Jeg er den heldige ejer af to skønne Berner Sennen hunde. En steriliseret tæve på to år og en hanhund på et år. De er begge milde og rare hunde som er veltilpassede og vi har ingen problemer til daglig. Men når vi tager i hundeskoven bliver hanhunde ofte domineret af andre hanhunde på en træls måde. Det virker som om de fremmede hanhunde forsøger at jage ham væk fra vores hunhund. Vores hanhund er kun lige blevet et år og han er slet ikke kønsmoden/blevet bevidst om at han er en stor hanhund. De fremmede hanhunde markerer som regel bare som hunde plejer, men problemet er at de bliver ved og nærmest jager min hanhund væk fra os andre og tæven. Han forstår det slet ikke og opfører sig slet ikke dominerende eller prøver at lege med dem, så han kommer bare til at sidde og kigge betuttet indtil den fremmede hanhund kommer og jager med ham igen... Jeg vil så gerne have at hundene kan komme i hundeskoven, men jeg ønsker ikke at de skal have dårlige oplevelser gang på gang. Kan jeg gøre noget for at afhjælpe situationen?
Mvh Sofie