for at slikke på min hund og helst humpe ham. Vi snakker mange, mange gange i minuttet at han skal pilles væk. Det er som om hjernen er koblet helt fra og han puster og stønner. Min hund virker rimelig ligeglad og finder sig altid i det. Han ser ikke trykket ud eller lignende, men M bliver selvfølgelig pillet af med det samme. Enkelte gange bliver min hund så opkørt at det er omvendt og ham der humper. Men der er det tydeligvis pga stress. Jeg er i tvivl om, om min mors hund er, som han er, pga. stress eller om der måske er en overproduktion af hormoner eller noget.
Lige for tiden er de kun sammen under opsyn, men det holder ikke rigtig at pille ham af og skælde ham så meget ud. Nogen gange lader det til at han forstår at han ikke må, men han lader ikke min hund være. Så slikker han ham konstant i mundvigen eller står lige ved siden af ham og stirrer.
De får nogle lange ture så der bliver brugt noget krudt på andre ting og ellers er de adskilt eller vi har en af dem i snor. Jeg gad bare virkelig godt at situationen kunne blive anderledes, men det virker til at være rigtig svært at træne det væk selvom vi er rimeligt konsekvente. Min mors hund kender ingen andre hunde udover dem de måske kortvarigt møder på tur.
Jeg kender to andre hanhunde som også har det med at droppe alt hvad de laver når de ser min hund for at komme til at humpe ham, men det her virker helt vildt og så er det ekstra ærgerligt når det nu er min mors hund.
Hvad siger I til det her? Vi kan godt løse problemet ved at de altid er i snor og adskilt, men jeg gad godt at komme til bunds i sagen. Jeg ved ikke om en adfærdsbehandler måske er vejen frem?
-
Jeg fik den gode ide at købe vådfoder som Kong fyld - dog er det i rimeligt store dåser og jeg aner ikke hvor længe det stadig er godt efter åbning. Der står ikke noget på dåsen om holdbarheden efter åbning.
Næste gang går jeg efter mindre dåser, men jeg har lige et lille lager jeg skal igennem først og kun sølle 3 konger
-
Men hvad jeg under alle omstændigheder aldrig ville gøre, var at stramme snoren, tage min hund op, eller på andre måde hæmme min egen hund fysisk. Alle mine erfaringer siger at det er den mest sikre vej til et hundeslagsmål.
Jeg kunne godt tænke mig at høre noget mere om de erfaringer. Især fordi jeg faktisk er begyndt at tage min hund op og vende ryggen til når der kommer løse hunde rendende. Jeg har en meget tillidsfuld og naiv, ung hanhund der aldrig har oplevet noget skidt i denne verden og sådan vil jeg gerne at det skal blive ved med at være. De løse hunde vi har mødt er bare trasket videre efterfølgende.
-
Jeg er lige startet på klikkertræning med ham og jeg har overvejet om han skal klikkes for fx 10 sekunders fastholdt pote. Men kan jeg risikere at ødelægge vores klikkertræning hvis jeg bruger det til at belønne ham for at udholde noget ubehageligt?
Ja, du kan risikere at ødelægge klikkertræningen hvis du bruger en klikker i en ubehagelig situation. Men du kan stadig bruge principperne fra klikkertræningen og så et markørord, fx DUB. Det virker lige så godt og du skal så bare lige have betinget dit markørord først :blink:
-
Sikke en rigtig god idé, Katrine. Jeg har faktisk selv tænkt på at skrive en lignende tråd engang :blink:
Jeg bor i Aalborg Øst med min kæreste og vores 1-årige hund, Uffe, som er en meget venlig, dog også meget nærgående og legesyg, lille hund som elsker alle hunde han møder på sin vej. Vi vil også gerne tilbyde pasning engang imellem. Vi har desværre ingen have, men der er masser af grønne områder omkring os.
