Ajsas

Så sådan kan en tråd om analkirtler også udvikle sig Jeg har især tidligere givet min hund en del ben, men er kommet fra det igen, så det er ikke fordi det er helt nyt. Men det var egentlig rart nok at blive mindet om at man selvfølgelig lige skal finde ud af hvad der fungerer osv og evt. kan bruge olie. Buddha, god idé Det skal bare lige gøres til en vane at kigge deromme, for han viser virkelig ingen tegn før den er helt gal. Og mig som syntes at al hans pels var så smart, så jeg netop slap for at se på den slags

Vil lige opdatere og fortælle at kirtlerne var helt som de skulle være i går, og at dyrlægen ikke mente at det skulle være nu-nu hvis Uffe skulle opereres. Så vi arbejder på at gøre afføringen mere fast generelt og ser tiden an. Han bad mig dog om at være forsigtig med ben, fordi han ligefrem havde oplevet hunde med forstoppelse pga. for mange ben. Han talte (selvfølgelig) godt om et fiberprodukt de solgte. Det var ikke dyrt, så det røg med og så supplerer jeg med ben også forhåbentligt uden at give ham forstoppelse

Tak for nyttig viden! Så selvom han har gået længe uden de har været betændte, så har de måske været ret fyldte alligevel. Mere end de burde. Jeg synes generelt godt han kan være lidt længe om at besørge en gang imellem, og vi bliver heller ikke super overraskede hvis han kaster lidt op. Det er det eneste jeg lige kan komme i tanke om der kunne være med ham. Det lyder rigtig fornuftigt at arbejde på at gøre afføringen mere hård og så se hvad status er bagi. Jeg vender det med min kæreste og så dyrlægen i morgen. Tak

Råder din dyrlæge dig til at se tiden an?

Hvis kirtlerne aldrig blev tømt naturligt var jeg nok heller ikke i tvivl. Men jeg ved jo at han kan gå et år uden problemer, så det er derfor jeg tøver når nu operationen ikke er helt simpel. Men altså, hvis jeg lader ham operere kommer det sikkert til at gå fint Det er bare mig der er lidt en kylling når det kommer til narkose og dagene efter osv. Og det skal selvfølgelig ikke så i vejen for at vælge operationen.

Lige præcis det du skriver der tænkte jeg også, indtil dyrlægen bad mig overveje operation og nok også anbefaler det i morgen. Ih, jeg synes simpelthen det er sådan en svær beslutning og tråden her har ikke rigtigt gjort det nemmere

Har du lært at gøre det selv? Eller det er måske ikke så besværligt at få dyrlægen til at gøre det så ofte?

Måske vi kunne lære at tømme dem. Det ville i hvert fald være smartere end at rende ofte til dyrlægen. Vi har efter første gang med betændte kirtler holdt virkelig godt øje med ham, og det undrer mig virkelig at den lige pludselig uden varsel er helt gal igen. Det er mest det der taler for operation for mit vedkommende i hvert fald. Men hvis jeg så lærer at tømme dem, kan det være vi aldrig kommer dertil. Hmm

Jeg er nok lidt typen der er forsigtig med operationer, og da jeg spurgte dyrlægen om det var en ret ligetil operation sagde han nej. Derefter forklarede han at de ofte gør det osv., men at han ikke vil sige at den er supernem netop fordi han skal ind bag ringmusklen. Jeg har forresten forsikring som vil dække 80%

Hej alle, Min hund på 3 har to gange med ca. halvandet års mellemrum haft betændelse i analkirtlerne. Udover det har de været ret fyldte én gang til sundhedstjek. Her anden gang med betændelse var for nyligt og det var ifølge dyrlægen en ret voldsom omgang. Der var ingen tegn på at der var noget galt før et par timer før vi tog til dyrlægen. En uge efter blev han tjekket hos dyrlægen hvor analkirtlerne ikke helt var som de skulle være endnu. Vores hund fik smertestillende i endnu et par dage og vi fik så en tid til 3 uger efter (det er i morgen) hvor vi skal se hvordan det ser ud. Jeg er ret sikker på at det er helt som det skal være nu, da Uffe ikke viser nogen interesse bagi. Dyrlægen nævnte dog at vi skulle snakke om en evt. fjernelse af kirtlerne i morgen. Umiddelbart synes jeg det er en lidt drastisk løsning, da jeg selv havde tænkt at vi kunne komme til tjek hvert halve år. Dog ved jeg også at analkirtelbetændelse er ret smertefuldt, og jeg ønsker bare at træffe den rigtige beslutning. Synes I at det er på sin plads med operation allerede?

Jeg har selv overvejet det, men jeg ved ikke om det er lidt for stort et indgreb når der jo ikke er problemer til daglig? Det er måske hveranden måned eller lidt oftere at de er sammen en weekend. Men ja, jeg ved snart ikke hvad der er af andre muligheder. Måske en adfærdsbehandler eller nogle Bach's dråber eller noget i den stil.

