Mette2660

Vi er de heldige ejere af en dejlig hund Knut på knap 14 uger. Han er en Maltipoo (blanding af malteser og toypuddel) Vi fik ham for 2,5 uge siden. Han er en dejlig hund og vi er så glade for ham. Der er kommet ok styr på renligheden. Han er ikke renlig, men det går klart den rigtige vej. Her hjemme er han nysgerrig, men rolig og virkere meget veltilpads. Han kommer ud i haven (med en af os) når han gør tegn til det og er også helt rolig der. Tre gange om dagen kommer han ud på samme gåtur i vores villakvarter på 10-15 min. Han er ikke super til at gå i snor, men tænker det er han nysgerrighed der tager over da alt skal undersøges. Men tænker det nok skal komme. Han er god til andre mennesker, men når det gælder andre dyr, specielt hunde gør han helt vildt. Når han gør sætter vi os ned ved siden af ham og siger nej. Engang imellem lykkedes det at få ham til at stoppe, og vi roser ham og gir godbid. Men ofte bliver han ved til hunden er væk. Hvordan håndtere vi lige det ? Min mand startede til hvalpetræning i lørdags med ham. De var 4 "store" hund og 4 "små" ink Knut på 1,5 kg. Han gøede helt vildt i starten, men faldt til ro jo længere hen de kom i træningen. Til sidst da der var "fri leg" til træningen legede de 4 "små" sammen. Der gik det fint. I dag har han leget på en græsplæne foran vores hus med naboens hvalp, som kommer fra samme kennel. De leger også fint sammen. Der gør han lidt, men ikke meget. Men hvordan håndtere vi måden han reagere over for andre hunde ? Jeg kan ikke helt læse på ham om det er pga nervøsitet eller nysgerrighed.