-
Smukke dreng
- synes tit, at pomsblandinger bliver endnu flottere end racerene pomser. Ligesom Tyson. :pift: 
Synes jeg bestemt også. Jeg er vild med pomsens udseende, men synes den er lidt for lille og skrøbelig, så en lidt forvokset pomeranian er lige mig. Og ja - Tyson er virkelig, virkelig fin
-
Sjovt...jeg synes at generne fra d/s går ret kraftigt igennem i alle racer med disse hunde iblandet...De må virkelig have et heftigt genmateriale i forhold til udseende i hvert fald.
Det har jeg også hørt at de har, men jeg har til gengæld Uffe på 1 år som er halv d/s og halv pomeranian :blink:
-
Hvordan reagerede Uffe på den anden hanhunds brummen og kender du noget til tævens løbetidsstatus?
Jeg kender desværre ikke noget til tævens løbetidsstatus. Uffe har leget med hende én gang før, hvor hun smed sig nærmest med det samme og ejeren sagde "ja, sådan gør hun altid". De første par gange hanhunden brummede, sprang Uffe lidt væk hvorefter han løb hen til tæven igen. Men hanhunden blev ved med at "brumme Uffe væk" og så gik Uffe vidst hen og tog noget at drikke hvorefter jeg tog ham i snor og sagde tak for i dag
Generelt er Uffe ikke særlig god til at forstå sådanne hentydninger. Det er helt klart blevet bedre med alderen, men når en anden hund har afvist ham, kan han godt være meget irriterende og blive ved med at lægge op til leg.
-
jeg oplever af og til noget lignende med min hund og andre unge hanhunde. at min hund får skældud for at være for meget "over" en tæve. nogen gange ser jeg det som sådan lidt ressource-agtig forsvar fra den anden hund, sommetider nærmere som en henstilling til at styre sig lidt. eller bare lidt hormonbetinget "tvekamp" om adgang til damen. ser intet "dominans" eller noget som helst i den stil i det.
Tak! Jeg så det også som noget i den retning du beskriver der. Og derfor var det frygtelig irriterende at en træner stod og forklarede de andre om hvad det var der skete
-
Jeg synes måske at trænerens tolkning er liige lidt for frisk. Det er i hvert tilfælde, sådan som jeg forstår din forklaring, at tillægge hundene nogle motiver som de ikke har i virkeligheden.
Dominans er virkelig et "træls" ord - der er så mange forkerte og negative ting forbundet med det. Var det mig, der overværede optrinnet, ville jeg nok bare forklare det med hormonelle teenagehunde, der lige skal markere
Der lige skal markere? Hvad tror du han gerne ville markere? Jeg ser ham bare som meget over-ivrig der slet ikke kan styre sig og går efter den hund der er mest frisk på leg.. eller noget andet
Men jeg troede også at hvis man karakteriserede en hund som dominant, så ville det komme til udtryk generelt gennem hundens adfærd. Og altså ikke bare en gang i mellem ved leg. -
Når en tæve smider sig, vil enhver hanhund sniffe og nyde fornøjelsen; synes så det er synd for tæven, at ingen lige fjerner hanhunden, for hun er ikke lykkelig, når hun ligger der og bliver vold-sniffet
Jeg var skam hurtig til at fjerne ham. Jeg vil ikke have at han over-sniffer. Så sad jeg lige lidt med ham inden jeg slap ham fri igen hvorefter han spænede over mod tæven igen og hopper rundt omkring hende og kravler på hende :blink:
2 x analkirtelbetændelse = operation?
i Sygdomme
Besvaret
Så sådan kan en tråd om analkirtler også udvikle sig
Jeg har især tidligere givet min hund en del ben, men er kommet fra det igen, så det er ikke fordi det er helt nyt. Men det var egentlig rart nok at blive mindet om at man selvfølgelig lige skal finde ud af hvad der fungerer osv og evt. kan bruge olie.
Buddha, god idé
Det skal bare lige gøres til en vane at kigge deromme, for han viser virkelig ingen tegn før den er helt gal. Og mig som syntes at al hans pels var så smart, så jeg netop slap for at se på den slags 