Så er der endelig en opdatering og desværre ikke en særlig god en. Dog kan det være jeg gjorde det med eddiken forkert. Vi ankom en sen aften, hvor hundene hilste på hinanden og først næste morgen prøvede vi at tørre min hund med en tør klud hvorpå vi havde duppet eddike. Jeg gned kluden op af halepåfæstningen og lidt ned af lårene som der blev beskrevet. Jeg syntes ikke det havde nogen effekt. Så enten var vi for nærige med eddiken (eller burde måske prøve tabletterne i stedet) eller også ligger problemet ikke hos min hunds lugt. Sidste gang de mødtes synes jeg det var blevet så slemt at jeg oprettede denne tråd. Og denne gang var det, om muligt, endnu værre. M, min mors hund, kan overhovedet ikke fokusere på andet end at skulle være i nærheden af min hund og helst slikke på ham eller humpe ham. Han starter ofte med at plante hovedet under maven på min hund og begynde at slikke på ham hvorefter han så tager fat og vil humpe. Det er konstant som i mange, mange gange i minuttet at han skal fjernes - hvilket vil sige at M stort set altid er i snor eller i et andet rum når Uffe er i nærheden. Uffe reagerer på ingen måde negativt på det. Det virker lidt som om de er de bedste venner. Et par gange "gik det galt" og hundene var begge løse. De spurter op i haven hvorefter Uffe tydeligvis leger med M, mens M ikke prøver på andet end at humpe dog uden at få succes med det fordi Uffe så fx tager fat omkring hans forpoter som M jo prøver at få fat med. Uffe elsker det og er meget legesyg. Min ellers rimeligt lydige hund ignorerede mig fordi jeg bad ham om at stoppe da de skulle til at løbe op i haven, men han spurtede op i haven og fik leget. M har flere gange brokket sig højlydt ved at være i et andet rum end Uffe. Derfor har vi haft ham bundet, fx mens vi spiste, i et hjørne som han også har været rigtig ked af. For det meste har vi derfor haft ham i snor med os rundt, da han er en meget social hund. Det gav dog problemer når Uffe kom gående forbi og M tog fat eller prøvede på det. M vil nemlig under ingen omstændigheder have at vi blander os og stopper hans foretagende, og han knurrer og snapper. Det gik så galt at en dreng måtte til vagtlægen og få en stivkrampe vaccine og pencillin. Jeg er virkelig ked af situationen og jeg synes ikke rigtigt at vi kan byde M at Uffe kommer i hans hjem mere, for han virker meget stresset og ulykkelig fordi han ikke kan komme til at gøre det eneste som han har lyst til i hele verden. Det ville bare betyde at jeg sjældent så min mor, da vi bor så langt fra hinanden at jeg ikke efterlader hunden hjemme mens jeg er afsted, men gør en weekend ud af det. Jeg kan heller ikke rigtigt forstå at Uffe slet ikke reagerer på det. Hvis han er legesyg, reagerer han med leg, ja - mens ellers står han bare. Men ja.. jeg ved slet ikke hvad næste skridt er. Tidligere har jeg prøvet med ekstra aktivering og gåture, jeg har prøvet at rose M for bittesmå fremskridt, jeg har prøvet helt konsekvent at putte ham i snor hver eneste gang han begyndte på noget og så har jeg nu prøvet med en eddikeklud.

Jeg opdaterer gerne, men vi skal hjem her i løbet af formiddagen hvor der derefter venter mig en måneds tid med læseferie og eksamen så der kan godt gå lidt tid. Men jeg hiver bare tråden frem igen. Nu når jeg tænker over det har vi ikke særlig meget at gøre med andre hanhunde. Vi træner, helt tilfældigt, på et hold med ene tæver og hans faste legekammerater er også tæver. Så i mellemtiden kan det være jeg prøver at finde nogle hanhunde for at få en ide om hvor generelt det er. Vi skrives

Tak for dit svar. Det var lige sådan et svar jeg kunne bruge fordi jeg slet ikke selv har tænkt i de baner. Det har stået på nærmest siden han blev voksen, så jeg håber da ikke at han har gået og fejlet noget længe. Jeg nævner det lige for dyrlægen næste gang vi ses. Ellers tror jeg at jeg vil forsøge mig med eddike og se hvad der sker. Jeg vil også prøve at være lidt mere opmærksom på hvordan andre hanner generelt reagerer på ham. Igen - tak

Hej alle, Jeg søger lidt nye øjne på hvad end der foregår mellem min mors hanhund og min egen. De er begge intakte og min er 2 år gammel, mens min mors vel er omkring de 5 år. M, min mors hund, viser MEGET stor interesse for min hund. Jeg kan ikke rigtig sammenligne det med andet end hvordan jeg har set min egen hund opføre sig når han er lige ved siden af en løbsk tæve. M gør alt for at slikke på min hund og helst humpe ham. Vi snakker mange, mange gange i minuttet at han skal pilles væk. Det er som om hjernen er koblet helt fra og han puster og stønner. Min hund virker rimelig ligeglad og finder sig altid i det. Han ser ikke trykket ud eller lignende, men M bliver selvfølgelig pillet af med det samme. Enkelte gange bliver min hund så opkørt at det er omvendt og ham der humper. Men der er det tydeligvis pga stress. Jeg er i tvivl om, om min mors hund er, som han er, pga. stress eller om der måske er en overproduktion af hormoner eller noget. Lige for tiden er de kun sammen under opsyn, men det holder ikke rigtig at pille ham af og skælde ham så meget ud. Nogen gange lader det til at han forstår at han ikke må, men han lader ikke min hund være. Så slikker han ham konstant i mundvigen eller står lige ved siden af ham og stirrer. De får nogle lange ture så der bliver brugt noget krudt på andre ting og ellers er de adskilt eller vi har en af dem i snor. Jeg gad bare virkelig godt at situationen kunne blive anderledes, men det virker til at være rigtig svært at træne det væk selvom vi er rimeligt konsekvente. Min mors hund kender ingen andre hunde udover dem de måske kortvarigt møder på tur. Jeg kender to andre hanhunde som også har det med at droppe alt hvad de laver når de ser min hund for at komme til at humpe ham, men det her virker helt vildt og så er det ekstra ærgerligt når det nu er min mors hund. Hvad siger I til det her? Vi kan godt løse problemet ved at de altid er i snor og adskilt, men jeg gad godt at komme til bunds i sagen. Jeg ved ikke om en adfærdsbehandler måske er vejen frem?